EU-ret i Fokus: Ny Beredskabslov, Strammere Energikrav og Handelsrestriktioner

Omfattende gennemgang af ny lov til at fremskynde forsvarsprojekter, implementering af EU's energieffektivitetsdirektiv og nye EU-restriktioner mod Kina.

EU-ret i Fokus: Ny Beredskabslov, Strammere Energikrav og Handelsrestriktioner

Den seneste tids juridiske udvikling inden for EU-ret og international ret er præget af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og den grønne omstilling. Et markant nyt lovforslag skal muliggøre en hidtil uset hurtig gennemførelse af forsvars- og beredskabsprojekter. Samtidig rulles EU's omfattende energieffektivitetsdirektiv ud i dansk lovgivning med vidtrækkende konsekvenser for både den offentlige og private sektor. Endelig ses en skærpelse af EU's handelspolitik, blandt andet med nye restriktioner rettet mod Kina.

Ny Beredskabslov Skal Fremskynde Kritiske Projekter

Som en direkte konsekvens af den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa er der fremsat et nyt lovforslag, der skal skabe de juridiske rammer for hurtigt at kunne realisere bygge- og anlægsprojekter af væsentlig national forsvars- eller beredskabsmæssig betydning. Loven giver den relevante minister exceptionelle beføjelser til at fremskynde projekter, der er nødvendige for rigets forsvar, opfyldelse af internationale forpligtelser som NATO-samarbejdet, eller sikring af kritisk civil infrastruktur. Læs mere om lovforslaget

Ministeren kan via en bekendtgørelse overtage beføjelser fra andre myndigheder, fravige regler i plan-, bygge- og miljølovgivningen og endda afskære den administrative klageadgang for at undgå forsinkelser. Loven indeholder desuden en klar hjemmel til ekspropriation for at sikre de nødvendige arealer, også til fordel for private aktører, der f.eks. skal producere forsvarsmateriel. For at sikre en balance er loven midlertidig og udløber automatisk ved udgangen af 2028. Læs mere om lovforslaget

Massiv Implementering af EU's Energieffektivitetsdirektiv

En stor del af den seneste lovgivning er dedikeret til implementeringen af EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EED). Målet er at accelerere den grønne omstilling ved at indføre skærpede krav på tværs af samfundet.

Skærpede Krav til den Offentlige Sektor

En ny bekendtgørelse pålægger offentlige organer at opnå årlige energibesparelser på mindst 1,9 procent af deres samlede energiforbrug sammenlignet med 2021. Derudover skal der årligt udpeges bygninger svarende til 3 procent af bygningsmassen til renovering op til standarden for næsten-energineutrale bygninger (NZEB). Bekendtgørelsen indfører også princippet om 'energieffektivitet først' ved offentlige indkøb, hvilket forpligter ordregivere til at vælge de mest energieffektive produkter og løsninger. Se høringsdokument

'Energieffektivitet Først' for Net- og Elproduktionsselskaber

Princippet om 'energieffektivitet først' bliver også centralt for energiinfrastrukturen. En ny bekendtgørelse formaliserer, at Energinet skal vurdere energieffektive løsninger i sin planlægning og redegøre for anvendelsen af princippet i sin langsigtede udviklingsplan. Dette skal sikre, at investeringer i elnettet sker på den mest samfundsøkonomisk og energieffektivt optimale måde. Se høringsdokument

Tilsvarende skal netvirksomheder fremover redegøre for anvendelsen af princippet i deres netudviklingsplaner og opgøre deres samlede nettab. For elproducenter skærpes kravene til cost-benefit-analyser for termiske kraftværker, hvor grænsen for, hvornår en analyse er påkrævet, sænkes. Formålet er at fremme højeffektiv kraftvarmeproduktion og udnyttelse af overskudsvarme. Se høringsdokument

Nye Regler for Fjernvarme, Industri og Datacentre

Implementeringen af energieffektivitetsdirektivet omfatter også nye regler for varme- og køleområdet. En ny bekendtgørelse indfører krav om, at store industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre skal udarbejde en cost-benefit-analyse for udnyttelse af overskudsvarme ved nybyggeri eller større renoveringer. For datacentre bliver det et krav at udnytte overskudsvarmen, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Samtidig styrkes forbrugerrettighederne med en ny bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter et varslingskrav på tre måneder for væsentlige prisstigninger på fjernvarme. Se høringsdokument

Nye Vilkår for International Handel og Transport

På handels- og transportområdet er der også kommet nye EU-reguleringer med direkte betydning for danske virksomheder og myndigheder.

EU Begrænser Kinesiske Varer i Offentlige Udbud

I et markant træk har EU indført en foranstaltning, der begrænser adgangen for medicinsk udstyr med oprindelse i Kina til EU's marked for offentlige udbud. Gennemførelsesforordningen er vedtaget under instrumentet for internationale offentlige udbud (IPI) og skal modvirke konkurrencebegrænsende praksis. Dette vil få direkte konsekvenser for offentlige indkøbere i Danmark, som skal være opmærksomme på de nye restriktioner ved udbud af medicinsk udstyr. Læs EU-forordning

Nye Udstationeringsregler for International Transport

En ny bekendtgørelse fra Transportministeriet præciserer reglerne for udstationeringsvilkår for chauffører, der udfører cabotagekørsel, den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport samt ikkebilateral international transport. Bekendtgørelsen implementerer EU-regler, der skal sikre fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår i transportsektoren ved at fastlægge, hvornår en chauffør er omfattet af danske løn- og arbejdsvilkår. Læs bekendtgørelsen

Beskyttelse af Kulturarv ved Import

For at bekæmpe ulovlig handel med kulturgoder har Kulturministeriet udstedt en bekendtgørelse, der udpeger den kompetente myndighed i Danmark i henhold til EU's forordning om indførsel og import af kulturgenstande. Dette er et led i en fælles europæisk indsats for at beskytte verdens kulturarv og forhindre finansiering af ulovlige aktiviteter gennem salg af stjålne eller ulovligt eksporterede genstande. Læs bekendtgørelsen

Andre Væsentlige EU-retlige Opdateringer

Udover de store temaer er der en række andre justeringer, som er relevante at bemærke.

Justering af Regler for EU-ophold: Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget ændringer i EU-opholdsbekendtgørelsen. Disse justeringer kan have betydning for EU-borgere og deres familiemedlemmer, der opholder sig i Danmark, og det er vigtigt at holde sig opdateret på de gældende betingelser for opholdsret. Læs bekendtgørelsen

Refusion af Sundhedsudgifter på Tværs af Grænser: En ny bekendtgørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastlægger reglerne for refusion af offentlige sundhedsudgifter og visse sociale ydelser i henhold til EU-retten og internationale overenskomster. Dette er afgørende for administrationen af det blå EU-sygesikringskort og sikrer, at borgere kan modtage nødvendig behandling under midlertidigt ophold i andre medlemslande. Læs bekendtgørelsen

Implementering af EU-direktiv om Asbestarbejde: Som led i implementeringen af et nyt EU-direktiv om asbest er der fremsat et lovforslag, der præciserer Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med den danske autorisationsordning for asbestnedrivning. Dette formaliserer den danske ordning som den påkrævede tilladelsesordning under EU-retten og skal sikre et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagere. Se høringsdokument

Beskyttet Betegnelse for Fransk Hvidløg: På fødevareområdet har EU godkendt en væsentlig ændring af produktspecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) 'Ail rose de Lautrec'. Dette er et eksempel på EU's kvalitetsordninger, der beskytter navne på specifikke produkter for at fremme deres unikke egenskaber knyttet til geografisk oprindelse og traditionel knowhow. Læs EU-forordning

Høring om Genmodificeret Majs: Fødevarestyrelsen har sendt en potentiel fornyet godkendelse af den genmodificerede majs NK603 i høring. Majsen er tolerant over for sprøjtemidler baseret på glyphosat, og godkendelsen omfatter import og brug til fødevarer og foder, men ikke dyrkning i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at majsen fortsat er sikker. Se høringsdokument

Konklusion

De seneste juridiske opdateringer viser en klar tendens: EU-retten og den internationale dagsorden griber stadig dybere ind i centrale danske retsområder. Den sikkerhedspolitiske situation afføder behovet for nye, hurtige juridiske værktøjer, mens den grønne omstilling driver en bølge af detaljeret regulering på energiområdet. Samtidig bliver EU's handelspolitiske instrumenter mere aktivt brugt til at varetage europæiske interesser på verdensmarkedet. For borgere, virksomheder og offentlige myndigheder er det afgørende at følge med i denne udvikling for at kunne navigere korrekt i et stadig mere komplekst juridisk landskab.