EU-retten strammer grebet: Udbud uden virkning, fiskeri-energiafgift fastholdt, og grænserne for ligebehandling præciseret
Kendelse om udbud uden virkning, afvisning af afgiftsfritagelse for fiskeriet, afgrænsning af beskæftigelsesdirektivets rækkevidde og hjemvisning i EU-tilskudssag sætter ny retlig kurs.

Ugens fire centrale afgørelser viser EU-rettens direkte aftryk på dansk praksis: en rammeaftale erklæres uden virkning, afgiftregimet for fiskeriet fastholdes trods åbent hav, ligebehandlingens rækkevidde afgrænses, og sanktionsregler må anvendes korrekt.
Overblik: Hvad sagerne samlet fortæller
De nye afgørelser viser tre tydelige tendenser: 1) en streng håndhævelse af udbudsreglernes forhandlingsforbud, 2) loyal og detaljeret national implementering af EU’s skatte- og afgiftsrammer, og 3) skærpet metodik i anvendelsen af EU-rettens proportionalitet og kompetenceregler – fra finansielle sanktioner til ligebehandling. Denne artikel bygger på fuldteksterne; læserne kan følge resumé-links nederst i hver sagsgennemgang.
Fire afgørelser med EU-retlig slagside
Udbud: Forhandlinger ændrede grundlæggende elementer – rammeaftale uden virkning
Klagenævnet for Udbud fastslog, at FMI under et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse ændrede grundlæggende elementer ved både at acceptere en maskintype, der ikke opfyldte mindstekrav, og ved at omlægge prisstrukturen til prisoverslag med genforhandlingsadgang. Nævnet formulerer det skarpt: “Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har handlet i strid med det grundlæggende princip om ligebehandling … ved uberettiget … at have forhandlet om og ændret grundlæggende elementer i det oprindelige udbudsmateriale.” Kendelsen erklærer aftalen “uden virkning” og pålægger en økonomisk sanktion på 2,6 mio. kr., hvilket understreger, at selv efter § 80-processer gælder en høj tærskel for ændringer af mindstekrav og prisvilkår. Læs resumé af kendelsen
Skat/afgifter: Fiskerfartøj er ikke “skib i udenrigsfart” – og CO2-afgift gælder ved tankning i DK
Skatterådet fastholder en dualistisk fortolkning: “Der … er fastsat to klart adskilte regelsæt. Deraf følger, at et fiskerfartøj ikke – ved siden af at være fiskerfartøj – tillige kan være et skib i udenrigsfart …” Rådet henviser desuden til, at “Afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium,” og afviser at udstrække momspraksis om udenrigsfart til afgiftslovgivningen. Med støtte i ETD art. 14, stk. 2, anerkendes national afgrænsning: fritagelse kan begrænses, og Danmark har valgt en model, der inddrager fiskeri i CO2-afgiften ved tankning i dansk område. Læs resumé af Skatterådets afgørelse
Ligebehandling: Privat lønsikring falder uden for beskæftigelsesdirektivet
Ligebehandlingsnævnet afviser klagen, da ordningen ikke er omfattet af Rådets direktiv 2000/78: “Nævnet vurderer, at lønsikringen har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.” Afgørelsen præciserer, at alderkriterier i private forsikringsprodukter af social sikringskarakter ikke prøves efter forskelsbehandlingsloven, når der ikke foreligger et ansættelses- eller organisationsretligt forhold. Se afgørelsesresumé
EU-midler/sanktioner: Fejlagtig retsanvendelse – § 23 blokerer for nedsættelse efter § 22
Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemviser en tilbagesøgningssag, fordi myndigheden anvendte forkert sanktionshjemmel. Nævnet anfører: “Afgørelsen … er ugyldig, idet den hviler på en fejlagtig retsanvendelse,” og præciserer, at “bekendtgørelsens § 23 er til hinder for, at styrelsen kan nedsætte for manglende anmodning om slutudbetaling efter § 22, stk. 2, når [projektet] ligeledes ikke [er] afsluttet efter § 21, nr. 4.” Derved skal forældelse og fristafbrydelse vurderes i lyset af den korrekte hjemmel og med respekt for EU-forordning 2988/95. Læs resumé af nævnets afgørelse
Tendenser og sammenligning
Sag | Myndighed | Resultat | Principiel betydning |
---|---|---|---|
Læssemaskiner (rammeaftale) | Klagenævnet for Udbud | Uden virkning + 2,6 mio. kr. | Ændring af mindstekrav/prisstruktur under § 80 er forbudt; høj håndhævelsesintensitet |
Fiskerfartøj/afgifter | Skatterådet | Ingen fritagelse | Skarp sondring skib i udenrigsfart vs. fiskerfartøj; CO2-afgift ved tankning i DK |
Privat lønsikring/alder | Ligebehandlingsnævnet | Afvisning | Afgrænser direktiv 2000/78’s rækkevidde ift. ordninger af social sikring |
Tilskud/sanktionshjemmel | MFK | Hjemvisning | § 23 udelukker § 22-nedsættelse ved samtidig projektforsinkelse; korrekt hjemmelsanvendelse nødvendig |
Praktiske konsekvenser
- Ordregivere: Forhandlingsløb efter § 80 kræver disciplin – ingen justering af mindstekrav eller prislogik, som kunne have påvirket konkurrencen. Brug revisions- og avancedækler, men pas på, at de ikke maskerer en ny prisstruktur.
- Rederier/fiskerierhverv: Afgiftsfritagelse ved “udenrigsfart” kan ikke bæres over på fiskerfartøjer; CO2-afgift træffer, hvis tankning sker i DK. Dokumentér rute, tankningssted og brændstofflow – og indret budgetter efter 2025-2029-indfasningen.
- Forsikrings- og finansbranchen: Aldersgrænser i private lønsikringer prøves ikke efter forskelsbehandlingsloven, når ordningen har social sikringskarakter – men forbrugerlovgivning og forsikringsregulering kan stadig være relevant.
- Tilskudsforvaltning/landbrug: Sanktionsvalg skal følge de indbyrdes regler mellem §§ 21–23; fejl hjemmel udløser ugyldighed og hjemvisning. Vurder forældelse efter forordning 2988/95 med præcis fastsættelse af uregelmæssighedstidspunkt og fristafbrydelse.
Metode og EU-retlig forankring
Denne analyse bygger på fuldteksterne. Links fører til resuméer på Lovguiden. Afgørelserne illustrerer, at dansk praksis tæt følger EU-principper: forhandlingsforbuddet ved ændring af grundlæggende elementer, energibeskatningsdirektivets spillebaner, beskæftigelsesdirektivets materielle anvendelsesområde og forordning 2988/95’s krav til sanktions- og forældelsesmetodikken. For praktikere betyder det, at compliance nu i højere grad afhænger af stringent hjemmelsvalg, ren dokumentation af faktum (tankningstid/sted, prisgrundlag) og tidlig risikostyring – især i udbud med forhandling og EU-støttede projekter.