Europarådets ministerkomité har vedtaget Chișinău-erklæringen om udvisningspraksis. Derudover har Højesteret vurderet et kommunalt håndtrykskrav ud fra EUs diskriminationsdirektiv.
En lærerstuderende fik afbrudt sin praktik, da hun nægtede at give hånd til en mandlig vejleder. Nu slår Højesteret fast, at kommunens krav var diskrimination, men alligevel slipper kommunen for at betale godtgørelse.
Den opsigtsvækkende dom fra Højesteret illustrerer de svære afvejninger mellem danske arbejdspladsers normer og EU's forbud mod indirekte forskelsbehandling. Samtidig rykker Danmark internationalt med vedtagelsen af en ny, stor erklæring i Europarådet, der skal forsøge at ændre kursen for, hvornår kriminelle udlændinge kan udvises.
Håndtrykskrav Faldt for EU-direktiv
Sagen, der netop er afgjort af Danmarks øverste domstol, udsprang på en folkeskole i Albertslund Kommune. Her var en muslimsk kvindelig lærerstuderende i foråret 2019 i praktik. Da hun afviste at give hånd til sin mandlige praktikvejleder og i stedet hilste ved at lægge hånden på hjertet, krævede skolen, at hun skulle give hånd til alle voksne – uanset køn. Da praktikanten nægtede af religiøse årsager, blev hendes praktikforløb afbrudt.
En principiel afgørelse om diskrimination
Sagen har været hele vejen gennem retssystemet for at få afklaret, om håndtrykskravet var et brud på forskelsbehandlingsloven og dermed det bagvedliggende EU-regelsæt, beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF), som forbyder diskrimination på baggrund af religion og tro.
Højesteret kom frem til en yderst principiel konklusion. Et flertal på seks dommere fandt nemlig, at Albertslund Kommune udøvede indirekte forskelsbehandling. Begrundelsen var, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde afsøgt alternative muligheder.
"Vi finder, at det følger af lovens betingelse om, at det skal være nødvendigt for arbejdsgiveren at anvende det pågældende middel, at skolen i rimeligt omfang sammen med A måtte afsøge mulige alternativer til skolens krav om håndtryk," lyder det fra flertallet i dommen.
Ingen godtgørelse trods medhold
Men på trods af den konstaterede diskrimination, får praktikanten ikke medhold i sit krav om godtgørelse. Alle syv dommere var enige om, at hun selv kunne have gjort mere for at bidrage til en løsning under mødet med skoleledelsen, og at de praktiske konsekvenser ved det afbrudte praktikforløb trods alt var begrænsede for hendes uddannelse. Sagens udvikling vidner om de store juridiske uenigheder på området, hvor instanserne har vurderet sagen vidt forskelligt:
| Instans | Afgørelse om diskrimination | Godtgørelse |
|---|---|---|
| Ligebehandlingsnævnet | Ja, indirekte forskelsbehandling | 25.000 kr. |
| Østre Landsret | Nej | 0 kr. |
| Højesteret | Ja, indirekte forskelsbehandling | 0 kr. |
I dommen pålægges Albertslund Kommune dog at betale sagsomkostninger på knap 175.000 kroner. Du kan nærlæse dommens præmisser i Højesterets afgørelse i sag BS-37715/2025-HJR (pdf).
Diplomatisk Pres fra Moldova
Mens Højesteret har fortolket EU-retten på hjemmebane, har fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen haft travlt med internationale forpligtelser i Moldovas hovedstad, Chișinău. Her har Europarådets 46 medlemsstater afholdt et årligt udenrigsministermøde med fokus på krigen i Ukraine, demokratiets tilstand og særligt de massive migrationsudfordringer, der presser det europæiske retsfællesskab.
Menneskerettighedsdomstolen Skal Lytte til Nationale Domstole
Hovedresultatet af det store topmøde blev vedtagelsen af den såkaldte Chișinău-erklæring. Dokumentet udspringer af et intenst dansk-italiensk initiativ og et længerevarende politisk ønske om at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dynamiske fortolkning af rettigheder. Målet er helt specifikt at lempe domstolens praksis i sager om udvisning af udenlandske statsborgere, der er dømt for alvorlig kriminalitet.
Subsidiaritetsprincippet i fokus
Problemet for flere af medlemslandene kredser især om konventionens artikel 8 (retten til privat- og familieliv) samt artikel 3 (forbuddet mod udsendelse til tortur).
Selvom erklæringen ikke er juridisk bindende, opfordrer den kraftigt til en styrkelse af det såkaldte subsidiaritetsprincip. Menneskerettighedsdomstolen skal med andre ord være mere tilbageholdende og i højere grad respektere nationale domstoles konkrete vurderinger og afvejninger. Tilgangen vækker genklang i forhold til København-erklæringen fra 2018, der ligeledes blev forhandlet under dansk formandskab, og som historisk førte til mærkbare justeringer i Domstolens retning.
Den diplomatiske rute høster ros
Hos Institut for Menneskerettigheder bliver den diplomatiske rute rost. Instituttet advarede tidligere regeringen mod at gennemføre en isoleret dansk udvisningsreform, der risikerede at bryde med konventionerne.
"Ønsker man ændringer i Domstolens praksis, må det ske gennem de etablerede demokratiske processer, som vi har set nu med denne erklæring. Omvendt er det afgørende for menneskerettighedssystemets legitimitet og virke, at Domstolen forbliver uafhængig. Det er en hårfin balance," udtaler institutdirektør Louise Holck i en kommentar til forløbet.
Ved at samle hele Europarådet om erklæringen håber Danmark nu at have sendt et politisk signal af en vægt, som dommerne i Strasbourg uundgåeligt vil lade indgå i deres overvejelser, når de næste store udvisningssager lander på deres bord.
Ankestyrelsen
Udlændingestyrelsen
