Højesteret fastslår, at en livstidsdømt ikke har krav på udgang for at indgå ægteskab, da samfundshensyn vejer tungere end EMRK. Samtidig lukker EU-Domstolen smuthuller i sanktionerne mod Rusland.
En livstidsdømt drabsmand får ikke lov at forlade fængslet for at indgå ægteskab, fastslår Højesteret i en principiel afgørelse om grænserne for menneskerettigheder under afsoning. Samtidig lukker EU-Domstolen et potentielt smuthul for spredning af russisk propaganda finansieret af frivillige donationer.
Højesteret afviser livstidsdømts krav om udgang til vielse
I en principiel afgørelse har Højesteret slået fast, at en indsat, der afsoner en livstidsdom, ikke har et ubetinget krav på at få udgangs- eller besøgstilladelse med det formål at indgå ægteskab. Sagen omhandlede en mand, der i 2018 blev idømt fængsel på livstid for blandt andet et kynisk og planlagt drab samt seksuelt overgreb af særlig farlig karakter. Under sin afsoning fik han brevkorrespondance med en 17-årig kvinde, og parret ønskede senere at indgå ægteskab.
For at et ægteskab er gyldigt efter dansk ret, kræver det parternes samtidige fysiske tilstedeværelse. Men efter Straffuldbyrdelsesloven § 49 a og Straffuldbyrdelsesloven § 51 a, stk. 1, som blev indført i 2022, kan livstidsdømte i de første 10 år af afsoningen som udgangspunkt ikke få udgangstilladelse, ligesom besøg begrænses til personer, de havde kontakt til før varetægtsfængslingen.
Vurdering af menneskerettigheder
Spørgsmålet for Højesteret var, om dette udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 12 om retten til at indgå ægteskab. Højesteret anerkendte, at konventionen sætter grænser for, hvor meget national lovgivning må udhule retten til ægteskab, men fastslog under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staten har et vist skøn, når alvorlig kriminalitet gør samfundsmæssige indgreb nødvendige.
"Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de anførte omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og appellant 2's, tidligere sagsøger 1, personlige forhold, tilsiger, at parternes ret til at indgå ægteskab begrænses for at varetage samfundsmæssige hensyn."
Retten lagde særlig vægt på mandens personlighedsmæssige afvigelser og den høje risiko for fremtidig seksualkriminalitet, samt det faktum at parret aldrig havde mødtes fysisk.
Bred fortolkning af sanktioner mod russiske medier
Fra den hjemlige straffuldbyrdelse rettes blikket mod EU-retten, hvor EU-Domstolen netop har afsagt flere domme med direkte konsekvenser for europæiske markedsaktører og borgere. I en straffesag fra Tyskland (sag C-67/25) har EU-Domstolen truffet afgørelse om fortolkningen af sanktionerne mod Rusland.
Tre tyske privatpersoner var tiltalt for systematisk at videreformidle videoer fra det sanktionerede medie RT Germany via en blog, de drev i fællesskab. Selvom hjemmesiden var gratis at tilgå, havde operatørerne modtaget over 60.000 euro i frivillige donationer fra brugerne. Den tyske domstol var i tvivl om, hvorvidt bloggere uden klassisk kommercielt formål faldt ind under forordningens begreb "operatør".
Donationer fritager ikke for ansvar
EU-Domstolen slog fast, at Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 § 2g rammer bredt. Det afgørende er ikke, om aktiviteten er økonomisk motiveret eller baseret på donationer.
Domstolen udtalte, at finansiering via frivillige bidrag tværtimod gør det vanskeligere at spore finansieringens oprindelse, hvilket øger risikoen for udenlandsk indflydelse og omgåelse af sanktionerne. Enhver person, der er ansvarlig for at stille det forbudte indhold til rådighed for offentligheden, er omfattet af sanktionerne, uanset om det sker i forretningsmæssigt øjemed eller ej.
Ubetrykte patientarmbånd falder uden for MDR forordningen
En anden afgørelse fra EU-Domstolen (sag C-427/24) trækker en vigtig grænse for reguleringen af medicinsk udstyr i EU (MDR-forordningen). Sagen drejede sig om den tyske distributør Diagramm Halbach, som markedsførte patientidentifikationsarmbånd produceret af Zebra Technologies uden CE-mærkning.
En tysk brancheforening sagsøgte distributøren og hævdede, at armbåndene, fordi de blev markedsført som værktøjer til at forhindre livsfarlige medicineringsfejl, burde klassificeres som medicinsk udstyr. EU-Domstolen afviste dog dette argument og lagde vægt på produktets objektive karakter på leveringstidspunktet.
Produktets administrative natur
EU-Domstolen fastslog, at identifikationsarmbånd til patienter i sundhedsvæsenet [...] som leveres helt ubetrykte — ikke kan klassificeres som "medicinsk udstyr".
Domstolen understregede, at armbåndets funktion er rent administrativ. Modsat medicinsk software, der aktivt analyserer patientdata, påvirker et blankt armbånd hverken diagnose, forebyggelse eller behandling direkte. At producenten markedsfører produktet med kontekstuelle henvisninger til patientsikkerhed, ændrer ikke produktets grundlæggende administrative natur.
Oversigt over de nye præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen
| Sag / Dato | Retsemne | Praktisk betydning |
|---|---|---|
| C-67/25 (2. juli) | Sanktioner (Rusland) | Privatpersoner og ikke-kommercielle blogs omfattes af mediestrafansvar ved deling af sanktioneret indhold. |
| C-447/25 (2. juli) | Miljøret | Medlemsstater kan afvise import af affald, hvis det truer deres egen nationale plan for affaldshåndtering. |
| C-427/24 (2. juli) | Markedsføring / Sundhed | Administrative hjælpemidler (som blanke armbånd) undtages fra de tunge krav om CE-mærkning som medicinsk udstyr. |
Nationale affaldsplaner kan bremse udenlandsk affald
Den tredje markante dom fra EU-Domstolen (sag C-447/25) cementerer medlemsstaternes ret til at beskytte deres interne miljøstrategier. Den ungarske affaldshåndteringsmyndighed havde blokeret for importen af 25.000 ton "affaldsbaseret brændsel" fra et slovensk selskab. Årsagen var, at importen ifølge den nationale affaldsplan ville bringe nyttiggørelsen af Ungarns eget nationale affald i fare.
Beskyttelse af EU's affaldshierarki
Sagen berører kernen af EU's affaldshierarki. Domstolen gav Ungarn medhold i, at selvom affaldet skulle nyttiggøres (og ikke blot forbrændes), har bestemmelseslandet ret til at afvise overførslen, hvis den underminerer en lovligt udarbejdet national affaldshåndteringsplan. Hvis ikke staterne kunne håndhæve disse planer over for udenlandsk import, ville hele instrumentet til at sikre bæredygtig national affaldsbehandling miste sin effekt.
Markante sager ved de internationale domstole i Haag
Udover EU-retten har ugen budt på bemærkelsesværdige skridt ved domstolene i Haag. Ved Den Internationale Domstol (ICJ) har Den Demokratiske Republik Congo netop indgivet en stævning mod nabolandet Rwanda. Congo anklager de rwandiske myndigheder for en over 30 år lang kampagne med folkedrab rettet mod etniske hutuer og andre grupper i det østlige Congo – en sag der har sine rødder i efterdønningerne af folkemordet i 1994.
Polen indtræder i sag om migrantsmugling
Samtidig er Polens regering trådt aktivt ind i den verserende sag mellem Litauen og Belarus. Polen har indgivet en interventionserklæring under artikel 63 i ICJ's statut og støtter dermed Litauens anklager om, at Belarus systematisk faciliterer migrantsmugling over grænsen som et hybridt våben mod EU.
Læs mere her: ICJ – Polen intervenerer i ICJ-sag om migrantsmugling mellem Litauen og Belarus
Afrikanske lande trækker sig fra ICC
På den strafferetlige front udtrykker formandskabet for Den Internationale Straffedomstol (ICC) dyb bekymring over, at Burkina Faso, Mali og Niger har meddelt deres øjeblikkelige udtræden af Rom-statutten. Militærjuntaerne i de tre lande kalder domstolen "et instrument for neokolonial undertrykkelse". Skridtet betragtes som et alvorligt tilbageslag for det internationale retsopgør med krigsforbrydelser på det afrikanske kontinent.
Læs mere her: ICC – Burkina Faso, Mali og Niger trækker sig fra ICC; formandskab bekymret
