Mens Skatterådet godkender en buy-and-build strategi, fastslår Højesteret, at en udlodning på 64 mio. kr. efter skattefri omstrukturering udgør misbrug af EU's fusionsskattedirektiv.
En udlodning på knap 64 millioner kroner kort tid efter en skattefri omstrukturering udgjorde et misbrug af EU's fusionsskattedirektiv, slår Højesteret fast, mens EU-Domstolen i en principiel afgørelse åbner for, at medlemslande kan gennembryde e-handelsdirektivets hjemlandsprincip for at beskytte mindreårige på nettet.
Grænserne for skattefri omstruktureringer og implementeringen af EU's fusionsskattedirektiv har netop været til prøvelse i Højesteret. Sagen angik en far og en søn, der i 2011 opnåede tilladelse fra SKAT til en skattefri aktieombytning og ophørsspaltning af deres koncern. Formålet var angiveligt at adskille ejendomsinvesteringer fra driften og lette et fremtidigt generationsskifte.
Ekstraordinært udbytte og SKATs indgreb
Kort tid efter omstruktureringen valgte selskabet dog at udlodde et ekstraordinært udbytte på knap 64 millioner kroner, hvilket muliggjorde, at sønnen skattefrit kunne finansiere et opkøb af aktier i faderens andel af selskabet. SKAT tilbagekaldte efterfølgende tilladelsen med den begrundelse, at hovedformålet reelt var skatteundgåelse.
EU-Domstolens praksis og rettens vurdering
Højesteret støttede sig i sin afgørelse direkte til EU-Domstolens faste praksis (blandt andet sagerne Leur-Bloem og Foggia) vedrørende fortolkningen af fusionsskattedirektivet, som i dansk ret er implementeret via blandt andet Aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1 og Fusionsskatteloven § 15 a.
Retten fastslog, at der skal foretages en samlet vurdering, hvor også efterfølgende handlinger indgår tungt i bedømmelsen af hensigten:
"Højesteret finder, at efterfølgende dispositioner i og mellem de involverede selskaber må indgå i den samlede vurdering af, om hovedformålet eller et af hovedformålene med omstruktureringen har været skatteundgåelse."
Genoptagelse og forældelsesfrist
Da udlodningen var drøftet allerede under udarbejdelsen af ansøgningen, og faderens holdingselskab først foretog reelle ejendomsinvesteringer flere år efter – da tilladelsen var blevet inddraget – vurderede Højesteret, at hovedformålet var skatteundgåelse. Samtidig fastslog Højesteret, at SKAT var berettiget til at genoptage sagen under den udvidede 6-årige forældelsesfrist for kontrollerede transaktioner i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.
Kommerciel buy-and-build strategi fritages for EU's omgåelsesklausul
Hvor Højesteret slog ned på skatteundgåelse, viser en dugfrisk afgørelse fra Skatterådet, hvornår grænseoverskridende fusioner i EU ikke falder i unåde under omgåelsesklausulen i Ligningsloven § 3.
Sagen vedrørte et dansk selskab, som ønskede at fusionere skattefrit med et udenlandsk modtagende selskab (G1) i et andet EU-land. Fusionen var et led i en udtalt "buy-and-build" strategi, hvor målet var at skabe en europæisk markedsleder med stærkere forsknings- og udviklingskapacitet (R&D).
Kommercielle hensyn og økonomisk virkelighed
Selvom fusionen udløste en skattefordel for de danske fysiske kapitalejere i form af udskudt beskatning via Fusionsskatteloven § 15, vurderede Skatterådet, at omstruktureringen afspejlede den økonomiske virkelighed og var drevet af valide, kommercielle hensyn.
"Da den påtænkte grænseoverskridende skattefri fusion anses for tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, bl.a. forbedret krydssalg og hurtigere produktudvikling i koncernen, der afspejler den økonomiske virkelighed (...) finder ligningslovens § 3, stk. 1, ikke anvendelse."
Sammenligning af misbrugsvurderingerne
| Parameter | Højesteretssagen (Aktieombytning) | Skatterådets afgørelse (Grænseoverskridende fusion) |
|---|---|---|
| Etableret hovedformål | Skattefri finansiering af internt aktiekøb | Skalerbar platform, R&D-synergier, markedsudvidelse |
| Forretningsmæssig substans | Påståede ejendomsinvesteringer blev først realiseret år senere | Dokumenteret buy-and-build strategi med konkret integrationsplan |
| Konsekvens under EU-ret | Direktivets fordele nægtet pga. misbrug | Transaktion anerkendt som fuldt ud reel |
CMR-lovens strenge transportansvar udløst ved totalskadede æg
Inden for international transportret (CMR-konventionen) har Sø- og Handelsretten behandlet en sag, hvor en underleverandør på en transportrute lossede 22 paller æggeprodukter i et slukket kølerum på en fabrik. Fabrikken havde netop været ramt af et kemikalieudslip, og kølerummet viste over 16 grader.
Objektivt ansvar efter CMR-loven
Selvom modtageren (Danæg) kunne kritiseres for ikke at have oplyst fragtføreren om kemikalieudslippet og det lukkede kølerum, fritog det ikke transportøren for ansvar efter CMR-loven § 24, stk. 1. Fragtføreren er ifølge loven objektivt ansvarlig, medmindre beskadigelsen skyldes forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, jf. CMR-loven § 24, stk. 2.
Manglende omhu og erstatningskrav
Sø- og Handelsretten bemærkede, at chaufføren havde adgang til en døgnbemandet telefonvagt, men undlod at ringe, på trods af at kølerummets dør stod åben, og at en temperaturmåler tydeligt angav de kritiske varmegrader.
"Under disse omstændigheder har fragtføreren ikke – uanset at Danæg ikke advarede om problematiske forhold på leveringsstedet – i varetægtsperioden udvist tilstrækkelig omhu eller truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at æggeprodukterne blev beskadiget."
Retten dømte derfor den kontraherende fragtfører til at erstatte tabet på over 228.000 kroner til forsikringsselskabet, hvorefter den udførende underfragtfører i et adcitationssøgsmål blev dømt til at friholde hovedfragtføreren.
EU-Domstolen tillader indgreb over for udenlandske tech-tjenester
EU-Domstolen har i to forenede sager (C-188/24 og C-190/24) afsagt en vidtrækkende dom om e-handelsdirektivets hjørnesten: hjemlandsprincippet. Princippet tilsiger normalt, at en digital tjeneste udelukkende skal overholde lovgivningen i det land, hvor den er etableret.
Franske krav til pornografisider og navigationsapps
Sagerne udspringer af fransk lovgivning. I det ene tilfælde krævede Frankrig, at to tjekkisk-etablerede pornografiske hjemmesider skulle indføre tekniske systemer til aldersverifikation. I det andet tilfælde forbød Frankrig en navigationsapp at lade brugerne advare hinanden om specifikke politikontroller på vejene.
Beskyttelse af mindreårige og offentlig orden
Domstolen fastslog, at Frankrig handlede i overensstemmelse med EU-retten. Hensynet til beskyttelse af mindreårige (i pornografisagen) og hensynet til den offentlige orden og sikkerhed (i navigationssagen) udgør legitime og tvingende hensyn, der berettiger medlemsstater til at gøre undtagelser fra hjemlandsprincippet over for informationssamfundstjenester, selvom de har base i et andet EU-land.
Internationale sanktionslister må ikke blindt afskære bankkunder
Et andet centralt spørgsmål fra EU-Domstolen (sag C-81/24) rammer den finansielle sektor direkte. En slovensk bank nægtede en forbruger at åbne en basal betalingskonto. Det skete alene med henvisning til, at forbrugeren var opført på den amerikanske OFAC-sanktionsliste (Office of Foreign Assets Control).
Sanktionslister og skærpet kundekendskab
Domstolen fastslog, at betalingskontodirektivet (2014/92/EU) sammenholdt med 4. hvidvaskdirektiv ikke tillader et automatisk afslag udelukkende baseret på en amerikansk sanktionsliste. Hvis en borger ikke er idømt straf i sit hjemland og ikke er underlagt officielle EU- eller FN-sanktioner, kan en opførelse på en tredjelandsliste – som den amerikanske OFAC-liste – udløse et krav om skærpet kundekendskab. Det udgør dog ikke i sig selv et tilstrækkeligt, objektivt grundlag for at afskære en borger fra adgang til det basale finansielle system i EU. Afgørelsen sender et stærkt signal til europæiske banker om ikke at foretage blind "de-risking" baseret på amerikansk udenrigspolitik.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen