Højesteret slår fast, at domstole skal forholde sig udtrykkeligt til forsæt i sager om samtykkebaseret voldtægt. Samtidig afviser Klagenævnet for Udbud at bremse en rammeaftale om babyudstyr.
Domstole og nævn accepterer i stigende grad ikke løse antagelser – hverken om prisgrundlag i et udbud eller om den tiltaltes viden om manglende samtykke i straffesager. De seneste afgørelser viser en fælles tendens mod skærpede krav til beviser og præmisser.
Det er værd at huske, at sagerne også har en stærk international dimension. Udbudsloven er den danske gennemførelse af EU's udbudsdirektiv og bygger på EU-retlige grundprincipper om ligebehandling og gennemsigtighed. Grønland står uden for EU, men er knyttet til unionen gennem associeringsordningen for oversøiske lande og territorier. Dette definerer rammerne for, hvordan rigsfællesskabet navigerer i et europæisk rets- og værdifællesskab.
| Afgørelse | Dato | Myndighed | Kernepunkt | Retslig "motor" |
|---|---|---|---|---|
| Udbud af babyudstyr | 5. feb. 2026 (delkendelse) | Klagenævnet for Udbud | Offentlige listepriser og vaskeanvisninger | Udbudsloven § 2, standstill og opsættende virkning |
| Samtykkebaseret voldtægt i Grønland | 27. feb. 2026 | Højesteret | Forsæt og foranstaltning | Bevisvurdering, præmisdisciplin, praksisniveau før og efter lovændring |
Klagenævn afviser at bremse udbud af babyudstyr
Klagenævnet for Udbud har for nylig afvist at give virksomheden BabySam opsættende virkning, fordi klagen på det foreløbige grundlag simpelthen ikke "har noget på sig". Nævnet læser udbudsbetingelsernes punkt 8.2.2 som et regulært prisloft og ikke som et sortimentskrav. I kendelsen formuleres det skarpt, at bestemmelsen ikke indeholder et krav om, at tilbuddene alene skal basere sig på offentligt tilgængelige priser.
Den samme retslige nøgternhed gør sig gældende i striden om en sovesele. Selvom klageren fremviser en ældre vaskeanvisning på 40 grader, lægger nævnet vægt på ordregivers kontrol og leverandørens aktuelle dokumentation for 60 grader. Deraf følger, at der heller ikke er udsigt til medhold i påstanden om ukonditionsmæssighed.
I baggrunden ligger den klassiske EU-udbudsretlige akse om ligebehandling og gennemsigtighed efter Udbudsloven § 2. Afgørelsen illustrerer også det processuelle filter, hvor en klage i standstill-perioden ikke automatisk udløser en "stopklods", medmindre betingelserne for opsættende virkning er opfyldt efter Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2.
Det principielle i det banale
Sagen er i sin overflade næsten karikeret hverdagsjuridisk – den handler i bund og grund om en vaskeanvisning, en rabatsats og nogle varelinjer. Men det er netop i disse situationer, at EU-udbudsretten bliver mest håndgribelig. Hvad betyder et krav egentlig, når det skal omsættes til konditionsmæssighed?
To praktiske pointer springer i øjnene. For det første vinder udbudstekst over efterrationalisering. Hvis ordregiver vil gøre offentligt tilgængelige listepriser til et decideret mindstekrav for sortimentet, skal det fremgå tydeligt af materialet. For det andet kan dokumentation være dynamisk, forudsat at kontrollen er effektiv. Nævnet accepterer, at en leverandør kan dokumentere opfyldelse af et teknisk krav trods påstande om modgående mærkning, under forudsætning af at ordregiver foretager en grundig kontrol.
Højesteret kræver præmisdisciplin i samtykkesager
I en markant dom fastslår Højesteret usædvanligt tydeligt, at Grønlands Landsret burde have forholdt sig udtrykkeligt til kravet om forsæt. Heldigvis for sagens udfald reparerer Højesteret derefter selv landsrettens begrundelseskløft ved at indfortolke forsættet i sagens bevisresultat – nemlig det faktum, at forurettede sagde fra, og at tiltalte alligevel gennemførte samlejet.
Nøglesætningen fra Højesteret er, at dommen må forstås sådan, at landsretten fandt det bevist, at tiltalte havde forsæt til at gennemføre samleje uden samtykke. Det er en afgørende markering i en samtykkebaseret retskonstruktion. Det objektive forhold, som er det manglende samtykke, er slet ikke nok til domfældelse uden en tydelig og udtrykkelig stillingtagen til den subjektive side.
Foranstaltningsniveauet for voldtægt
På foranstaltningsniveauet lægger Højesteret linjen fast uden dramatik, men med en dyb metodisk konsekvens. Den samtykkebaserede bestemmelse viderefører i udgangspunktet det strafferetlige niveau uændret, og derfor bliver praksis fra før lovændringen den 1. juli 2023 et vigtigt anker.
Højesteret gentager, at der før ændringen var et udgangspunkt på omkring 1 år og 6 måneder for egentlige vold-/trusseltilfælde, og omkring 4 måneder for såkaldte tilsnigesituationer. I den konkrete sag, som omhandlede vaginalt og analt samleje efter afvisning, udmåles straffen til 6 måneders anstaltsanbringelse. Retten afviser i samme ombæring både en nedsættelse og en betinget foranstaltning. Se en uddybende afgørelse om strafniveauet her: Lovguiden – Højesteret stadfæster seks måneders anstaltsanbringelse for voldtægt uden samtykke i Grønland.
Praktiske konsekvenser for aktørerne
Selv om sagerne udspiller sig på vidt forskellige felter, rammer de præcis samme nerve i moderne dansk og grønlandsk afgørelsespraksis. Domstolene og nævnene vil se de konkrete holdepunkter i teksterne.
Klagenævnet for Udbud fortolker krav funktionelt frem for bogstaveligt, når det tjener udbuddets formål bedst. Omvendt viser Højesterets dom, at domstolenes begrundelser ikke bare er pynt; utilstrækkelig præmisføring påtales hårdt i samtykkebaserede bestemmelser.
Råd til ordregivere og tilbudsgivere
For aktører inden for EU-udbudsretten understreger afgørelsen vigtigheden af præcision. Skriv krav så de kan håndhæves: Skal en listepris være et sortimentskrav, så formuler det krystalklart som et mindstekrav og angiv dokumentationskrav.
Derudover bør man indbygge solide dokumentationsspor tidligt, så unødige tvister om tekniske specifikationer minimeres. Endelig skal standstill-perioden tages alvorligt som en vigtig pause med formål, der er designet til at håndtere berettigede klager forud for kontraktindgåelse.
Fokus for forsvarsadvokater og anklagere
For jurister, der arbejder med samtykkebaserede seksualforbrydelser i rigsfællesskabet, er dommen et vigtigt redskab. Sagen cementerer, at såkaldt mikroadfærd er afgørende for bedømmelsen.
Dommens faktum om skub, passivitet, ordet "nej" og handlinger umiddelbart efter en afvisning får enorm betydning for domstolenes bedømmelse af både skyld og forsæt. Højesterets skarpe påtale af den manglende udtrykkelige forsætsdrøftelse vil utvivlsomt blive brugt offensivt i fremtidige processkrifter og ankesager.
