En række større lovforslag er bortfaldet i Folketinget inden endelig vedtagelse. Det gælder blandt andet implementeringen af dele af EU's migrationspagt og nye rammer for FE-tilsynet.
Tre af forårets tungeste lovkomplekser – spændende fra EU's migrationspagt til et nyt, skærpet tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste – er brat faldet til jorden umiddelbart før den afsluttende afstemning i folketingssalen. Det efterlader afgørende aftaler om dansk sikkerhed og udlændingepolitik i et lovmæssigt tomrum.
Det hører til sjældenhederne, at store, regeringsbårne lovforslag dør, netop som de står til tredje og afgørende behandling i Folketingssalen. Ikke desto mindre er det skæbnen for tre markante lovforslag, der nu formelt har fået status som "bortfaldet". At lovforslag bortfalder på dette sene stadie i folketingsåret, er det tydeligste parlamentariske bevis på et pludseligt afbrudt lovgivningsarbejde, typisk som følge af en valgudskrivelse eller samlingens afslutning, hvorved alt ufærdigt lovgivningsarbejde nulstilles.
Implementering af EU's migrationspagt sat på pause
Et af de mest opsigtsvækkende ofre for det afbrudte lovgivningsarbejde er lovforslaget, der skulle implementere dele af EU's vidtrækkende pagt om migration og asyl i dansk ret. Pagten, som blev vedtaget i EU i maj 2024, skulle stramme grebet om asylbehandlingen og styrke kontrollen ved de ydre grænser.
Selvom Danmark er underlagt retsforbeholdet, havde regeringen via den såkaldte Schengenteknikalitet og parallelaftaler lagt op til at tilslutte sig store dele af aftalen. Lovforslaget ville blandt andet have givet udlændinge- og integrationsministeren beføjelser til i krisesituationer at indføre en særlig asylgrænseprocedure, hvor asylsager kunne hastebehandles på blot seks måneder.
"Pagten har til formål at styrke kontrollen med Danmarks ydre grænser, øge sikkerheden i Schengenområdet, forbedre hjemsendelse af udlændinge uden lovligt ophold, sikre en retfærdig fordeling af asylansøgere mellem medlemsstaterne og styrke EU’s beredskab i krisesituationer."
Men med lovforslagets bortfald ved 3. behandling er implementeringen og beføjelserne nu skudt til hjørne og kræver en fuld genfremsættelse.
Nyt FE-tilsyn fanget i lovmæssigt vakuum
Et andet markant lovforslag, der ligeledes er bortfaldet før målstregen, er forsvarsministerens store reform af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget var ellers kulminationen på en bred politisk aftale fra februar 2024 og var en direkte juridisk konsekvens af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vedrørende efterretningstjenesters "bulkindhentning" – elektronisk masseindhentning af kommunikationsdata.
Forslaget skulle oprette to helt nye uafhængige nævn: Efterretningsnævnet, der skulle føre en forudgående kontrol med indhentningen, og Nævnet for Indsigtsrettigheder til den efterfølgende kontrol. Derudover ville forslaget fastsætte nye, faste regler for teleudbyderes bistand til FE. Men indtil loven genfremsættes og vedtages, må FE og det nuværende tilsyn navigere videre i de eksisterende, udfordrede rammer.
Udvidet mandat til Institut for Menneskerettigheder aflyst
Det tredje markante offer er forslaget, der skulle implementere to nye EU-direktiver (direktiv 2024/1499 og 2024/1500) om bindende standarder for ligebehandlingsorganer. Lovforslaget, fremsat af beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, ville have udvidet Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde markant.
Instituttet, som i dag varetager sager om køn, race og etnisk oprindelse, skulle fremover have et lovfæstet EU-mandat til også at dække diskrimination baseret på religion eller tro, alder og handicap. Med bortfaldet er den danske implementering af disse bindende EU-krav nu sat på pause.
Danmarksdemokraterne kræver brændstofafgifter sænket til EU-minimum
Imens regeringens store lovforslag er bortfaldet, er der aktivitet blandt oppositionens beslutningsforslag. Danmarksdemokraterne – anført af blandt andre Dennis Flydtkjær og Inger Støjberg – har netop fremsat et forslag om akut at sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU's absolutte minimumsniveau.
Konflikt i Iran presser priserne
Forslaget udspringer ifølge forslagsstillerne af den tilspidsede internationale konflikt i Iran, som har sendt benzinpriserne op i et leje, der rammer hverdagsøkonomien for de danskere, der er afhængige af bilen. Partiet fremhæver nabolandene Norge og Sverige som foregangslande, der allerede har gennemført midlertidige afgiftslettelser for at skærme borgerne.
"Det er forslagsstillerne klare opfattelse, at staten ikke skal opkræve så store beløb i afgifter, mens benzin- og dieselpriserne er på himmelflugt. I stedet for at danskere skal betale mere for benzin og diesel, mener forslagsstillerne, at vi skal gå den anden vej og se mod de øvrige lande i Norden."
Konkret forslag om EU's minimumssats
Konkret pålægger forslaget regeringen at sikre, at afgiften sænkes til EU's minimumssats på henholdsvis 2,678 kr. pr. liter benzin og 2,461 kr. pr. liter diesel for resten af 2026. Danmarksdemokraterne foreslår at finansiere manøvren ved at bruge anlægsmidler fra den nedlagte togfond.
Vigtige forespørgsler om kvindedrab og international statsborgerret
På folketingsgulvet har der også været plads til de mere principielle værdidebatter i form af forespørgsler, der netop er blevet fremmet og gjort klar til afstemning.
National strategi mod kvindedrab
Den ene debatsag centrerer sig om behovet for en national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod og drab på kvinder. Debatten er særligt relevant i et internationalt og menneskeretligt perspektiv, hvor Danmark i forvejen er forpligtet af internationale aftaler til at højne retsplejens håndtering og beskyttelse af voldsudsatte kvinder.
Muligt exit fra konvention om statsborgerret
Den anden store principielle forespørgsel, rettet mod udlændinge- og integrationsministeren, omhandler et potentielt dansk exit fra Europarådets konvention om statsborgerret. Konventionen fra 1997 opstiller juridiske spilleregler for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab og sætter i praksis grænser for, hvor stramt Folketinget kan skrue den nationale lovgivning sammen. Forespørgslen indikerer et fornyet ønske hos visse partier om et endeligt opgør med de internationale bindinger på indfødsretsområdet.
Lovguiden – Om dansk udtræden af Europarådets konvention om statsborgerret.
