Nye opdateringer i EU-retten dækker alt fra tilskud til sundhedsydelser i udlandet til implementering af AI-lovgivning og skærpede klimakrav i bygningsreglementet.
Nye EU-retlige tiltag rykker i hverdagen for både patienter, sundhedspersonale, kommuner og virksomheder – fra refusion af behandling i udlandet til krav om nulemissionsbygninger og skarpere regler for digitalt bevismateriale.
Februar 2026 har budt på en usædvanlig bred palet af opdateringer under EU og international ret. På sundhedsområdet bliver adgangen til ydelser på tværs af grænser mere operativ, mens den digitale dagsorden skærper kravene til både retssikkerhed i straffesager og rammerne for myndigheders brug af AI. Samtidig rykker klima- og energireguleringen markant ind i byggeriet gennem den danske implementering af EU’s bygningsdirektiv.
Overblik over de vigtigste opdateringer
| Område | Dokumenttype | Hvem rammes mest direkte | Hvad ændrer sig i praksis |
|---|---|---|---|
| Grænseoverskridende sundhed | Bekendtgørelse | Borgere, regioner, praksissektor | Klare ydelser/varer med tilskud ved køb/levering fra EU/EØS |
| Erhvervskvalifikationer | Bekendtgørelse | Udenlandske sundhedspersoner, arbejdsgivere | Tydeligere spor for autorisation, krav om sprog og evt. kompensationstiltag |
| Digital strafferetspleje | Lov | Tjenesteudbydere, tech-platforme | Pligt til retlig repræsentant som “modtager” af pålæg om e-beviser |
| Offentlig AI og persondata | Høring | Myndigheder, DPO’er, leverandører | Generel hjemmel til AI-beslutningsstøtte, men ikke fuldautomatiske afgørelser |
| Byggeri og energi | Høring | Bygherrer, rådgivere, ejere | Skifte mod nulemissionsbygninger, solenergi, automatik og ny beregningsmetode |
| Handel og told | EU-forordninger | Importører, industri | Antidumpingtold på ABS og valin |
| Dyresundhed | Høring | Landbrug, transportører | Justering af zoner, desinfektion, flytning i restriktionszoner |
Patientrettigheder i det indre marked
Bekendtgørelsen om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet, købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande, gør den grænseoverskridende patientmobilitet mere håndgribelig for ydelser, der i Danmark typisk ligger i praksissektoren eller i kommunale/regionalt organiserede tilbud.
Hvilke ydelser er omfattet?
Bekendtgørelsen oplister konkret, hvilke varer og tjenester der kan gives tilskud til efter ansøgning – fra briller til børn, høreapparatbehandling i privat regi, almen- og speciallægehjælp, tandplejetilskud, fysioterapi, psykologbehandling og hjemmesygepleje til lægemidler (dog med en væsentlig afgrænsning for lægemidler, der i Danmark er del af sygehusbehandling).
Afgrænsning og samspil med EU-regler
Samtidig præciseres, hvem der ikke er omfattet, bl.a. borgere i Danmark, hvis ydelser betales af en offentlig sygesikring i et andet land efter koordinationsreglerne, og der åbnes omvendt for visse persongrupper bosat i andre EU/EØS-lande, når de er dansk sygesikrede. Bekendtgørelsen spiller i praksis sammen med EU’s patientrettighedsramme for grænseoverskridende sundhedsydelser, herunder sondringen mellem patientrettigheder efter direktivregler og social sikringskoordinering. Se baggrunden i EUR-Lex om patientrettigheder ved sundhedsydelser i andre EU-lande.
Sundhedspersonale på tværs af grænser
Bekendtgørelsen om EU- og EØS-statsborgeres adgang til at udøve virksomhed som autoriseret sundhedsperson samler og operationaliserer de centrale spor i EU-reglerne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for sundhedsfaglige professioner.
Varig etablering og kompensationstiltag
Den skelner mellem varig etablering og midlertidig udøvelse, og den forankrer den danske tilgang i direktivets system – herunder automatisk anerkendelse for udvalgte professioner, den generelle ordning for andre autorisationsfag, og Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at stille kompensationstiltag som prøvetid eller egnethedsprøve, når uddannelsesforskelle er væsentlige, under proportionalitetsprincippet.
Krav om sproglige færdigheder
Et centralt praktisk punkt er, at adgang kan gives på samme vilkår som danskuddannede, men med et udtrykkeligt krav om tilstrækkelige sproglige færdigheder til omhu og samvittighedsfuldhed. For konteksten kan man se Styrelsen for Patientsikkerheds praksisnære vejledning om automatisk anerkendelse af uddannelse samt EU-rammens formål om mobilitet og administrative lettelser i EUR-Lex-resuméet af direktiv 2005/36/EF.
Digital retssikkerhed og bevismateriale i skyen
Loven om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager retter sig mod den praksisudfordring, at afgørende data i dag ofte ligger hos private udbydere og på tværs af grænser.
Pligt til at udpege retlig repræsentant
Loven rammer udbydere, der tilbyder tjenester i EU inden for bl.a. elektroniske kommunikationstjenester, domæne- og IP-relaterede tjenester samt informationssamfundstjenester, der muliggør kommunikation eller datalagring, og den etablerer en pligt til at udpege mindst én retlig repræsentant til at modtage, efterleve og håndhæve afgørelser og kendelser om indsamling af elektronisk bevismateriale.
Kobling til EU's e-evidence
Dermed bliver “kontaktpunktet” en retlig forpligtelse – ikke blot et compliance-valg – og det kobles direkte til EU’s e-evidence-instrumenter, herunder forordningen om europæiske editions- og sikringskendelser, som kan ses i EUR-Lex for forordning (EU) 2023/1543, og de harmoniserede krav om juridiske repræsentanter, som beskrives i EUR-Lex-resuméet af direktiv (EU) 2023/1544. For danske og internationale platforme bliver det i praksis en kontrakt- og governanceopgave at sikre mandat, ressourcer, sprog og processer hos repræsentanten – samtidig med at retssikkerhed, dataminimering og hjemmelskontrol skal kunne dokumenteres.
AI i forvaltningen og den digitale retssikkerhed
Høringen over udkast til lov om udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger i den offentlige forvaltning lægger op til et nationalt “fælles spor”, hvor myndigheder får et tydeligere supplerende retsgrundlag til at udvikle og anvende AI på de personoplysninger, de allerede behandler lovligt.
Beslutningsstøtte frem for fuldautomatisering
Kernen er beslutningsstøtte og faglig understøttelse – ikke et grønt lys til fuldautomatiske afgørelser uden menneskelig involvering – men udkastet rummer samtidig et vigtigt styringsgreb, fordi ressortministre forpligtes til at fastsætte nærmere regler ved behandling af følsomme oplysninger og straffeoplysninger, og fordi der åbnes for målrettede undtagelser fra registreredes rettigheder under snævre betingelser.
Harmonisering med AI-forordningen
Udkastet harmoniserer begreber med EU’s AI-forordning, hvilket i praksis kan reducere friktion i indkøb, leverandørstyring og audit, særligt når myndigheder samtidig skal navigere i AI-forordningens risikobaserede pligter; se selve retsakten i EUR-Lex for forordning (EU) 2024/1689 og den danske myndighedsvinkel i Digitaliseringsstyrelsens overblik over reglerne i AI-forordningen. For databeskyttelsespraktikere bliver det en nøgleopgave at få samspillet mellem hjemmel, formålsafgrænsning, transparens, risikovurderinger og dokumentationskrav på plads, inden AI flytter fra pilot til drift i kernevelfærdens sager.
EPBD i BR18 og overgangen til nulemissionsbygninger
Høringen over udkast til ændringer af bygningsreglementet BR18 i forbindelse med implementeringen af EU’s bygningsdirektiv tegner et nyt “minimumsgulv” for energikrav og tekniske installationer – med nulemissionsbygninger som bærende begreb, udfasning af den frivillige lavenergiklasse, skærpede krav til bygningsautomatik i ikke-beboelsesbygninger og nye trinvis indfasede krav til solenergianlæg på både nye og visse eksisterende bygninger.
Nye beregningsmetoder og ansvar
Høringsmaterialet peger også på en ny beregningsmetode baseret på timebaserede beregninger, som rækker ind i rådgiveransvar, softwarelandskab og dokumentationspraksis; det passer ind i Social- og Boligstyrelsens linje om metodekrav frem for ét bestemt beregningsprogram, jf. styrelsens orientering om ny metode til beregning af bygningers energibehov.
Betydning for ejere og udviklere
Retligt er bagtæppet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, se EUR-Lex for direktiv (EU) 2024/1275. For ejere og udviklere bliver det en porteføljeøvelse, hvor energikrav, automatik, solenergi og LCA-dokumentation ikke kan behandles som tilvalg, men som noget, der i stigende grad strukturerer udbud, tidsplaner, finansiering og lejekontrakter.
Handelspolitik og EU’s ydre værn
EU’s gennemførelsesforordning om endelig antidumpingtold på import af ABS-harpikser fra Sydkorea og Taiwan markerer en fortsat aktiv brug af handelsbeskyttelsesinstrumenter i kemikalie- og plastsektoren.
Antidumpingtold på ABS-harpikser
For danske aktører handler betydningen sjældent kun om toldprocenten, men om forsyningskæder, prisklausuler og “pass-through” i kontrakter, når råvarer og komponenter bevæger sig ind i EU via flere led. Kommissionens egen gennemgang af sagen fremhæver bl.a. de brede anvendelser af ABS i industrien og de fastsatte spænd i satser; se Kommissionens orientering om antidumpingtiltag mod ABS i EU’s trade defence-nyhed.
Indgreb over for aminosyren valin
Den endelige antidumpingtold på kinesisk import af aminosyren valin rammer et produkt med høj betydning for foder- og fødevareindustrien og viser samtidig, at EU’s handelsværn i stigende grad også retter sig mod specialiserede, men strategisk vigtige inputvarer. For danske virksomheder i værdikæden bliver det et spørgsmål om dokumentation af oprindelse, prisregulering og eventuel omlægning til alternative leverandører, hvis omkostningsprofilen ændres hurtigt. Kommissionen beskriver baggrunden, markedet og spændet i satser i sin nyhed om sagen, se Kommissionens trade defence-nyhed om valin. Se lovteksten: Lovguiden – Indførelse af endelig antidumpingtold på kinesisk import af aminosyren valin
Dyresundhed og bevægelighed under restriktioner
Høringen over revideret forslag til ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 handler i høj grad om det praktiske maskinrum i EU’s dyresundhedsregime, når der opstår udbrud og restriktionszoner: forslag om nye undtagelser for flytning af dyr ved langvarige restriktioner, præcisering af rengøring og desinfektion (bl.a. skelnen mellem foreløbig og endelig), justering af minimumsafstande for beskyttelses- og overvågningszoner baseret på videnskabelige anbefalinger samt længere overvågningsperioder for udvalgte sygdomme.
Betydning for danske operatører
For Danmark er det et område, hvor EU-reglerne hurtigt bliver til driftskrav hos operatører, transportører og myndigheder, og Fødevarestyrelsens løbende arbejde med restriktionszoner illustrerer, hvor konkret reguleringen lander i praksis, se fx styrelsens side om aktuelle restriktionszoner.
Praktiske tjekpunkter for borgere, virksomheder og rådgivere
Tendensen er klar
EU-reglerne flytter sig fra “rammer” til driftskrav – med dokumentation, kontaktpunkter og systematik som gennemgående tema.
Borgere og sundhedsklinikker
For borgere og patienter
- Gem dokumentation: fakturaer, ydelsesbeskrivelser og betalingsbeviser er ofte det, der afgør refusion i praksis.
- Spørg tidligt ind til, om en ydelse i udlandet reelt svarer til en tilskudsberettiget ydelse hjemme, så du ikke står med en udgift, der falder uden for ordningen.
For sundhedsklinikker og arbejdsgivere
- HR og ledelse bør betragte autorisation som et samlet forløb, hvor sprog, dokumentationskrav og evt. kompensationstiltag kan være lige så afgørende som selve eksamensbeviset.
- Overvej standardiserede onboardingpakker for udenlandske medarbejdere, der kobler kliniske instrukser sammen med krav til journalføring, kommunikation og patientsikkerhed.
Digitale tjenester og myndigheder
For tjenesteudbydere og platforme
- Kortlæg, om jeres tjenester falder ind under kategorierne for elektronisk bevismateriale, og om repræsentantfunktionen kræver ændringer i kontrakter, incident-response og adgangsstyring.
- Sikr “audit trail” for håndtering af myndighedspålæg, så efterlevelse kan dokumenteres uden at udlevere mere end nødvendigt.
For myndigheder og leverandører
- AI i drift kræver governance, ikke kun modelkvalitet: roller, ansvar, risikovurdering, transparens og håndtering af partsrettigheder bør skrives ind i kravspecifikationer og databehandlerkæder.
Byggeri og implementering
For bygherrer og ejendomsaktører
- Begynd porteføljeplanlægning: solenergi, automatik og dokumentation påvirker CAPEX/OPEX og kan få konsekvenser for lejeniveau, drift og forsyningsaftaler.
- Sørg for, at beregnings- og dokumentationssetup (metode, data, software og kontrolspor) er kontraktuelt placeret, så ansvaret ikke bliver uklart i grænsefladen mellem rådgivere og udførende.
Det næste afgørende spørgsmål bliver ikke kun, hvad EU-reglerne kræver, men hvordan danske aktører får dem omsat til robuste arbejdsgange, der kan holde til både tilsyn, klagesager og den helt praktiske virkelighed, hvor data, energi og ydelser krydser grænser hurtigere end organisationernes interne processer gør.
