Tre nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i februar 2026 viser, hvordan EU-retlige hensyn sniger sig ind i helt konkrete danske sager om kunstgræs, kystbeskyttelse og landbrugsstøtte.

## Afgørelserne i kort form

Tre nye afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i februar 2026 viser, hvordan EU-retlige hensyn sniger sig ind i helt konkrete danske sager om kunstgræs, kystbeskyttelse og landbrugsstøtte.

Afgørelserne i kort form

Selv om afgørelserne formelt hviler på dansk hjemmel, ligger der et tydeligt EU- og internationalretligt aftryk i begrundelserne og i de hensyn, nævnet accepterer som relevante.

EU-retten som bagtæppe uden at stå på forsiden

To EU-retlige spor er værd at have for øje, når man læser afgørelserne:

• Miljørettens risikostyring
  Forsigtighedsprincippet er en del af EU’s miljøretlige værktøjskasse, og kan bruges, når videnskabelig usikkerhed gør det vanskeligt at risikovurdere fuldt ud. Det er beskrevet i EU’s egen forklaring af princippet. Her ligger samtidig nøglen til, hvorfor princippet ofte bliver argumenteret i klager, men sjældnere bliver udslagsgivende i en dansk vilkårsafgørelse, hvis myndigheden kan vise en “kontrolleret” risikohåndtering via vilkår og monitorering. Se fx EUR-Lex-resuméet om forsigtighedsprincippet. (Forsigtighedsprincippet) (eur-lex.europa.eu)

• Natura 2000 som metodekrav
  Når kyst- og naturforvaltning berører Natura 2000, er EU’s metodik for vurdering af planer og projekter en konstant reference—ikke nødvendigvis fordi den udløses i den enkelte sag, men fordi den former myndighedens beslutningsrum og den måde, “væsentlig påvirkning” håndteres på. Europa-Kommissionens metodiske vejledning om habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4 er et centralt omdrejningspunkt. (Kommissionens metodiske vejledning 2021) (eur-lex.europa.eu)

Når vilkår bliver til risikostyring i praksis

En fællesnævner på tværs af afgørelserne er, at nævnet belønner forudsigelighed:

1. Forudsigelighed i miljøkontrol via konkrete vilkår, grænseværdier og handlepligt.
2. Forudsigelighed i kystforvaltning ved at beskytte mod “glidende” ændringer og forventningspres.
3. Forudsigelighed i støtteforvaltning gennem stram dokumentationsstandard, især når forklaringer kommer sent i et kontrolforløb.

Det er i sig selv en EU-klassiker: systemer, hvor retssikkerhed og ensartethed i administration vejer tungt, fordi konsekvenserne (miljø, biodiversitet, EU-midler) rækker ud over den enkelte sag.

Nedsivning fra kunstgræs i Roskilde Kommune

I afgørelsen af 10. februar 2026 stadfæster nævnet en kommunal tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, men med et tydeligt signal om, at klassifikationen af vandtypen og vilkårsarkitekturen er det, der bærer afgørelsen: Nævnet bemærker, at drænvand fra kunstgræs “ikke kan betragtes som almindeligt tag- eller overfladevand”, hvilket skubber sagen ind i en strengere ramme for nedsivning og gør det naturligt, at kommunen har lænet sig op ad vilkårstunge krav efter Spildevandsbekendtgørelsen § 42, stk. 1. I den konkrete bevisbedømmelse lægger nævnet vægt på en kombination af (1) forventet tilbageholdelse i øvre jordlag, (2) forbud mod tømidler for at undgå remobilisering og (3) monitorering af PFAS med en indbygget “nødudgang” i handlepligten—illustreret ved vilkårslogikken “Hvis vilkår 16 ikke kan overholdes skal der træffes foranstaltninger…”. Samtidig ligger PFAS- og mikroplastdagsordenen som en nutidig EU-kemikaliekontekst i baggrunden: EU’s kemikalieagentur ECHA beskriver fx, at EU’s mikroplastrestriktion fra 2023 indeholder et forbud mod granulat-infill på kunstsportsbaner med ikrafttræden i 2031, netop for at give en overgangsperiode. (ECHA om mikroplastrestriktionen) (echa.europa.eu)

Læs mere her: Lovguiden – Stadfæstelse af tilladelse til nedsivning af overfladevand fra kunstgræsbane i Roskilde Kommune

Strandbeskyttelse ved Køge Dige og kampen om forventningsværdien

Afgørelsen af 6. februar 2026 om Køge Dige er i sin form en klassisk strandbeskyttelsessag, men dens kerne er mere moderne: nævnet beskytter ikke kun et fysisk landskab—det beskytter forvaltningens fremtidige manøvrerum. Nævnet tager udgangspunkt i forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og skærper forståelsen af, hvad der udgør den relevante “tilstandsændring”: ikke nødvendigvis hegn, byggeri eller haveanlæg her og nu, men selve matrikuleringen som en administrativ handling, der kan skabe glidning over tid. Det står meget direkte i begrundelsen, at forbuddet også gælder, “uanset … ingen aktuel udsigt til byggeri”, fordi ordningen hviler på en forudsætning om, at ændrede ejendomsforhold i sig selv kan føre til uønskede ændringer. Det er netop her, EU-naturen spøger i kulissen: Når en af de berørte matrikler delvist ligger i Natura 2000-område nr. 147, er det svært at adskille kystforvaltning fra biodiversitetsrammen; og selv om Kystdirektoratet i første instans ikke foretager en egentlig konsekvensvurdering, illustrerer sagsoplysningerne, at habitatdirektivets “habitus” præger argumentationen (Natura 2000, bilag IV-arter, kumulation). Europa-Kommissionens oversigt over habitatdirektivet fremhæver i den forbindelse medlemsstaternes pligt til en streng beskyttelsesordning for bilag IV-arter—en type forpligtelse, som gør myndigheder tilbageholdende med at åbne for nye forventningsspor i kystlandskabet. (Europa-Kommissionen om habitatdirektivet) (environment.ec.europa.eu)

Læs mere her: Lovguiden – Stadfæstelse af afslag på dispensation til arealoverførsel og skelfastlæggelse ved Køge Dige inden for strandbeskyttelseslinjen

Landbrugsstøtte, overgødskning og bevisets timing

Den anden afgørelse fra 6. februar 2026 har en markant EU-klang, fordi den handler om sanktion i et støtte- og kontrolsystem, der i sin DNA er knyttet til CAP-logik om betingelser, kontrolspor og administrative sanktioner. Nævnet stadfæster en støttenedsættelse på 3 % efter Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3, stk. 1, med den materielle bund under kvotekravet i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække § 5, og med hjemmelsforankring i bl.a. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1 samt Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1. Det principielle ligger ikke i regnestykket (kvote, forbrug, ha), men i bevisbedømmelsen: når en påstand om videresalg/overdragelse først kommer efter kontrolstart, udløser det en skærpet dokumentationsforventning. Nævnet afviser at bruge en faktura fra januar 2022 til at dokumentere status pr. 31. juli 2021 og lægger vægt på, at en redegørelse fra skattekonsulent ikke kan bære, når den “modsiger … skatteregnskab”. Den linje harmonerer med EU’s generelle sanktionsrammer for krydsoverensstemmelse, hvor administrative reduktioner knyttes til overtrædelser, der kan tilregnes støttemodtageren. Se fx artikel 97 og 99 i Rådets/Parlamentets forordning om finansiering og kontrol af den fælles landbrugspolitik. (Forordning (EU) nr. 1306/2013) (eur-lex.europa.eu)

Læs mere her: Lovguiden – Afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af overgødskning og manglende dokumentation for videresalg af kunstgødning

Praktiske konsekvenser for kommuner, kystejere og støttemodtagere

På tværs af de tre afgørelser tegner der sig en praktisk “compliance-trappe”, som rådgivere bør oversætte til arbejdsgange:

• Kommunale miljøtilladelser med nedsivning
  • Design vilkår som et styringssystem, ikke bare som forbud.
  • Indbyg både målepunkter og reaktionspligt, og placér “hvad så hvis”-mekanikken i vilkår (teknikskifte, afkobling, kloaktilslutning).
• Matrikulære ændringer ved kysten
  • Forvent, at myndigheder ser matrikulering som et selvstændigt indgreb, der kan skabe fremtidig forventningsværdi.
  • Argumentér for nødvendighed med konkrete, dokumenterbare alternativer og proportionalitet, men uden at undervurdere præcedenshensynet.
• Støtte og kontrol
  • Opbyg dokumentation, så den kan bære tidsmæssigt (statusdatoer, lager pr. planperiodeslut, sporbarhed).
  • Lad ikke regnskabsspor og forklaringsspor løbe parallelt; de skal kunne læses som samme historie.

Det, der i praksis afgør sagerne

I februar 2026-afgørelserne er det ikke de store principord, der flytter resultatet, men det jordnære: hvilken type vand er der tale om, hvilken forventning skaber en skelflytning, og hvilken dato kan en faktura faktisk bevise—og netop derfor bør rådgivning i “EU og international ret” i disse sager starte med at gennemgå prøvetagningsdesign, matrikulære følgevirkninger og statusdato-fast dokumentation, før man bruger kræfter på de mere abstrakte anbringender.