Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømmer Danmark for umenneskelig behandling i sag om bæltefiksering. Samtidig genoptages afviste sager om plejegræs-tilsagn efter lempet praksis.
I 11,5 døgn lå en psykiatrisk patient spændt fast til en seng på en dansk sygehusafdeling, primært fordi systemet afventede en overflytning. Nu har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) tildelt Danmark en historisk dom og en bøde for umenneskelig behandling.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog den 31. marts 2026 fast, at den danske stat har krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen, der daterer sig tilbage til juni 2016, omhandler en psykiatrisk patient, der blev fastholdt i et bælte i næsten 12 døgn. Den afgørende årsag til indgrebets længde var, at den almenpsykiatriske afdeling ikke kunne rumme patienten, og der opstod forsinkelser i overførslen til et retspsykiatrisk afsnit.
Princippet om streng nødvendighed
EMD lagde i dommen stor vægt på, at fikseringen ikke kunne legitimeres af princippet om streng nødvendighed. Patienten medgav under retssagen, at indgrebet var berettiget de første to døgn som følge af et overfald på personalet. Domstolen afviste dog blankt, at en administrativ forsinkelse på 9,5 døgn fra myndighedernes side er en acceptabel grund til at opretholde en ekstremt indgribende tvangsfiksering.
Vurdering af gældende psykiatrilov
I lyset af dommen oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de aktuelt gransker afgørelsen. Formålet er at vurdere, om de skærpelser af psykiatriloven, der trådte i kraft i 2022 – indeholdende krav om løbende objektiv beskrivelse og skærpede lægetilsyn – er tilstrækkelige, eller om yderligere lovændringer er påkrævet for at imødekomme menneskerettighederne.
Et Omfattende Systemisk Problem i Psykiatrien
Sagen er ikke blot en isoleret forvaltningsmæssig fejl, men derimod udtryk for et fundamentalt og systemisk problem i den danske psykiatri. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder, som ligesom organisationen Dignity var indtrådt i sagen ved Menneskerettighedsdomstolen. Danmark er pålagt at betale 150.000 kroner i godtgørelse, og efter den aktuelle dom verserer der fortsat tre lignende tvangssager mod Danmark.
"Dommen er endnu et eksempel på, at psykiatriske patienter udsættes for unødig og umenneskelig tvang, som kunne være undgået eller begrænset, hvis patienterne havde fået den rette pleje, omsorg og behandling," udtaler Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Risiko ved nye tvangsformer
Der har fra politisk hold været overvejelser om at introducere nye tvangsformer for at nedbringe bæltefikseringerne. Instituttet udtrykker dog skarp bekymring over denne tilgang, idet det risikerer at forskyde problemet frem for at løse det, hvormed man blot erstatter én type tvang med en anden.
Udbredt brug af tvang trods fald
Problemets omfang understøttes af tal fra Sundhedsdatastyrelsen og den netop udgivne årsrapport 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien. Her fremgår det, at brugen af tvang fortsat er udbredt, om end der på landsplan spores en samlet reduktion af tvangsepisoder på 10 procent sammenlignet med årene 2021-2023.
Overblik over bæltefikseringer i 2024:
| Patientgruppe | Antal fikseringer | Berørte personer | Gennemsnitlig varighed |
|---|---|---|---|
| Voksne | 3.855 | 1.100 | ca. 17 timer |
| Børn og unge | 380 | 70 | ca. 7 timer |
Statistikken viser dertil markante regionale forskelle. Region Midtjylland topper statistikken med 168 bæltefikseringer pr. 100.000 borgere. Samtidig er det dog Region Hovedstaden, der står for de længste fikseringer med en gennemsnitlig varighed på op til 34 timer.
Lempet Praksis Åbner Lukkede Sager om Naturpleje
I den anden ende af det forvaltningsretlige spektrum har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varslet en massiv genoptagelse af afviste sager. Det drejer sig om landmænd og lodsejere, som tidligere har fået underkendt deres ansøgninger om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
Baggrunden for genoptagelsen er en praksisændring fra den 2. marts 2026, hvor Landbrugsstyrelsen valgte at lempe kravene til den juridiske vurdering af begrebet rådighed i forpagtningsaftaler. Tilskudsordningen er bygget på en præmis om, at arealerne skal holdes ved lige gennem enten afgræsning eller slæt for at sikre biodiversiteten – en ordning der forudsætter, at ansøgeren reelt og juridisk har arealet til rådighed.
Køreplan for genoptagelse af sager
Har man som ansøger mistet sit tilsagn i forbindelse med Fællesskema 2025 på grund af en manglende godkendelse af rådighed, kan der nu være økonomisk genopretning på vej. For at fremskynde processen har styrelsen udstukket en konkret køreplan til de ramte ansøgere:
- Anmeld arealet på ny i Fællesskema 2026 og anmod om udbetaling for indeværende år
- Sørg for at sætte kryds i feltet "uenig i kortlag"
- Tegn de relevante marker præcist ind i det digitale skema
Denne proaktive indsats fra ansøgers side betyder, at sagen allerede er registreret i systemet, mens myndighederne individuelt revurderer de historiske sager ud fra den nye og mildere forvaltningspraksis. Det vil alt andet lige sikre en hurtigere sagsbehandling og udbetaling for 2026.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
