Finanslov 2026, National Sikkerhed og Forvaltningsreformer Præger Ugens Juridiske Landskab

Overblik over ugens vigtigste juridiske nyheder: Forslag til Finanslov 2026, nye udgiftslofter, skærpede sikkerhedskrav til telesektoren og en ny model for udviklingsbistand.

Denne uge har budt på en række markante juridiske opdateringer inden for forfatnings- og forvaltningsretten, der spænder fra fremlæggelsen af statens budget for 2026 til vidtrækkende tiltag for at styrke Danmarks nationale sikkerhed og beredskab. Samtidig ses en klar tendens mod modernisering af den offentlige forvaltning gennem nye strukturer for udviklingsbistand og delegation af myndighedsopgaver. Artiklen giver et samlet overblik over de vigtigste ændringer og deres praktiske betydning.

Statens Økonomiske Kurs: Finanslov og Langsigtede Udgiftslofter

Regeringen har formelt fremsat sit forslag til finansloven for 2026, hvilket markerer starten på de politiske forhandlinger om statens budget for det kommende år. Lovforslaget udgør det økonomiske fundament for den offentlige sektor og indeholder detaljerede budgetter for samtlige ministerområder samt tværgående poster som skatter og reserver. Med fremsættelsen er den parlamentariske proces, der skal munde ud i en endelig finanslovsaftale, nu officielt skudt i gang. Læs mere om finanslovsforslaget

Som en central del af den langsigtede økonomiske styring har regeringen også fremsat et lovforslag, der fastsætter de juridisk bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029. Disse lofter, som er forankret i budgetloven, skal sikre en ansvarlig udvikling i de offentlige udgifter. For 2029 foreslås et samlet statsligt loft på 710,9 mia. kr., et kommunalt loft på 336,9 mia. kr. og et regionalt loft på 153,4 mia. kr. Se lovforslaget om udgiftslofter for 2029

Som en direkte konsekvens af finanslovsforslaget for 2026 justeres de allerede vedtagne udgiftslofter for årene 2025 til 2028. Mens loftet for 2025 nedsættes, forhøjes rammerne markant for 2026, 2027 og 2028 for at afspejle de nye politiske prioriteringer og økonomiske forudsætninger. Disse ændringer er nødvendige for at sikre overensstemmelse mellem det kommende års budget og de flerårige økonomiske rammer. Læs mere om ændringerne af udgiftslofterne

Styrket National Sikkerhed og Beredskab

I lyset af den sikkerhedspolitiske situation indføres der skærpede krav til telesektoren. En ny bekendtgørelse pålægger "væsentlige" og "vigtige" teleudbydere en række oplysnings- og underretningspligter over for Styrelsen for Samfundssikkerhed. Udbyderne skal blandt andet underrette styrelsen, før de indleder forhandlinger om anskaffelse af eller drift af kritiske netkomponenter. Formålet er at sikre en robust og sikker digital infrastruktur og modvirke uønsket indflydelse. Læs den fulde bekendtgørelse her

For at styrke Danmarks og Europas forsvarsevne og støtten til Ukraine er der fremsat et forslag til en bekendtgørelse, der skal muliggøre en fremskyndet etablering af en forsvarsindustriel produktionsfacilitet i Vojens. Bekendtgørelsen fraviger en række regler inden for bygge-, miljø-, og planlovgivningen for at fjerne administrative barrierer. Som en markant konsekvens afskæres den administrative klageadgang efter miljøbeskyttelsesloven og planloven for projektet for at sikre en hurtig proces, selvom afgørelser fortsat kan indbringes for domstolene. Se høringsmaterialet om bekendtgørelsen

Reformer i den Offentlige Forvaltning

Ny Struktur for Udviklingsbistand

Som led i en modernisering af rammerne for Danmarks udviklingssamarbejde foreslås det at nedlægge det nuværende Udviklingspolitiske Råd. Lovforslaget er en udmøntning af den nye udviklingspolitiske strategi og skal bane vejen for en mere fleksibel struktur med partnerskaber og fora, der sikrer bredere inddragelse af civilsamfund, erhvervsliv og vidensinstitutioner. Samtidig ændres navnet på Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) i lovgivningen til "Impact Fund Denmark". Læs lovforslaget om nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd

Parallelt med nedlæggelsen af rådet introduceres en ny bekendtgørelse, der skal sikre markant øget åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden. Der etableres et nyt "Partnerskab for Global Udvikling", og der indføres krav om offentlige høringer ved større bevillinger. Borgere og organisationer får desuden adgang til dagsaktuel data via platformen 'OpenAid' og en formel ret til anonymt at indberette mistanke om misbrug af bistandsmidler. Se udkast til bekendtgørelse om åbenhed

Delegation af Myndighedsopgaver

Forvaltningen effektiviseres også gennem delegation af specifikke opgaver. En ny bekendtgørelse delegerer beføjelsen til at udpege, notificere og føre kontrol med bemyndigede organer inden for vandforsyningsområdet til DANAK Den Danske Akkrediteringsfond. DANAK's afgørelser på området kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Læs bekendtgørelsen om delegation til DANAK

Internt i justitssektoren sker der ligeledes en administrativ justering. Et nyt cirkulære delegerer beføjelser vedrørende nordiske overførselssager fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Kriminalforsorgen Øst. Dette er et eksempel på en intern omorganisering med henblik på at samle kompetencer og effektivisere sagsbehandlingen. Se cirkulæret om delegationen

Nye Regler for Toldkontrol og Dataadgang

Et nyt lovforslag sigter mod at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Bødeniveauet for rejsende, der undlader at angive likvide midler på 10.000 euro eller mere ved ind- og udrejse af EU, foreslås skærpet markant fra 25 % til 40 % af det overskydende beløb. Forslaget justerer også reglerne for adgang til borgeres skatteoplysninger via eSkatData, hvor adgangen for finansielle rådgivere ophæves, mens den præciseres for kreditformidlere. Se høringsdokument om ændring af toldloven m.v.

Konklusion

Ugens opdateringer tegner et billede af en lovgivningsmagt, der agerer på flere fronter samtidigt. Der lægges en fast økonomisk kurs med finansloven og de langsigtede budgetrammer. Samtidig reageres der prompte på den ændrede sikkerhedspolitiske situation med nye krav til kritisk infrastruktur og en vilje til at fravige normale administrative processer af hensyn til nationale forsvarsinteresser. Endelig fortsætter arbejdet med at modernisere og effektivisere den offentlige forvaltning for at skabe større gennemsigtighed og en mere smidig opgavevaretagelse.