Folketinget har formelt godkendt folketingsvalget fra marts 2026 og afvist alle klager. Samtidig er markante lovforslag om FE-tilsyn, Institut for Menneskerettigheder og ekspropriation bortfaldet.
Folketinget har sat endeligt, formelt punktum for folketingsvalget den 24. marts 2026 ved at afvise samtlige 26 klager over valghandlingen. Men udskiftningen i folketingssalen betyder samtidig, at lovgivningsmaskineriet er blevet nulstillet, hvilket har efterladt en række højspændte forfatnings- og forvaltningsretlige lovforslag som bortfaldne.
26 klager afvist: Nyt Folketing endeligt godkendt
Før et nyvalgt Folketing for alvor kan trække i arbejdstøjet, kræver Grundloven, at tinget selv prøver sine medlemmers valgbarhed og selve valgets lovlighed. Det skete formelt i midten af april, hvor Udvalget til Valgs Prøvelse fremlagde deres betænkning og indstilling om folketingsvalget den 24. marts 2026.
Processen var denne gang ledsaget af 26 specifikke klager over valghandlingen rundtomkring i de danske valgkredse. Klagerne spændte over alt fra stemmesedler til fejl i valgbøgernes førelse.
Godkendelse af mandater og konsekvenser for lovarbejdet
"De 26 klager, der forelå vedrørende valghandlingen, blev gennemgået. Ingen af klagerne gav anledning til ændringer i de foretagne valg. Med Folketingets vedtagelse af indstillingen godkendtes valgene og de valgte kandidater," lyder det i konklusionen fra Folketingets godkendelse.
Dermed er mandaterne endeligt låst fast, men den demokratiske proces har en bagside for det lovforberedende arbejde: Folketingsvalget har fungeret som en guillotine for en række markante lovforslag, der var tæt på målstregen, men som nu har fået status af "Bortfaldet". De skal dermed fremsættes på ny af de respektive ministre i den nye valgperiode, hvis de skal gøres til virkelighed.
FE-tilsyn og masseindhentning sendt tilbage til start
Et af de mest prominente ofre for valget er lovforslag L 104027, der skulle etablere helt nye rammer for kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Forslaget udmøntede en bred politisk aftale fra februar 2024 og skulle endelig lukke det forvaltningsretlige hul, der opstod i kølvandet på de principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i 2021 vedrørende elektronisk masseindhentning (bulkindhentning).
Nye kontrolinstanser og teleudbyderes pligt
Lovforslaget nåede helt til 3. behandling den 21. april, før det formelt bortfaldt. Lovforslaget ville i praksis have nedlagt det nuværende Tilsynet med Efterretningstjenesterne i sin nuværende form for FE's vedkommende og erstattet det af to nye instanser:
- Efterretningsnævnet, der skulle føre en forudgående kontrol.
- Nævnet for Indsigtsrettigheder, der skulle sikre borgernes rettigheder og føre den efterfølgende kontrol.
Derudover indeholdt forslaget vidtgående regler for teleudbyderes pligt til at yde bistand til FE's bulkindhentning. Fordi lovforslaget er bortfaldet, opererer FE og telebranchen indtil videre under de hidtidige, stærkt kritiserede rammer, indtil Forsvarsministeriet fremsætter loven igen.
Modernisering af ekspropriation trukket i langdrag
På det forvaltningsretlige kerneområde er to gigantiske reformforslag af statens ekspropriationsproces ligeledes faldet for valgets tidsfrist. Det drejer sig om L 104529 (den nye ekspropriationsproceslov) og L 104527, der skulle lempe kriterierne for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse.
Den samlede pakke var et forsøg fra Transportministeriet på at luge ud i et kompliceret kludetæppe af regler og samle dem i én moderne ekspropriationsproceslov. Lovforslagene ville have haft stor praktisk betydning for borgere, der havner i klemme ved store infrastrukturprojekter.
Markante nyskabelser for borgerne
Blandt de mest markante nyskabelser, som borgerne nu må skyde en hvid pind efter i denne omgang, var:
- En omlægning af klagestrukturen med to nye klagenævn, der skulle sikre en mere ensartet og effektiv erstatningsfastsættelse.
- Begrænsning af myndighedernes mulighed for at anke afgørelser til fordel for borgerne.
- Lempeligere krav for, hvornår staten er forpligtet til at overtage ejendomme berørt af vej- og jernbaneprojekter, med større vægt på gener og værditab.
Forslagene ville have krævet ændringer i intet mindre end 77 andre love, herunder lovgivning affødt af den grønne trepart. Det lovforberedende arbejde ligger dog klar i skuffen hos Transportministeriet til en eventuel genfremsættelse.
Læs også mere her: Lovguiden – Om lempeligere kriterier for borgeres mulighed for fremrykket overtagelse og ekspropriation m.v.
Menneskerettighedsinstituttet mangler EU-mandat
Endelig har valget sat en stopper for Beskæftigelsesministeriets L 104338, der ellers var en bunden EU-opgave. Lovforslaget skulle implementere to nye EU-direktiver (2024/1499 og 2024/1500) om bindende standarder for nationale ligebehandlingsorganer.
I Danmark fungerer Institut for Menneskerettigheder (IMR) som ligebehandlingsorgan, og instituttet skulle med lovforslaget have haft sit officielle mandatområde udvidet. I dag dækker IMR's mandat køn, seksuel orientering, race og etnisk oprindelse, men forslaget ville have tilføjet:
- Religion eller tro
- Alder
- Handicap
Nye kompetencer og risiko for traktatbrud
Et centralt element i det bortfaldne forslag var, at IMR ville have fået ny kompetence til at fremsætte formelle henstillinger til både offentlige myndigheder og private aktører om indsamling af data vedrørende forskelsbehandling.
Da lovforslaget udspringer af et EU-krav, er der ingen tvivl om, at en ny regering vil blive nødt til hurtigt at bære lovforslaget ind i Folketingssalen igen, hvis Danmark skal undgå traktatbrudssager for mangelfuld implementering.
