Klagenævn lukker stalddørssalg med rotter og strammer dispensationsregler

Myndighedernes kontrolbesøg og fund

Miljø- og Fødevareklagenævnet har netop stadfæstet styrelsens afgørelse, og sagens detaljer maler et tydeligt billede af overtrædelsens omfang. Kontrollen afslørede, at æg, løg og kartofler blev udbudt til salg i åbne kasser på gårdspladsen med direkte adgang for skadedyr. I laden, hvor varerne blev opbevaret, fandt myndighederne massiv ophobning af skrald, og forholdene blev forværret af dyrenes tilstedeværelse.

"Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i laden blev opbevaret sække med løg og kartofler på gulvet sammen med større mængder slagteaffald, foderbakker til katte samt katteekskrementer og en kraftig lugt af både katteurin og -ekskrementer."

Lovens konsekvenser og afvisning af klage

Ud over katte i produktionsarealet var der dagen forinden konstateret omfattende rotteaktivitet af en tilkaldt skadedyrsbekæmper. Klageren forsvarede sig med, at friske grøntsager ofte står udendørs ved supermarkeder, og at traditionelle kartoffelkuler også benytter halm, men dette argument blev blankt afvist af klagenævnet.

Afgørelsen illustrerer konsekvensen af Fødevareloven § 52, stk. 1, hvorefter myndighederne er forpligtede til at gribe ind over for farlige fødevarer, der udgør en reel risiko for forbrugerne.

Nye retningslinjer og konkrete sager

Planklagenævnet har med en ny orientering (nr. 53) fremhævet tre konkrete sager, der udstikker præcise retningslinjer for dispensationsadgangen. Nævnet understreger især, at dispensationen reelt skal have en midlertidig karakter og ikke må medføre varige anlæg.

Risiko for permanente ændringer

Det springende punkt i vurderingen er risikoen for permanente ændringer i miljøet. Som det fremgår af afgørelserne, skærpes vurderingen betydeligt ved gentagen brug af dispensationsmuligheden, hvilket forhindrer kommuner i at omgå kravet om at udarbejde en ny lokalplan gennem knopskydende midlertidige tilladelser.

Konflikten om den private fællesvej

Ejeren af en ejendom i landzone ønskede en privat fællesvej nedlagt, da naboen – et ridecenter – havde fået en ny adgangsvej. Kommunen afslog at nedlægge vejen med den begrundelse, at børn og unge på cykel og til fods ville blive tvunget ud på en mørk og trafikeret kommunevej, hvor bilerne kører 60 km/t, hvis de ikke længere kunne benytte den private fællesvej.

Vejdirektoratets vurdering og irettesættelse

Ansøgeren argumenterede for, at hensynet til offentlighedens færdsel og trafiksikkerhed var et ulovligt kriterium ved private veje. Vejdirektoratet afviste dog klagen og opretholdt afslagets gyldighed i medfør af Privatvejsloven § 72, stk. 2, idet sikkerhedshensynet direkte vedrørte ridecenterets (den vejberettigedes) brugeres adgangsforhold, hvilket udgør et legitimt og sagligt kriterium.

"Vi mener, at det er sagligt og lovligt, at kommunen vægter trafiksikkerheden for en vejberettiget ejendoms gående og cyklende færdsel i sin vurdering af, om vejstykket er af vigtighed for matr.nr. 1d."

Vejdirektoratet rettede dog en række forvaltningsretlige irettesættelser mod kommunen. Blandt andet havde kommunen ulovligt lagt til grund, at blot fordi en ejendom (en anden nabo) har en overkørsel til vejen, er vejen automatisk af vigtighed for ejendommen. En sådan automatik udgør en tilsidesættelse af det pligtmæssige skøn, men da vurderingen ikke var afgørende for sagens samlede udfald, blev afgørelsen ikke kendt ugyldig.

Opsættende virkning kræver klar sandsynlighed for overtrædelse

I en sag fra Københavns Nordvestkvarter klagede en nabo over et projekt med hotel- og ungdomsboliger, som Københavns Kommune havde vurderet ikke var lokalplanpligtigt. Naboen anmodede om opsættende virkning, men Planklagenævnet afviste dette blankt. Nævnet understregede, at en klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, og at en fravigelse kræver, at det er overvejende sandsynligt, at byggeriet er ulovligt, hvilket ikke var tilfældet her, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3.

Afvisning af sager uden retligt indhold

Planklagenævnet har endvidere demonstreret, at "proforma-klager" ikke accepteres. I en klage over et afslag på byggedispensation i Gentofte Kommune havde klagerne indsendt en foreløbig klage, angiveligt for at afbryde klagefristen, med et løfte om at fremsende substans senere. På trods af hele tre rykkere fra sekretariatet kom der aldrig en uddybning. Nævnet afviste derfor administrativt at behandle sagen i medfør af Planloven § 58, stk. 1, da nævnet ikke kunne vurdere de påståede brud på officialmaksimen uden en konkretiseret påstand.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet afviser klage over Gentofte Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 282 – manglende uddybning af retlige klagepunkter

Formelle krav til genoptagelse og påbud

Lignende mønstre ses i sager om henholdsvis genoptagelse og fysisk lovliggørelse. I Halsnæs Kommune klagede en borger over et påbud om at fjerne et ulovligt trådhegn. Nævnet afviste dog sagen, idet borgerens reelle indsigelser vedrørte et tidligere og allerede afgjort afslag på dispensation til at beholde hegnet. Planklagenævnet har ifølge Planloven § 51, stk. 1 kompetence til at påse lovligheden af tilsynsafgørelser, men kan ikke ad bagvejen lade klagere genåbne de forvaltningsakter, der dannede grundlag for selve lovliggørelsespåbuddet.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet afviser klage over Halsnæs Kommunes påbud om lovliggørelse af trådhegn i sommerhusområde

Tilsvarende i en sag fra Hedensted, hvor en borger anmodede om genoptagelse af en afgørelse om byggetilladelse til et sommerhus, idet borgeren mente, at selve udstykningen var ugyldig. Nævnet nægtede genoptagelse med henvisning til, at udstykningen aldrig var en juridisk del af den afgørelse, der gav byggetilladelsen. En kommunes byggetilladelse regulerer udelukkende det konkrete byggeri, og evt. matrikulære indvendinger må rejses rettidigt over for de dertilhørende forvaltningsakter.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet afslår genoptagelse af afgørelse om byggetilladelse til sommerhus ved As-Vig — udstykningsforhold ikke omfattet af byggesagen