Ny Beredskabslov, Kommunale Finansjusteringer og Reformer i Folkekirken: Ugens Forvaltningsretlige Opdateringer

En ny lov skal fremskynde forsvars- og beredskabsprojekter. Samtidig justeres kommunernes økonomi, og der lægges op til store reformer i folkekirken.

Indledning: National Sikkerhed, Kommunaløkonomi og Strukturelle Reformer Præger Forvaltningsretten

Denne uges juridiske opdateringer inden for forfatnings- og forvaltningsret er præget af en række markante lovinitiativer, der afspejler en tid med øget fokus på national sikkerhed, behov for modernisering af den offentlige forvaltning og store strukturelle reformer. Mest iøjnefaldende er et nyt lovforslag, der skal give staten vidtgående beføjelser til at fremskynde forsvars- og beredskabsprojekter. Samtidig justeres de økonomiske rammer for kommunerne, og der lægges op til omfattende reformer inden for både folkekirken og almen praksis, hvilket vil få stor betydning for borgere og myndigheder i hele landet.

National Sikkerhed og Beredskab i Fokus

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation har ført til et nyt og vidtgående lovforslag, der skal muliggøre en hurtig gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter med væsentlige forsvars- eller beredskabsformål. Loven giver den relevante minister beføjelse til, via en bekendtgørelse, at overtage kompetencer fra andre myndigheder, fravige regler i plan-, bygge- og miljølovgivningen og afskære den administrative klageadgang. Formålet er at fjerne administrative barrierer, når der er et akut behov for at styrke Danmarks forsvars- og beredskabskapaciteter, herunder f.eks. etablering af produktionsfaciliteter for forsvarsmateriel eller sikring af kritisk infrastruktur. Loven er midlertidig og indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at den automatisk ophæves ved udgangen af 2028. Læs mere om lovforslaget

I forlængelse af det skærpede fokus på sikkerhed er der også foretaget ændringer i bekendtgørelsen om politiets sikring af den offentlige orden. Disse justeringer giver politiet opdaterede redskaber til at håndtere sikkerhedsudfordringer og beskytte både enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed gennem midlertidige foranstaltninger. Læs mere om denne lov Læs mere om denne lov

For at styrke beskyttelsen af ofre for stalking og trusler er der fastsat nye, detaljerede regler for anvendelsen af elektronisk kontrol med fodlænke som et supplement til et opholdsforbud. En ny bekendtgørelse pålægger den kontrollerede person en række pligter, herunder at bære og oplade udstyret korrekt. Kriminalforsorgen varetager GPS-overvågningen og skal underrette politiet ved mistanke om overtrædelser, hvilket giver en mere effektiv håndhævelse af forbuddet. Se høringsdokument

Kommunalforvaltning og Økonomi under Justering

De økonomiske rammer for kommunerne er blevet justeret gennem en række nye bekendtgørelser. Der er fastsat nye regler for opgørelse og afregning af den kommunale udligning og tilskud for det kommende budgetår, hvilket er afgørende for kommunernes økonomiske planlægning. Ligeledes er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag blevet fastsat, hvilket giver kommunerne sikkerhed for en væsentlig del af deres skatteindtægter. Endelig er reglerne for kommuners og regioners momsrefusionsordning blevet opdateret. Læs mere om denne lov Læs mere om denne lov Læs mere om denne lov

For at sikre en ensartet og gennemsigtig administration har Beskæftigelsesministeriet udstedt en ny vejledning om, hvordan kommunerne skal dokumentere deres driftsudgifter til forskellige tilbud. Dette skal styrke kontrol og tilsyn med anvendelsen af offentlige midler på beskæftigelsesområdet. Læs mere om denne lov

Et konkret eksempel på spændingsfeltet mellem national politik og lokal planlægning ses i høringen om en ny energipark ved Farris i Kolding Kommune. Her anvendes den nye lov om statsligt udpegede energiparker til at fremme et 301 hektar stort projekt med solceller og vindmøller. Processen illustrerer, hvordan staten kan dispensere fra regler i bl.a. natur- og skovloven for at accelerere den grønne omstilling, hvilket direkte påvirker den kommunale planlægningskompetence. Se høringsdokument

Reformer i Statslig og Kirkelig Administration

Finansministeriet har sendt et forslag i høring, der skal forenkle en række regler i Budgetvejledningen. Mest markant hæves beløbsgrænsen for, hvornår statslige IT-projekter skal risikovurderes af Statens It-råd, fra 15 mio. kr. til 50 mio. kr. Dette skal frigøre ressourcer og give institutionerne større fleksibilitet. Samtidig afskaffes kravet om Økonomistyrelsens godkendelse ved ministeriers indkøb af ministerbiler, hvilket giver øget selvbestemmelse. Se høringsdokument

Folkekirken står over for to omfattende reformforslag. Det ene forslag sigter mod at forenkle og professionalisere menighedsrådenes arbejde. Der introduceres nye, fleksible organisationsmodeller, ansvaret for personaleledelse styrkes, og der indføres obligatoriske kurser for nøglepersoner. Samtidig foreslås ansvaret for præsteboliger og landbrugsjord flyttet fra menighedsråd til provstiudvalg for at aflaste de lokale råd. Se høringsdokument

Det andet reformforslag skal sikre bevarelsen af Danmarks middelalderkirker og styrke folkekirkens økonomiske styring. Der foreslås oprettet en central enhed, finansieret af fællesfonden, som kan overtage ansvaret for vedligeholdelsen af et mindre antal middelalderkirker fra ressourcessvage sogne. Desuden indføres en ny procedure, der skal styrke den økonomiske koordination på tværs af provstier for at holde den samlede kirkeskat i ro. Se høringsdokument

Forvaltningsretlige Ændringer i Sundhedssektoren

En gennemgribende reform af det almenmedicinske tilbud er på vej. Et nyt lovforslag vil erstatte den nuværende overenskomstmodel med nationale standarder for kvalitet og tilgængelighed, som alle klinikker skal efterleve. Der indføres en ny, differentieret honorarstruktur, der i højere grad skal belønne læger efter patienternes behandlingsbehov. Samtidig styrkes regionernes tilsyn, og der oprettes et uafhængigt Praksisklagenævn til at behandle tvister. Se høringsdokument

Inden for Rigsfællesskabet lægges der op til at give Færøernes hjemmestyre øget selvbestemmelse. Et lovforslag vil overføre kompetencen til at fastsætte regler for adgang til sundhedsydelser fra danske myndigheder til Færøerne. Dette giver Lagtinget mulighed for at skabe et mere fleksibelt system, der er tilpasset lokale færøske forhold, under forudsætning af, at den gensidige adgang for borgere i Rigsfællesskabet opretholdes. Se høringsdokument

Et nyt lovforslag vil desuden harmonisere reglerne for forsørgelsesydelser, så retspsykiatriske patienter med en anbringelses- eller behandlingsdom ligestilles med indsatte i fængsler. Dette betyder, at udbetaling af pension og kontanthjælp ophører under indlæggelse, og patienterne i stedet modtager et mindre, skattefrit beløb til personlige fornødenheder. Se høringsdokument

Endelig er der udstedt en ny bekendtgørelse, som regulerer refusion af offentlige sundhedsudgifter og visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller EU-retten. Dette sikrer klare administrative rammer for den økonomiske afregning på tværs af landegrænser. Læs mere om denne lov

Konklusion

Ugens opdateringer tegner et billede af en offentlig forvaltning i bevægelse. Den nye beredskabslovgivning viser en stat, der tilpasser sig et ændret trusselsbillede med markante juridiske værktøjer. Samtidig vidner de mange reformer inden for kommuneøkonomi, statsadministration, folkekirken og sundhedsvæsenet om et vedvarende politisk ønske om at modernisere, forenkle og effektivisere den offentlige sektor til gavn for både borgere og myndigheder.