Nye Forvaltningsregler: Fra Tunfiskeri og Efterafgrøder til Fremtidens Landbrugspolitik og Grænsekontrol

Ugens opdateringer i forvaltningsret dækker nye regler for tunfiskeri, krav til efterafgrøder, en gradvis indfasning af EU's nye grænsesystem og fremtidens landbrugspolitik.

Nye Forvaltningsregler: Fra Tunfiskeri og Efterafgrøder til Fremtidens Landbrugspolitik og Grænsekontrol

Denne uges juridiske opdateringer inden for forfatnings- og forvaltningsret spænder vidt og afspejler en fortsat udvikling mod mere målrettet og datadrevet regulering. På nationalt plan ser vi nye, detaljerede regler for både rekreativt fiskeri og landbrugets miljøindsats. Samtidig præger EU-lovgivningen dagsordenen med markante ændringer i grænsekontrollen og vidtrækkende forslag, der vil forme fremtidens fælles landbrugspolitik.

Nationale Forvaltningsretlige Præciseringer

To nye bekendtgørelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Grøn Trepart illustrerer, hvordan forvaltningen i stigende grad anvender specifikke og betingede regelsæt for at opnå politiske mål inden for henholdsvis fiskeri og landbrug.

Reguleret Lystfiskeri efter Almindelig Tun i 2025

Forvaltningen af fiskekvoter tager en specifik form i den nye "Tunbekendtgørelse", der fastsætter rammerne for lystfiskeri efter almindelig tun i danske farvande. Adgangen til at deltage i dette fiskeri er stærkt begrænset og baseret på en kombination af erfaring og lodtrækning. Kun personer, der har deltaget i DTU Aquas mærkningsprojekt for almindelig tun det forudgående år, kan ansøge om en tilladelse.

Tilladelserne, som er personlige og knyttet til en specifik båd, udstedes efter lodtrækning foretaget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede krav til fiskeriets udøvelse, herunder en mindstestørrelse på 30 kg eller 115 cm, pligt til at lande alle fangede tun over mindstemålet, og krav om at båden skal have et fungerende Automatisk Identifikationssystem (AIS) tændt under fiskeriet. Disse regler understreger en forvaltningsmæssig tilgang, der sigter mod at balancere rekreative interesser med videnskabelig dataindsamling og en bæredygtig forvaltning af en værdifuld fiskeressource. Læs mere om Tunbekendtgørelsen.

Krav om Målrettede Efterafgrøder for Planperioden 2025/2026

På landbrugsområdet er der indført nye krav om etablering af målrettede efterafgrøder for at reducere kvælstofudledningen til kystvandoplande. Bekendtgørelsen pålægger landbrugsvirksomheder med over 10 hektar i specifikke kystvandoplande at udlægge en vis procentdel af deres areal med efterafgrøder. Procentdelen varierer afhængigt af det enkelte kystvandoplands sårbarhed.

Formålet er at sikre en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Reglerne er designet til at fungere i samspil med frivillige tilskudsordninger, idet kravet kan reduceres, hvis en virksomhed deltager i andre kvælstofreducerende tiltag. Undtaget fra reglerne er økologisk certificerede landbrug. Bekendtgørelsen er et eksempel på en målrettet miljøregulering, der pålægger specifikke forpligtelser for at adressere lokale miljøudfordringer. Se bekendtgørelsen om efterafgrøder.

Væsentlige EU-Forordninger med Direkte Virkning i Danmark

EU-niveauet bidrager med forordninger, der har direkte retsvirkning og påvirker centrale forvaltningsområder som grænsekontrol og dataindsamling.

Gradvis Indfasning af EU's Nye Ind- og Udrejsesystem (EES)

En ny EU-forordning introducerer midlertidige undtagelser fra reglerne om EU's ind- og udrejsesystem (EES). Formålet er at muliggøre en gradvis og fleksibel idriftsættelse af det nye, omfattende IT-system, der skal registrere ind- og udrejse for tredjelandsstatsborgere ved Schengen-områdets ydre grænser ved hjælp af biometriske data. Forordningen anerkender de operationelle udfordringer ved at implementere et så komplekst system på tværs af medlemslandene og giver mulighed for en overgangsperiode. Dette er en vigtig forvaltningsretlig justering, der skal sikre en smidig overgang til skærpet grænsekontrol uden at skabe uforholdsmæssige forstyrrelser. Læs forordningen om EES-indfasning.

Tekniske Specifikationer for EU-Statistik

For at sikre sammenlignelige og højkvalitetsdata på tværs af Unionen har EU vedtaget en gennemførelsesforordning, der specificerer de tekniske aspekter for indsamling af data om brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) for referenceåret 2026. Denne type forordning er fundamental for moderne forvaltning, da den skaber grundlaget for evidensbaseret politikudvikling og monitorering på tværs af medlemslandene. Se de tekniske specifikationer for dataindsamling.

Fremtidens Landbrugsforvaltning: Høringer om Ny Fælles Landbrugspolitik (CAP)

En række nye høringsdokumenter fra EU-Kommissionen giver et detaljeret indblik i den forventede retning for den fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Selvom der er tale om forslag, signalerer de en fundamental omlægning af landbrugsforvaltningen med fokus på forenkling, bæredygtighed og målrettet støtte.

En Forenklet og Mere Retfærdig Landbrugsstøtte

Et centralt element i forslagene er en markant forenkling af støttesystemet. De nuværende to landbrugsfonde (EAGF og EAFRD) foreslås integreret i én samlet fond under nye Nationale og Regionale Partnerskabsplaner. Dette skal give medlemslandene større fleksibilitet. Samtidig introduceres en ny model for indkomststøtte, der er degressiv og har et loft på 100.000 EUR pr. landbruger. Støtten reduceres gradvist for større landbrug for at sikre en mere retfærdig fordeling. Desuden erstattes det nuværende system med krydsoverensstemmelse af et nyt koncept kaldet 'Farm Stewardship', som samler de grundlæggende krav til miljø, klima og sociale forhold, som landmænd skal opfylde for at modtage støtte. Læs høringsdokument om den nye landbrugspolitik.

Styrket Fokus på Generationsskifte og Innovation

For at imødekomme den demografiske udfordring med en aldrende landbrugsbefolkning lægger forslagene op til, at hvert medlemsland skal udarbejde en national strategi for generationsskifte. Der introduceres en omfattende 'startpakke' for unge landmænd, som kan omfatte etableringsstøtte, forhøjet indkomststøtte og bedre adgang til rådgivning og finansiering. Dette signalerer et politisk ønske om at bruge forvaltningsværktøjer aktivt til at sikre erhvervets fremtid. Se forslag om støtte til unge landmænd.

Nye Markedsordninger og Øget Forsyningssikkerhed

Et andet høringsforslag sigter mod at justere den fælles markedsordning for at styrke EU's modstandsdygtighed. Der foreslås oprettet en ny, særskilt sektor for proteinafgrøder for at reducere importafhængigheden. Derudover lægges der op til harmoniserede EU-regler for produktion og markedsføring af hamp med en fast THC-grænse på 0,3 %. Mest markant er etableringen af en ny ramme for fødevareforsyningssikkerhed, som vil forpligte medlemsstaterne til at udarbejde nationale beredskabsplaner og overvåge lagre af vigtige fødevarer. Dette er en direkte reaktion på de seneste års kriser og viser en klar bevægelse mod en mere proaktiv krisestyring i landbrugsforvaltningen. Læs om forslag til nye markedsordninger.

Konklusion

Ugens opdateringer viser en klar tendens i forvaltningsretten: Reglerne bliver mere specifikke, datadrevne og målrettede. Fra nationale regler om tunfiskeri og efterafgrøder til EU's gradvise implementering af komplekse IT-systemer og de visionære, men dybdegående, forslag til en ny landbrugspolitik, er fællesnævneren et ønske om at opnå konkrete resultater inden for miljø, bæredygtighed og sikkerhed. For borgere, virksomheder og praktikere betyder det et fortsat behov for at holde sig ajour med en stadig mere detaljeret og dynamisk regulering.