Nye regler bringer kunstig intelligens ind i beskæftigelsesindsatsen, mens nye lovforslag begrænser klageadgangen for klimaprojekter og introducerer en asylgrænseprocedure.
Kommunerne får nu et udtrykkeligt regelsæt for brug af AI i beskæftigelsesindsatsen, og staten følger trop i STARs egne digitale jobmatch-systemer. Samtidig peger flere lovinitiativer på en strammere klage- og procesramme i både klima- og udlændingeretten.
Nye Regler for AI i Beskæftigelsesindsatsen og Begrænsninger i Klageadgangen
Digitaliseringens næste fase i dansk forvaltning handler ikke længere kun om selvbetjening, men om dataintensiv beslutningsstøtte og om, hvem der reelt kan få prøvet en forvaltningsafgørelse — og hvor. Beskæftigelsesreformen kobler eksplicit AI ind som redskab i sagsoplysning og prioritering, hvilket STAR også fremhæver som et centralt spor i implementeringen. (star.dk)
| Tema i forvaltningen | Det nye styringsgreb | Retssikkerhedsspørgsmålet |
|---|---|---|
| AI i beskæftigelse | Dokumentation, transparens og tekniske sikkerhedsforanstaltninger | Forklarbarhed og reel menneskelig kontrol |
| CCS-infrastruktur | Indsnævret klage og mindre opsættende effekt | Adgang til effektiv administrativ prøvelse |
| Asyl ved grænsen | Screening og “ikke-indrejst” som juridisk konstruktion | Frihedsindgreb, kontrolmekanismer og procesrettigheder |
| Udbetalings- og støtteordninger | Opgaveflytning og nye myndighedssnitflader | Ensartethed, klageveje og databrug |
| Forskningsmidler | Karens og ansøgningsbegrænsninger | Saglighed, proportionalitet og begrundelse |
Når forvaltningen bruger algoritmer til at sortere, prioritere og forudsige, bliver dokumentationskravet ikke en teknisk detalje, men en demokratisk forudsætning.
Digitaliseret forvaltning med AI som beslutningsstøtte
Anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige forvaltning formaliseres nu med nye bekendtgørelser for både kommuner og styrelser. Reglerne fastlægger rammerne for databehandling, profilering og dokumentationskrav i beskæftigelsesindsatsen, hvilket markerer et skift mod en mere datadrevet forvaltning.
Kommunernes behandling af personoplysninger med AI
Bekendtgørelsen skaber en klar hjemmelsramme for, at kommuner kan anvende kunstig intelligens og lignende digitale løsninger til samkøring og anden behandling af personoplysninger i beskæftigelsesindsatsen, herunder til mønstergenkendelse og profilering samt til udvikling, drift og træning af modeller, men med en tydelig retssikkerhedsmæssig “stopklods” ved, at kommunerne ikke kan træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling; samtidig strammes kravene til dokumentation af, hvordan teknologien er brugt, hvilke datakilder der ligger bag, og hvordan databeskyttelsesreglernes sikkerheds- og designkrav faktisk efterleves, inklusive når der anvendes databehandlere, og med et eksplicit krav om, at det skal fremgå tydeligt for borgeren, når AI indgår i behandlingen. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om kommunernes behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen
STARs behandling af personoplysninger med AI i opgavevaretagelsen
For STAR fastlægges en parallelt opbygget ramme, men med et mere detaljeret billede af datakategorierne og anvendelserne, fordi styrelsen bl.a. kan bruge AI til at forbedre match mellem jobannoncer på Jobnet og den lediges kompetencer gennem mønstergenkendelse og profilering; bekendtgørelsen tydeliggør dataansvaret hos styrelsen og åbner udtrykkeligt for behandling og træning med henblik på udvikling af nødvendige systemer, og netop her bliver forvaltningsretlige kernekrav om saglighed, proportionalitet og lige behandling praktisk afgørende, fordi systemdesign og dataudvalg kan få direkte betydning for, hvilke jobmuligheder en borger eksponeres for — samtidig med at behandlingen omfatter følsomme oplysninger som helbredsdata og oplysninger om opholdsgrundlag, hvilket skærper kravene til adgangsstyring, logning og intern kontrol. Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse
Når klageadgang bliver et styringsinstrument
Den klassiske forvaltningsretlige balance mellem hurtig gennemførelse og effektiv prøvelse bliver i øjeblikket skubbet i retning af fremdrift: dels gennem lovforslag, der begrænser klage til retlige spørgsmål, dels gennem sektorspecifikke modeller, hvor klager flyttes fra uafhængige nævn til ministeriel behandling.
CCS-projekter og indsnævret administrativ prøvelse
Lovforslag L 92 har som erklæret sigte at reducere procesrisici og forsinkelser for CO2-fangst, -rørtransport og -lagring på land, og det sker bl.a. ved at indsnævre klage til retlige spørgsmål (ikke skønsmæssig hensigtsmæssighed), indskrænke kredsen af klageberettigede til personer med væsentlig, individuel og retlig interesse samt landsdækkende natur- og miljøorganisationer, og ved at gøre manglende opsættende virkning til udgangspunkt; samtidig udbygges de forvaltningsretligt følsomme indgrebsværktøjer med hjemler til midlertidig adgang til privat ejendom for forundersøgelser (mod erstatning og med visse undtagelser) og mulighed for byggelinjer som arealreservation, hvilket i praksis flytter mere af konflikten fra administrative klagenævn til domstolsprøvelse, hvor både omkostninger, tidsforløb og bevisbyrde opleves anderledes for borgere og lokale aktører, end i det administrative klagesystem. Politisk er retningen for “barrierefjernelse” allerede annonceret som led i aftaler om at styrke CCS-udrulningen. (kefm.dk) Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove (Tiltag til fremme af projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring)
Livgardens Kaserne og klage til ressortministeren
Høringen om udkast til bekendtgørelse for midlertidige indkvarteringsfaciliteter på Livgardens Kaserne i Gothersgade viser et andet, men beslægtet spor, hvor særlovshjemmel bruges til at fravige brede dele af plan-, bygge-, natur-, miljø- og kulturarvsregler for et konkret projekt, og hvor den almindelige klageadgang afskæres, så klager i stedet samles hos forsvarsministeren; forvaltningsretligt rejser modellen især spørgsmål om uafhængighed og om den praktiske værdi af administrativ prøvelse, når klageinstansen er politisk ansvarlig myndighed på samme område, som samtidig driver projektets overordnede formål. Konstruktionen ligger i forlængelse af den lovgivningsmodel, Folketinget tidligere har vedtaget for væsentlige nationale forsvarsformål, hvor der netop åbnes for fravigelser og klageafskæring via bekendtgørelse. (folketingstidende.dk) Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelse om gennemførelse af bygge- og anlægsprojekt i forbindelse med etablering af midlertidige indkvarteringsfaciliteter på Livgardens Kaserne i Gothersgade
Asylforvaltning ved grænsen og juridisk fastholdelse
EU’s nye screeninglogik bygger på, at personer hurtigt sorteres til asyl- eller tilbagesendelsesspor ved grænsen, og at selve screeningen kan gennemføres inden for en kort tidsramme. (consilium.europa.eu) Det er netop denne tænkning, der nu oversættes til dansk ret gennem en national konstruktion, hvor fysisk tilstedeværelse ikke nødvendigvis betyder juridisk indrejse.
National asylgrænseprocedure og rettigheder under screening
Lovforslag L 95 indfører en national asylgrænseprocedure, der skal spejle EU-reglerne, men på dansk grund, herunder ved at etablere “juridisk fastholdelse” som en legal fiktion, hvor udlændingen under screening og grænseprocedure anses som ikke indrejst på trods af fysisk ophold i Danmark; lovforslaget udbygger samtidig registrerings- og kontrolværktøjer gennem udvidet biometri og Eurodac-registrering, herunder sænket aldersgrænse for biometrisk optagelse, og giver hjemler til frihedsberøvelse under screening, mens Folketingets Ombudsmand udpeges som uafhængig kontrolmekanisme for grundlæggende rettigheder, og Flygtningenævnets interne afgørelsesmodel justeres, så visse sager kan afgøres mere forenklet — et samlet greb, der kan ændre både sagsflow, adgang til aktindsigt/klage og den praktiske mulighed for at gøre rettigheder gældende i realtid, når processen er koncentreret ved grænsen og tempoet er højt. (folketingstidende.dk) Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven (Gennemførelse af dele af EU’s pagt om migration og asyl m.v)
Forvaltningsret i velfærdsstatens maskinrum
Samtidig med de store politiske sager opstår en mere stille, men meget praktisk forvaltningsretlig udvikling i de “maskinrum”, hvor udbetalinger, medlemskab, kontrol og bevillinger håndteres. Her bliver klassiske garantier som partshøring, notatpligt, habilitet og klare klageveje oversat til nye organisatoriske rammer.
A-kasser og forvaltningsretlige standarder uden for forvaltningsloven
Den nye vejledning om kravene til a-kassernes sagsbehandling tydeliggør, at a-kasser formelt står uden for forvaltningsloven og offentlighedsloven, men i praksis skal leve op til forvaltningslignende standarder, og vejledningen konkretiserer bl.a. hvornår der skal partshøres om oplysninger til ugunst, hvordan digital fremsendelse anses for “kommet frem”, hvilke frister der normalt gælder, og hvordan udbetalinger kan fortsætte “med forbehold” frem til afgørelse, hvilket på én gang beskytter medlemmet mod pludselige stop og samtidig flytter medlemmet ud af god tro med betydning for tilbagebetaling; dertil kommer præciseringer om repræsentation, samtykke og processuel skadevirkning, aktindsigt, notatpligt, tavshedspligt og videregivelse til andre myndigheder — et samlet regelsæt, der i praksis gør a-kassens afgørelsesproces mere “myndighedsnær” uden at ændre den formelle status. Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser
Opgaveflytning på SU og SVU og nye myndighedssnitflader
Lovforslag L 94 flytter myndighedsansvar og sagsbehandling for centrale uddannelsesstøtteordninger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutioner til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og forvaltningsretligt er nøglepointen ikke kun “hvem udbetaler”, men hvem der fremover træffer afgørelse, hvem der skal sikre tilstrækkelig sagsoplysning, og hvordan borgere og institutioner navigerer i nye digitale snitflader og kompetencegrænser; forslaget forudsætter også en robust data- og kontrolhjemmel i masseforvaltning og indebærer en markant ændring af institutionernes rolle fra afgørelsesmyndighed til sagsoplysende og vejledende medaktør, hvilket typisk øger behovet for klare standarder for journalisering, partskommunikation og ensartet praksis på tværs af landet. (folketingstidende.dk) Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om Udbetaling Danmark, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og uddannelsesinstitutioner til Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag m.v.)
Institut for Menneskerettigheder som bredere ligebehandlingsorgan
Lovforslag L 97 udvider Institut for Menneskerettigheders formelle kompetenceområde til også at omfatte religion eller tro, alder og handicap og implementerer dermed EU’s minimumsstandarder for ligebehandlingsorganers mandat og uafhængighed; i en dansk forvaltningskontekst betyder det, at flere borgere får en tydeligere, ensartet indgang til bistand og vejledning ved diskrimination, og at Instituttet samtidig får en klarere hjemmel til at fremsætte henstillinger om dataindsamling om forskelsbehandling over for offentlige og private aktører, hvilket kan få praktisk betydning for HR-processer, dokumentationspraksis og compliance, uden at skabe en direkte pligt til at indsamle nye data. EU-retsligt beskrives formålet eksplicit som at styrke ligebehandlingsorganers effektivitet og uafhængighed. (eur-lex.europa.eu) Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (Tilføjelse af religion eller tro, alder og handicap til Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde)
Danmarks Frie Forskningsfond og karens som forvaltningsretligt værktøj
Høringen om ny bekendtgørelse for Danmarks Frie Forskningsfond lægger op til et markant skifte i bevillingsadministrationen, hvor fonden kan begrænse antallet af ansøgninger pr. ansøger og indføre karensperioder på op til to år både ved ansøgninger, der kvalitetsmæssigt vurderes langt fra støttekvalitet, og ved videnskabelig uredelighed, samt afvise ansøgninger uden realitetsbehandling, hvis ansøger er i karens; samtidig præciseres skellet mellem formkrav og indholdskrav i ansøgningsmaterialet, hvilket i klassisk forvaltningsretlig optik flytter grænsen for, hvornår en afvisning er en saglig processtyring, og hvornår den kræver mere udfoldet begrundelse, proportionalitetsvurdering og interne kontrolspor, og høringen har frist mandag den 23. februar 2026 kl. 12.00. Læs mere her: Lovguiden – Høring over ny bekendtgørelse om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond
Praktiske pejlemærker for myndigheder, rådgivere og borgere
- Myndigheder og leverandører bør allerede nu behandle “AI-dokumentation” som en del af journalgrundlaget i sagen, ikke som et bilag i IT-projektet, så det kan forklares hvorfor et forslag, en prioritering eller et match ser ud, som det gør.
- Rådgivere i miljø- og infrastruktursager bør forberede sig på, at klagesager i højere grad bliver “hjemmel, kompetence, procedure og begrundelse” — og mindre “hensigtsmæssighed og afvejning”, hvilket ændrer bevisførelse og processtrategi.
- Borgere, der møder algoritmisk beslutningsstøtte, står stærkest ved konkret at bede om 1) hvilke data der er brugt, 2) hvilke oplysninger der er indhentet udefra, 3) om der er sket profilering, og 4) hvilken medarbejder der har taget den endelige stilling — og ved at insistere på, at det kan forklares i almindeligt sprog, ikke kun i tekniske termer.
