Få overblik over de nye cirkulærer for menighedsrådsvalget 2026, ændrede regler for Retslægerådet og den kommende godtgørelsesordning for kvinder i spiralsagen.
Efter få dage i februar 2026 er der kommet nye, ret detaljerede styringssignaler på tre meget forskellige forvaltningsretlige felter: Folkekirkens nærdemokrati, habilitet i sagkyndigt myndighedsarbejde og en særlovbaseret godtgørelsesmodel for historiske overgreb i Grønland.
Nye regler for menighedsrådsvalg og godtgørelse til ofre i spiralsagen
Den seneste opdateringsbølge i forfatnings- og forvaltningsretten handler i praksis om proces. På den ene side strammes og standardiseres den administrative motor bag menighedsrådsvalget 2026, hvor tidsfrister, digitale arbejdsgange og kontrol med valgret og valgbarhed bliver gjort håndterbare for valgbestyrelser og stiftsadministrationer.
Justering af retsplejens logik og spiralsagen
På den anden side flyttes Retslægerådets habilitetsvurdering i domstolsrelaterede sager tættere på retsplejens logik, og parallelt sendes et lovforslag i høring, som etablerer en skattefri, fast godtgørelse til kvinder omfattet af spiralsagen. Som teknisk sidevogn ligger en modernisering af registrene for administrative inddelinger, der kan få betydning for kommunernes dataflow og valgadministration. (Til baggrund om den politiske aftale om spiralsagen kan man fx se Indenrigs- og Sundhedsministeriets pressemeddelelse af 10. december 2025 på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.)
Menighedsrådsvalg 2026 og valgforsamlingen som administrativt omdrejningspunkt
Cirkulæret om orienteringsmøde og valgforsamling lægger en meget konkret plan for, hvordan den lokale valgproces skal “sættes i drift” i 2026, og det er i høj grad en forvaltningsretlig disciplin i mødeledelse, registrering og legitimitetskontrol. Menighedsrådet skal bl.a. forholde sig til rådsstørrelse ud fra medlemstal, og valgbestyrelsen får en tydelig rolle som procesmyndighed med protokollering, adgang til Valgsystemet og mulighed for at anvende Digital Post.
Årshjul og frister for valget
Mest praktisk er, at cirkulæret binder valgarbejdet op på en række faste datoer i 2026, som i realiteten fungerer som et årshjul for sogne og pastorater:
| Opgave | Ansvarlig | Dato i 2026 |
|---|---|---|
| Beslutning om strukturændringer med virkning fra valget | Menighedsråd | 1. april |
| Indtastning af antal menighedsrådsmedlemmer i Valgsystemet | Valgbestyrelse | 1. maj |
| Orienteringsmøde | Menighedsråd | 12. maj (evt. samme uge i særlige tilfælde) |
| Ordinær valgforsamling | Valgbestyrelse | 15. september (evt. samme uge i særlige tilfælde) |
| Valgliste til kontrol ved valgforsamling tilgængelig | Valgbestyrelse | 8. september |
Retssikkerhed og kontrol ved valgforsamlingen
I et retssikkerhedsperspektiv er det især værd at notere sig den eksplicitte instruktion om, at kun folkekirkemedlemmer med valgret i sognet har tale- og stemmeret på valgforsamlingen, og at valgbestyrelsen skal foretage identitets- og valgretskontrol (i praksis et “mini-CPR-tjek” via fødselsdato og evt. dokumentation). Cirkulæret er dermed ikke bare en praktisk vejledning, men et regelsæt, der i høj grad skal forebygge tvister om, hvorvidt valghandlinger er sket på et korrekt grundlag. (Som kontekst for, hvorfor “valgsystem” og indtastningsdisciplin fylder, har Folkekirken.dk tidligere beskrevet, hvordan valgafviklingen i praksis er bygget op om valgforsamlingen som demokratisk format, se fx siden om menighedsrådsvalg på Folkekirken.dk.)
Valgret, valgbarhed og flytning af parlamentariske rettigheder
Cirkulæret om valgret og valgbarhed gør især to ting tydelige: For det første indfører det en terminologisk ramme, hvor “parlamentariske rettigheder” bruges som samlebetegnelse for valgret og valgbarhed ved menighedsrådsvalg, og hvor sognet konsekvent forstås som menighedsrådskreds. For det andet fastlægger det de “hårde” kriterier, som valgbestyrelserne senere skal kontrollere op imod valglister og Valgsystem: 18 år, medlemskab af folkekirken, samt enten dansk indfødsret eller et års uafbrudt bopæl i riget før valgdagen. Samtidig fremgår de klassiske udelukkelser i valgbarheden, herunder at præster ansat i folkekirken ikke er valgbare, og at visse kirkefunktionærer/ansatte ikke er valgbare i den kreds, hvor de har tjenestested.
Digitale krav til sognebåndsløsere
Det mest administrative – og samtidig konfliktfølsomme – spor er reglerne om sognebåndsløsere og flytning af valgret mellem kredse. Her er det ikke kun et spørgsmål om “hvor hører man til”, men om registreringshandlinger i Den Digitale Kirkebog og tydelige frister for, hvornår ændringer kan få virkning i et valgår. Cirkulæret er derfor et eksempel på, hvordan forvaltningsretten i praksis bliver digitaliseret: Den materielle ret (valgret/valgbarhed) er afhængig af, at bestemte data bliver registreret korrekt og rettidigt – og at borgeren får vejledning om konsekvenserne, hvis det sker for sent.
Kandidatopstilling, stillere og maskinel prøvelse efter valgforsamlingen
Cirkulæret om afstemningsvalg ved menighedsrådsvalg bliver især vigtigt i de sogne, hvor valget ikke “lukker” på selve valgforsamlingen, men går videre til en afstemning. Her skærpes den administrative styring af kandidatopstilling, fordi det ikke længere alene er et mødeformat, men også en dokument- og kontrolproces: Valgbestyrelsen skal bekendtgøre reglerne for indgivelse af kandidatlister på flere kanaler, udpege modtagere af lister, håndtere frister for indlevering, og – ikke mindst – gennemføre en maskinel prøvelse af kandidater og stillere via Valgsystemet, hvor resultatet aflæses digitalt og mangler skal kommunikeres rettidigt.
Centrale regelkomplekser lokalt
I praksis er det tre regelkomplekser, der ofte vil blive afgørende lokalt:
- Stillerkrav: Antallet af stillere skal svare til antallet af medlemmer, der skal vælges, og stillere skal have stemmeret i sognet.
- Flere lister og rollekonflikter: Ingen kan være kandidat på mere end én liste, og ingen kan være stiller på mere end én liste (med de nærmere kombinationsregler i cirkulæret).
- Datadisciplin: Kandidatlister skal indeholde navn, bopæl og personnummer for kandidater og stillere, hvilket både rejser GDPR-praktik og krav til sikker håndtering i den lokale administration.
Betydningen af manuel prøvelse
Cirkulæret rummer også en vigtig realitetskorrektion til “digital altmuligt”: Valgbestyrelsen skal være opmærksom på, at visse valgbarhedsforhold (fx præster og bestemte ansættelser ved kirke/kirkegård) kræver manuel prøvelse. Det er klassisk forvaltningsret i miniature: automatisering, men med kendte undtagelser, hvor skøn og konkret faktumafklaring fortsat ligger hos mennesker.
Retslægerådet og nye habilitetslinjer i grænsefeltet mellem forvaltning og retspleje
Ændringen af forretningsordenen for Retslægerådet er et forvaltningsretligt signal med stor principiel rækkevidde, fordi den tydeliggør, at habilitetsstandarden ikke nødvendigvis er den samme i alle rådets sager. Hovedgrebet er, at der ved udtalelser til domstolene skal bedømmes inhabilitet efter retsplejelovens dommerinhabilitetsregler, mens der i andre sager fortsat tages afsæt i forvaltningslovens almindelige inhabilitetsramme – dog med en praktisk ventil, hvor det kan fraviges, hvis udskiftning er umulig eller forbundet med væsentlige vanskeligheder/betænkeligheder. Det er en bevægelse, som i praksis kan få betydning for parternes mulighed for at rejse habilitetsindsigelser og for rådets interne dokumentation, fordi “tillids- og proceshensyn” typisk vægter tungere i dommerinhabilitetstænkningen.
Rådets rolle og procesrisiko
Som baggrund er det værd at holde fast i, hvad Retslægerådet er i systemet: Rådet afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold og spiller en central rolle i bl.a. straffesager (mentalerklæringer) og i erstatnings- og forsikringssager, jf. Civilstyrelsens beskrivelse af Retslægerådet på Civilstyrelsen.dk.
Den praktiske bundlinje for rådgivere og myndigheder er, at habilitet i Retslægerådssager fremover bør behandles som en tidlig bevis- og procesrisiko i domstolsforløb – ikke som en sen formalitet.
Spiralsagen i Grønland og en fast skattefri godtgørelse som forvaltningsretligt instrument
Lovforslaget om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen i Grønland i perioden 1960-1991 er et markant eksempel på, hvordan Folketinget kan vælge en særordning frem for at lade historiske massekrav løbe gennem de almindelige erstatnings- og bevisregler. Kernen er en fast, skattefri godtgørelse på 300.000 kr. pr. kvinde uanset antal hændelser eller præparattype, og med et anvendelsesområde der omfatter spiral, Depo‑Provera og P‑stav uden samtykke. Ordningen er samtidig designet til at være administrativt håndterbar i situationer, hvor journalmateriale kan mangle, ved at kravet kan sandsynliggøres gennem bl.a. tro- og loveerklæring og en troværdig beretning.
Sagsbehandling og beskyttelsesmekanismer
Det er også et væsentligt forvaltningsretligt valg, at ansøgninger lægges hos Patienterstatningen, og at der lægges op til sagsbehandling på både dansk og grønlandsk. (Til kontekst om Patienterstatningen som myndighedsorgan og sagsflow kan man se myndighedens egen præsentation på Patienterstatningen.dk.) Samtidig foreslås centrale beskyttelsesmekanismer, bl.a. at beløbet ikke modregnes i offentlige ydelser, og at beløbet afskærmes mod kreditorforfølgning før udbetaling – elementer der i praksis kan være afgørende for, om godtgørelsen får karakter af reel individuel oprejsning frem for blot et nominelt beløb.
DAGI og DAR og de tekniske ændringer med praktiske konsekvenser
Høringen om nye DAGI- og DAR-regler er på papiret en teknisk øvelse, men for kommuner og andre dataforbrugere er konsekvensen konkret: arbejdsgange flyttes mellem registre, og visse indberetningskrav forenkles. Klimadatastyrelsen lægger op til, at kommunernes indberetning af supplerende bynavne flyttes fra Danmarks Adresseregister til DAGI, og at kravet om indberetning af menighedsrådsafstemningsområder udgår, fordi den pågældende administrative inddeling ikke længere anvendes af Kirkeministeriet. Det sker med henvisning til idriftsættelse af et nyt IT-system for DAGI i marts 2026, og høringen sætter en kort frist, som i praksis betyder, at kommuner, leverandører og systemejere skal gennemgå snitflader og ansvarskæder hurtigt.
Grunddata og definitioner
For læsere, der ikke arbejder med grunddata til daglig, kan det hjælpe at huske de grundlæggende roller: DAGI er registeret over administrative inddelinger (postdistrikter, sogne, opstillingskredse, retskredse, kommuner, regioner, afstemningsområder m.v.), se Klimadatastyrelsens introduktion til DAGI på Klimadatastyrelsen.dk. DAR er det officielle adresseregister, hvor kommunerne administrerer vejnavne og adresser, se oversigten på Danmarksadresser.dk. Og “supplerende bynavn” er et præciserende stednavn, som knyttes til grupper af adresser (og som i dag indgår i den “fulde” adresse), se forklaringen på Danmarksadresser.dk.
Den usynlige forvaltningsret
Det forvaltningsretligt interessante er, at registerændringer af den her type ofte er “usynlige” for borgeren, men kan få betydning for alt fra valglogistik og statistik til myndigheders automatiske afgørelser og breve, fordi de bygger på geografisk afgrænsning og adressestrukturer. Derfor er høringsspørgsmålet ikke kun teknisk, men også et spørgsmål om, hvor robust dataansvar og kontrol bliver, når registreringspunktet flyttes.
Praktiske nedslag for myndigheder og rådgivere
I den daglige forvaltningspraksis kan opdateringerne omsættes til tre meget konkrete tjeklister:
Fokusområder for valg og habilitet
-
Menighedsrådsvalg
- Sikr, at valgbestyrelsen har en intern plan for frister, indtastning og manuel prøvelse af valgbarhed.
- Aftal på forhånd, hvordan personoplysninger på kandidatlister opbevares og deles forsvarligt.
- Planlæg kommunikation på flere kanaler, så krav til bekendtgørelse faktisk bliver opfyldt.
-
Retslægerådets habilitet
- Identificér tidligt, om sagen forventer udtalelse til domstolene, og behandl habilitet som et centralt procespunkt i bevisplanen.
- Dokumentér habilitetsvurderinger og indsigelser stramt, så de kan bære i et efterfølgende forløb.
Rådgivning om godtgørelse
- Spiralsagen og særlige godtgørelsesspor
- Forbered borgerrådgivning med fokus på beviskrav og sprog, og på forskellen mellem en administrativ godtgørelsesordning og almindelig domstolsprøvelse.
- Hav fokus på, hvordan fast beløb, skattefrihed og kreditorbeskyttelse konkret spiller sammen med borgerens øvrige økonomi og ydelser.
