Sø- og Handelsretten har dømt selskabet bag SpilXperten til at betale 6,6 millioner kroner i erstatning for ulovlig kommerciel udnyttelse af Mathias Gidsel og andre håndboldstjerner.
Dansk Håndbolds stjerner vinder et historisk millionopgør mod en bettingportal for ulovlig kommercialisering af deres ansigter, og Højesteret fastslår i en principiel dom, at patienter har ret til erstatning, selvom en lægefejl kun er én af flere årsager til skaden.
Billeder af landsholdsstjerner som Mathias Gidsel, Emil Nielsen og Rasmus Lauge har i stor stil været anvendt på platformen SpilXperten og tilhørende profiler på Instagram og X. Nu har Sø- og Handelsretten slået fast, at brugen af billederne udgør en ulovlig kommerciel udnyttelse og dermed en krænkelse af atleternes ret til eget billede.
Sagen, der var anlagt af Spillerforeningen Håndbold som mandatar for en lang række atleter samt Dansk Håndbold, endte med et markant nederlag til selskabet bag SpilXperten, Better Collective A/S. Selskabet skal samlet betale 6,6 millioner kroner i erstatning og vederlag.
Grænsedragning mellem redaktionel frihed og kommerciel udnyttelse
Omdrejningspunktet for retssagen var grænsedragningen mellem redaktionel frihed og kommerciel udnyttelse. Better Collective forsvarede sig med, at SpilXperten driver uafhængig sportsjournalistik, og at billederne indgik som en naturlig del af nyhedsformidlingen. Den argumentation afviste retten imidlertid pure efter en minutiøs gennemgang af platformens forretningsmodel.
Retten lagde særlig vægt på, at SpilXpertens artikler systematisk var bygget op omkring spilforslag, odds og såkaldte affiliate links, som genererer indtjening til platformen, når læserne klikker sig videre til spiludbydere.
Retten vurderer, at den tekst, der findes i opslagene, er så integreret med anbefalingerne om spil og markedsføringen heraf gennem affiliate markedsføring, at indholdet i forhold til reglerne om retten til eget billede skal anses for at have en kommerciel karakter og ikke en redaktionel karakter.
Erstatning og vederlag for krænkelsen
Konsekvensen af dommen er, at brugen af billederne er underlagt Markedsføringsloven § 3, stk. 1, som kræver samtykke til erhvervsmæssig udnyttelse. Samtidig udmålte retten erstatning og vederlag efter Markedsføringsloven § 24, stk. 2 og stk. 3.
Retten fastsatte et vederlag på 50.000 kroner pr. anvendt billede. Nedenfor ses en oversigt over de største erstatningsbeløb tilkendt i sagen:
| Part | Krænket rettighed | Tilkendt beløb |
|---|---|---|
| Dansk Håndbold | Landsholdstrøje og logo | 2.600.000 kr. |
| Mathias Gidsel | Ret til eget billede (18 eksponeringer) | 900.000 kr. |
| Emil Nielsen | Ret til eget billede (11 eksponeringer) | 550.000 kr. |
| Magnus Saugstrup | Ret til eget billede (6 eksponeringer) | 300.000 kr. |
| Helena Elver | Ret til eget billede (6 eksponeringer) | 300.000 kr. |
Afgørelsen trækker tråde til en lignende principiel sag fra 2023, hvor en række atleter ligeledes blev tilkendt erstatning for ulovlig brug af deres billeder i spilreklamer.
Læs mere her: Sø- og Handelsretten – Elitesportsudøvere tilkendt erstatning for krænkelse af retten til eget billede
Højesterets afklaring af samvirkende skadesårsager ved patienterstatning
I en anden opsigtsvækkende sag har Højesteret netop trukket en vigtig streg i sandet for patienters retstilstand, når der er flere konkurrerende årsager til en patientskade. Sagen omhandlede en diabetespatient, der i forbindelse med en amputation pådrog sig en alvorlig syreforgiftning (ketoacidose) som følge af mangelfulde blodsukkermålinger i timerne efter operationen.
Patienten udviklede efterfølgende en demenslignende tilstand. Mens Ankenævnet for Patienterstatningen oprindeligt afviste erstatning for demenstilstanden med den begrundelse, at den ikke med overvejende sandsynlighed alene kunne tilskrives den forsinkede behandling, nåede Højesteret frem til et andet resultat.
Retslægerådets vurdering og Højesterets afgørelse
Retslægerådet havde under sagen vurderet, at patientens demenslignende tilstand skyldtes en kombination af en eventuelt forudbestående kognitiv funktionsnedsættelse og hjerneskaden fra ketoacidosen. Rådet kunne dog ikke fastslå ketoacidosens isolerede bidrag.
Højesteret fastslog på den baggrund, at den lægelige fejlbehandling udgjorde en nødvendig betingelse for skadens indtræden, hvilket er tilstrækkeligt til at ifalde ansvar i erstatningsretten:
Højesteret bemærker herved, at der ved samvirkende skadesårsager ikke kan stilles krav om, at fejlbehandlingen har været hovedårsagen til den indtrådte skade.
Betydningen for fremtidige sager om patienterstatning
Dommen slår dermed fast, at betingelserne i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 og § 20, stk. 1 er opfyldt, selv når den ansvarsudløsende fejl "kun" er en samvirkende faktor. Dommen er et vigtigt præjudikat, som vil få betydning for fremtidige sager, hvor ældre eller multisyge patienter rammes af behandlingsfejl, der interagerer med eksisterende lidelser.
Læs mere her: Højesteret – Om årsagssammenhæng i patientskadeerstatningssag
Detaljeorienteret opgørelse af nedlukningserstatning til minkfarm
Erstatnings- og forsikringsretten viser sig fra sin allermest tekniske side i sagerne om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomheder. I en nylig afgørelse fra Overerstatnings- og taksationskommissionen (OTK) fik en minkvirksomhed forhøjet sin nedlukningserstatning med lidt over 70.000 kroner til i alt 2,12 millioner kroner.
Sagen illustrerer det voldsomme regnearbejde og den stramme fortolkning af driftsøkonomi, der ligger til grund for udmålingen efter Bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv (nedlukningsbekendtgørelsen) § 5, stk. 6.
Klassificering af driftsomkostninger
Et af sagens springende punkter var klassificeringen af driftsomkostninger (EBITDA) for kalenderåret 2019, som danner det økonomiske basisscenarie for fremtidigt tabt indtjening. Erstatnings- og taksationskommissionen (første instans) havde oprindeligt indregnet udgifter på 10.800 kroner til indkøb af 24 avlsdyr som en almindelig driftsomkostning. Dette underkendte OTK dog og udtalte:
"...driftsomkostninger må forstås som omkostninger til opfostring af hvalpene, samt pasning mv. af de avlsdyr, som har avlet hvalpene. Omkostningerne til selve indkøbet af avlsdyr er således ikke omfattet af begrebet driftsomkostninger inden for erstatningsordningen."
Ved at fjerne udgiften til indkøb af avlsdyr fra driftsomkostningerne opnår minkavleren i erstatningsberegningen et højere fiktivt dækningsbidrag, hvilket forplanter sig til en højere samlet erstatning for den tabte indtjening i den 9-årige erstatningsperiode (2021-2029).
Værdiansættelse af anlægsaktiver
Afgørelsen rettede desuden op på en række værdiansættelser af anlægsaktiver. Blandt andet havde virksomheden investeret i specielle vinduer af trykimprægneret træ og plexiglas til den ene af sine tre minkhaller for at skærme hvalpene mod vejret. Her valgte kommissionen at lade vinduerne trække selve standsvurderingen af hele hallen op til "7: God", hvilket resulterede i en højere anlægserstatning.
Den grundige sagsbehandling ved kommissionerne viser kompleksiteten i at erstatte en hel branche, hvor hvert enkelt aktiv – fra overfaldsgreb til en minilæsser til den bogføringsmæssige håndtering af ejendomsskatter – skal bedømmes selvstændigt for at sikre den lovbundne fuldstændige erstatning.
