Store ændringer i erstatnings- og forsikringsretten for arbejdsskader, miljø og infrastruktur

Nye regler justerer erstatningssatser for arbejdsskader i Danmark og Grønland, præciserer kapitalisering af erstatning og udvider kompensation for værditab ved miljøprojekter. Desuden ændres ansvarsforhold for havvind og droner.

Nye satser for arbejdsskader, en udvidet værditabskompensation ved miljøprojekter og skærpede ansvarslinjer i arbejdsmiljøsager tegner forsikrings- og erstatningsretten ved overgangen til 2026.

Arbejdsskadesatser 2026 i Danmark

Satserne i arbejdsskadesystemet løftes i 2026-niveau, og rammerne for erstatninger og godtgørelser justeres bredt. For arbejdsskader omfattet af arbejdsskadesikringsloven fastsættes årslønnen til et maksimum på 662.000 kr., et minimum på 280.000 kr., et normalbeløb på 473.000 kr. og for personer uden for erhverv 59.000 kr. Godtgørelse for 100 procent varigt mén hæves til 1.103.500 kr., mens overgangsbeløb ved dødsfald udgør 208.000 kr. De løbende ydelser og uddannelsesgodtgørelser forhøjes i 2026-niveau med 8,9 procent i forhold til seneste grundniveau, og uddannelsesgodtgørelserne angives til mindst 290.952 kr. årligt, henholdsvis 264.420 kr. i en forlænget periode. Vejledning

Sådan påvirker de nye satser virksomheder og skadelidte

• Erstatningsudbetalinger stiger i kroner og øre, når afgørelser træffes på 2026-niveau.
• Lønbestemmelsen i § 24 a justerer grundlønnen ved at multiplicere fastsat årsløn med 608.000/662.000, hvilket sikrer, at ydelserne harmoniseres til 2026-niveau.
• Skadelidte i sager fra 2024–2025, hvor løbende ydelser først fastsættes i 2026-niveau, løftes tilsvarende via 8,9 procent-tillægget.

Kapitalisering af løbende erstatninger i 2026

Kapitaliseringsvejledningen for 2026 fastlægger de faktorer, der anvendes ved omregning af løbende ydelser til engangsbeløb, herunder særskilte tabeller for erhvervsevnetab tilkende til 67., 68., 69. eller 70. år samt for forsørgertab. Vejledningen viderefører den årlige justering efter forudsætninger om forrentning, lønregulering og dødelighed, og præciserer, at omregning for skader fra 2021 og frem sker efter alders- og restperiodeafhængige faktorer. Eksempelvis angiver tabellerne for erhvervsevnetab til 70. år bl.a. faktor 32.648 ved 30 år og 22.577 ved 40 år, mens 55-årige ligger omkring 10.018. For praksis betyder det, at timing af kapitalisering og den konkrete restperiode får markant betydning for udbetalingens størrelse. Vejledning

Vær opmærksom på, at kapitalisering medfører endeligt opgør for den kapitaliserede del. Vælg tidspunkt og restperiode med omhu, og genberegn ved væsentligt ændrede forudsætninger.

Grønland Arbejdsskadesatser i 2026-niveau

I Grønland harmoniseres nøglesatser med det danske system for varigt mén og maksimumårsløn, samtidig med at Grønlands reguleringsmodel fastholdes for løbende ydelser. Maksimumårslønnen fastsættes til 662.000 kr., minimumsårslønnen til 74.200 kr., varigt mén 100 procent til 1.103.500 kr. og overgangsbeløb ved dødsfald til 185.500 kr. Løbende ydelser reguleres til 2026-niveau med et generelt tillæg på 34,5 procent. Grundlønnen beregnes som fastsat årsløn multipliceret med 55.200/74.200, hvilket sikrer konsistens i erstatningsberegningen på tværs af perioder og ordninger. Vejledning

Rigsadvokaten skærper linjen i arbejdsmiljøsager

Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om arbejdsmiljø præciserer tiltalepraksis og ansvarskæden mellem virksomhed og ansatte: Anklagemyndigheden fokuserer på klare, velkendte regler med konkret fare, arbejdsgiver kan ifalde objektivt ansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, og spørgsmålet om fritagelse efter § 83, stk. 3 skal forelægges Arbejdstilsynet før tiltaleafgørelse. Ansattes strafansvar forudsætter som udgangspunkt forsæt eller grov uagtsomhed, og skærpelse efter § 82, stk. 3 kan først overvejes, når arbejdsgiver er straffri efter § 83, stk. 3. Det forankrer en proces, hvor arbejdsgiveransvaret afklares, før ansattes eventuelle skærpede ansvar vurderes. Afgørelse

Praktiske implikationer for arbejdsgivere og ledere

• Dokumentér efterlevelse af klare, velkendte sikkerhedsregler og arbejd systematisk med risikovurderinger.
• Etabler procedure for dialog med Arbejdstilsynet ved mulige fritagelser efter § 83, stk. 3.
• Træn arbejdsledere i at kunne påvise lovlige arbejdsgange og instruktion, hvis ansatte handler uden for rammerne.

Udvidet værditabskompensation ved vand- og klimaprojekter

Udkast til ny bekendtgørelse udvider ordningen for kompensation ved varig ekstensivering af arealer, så den også dækker klima-lavbunds-, kvælstof- og fosforvådområdeprojekter. Kompensationen beregnes som forskellen mellem markedsværdien før projektet og den vurderede værdi efter projektets gennemførelse. Lodsejer skal acceptere tinglysning af en varig ekstensiveringsdeklaration og en tidsbegrænset deklaration, der sikrer tilbagebetalingsadgang ved bortfald af projekt; tilbagebetalingskrav nedskrives med 10 procent for hvert helt år med restriktioner, og som alternativ kan arealet sælges til staten til oprindelig værdi fratrukket udbetalt kompensation. Høring

Havvind direkte til udlandet og erstatning ved skyggeeffekter

Et nyt energilovforslag åbner for elproduktionsanlæg på dansk havareal med direkte tilslutning til udenlandsk elnet og justerer en række følgepunkter. Mest markant i erstatningsretlig optik er ophævelse af reglerne om, at Energinet hæfter for statens eventuelle erstatningsansvar for skyggevirkninger ved nye havvindmølleparker; fremover følger ansvaret de almindelige erstatningsretlige principper. Samtidig fremrykkes betalingstidspunktet for Energinets forundersøgelsesomkostninger til udbudskontrakt, og der skabes fleksibilitet for udenlandske transmissionsvirksomheder i forhold til elforsyningsloven. Lovforslag

Baggrund og kontekst for havvind

• Energiøer og hybridprojekter kræver særskilt regulering og beredskab for kritisk infrastruktur; den nye beredskabslov på energiområdet udvider allerede kredsen af virksomheder under faste tilsyn. (ens.dk)
• Lokale ordninger som salgsoption og værditabserstatning ved VE-anlæg på land interagerer med naboretlige hensyn og taksation; praksis håndteres via Taksationsmyndigheden. (ens.dk)

Beredskab på infrastruktur og erstatningsansvar ved droneindgreb

Et bredt transportlovforslag præciserer rammerne for statsligt beredskab på vej- og havneområdet samt håndteringen af ikke-samarbejdsvillige droner. Transportministeren kan fastsætte regler om konkret anvendelse eller overtagelse af specifikke havnearealer af hensyn til væsentlige nationale formål mod fuldstændig erstatning på markedsvilkår som udgangspunkt. Samtidig defineres ikke-samarbejdsvillige droner i luftfartsloven, og der skabes hjemmel til neutralisering i afgrænsede områder, også med elektromagnetiske metoder. Er neutraliseringen uretmæssig, kan staten eller infrastrukturforvalteren pådrage sig ansvar efter almindelige erstatningsregler, mens droneoperatørens objektive ansvar fraviges i disse situationer. Lovforslag

Hvad betyder dronereglerne i praksis

• Politiet fremhæver, at droneaktivitet nær kritisk infrastruktur udgør en sikkerhedsrisiko og udløser skærpede indsatser; neutralisering kan blive nødvendig ved ulovlig eller ukontrolleret flyvning. (politi.dk)
• Borgere og virksomheder opfordres til at dokumentere og anmelde mistænkelig droneaktivitet systematisk, hvilket understøtter proportional og hurtig myndighedsreaktion. (politi.dk)

Håndgreb for praktikere i 2026-niveau

• Forsikringsselskaber og kommuner bør opdatere beregningsmotorer og standardbreve til 2026-niveau for årsløn, godtgørelser og løbende ydelser, så advisering og udbetaling harmonerer med de nye satser. Vejledning
• Sagsbehandlere i arbejdsskadesager bør kvalitetssikre kapitaliseringsberegninger med de nye tabeller og dokumentere restperiodens fastlæggelse for at reducere efterreguleringer og klager. Vejledning
• Grønlandske arbejdsgivere og forsikrere skal indregne 34,5 procent-løftet af løbende ydelser i 2026-niveau og sikre korrekt håndtering af minimumsårsløn i opgørelser. Vejledning
• Lodsejere, kommuner og statslige projektejere bør tidligt indhente uafhængige vurderinger af markedsværdi før/efter og sikre præcis deklarationstekst for at minimere efterfølgende tvister om tilbagebetaling eller frivilligt salg. Høring
• Aktører på havvindområdet må genbesøge kontrakt- og risikofordelingsklausuler, herunder for skyggevirkninger, da hæftelsesplaceringen ændrer retligt udgangspunkt. Lovforslag
• Havne og infrastrukturforvaltere bør forberede interne processer for varsling, forhandling og værdiansættelse ved eventuelle statslige påbud eller overtagelser, og have beredskab for dokumentation ved droneindgreb og potentiel erstatningshåndtering. Lovforslag