Store ændringer i forsikrings- og erstatningsret fra patienterstatning til skibsulykker

Opdateringer inden for forsikrings- og erstatningsret omfatter en ny model for patienterstatning, skærpede krav til forsikring mod olieskader fra skibe, justering af erstatningsbeløb for jernbaneskader samt nye indkomstgrænser for retshjælp og fri proces.

Regeringen og en række myndigheder ændrer i disse måneder markant på spillereglerne for forsikring og erstatning – fra patienterstatning og arbejdsskader til skibs‑ og jernbaneulykker samt adgangen til retshjælp og fri proces.

Store Ændringer i Forsikrings- og Erstatningsret

På tværs af sundhedsvæsen, transport, arbejdsmarked og domstole ses en tydelig tendens: risici skal forsikres mere konsekvent, erstatningsbeløb reguleres op, og offentlige ordninger målrettes efter økonomisk behov og forsikringsdækning. For forsikringsselskaber, arbejdsgivere, transportører og borgere betyder det både nye krav og nye muligheder.

Nedenfor gennemgås de vigtigste ændringer – fra den nye model for patienterstatning til skærpede søretlige certifikatkrav, justerede beløbsgrænser i jernbane- og arbejdsskadeområdet samt nye regler for retshjælp, fri proces og finansiel rapportering i forsikringsbranchen.

Ny Model for Patienterstatning og Egetbidrag

Debatten om det faste egetbidrag i patienterstatningssager har været intens, ikke mindst efter evalueringer har vist, at patienter med små erstatninger mister en uforholdsmæssig stor andel af deres tilkendte beløb.(ism.dk)

Regeringen har nu sendt et lovudkast i høring, der grundlæggende ændrer modellen for egetbidraget i klage- og erstatningsloven:

• Det nuværende faste egetbidrag på 8.930 kr. (2025‑niveau) ophæves som hovedprincip, og
• Egetbidraget gøres procentbaseret med:
  • en procentsats omkring 5 % af erstatningssummen,
  • en undergrænse på 8.930 kr., hvor erstatninger under dette niveau slet ikke udbetales, og
  • et loft på ca. 14.000 kr. i egetbidrag (alle beløb i 2025‑niveau).

Den nye model betyder, at forholdet mellem erstatning og egenbetaling bliver langt mere proportionalt – især for patienter med små krav.

Fra fast gebyr til procentvis egetbidrag

I dag mister en patient, der tilkendes 10.000 kr., stort set hele erstatningen, når de 8.930 kr. fratrækkes. Fremover vil samme patient med en 5 %-model typisk kun betale 500 kr. i egetbidrag, mens patienten med en stor erstatning betaler mere – men aldrig over loftet.(patienterstatningen.dk)

Det kan illustreres således (2025‑niveau, forenklet):

Tallene er afrundede skøn på baggrund af ministeriets eksempler.(ism.dk)

Ordningen er beregnet til at være udgiftsneutral for det offentlige: mindre indtægter fra små erstatninger modsvares af lidt større egetbidrag i de store sager.

Patienterstatningens vejledende udtalelser bliver lovfæstet

Lovudkastet går videre end blot modeller for egenbetaling. I praksis har Patienterstatningen i flere år afgivet vejledende udtalelser til andre aktører – eksempelvis:

• vurderinger af mén og erhvervsevnetab til forsikringsselskaber (de såkaldte F‑sager),
• afgørelser efter grønlandsk lovgivning,
• rådgivning af andre myndigheder, fx i asylsager.

Denne praksis foreslås nu udtrykkeligt hjemlet i loven, så Patienterstatningen får et klart mandat til at udtale sig og agere på vegne af andre. Det styrker retssikkerheden og skaber større forudsigelighed for både patienter, forsikringsselskaber og myndigheder, der baserer deres afgørelser på Patienterstatningens vurderinger.

Lovudkastet rummer desuden en organisatorisk justering, hvor kompetencen til at udpege sagkyndige medlemmer af Ankenævnet for Patienterstatningen flyttes til Styrelsen for Patientklager – i overensstemmelse med den faktiske sekretariatsbetjening af nævnet siden 2018.

Læs mere her: Lovguiden – Høring af udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Skærpede Søretlige Forsikringskrav ved Olieskader og Andre Søretlige Krav

På sørettens område strammes kravene til forsikring og dokumentation mærkbart. To nye bekendtgørelser ændrer både dækningen for olieskader og den måde, skibes forsikring skal dokumenteres på.

Forsikring og garanti for olieskader fra skibe

En ny bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe konsoliderer og præciserer kravene til forsikring ved transport af olie i bulk.

Kernen er:

• Ejere af danske skibe, der transporterer over 2.000 tons bestandig mineralsk olie i bulk, skal have godkendt forsikring eller anden garanti for det ansvar, der følger af søloven.
• Udenlandske skibe med samme oliemængde er omfattet, når de anløber eller forlader dansk havn eller andet laste- og lossested på dansk område eller kontinentalsokkel.
• Skibene skal være forsynet med certifikat om bord, som bekræfter, at der er dækning inden for sølovens ansvarsgrænser.
• For stats­ejede skibe – både danske og udenlandske – kan et særligt statscertifikat erstatte forsikringsbeviset, hvis certifikatet dokumenterer, at staten dækker ansvaret inden for lovens grænser.

Søfartsstyrelsen bliver det centrale administrationspunkt: Ansøgning om certifikater til danske skibe skal indsendes på særlige blanketter, typisk ledsaget af en forsikringserklæring (Blue Card) fra skibets P&I‑forsikrer, som myndigheden kan godkende.(virk.dk)

For redere indebærer det et tydeligt incitament til at sikre stærk P&I‑dækning, da skibe uden gyldige certifikater i praksis risikerer tilbageholdelse eller afvisning ved anløb til danske havne.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe

Forsikringscertifikater som bevis for søretlige krav

En anden bekendtgørelse – om forsikringscertifikater som bevis for dækning af søretlige krav – udvider perspektivet fra rene olieskader til søretlige krav generelt for større skibe.

Bekendtgørelsen omfatter:

• Danske skibe med bruttotonnage på 300 eller derover.
• Udenlandske skibe med samme tonnage, der anløber/forlader dansk havn eller udfører opgaver på dansk søterritorium eller kontinentalsokkel.

Som forsikring kan anerkendes bl.a.:

1. P&I‑forsikring udstedt af et medlem af International Group of P&I Clubs, der samlet dækker omkring 90 % af verdens havgående tonnage.(igpandi.org)
2. Ansvarsforsikring med tilsvarende dækning.
3. Dokumenteret selvforsikring.
4. Bankgaranti eller anden finansiel sikkerhedsstillelse med tilsvarende dækning.

Kravet er, at forsikringen skal give mulighed for at opnå erstatning inden for ansvarsgrænserne i søloven, der bygger på LLMC 1996‑konventionen om globalbegrænsning – også selv om skibets flagstat ikke har tiltrådt denne protokol.(soefartsstyrelsen.dk)

For at dokumentere dækningen skal der om bord findes et certifikat, der bl.a. angiver skibets identitet, ejer, forsikringsselskab, forsikringstype og gyldighedsperiode. Certifikater, der opfylder kravene, og som er udstedt af en P&I‑klub i International Group, anerkendes direkte som bevis for forsikring efter søloven.

For skibsredere og befragtere betyder det, at forsikringsdækning og dokumentation ikke længere blot er et kontraktspørgsmål, men et direkte offentligretligt krav, der kontrolleres i havnestats- og flagstatsregi.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forsikringscertifikater som bevis for dækning af søretlige krav

Højere Erstatnings- og Forsikringsbeløb ved Jernbaneulykker

På landtransportområdet er der gennemført en årlig regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb efter jernbaneloven. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a.:

• En forhøjelse af det beløb, der efter jernbanelovens § 49, stk. 3, kan kræves i erstatning for håndbagage, til 21.100 kr. for skader i 2026.
• Minimumsforsikringssummer for jernbanevirksomhedernes ansvarsforsikring (personskade, tab af forsørger og tingskade) på:
  • 482 mio. kr. årlig dækning for almindelig erhvervsmæssig jernbanedrift.
  • 87 mio. kr. for jernbanehistoriske og turistmæssige formål.
  • 17 mio. kr. for veteranbaner og visse smalsporsbaner.

Beløbene reguleres årligt efter en fast formel (2 % + tilpasningsprocenten), så forsikringsniveau og erstatningslofter afspejler løn- og prisudviklingen.(lifeindenmark.borger.dk)

For jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere betyder det, at forsikringsprogrammer løbende skal justeres, hvis dækningen netop ligger på lovens minimum. For passagerer og tredjemand giver de højere beløb en mere tidssvarende erstatningsbeskyttelse ved ulykker.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til jernbaneloven

Lønmodtagernes Garantifond og Sygedagpengeforsikringer

Større bidrag til Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er en central sikkerhedsventil i arbejdsmarkedet, der sikrer løn, feriepenge og visse andre krav ved arbejdsgiverens konkurs – op til et maksimumbeløb pr. lønmodtager.(ase.dk)

En ny bekendtgørelse fastlægger bidraget fra private arbejdsgivere for 2026 til 220 kr. hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til et fuldt års ATP‑bidrag. Bidraget opkræves løbende via ATP‑systemet.

For arbejdsgivere er konsekvensen:

• En moderat forhøjelse af omkostningerne pr. fuldtidsmedarbejder.
• Til gengæld fortsat adgang til en ordning, der i praksis begrænser de økonomiske og sociale følger af konkurser, også for branchen som helhed, fordi lønmodtagere i mindre grad taber krav eller ender i langvarige konkursopgør.

For lønmodtagere er det en indirekte styrkelse af et allerede velkendt værn, der fortsat finansieres kollektivt på arbejdsgiversiden.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om størrelsen pr. 1. januar 2026 af bidrag til Lønmodtagernes Garantifond

Justerede grænser og præmier i sygedagpengeforsikringer

Beskæftigelsesministeriet har samtidig reguleret grænser og præmier i sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende efter sygedagpengeloven.

De centrale tal er:

• For private arbejdsgivere:

  • Lønudgiftsgrænsen for optagelse i ordningen hæves til 8.898.750 kr..
  • Lønudgiftsgrænsen for udelukkelse sættes til 10.983.600 kr..
  • Præmiesatsen fastsættes til 0,86 % af lønsummen.

• For selvstændige:

  • Årlige præmier for forsikring med ret til sygedagpenge fra 3. fraværsdag:
    • Fuld sats: 3.747 kr.
    • 2/3‑sats: 2.496 kr.
  • Årlige præmier for forsikring med ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag:
    • Fuld sats: 5.790 kr.
    • 2/3‑sats: 3.858 kr.

Forsikringerne giver selvstændige og mindre arbejdsgivere mulighed for at få sygedagpenge (eller refusion) tidligere end de almindelige frister, mod betaling af en årlig præmie.(borger.dk)

For virksomheder og selvstændige bør tallene indgå direkte i budgetter og likviditetsplanlægning for 2026: Jo højere sygefravær og jo mere sårbar driften er over for ejerens eller få nøglemedarbejderes sygdom, desto mere attraktiv bliver forsikringsordningen trods de øgede præmier.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende

Ændrede Regler for Finansielle Rapporter fra Forsikringsselskaber

Erhvervsministeriet har ændret bekendtgørelsen om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, navnlig de bestemmelser, der knytter sig til bæredygtighedsrapportering (ESG/CSRD).

Konkret ændres § 181, stk. 4 og 5, så:

• Store forsikringsvirksomheder, der ikke allerede er omfattet af særlige regler, først bliver fuldt omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering efter senere regnskabsår end oprindeligt planlagt.
• Små og mellemstore børsnoterede forsikringsselskaber samt captive‑selskaber får en tilsvarende udskydelse af tidspunktet, hvor kravene i §§ 149‑151 (om bl.a. bæredygtighedsrapportering og erklæringer herom) finder anvendelse.

Ændringen gennemfører dele af det nye EU‑direktiv (EU) 2025/794, som netop har til formål at justere og udskyde visse tidspunkter for virksomheders bæredygtighedsrapportering og tilknyttede due‑diligence‑forpligtelser.(elov.dk)

For forsikringsselskaber og pensionskasser betyder det:

• Lidt mere tid til at opbygge datainfrastruktur, kontroller og governance omkring ESG‑rapportering.
• En fortsat forventning om, at kravene uomtvisteligt kommer – blot med forskydning i implementeringstidspunkterne.

Det giver branchen et vindue til at kvalitetssikre de første rapporteringer og undgå hastværksløsninger, der kan udløse kritik fra tilsyn, investorer og offentlighed.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Skærpede Indkomstgrænser og Oplysningskrav for Retshjælp og Fri Proces

Retssikkerhed forudsætter ikke kun klare regler om ansvar og forsikring, men også adgang til at udnytte sine rettigheder. På det civilprocesretlige område er der nu både tekniske og materielle ændringer af reglerne om offentlig retshjælp og fri proces.

Offentlig retshjælp ved advokater

En ny bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater præciserer de økonomiske betingelser og dokumentationskrav.

Det centrale er:

• Indtægtsgrundlaget for vurdering af ret til offentlig retshjælp (trin 2 og 3) fastlægges som summen af:
  1. personlig indkomst (personskattelovens § 3), og
  2. kapitalindkomst + aktieindkomst + CFC‑indkomst (efter §§ 4, 4 a og 4 b), hvor negativ indkomst på disse punkter kun modregnes efter særlige regler for samlevende.
• Indtægtsgrænserne sættes til:
  • 404.000 kr. for enlige,
  • 513.000 kr. for samlevende, med et tillæg på 70.000 kr. pr. barn under 18 år, der forsørges helt eller overvejende.

Indkomstoplysningerne tages som udgangspunkt fra årsopgørelsen for 2024, men kan korrigeres, hvis den aktuelle indkomst afviger væsentligt.

Et væsentligt nyt krav er, at den retshjælpssøgende ved henvendelse til advokaten:

• skal forevise årsopgørelse (og samleverens, hvis relevant), og
• oplyse, om der findes en forsikring, der dækker retshjælpen, inkl. selskab og policenummer.

Dermed bliver det et klart lovkrav, at retshjælpsordningen skal koordineres med private retshjælpsforsikringer, så staten ikke betaler, hvor forsikringsselskabet egentlig skal bære omkostningen.(elov.dk)

For advokater skærper det kontrolforpligtelsen ved modtagelse af retshjælpsklienter, mens borgere med forsikringspakker i højere grad kan forvente, at deres forsikring faktisk bliver aktiveret.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater

Fri proces og sammenhængen til forsikringsdækning

Parallelt hermed er der udstedt en ny bekendtgørelse om fri proces. Her anvendes samme definition af indtægtsgrundlaget og samme beløbsgrænser som ved offentlig retshjælp:

Bekendtgørelsen understreger, at:

• ansøgeren skal vedlægge årsopgørelser (2024 – og i visse tilfælde også 2025),
• der kan tages hensyn til forældres økonomi, hvis ansøger er under 18 år, og
• ansøgeren skal oplyse, om der findes en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker sagens omkostninger.

Det er en klar operationalisering af hovedreglen i retsplejelovens § 325: Fri proces gives som udgangspunkt kun til personer, der ikke har retshjælpsforsikring eller anden dækkende forsikring.(elov.dk)

For forsikringsselskaber betyder det flere sager, hvor retshjælpsdækningen vil blive aktiveret tidligt i forløbet. For borgere er konsekvensen, at adgangen til fri proces i stigende grad afhænger af, om de allerede har købt en privat forsikring – og om de kan dokumentere deres økonomi korrekt.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fri proces

Erhvervssygdomsudvalgets Nye Forretningsorden

På arbejdsskadeområdet er der vedtaget en ny forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget efter arbejdsskadesikringsloven.

Bekendtgørelsen fastlægger bl.a.:

• At beskæftigelsesministeren udnævner formand, medlemmer og stedfortrædere for tre år ad gangen efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, de offentlige arbejdsgivere, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
• At udvalgets hovedopgaver er:
  • at indstille, hvilke sygdomme der skal optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og
  • at afgive vejledende udtalelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i konkrete sager uden for fortegnelsen.
• At forhandlingerne kan ske ved fysisk møde, digitalt eller ved skriftlig forelæggelse, og at AES varetager sekretariatsfunktionen.

Udvalget spiller i forvejen en central rolle i anerkendelse af nye erhvervssygdomme og i vurderingen af komplekse sager, især inden for psykiske lidelser.(aes.dk)

Den nye forretningsorden moderniserer rammerne for arbejdet – bl.a. gennem digital forhandling – og skal ses i sammenhæng med det generelle pres på arbejdsskadesystemet, hvor antallet og kompleksiteten af sager om psykiske og langvarige belastninger er stigende.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget

Perspektiver for Borgere, Virksomheder og Forsikringsbranchen

Samlet tegner opdateringerne et billede af et mere finmasket og sammenhængende system, hvor:

• Patienter får mere proportional egenbetaling i patienterstatningssager, og Patienterstatningens rolle som fagligt knudepunkt styrkes.
• Skibsredere og jernbanevirksomheder møder skarpe krav til forsikringsdækning og dokumentation, der skal sikre høj kapacitet til at udbetale erstatning ved større ulykker og forureninger.
• Arbejdsgivere og selvstændige konfronteres med justerede bidrag og præmier, men også med mere målrettede sikkerhedsnet ved konkurs og sygdom.
• Forsikringsselskaber og pensionskasser får en smule pusterum til at implementere krævende bæredygtighedsrapportering, men med uændret retning mod øget gennemsigtighed.
• Borgere, der søger retshjælp eller fri proces, møder skærpede krav til dokumentation og oplysning om eksisterende forsikringsdækning, hvilket trækker private og offentlige retshjælpsordninger tættere sammen.

For alle aktører – fra erhvervsliv til enkeltpersoner – bliver det derfor stadig vigtigere aktivt at kortlægge egne forsikringsdækninger, kende beløbsgrænserne og agere rettidigt, når skader eller tvister opstår. Det er i højere grad end tidligere en forudsætning for at udnytte de muligheder, som de nye regler åbner, og for at undgå at stå uden dækning netop, når behovet er størst.