Lønsikring uden for forskelsbehandlingslovens rækkevidde, kokkeelev overdraget med krav på 205.056 kr., og huslejenævn nedsætter fraflytningskrav
Ligebehandlingsnævnet afviser aldersklage om privat lønsikring som social sikring. Tvistighedsnævnet tilkender kokkeelev 205.056 kr. efter virksomhedsoverdragelse. Huslejenævnet skærer 2.000 kr. i gulvkrav.
Tre nye afgørelser skærper grænserne for, hvad der er social sikring i forsikringsretten, hvordan godtgørelse for mistet uddannelsesgode udmåles, og hvornår udlejer kan kræve betaling ved fraflytning.
Overblik over de tre afgørelser
Denne analyse bygger på de fulde afgørelsestekster; de indlagte links fører til resuméer på Lovguiden. Afgørelserne omfatter: 1) en alderssag om privat lønsikring, som Ligebehandlingsnævnet afviser for manglende kompetence, 2) Tvistighedsnævnets kendelse om virksomhedsoverdragelse af en kokkeelev med samlet tilkendelse på 205.056,43 kr., og 3) Huslejenævnet, der skønsmæssigt nedsætter et gulvkrav og afviser en tilbageholdelse til varme.
Temaer og tendenser i forsikrings- og erstatningsret
- Afgrænsning: Privat lønsikring kvalificeres som social sikringsordning og falder dermed uden for beskæftigelsesdirektivets og forskelsbehandlingslovens systematik.
- Erstatningslignende ydelser: Mistet uddannelsesgode og ansættelsesbevis-godtgørelse placeres tydeligt i sanktionsregimet ved misligholdelse af uddannelsesaftaler, herunder efter bristede forudsætninger.
- Opgørelse og bevis: Huslejeretten bekræfter, at udlejers krav må være rimeligt dokumenterede og prisfastsat—ellers kan nævnet gribe ind skønsmæssigt.
Afgørelserne i detaljer
Privat lønsikring og aldersgrænser: social sikring – ikke løn
Ligebehandlingsnævnet afviste en klage fra en kvinde (f. 1963), der ikke kunne tegne privat lønsikring på grund af aldersgrænsen 55 år. Nævnet lægger vægt på kvalifikationen af lønsikringen: "Lønsikringen er en forsikringsordning, der udgør et privat supplement til arbejdsløshedsforsikring" og konkluderer, at "lønsikringen har karakter af en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde." Det fremhæves, at ydelserne "ikke modtages fra arbejdsgiveren som følge af et arbejdsforhold" og således ikke er løn efter TEUF art. 157. Nævnet henviser også til egen praksis. Resultatet er en kompetenceafvisning efter Ligebehandlingsnævneloven. Læs resumé af afgørelsen
Kokkeelev overdraget – bristede forudsætninger udløser 53.000 kr. i mistet uddannelsesgode m.v.
Tvistighedsnævnet fastslår, at eleven blev virksomhedsoverdraget fra X til B: "er det bevist, at A blev virksomhedsoverdraget, således at hans ansættelse som kokkelev blev overført fra X til B på uændrede vilkår. V1 forklaring om, at A blev ansat som køkkenassistent i B tilsidesættes [...] som utroværdig." Nævnet anvender erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2 (bristede forudsætninger) og konstaterer, at eleven "ikke fik den uddannelse i virksomheden, som han som kokkeelev skulle have," og at lærestedet ikke var godkendt. Dermed var eleven berettiget til at hæve aftalen og få godtgørelse for mistet uddannelsesgode, som "for en voksenelev udgør [...] 53.000 kr." Hertil kommer krav på feriefridagskompensation (14.643,52 kr.), feriegodtgørelse (66.538,79 kr.), særligt tillæg (36.866,24 kr.), knive (2.000 kr.) og 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis—samlet 205.056,43 kr. Læs resumé af afgørelsen
Fraflytning og dokumentation: skønsmæssig nedsættelse og afvisning af varme-tilbageholdelse
Huslejenævnet i Skanderborg gennemgik udlejers flytteafregning og beskærte prisniveauet på gulvarbejder: "Udlejers krav nedsættes derfor skønsmæssigt med 2.000,00 kr." En tilbageholdelse på 1.000,00 kr. til varme blev afvist, fordi der "ses ingen tydelig aftale om en sådan tilbageholdelse, hvortil kommer, at der i øvrigt ikke er noget at tilbageholde i. Tilbageholdelsen [...] afvises derfor." Afgørelsen hviler på lejelovens § 187, stk. 1, og § 190. Læs resumé af afgørelsen
Praktiske konsekvenser
For forsikringsselskaber og formidlere
- Klassifikation er afgørende: Private lønsikringsprodukter vil—når de er et supplement til A-kasse og ikke udbetales fra arbejdsgiver—typisk falde uden for beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.
- Underwriting og transparens: Alderskriterier i policer bør forklares klart, men forvent ikke prøvelse efter forskelsbehandlingsloven, når produktet er social-sikringslignende.
For arbejdsgivere/læresteder og rådgivere
- Virksomhedsoverdragelse indtræder i elevforpligtelser: Overdragende og overtagende virksomhed bør tidligt sikre godkendt lærested, udpeget oplæringsansvarlig og plan for skoleophold.
- Erstatningslignende sanktioner: Manglende efterlevelse udløser standardiseret godtgørelse (voksenelev 53.000 kr.) og kan kombineres med betydelige økonomiske krav (feriepengene, særlige tillæg, udstyr, ansættelsesbevis-godtgørelse).
- Dokumentationsbyrde: Løn- og ferieforhold skal kunne dokumenteres (ferieregnskab, FerieKonto-afregning, lønsedler).
For udlejere og administratorer
- Rimelige håndværkerpriser: Nævnet kan nedsætte krav, hvis prisniveauet ikke fremstår rimeligt og dokumenteret.
- Hjemmel og aftalegrundlag: Tilbageholdelser kræver klar aftale og reelt grundlag; ellers afvises de.
Perspektiv og praksis
Afgørelserne peger på en stabil linje: 1) social-sikringslignende ordninger falder uden for forskelsbehandlingslovens regime; 2) i elevforhold bæres et tungt ansvar ved overtagelse—bristede forudsætninger og manglende godkendelse slår direkte ud i økonomi; og 3) i fraflytningsopgørelser er pris- og aftaledokumentation helt centrale styringsmidler.
For praktikere betyder det konkret, at produktdokumenter (forsikring), ansættelses- og uddannelsesaftaler (arbejdsmarked/uddannelse) samt flytteafregninger (lejeret) bør gennemgås med fokus på hjemmel, dokumentationsspor og rimelig prisfastsættelse, før krav rejses eller afvises.
