Gennemgang af de seneste opdateringer i erstatningsretten, herunder nye regler for ekspropriationserstatning, arbejdsskader i Grønland og delegation af statslige erstatningssager.
Nye ekspropriationsforslag og flere justeringer på erstatningsområdet tegner et tydeligt billede af 2026 som et retssikkerhedsår i forsikrings- og erstatningsretten. Særligt boligejere tæt på statslige anlæg og borgere med historiske erstatningskrav får nye greb i værktøjskassen.
De seneste offentliggjorte dokumenter fra slutningen af januar og begyndelsen af februar 2026 rammer et fælles tema: mere forudsigelige processer, tydeligere adgang til kompensation og færre processuelle blindgyder. På ekspropriationssporet forsøger Transportministeriet at samle fragmenterede regler og modernisere klagesystemet, mens to bekendtgørelser og en vejledning på hver deres område præciserer, hvem der behandler erstatningskrav, hvornår arbejdsskadeprincipper bruges, og hvordan løbende ydelser kan omsættes til et kapitalbeløb.
Hurtigt overblik
| Område | Dokumenttype | Hovedændring | Typisk berørte |
|---|---|---|---|
| Ekspropriation proces | Lovforslag | Samlet proceslov og ny klagestruktur | Grundejere, virksomheder, kommuner, anlægsmyndigheder |
| Fremrykket overtagelse | Lovforslag | Lempeligere kriterier og snævrere klageadgang for myndigheder | Boligejere ved vej- og jernbaneprojekter |
| Historiske erstatningskrav | Bekendtgørelse | Delegation af sagsbehandling til Ankestyrelsen | Tidligere anbragte, internationalt adopterede |
| Arbejdsskader i Grønland | Vejledning | Nye kapitaliseringsfaktorer og beregningsforudsætninger | Tilskadekomne, efterladte, rådgivere |
| Skader under afsoning | Bekendtgørelse | Præciseret adgang til erstatning efter arbejdsskadeprincipper | Indsatte, dømte og prøveløsladte i samfundstjeneste |
Ekspropriation mere ensartet og mere gennemsigtig
Transportministeriets lovpakke ligger i forlængelse af flere års politisk og faglig debat om borgernes retsstilling ved ekspropriation, herunder ønsket om mere ensartet praksis og kortere, mere forståelige forløb.
Politisk ambition og grundprincipper
I Folketingets materiale om den eksterne høring fra oktober 2025 beskrives netop ambitionen om at samle procesreglerne og samtidig løfte borgerbeskyttelsen ved statslige projekter. (ft.dk) Samtidig er grundprincippet uændret: Ekspropriation forudsætter hjemmel og fuldstændig erstatning, men for mange berørte handler retssikkerhed i praksis mindst lige så meget om proces, klagevej og tempo som om selve erstatningsniveauet.
"… i videre omfang end i dag kan tages hensyn til de gener og værditab …"
Ekspropriationsprocesloven samler reglerne og flytter klager ind i ny struktur
Lovforslag L 104 lægger op til at samle fremgangsmåden ved ekspropriation i én proceslov, så borgere og professionelle ikke skal navigere i parallelle regelsæt.
Ny klagestruktur og effektivisering
Det mest markante greb er en ny klagestruktur, hvor klager over erstatningsfastsættelse samles i to taksationsklagenævn (typisk beskrevet som et for Jylland og et for Øerne) med en mere centraliseret og ensartet behandling end i dag; samtidig lægger forslaget op til procesmæssige effektiviseringer, herunder at formænd i visse sager kan afgøre på skriftligt grundlag, og at domstolsprøvelse af lovligheden af ekspropriationen i udgangspunktet skal ske inden en fast frist, mens erstatningsdelen først kan prøves ved domstolene efter udnyttet administrativ klage.
Overtagelse og sagsomkostninger
Forslaget fastholder også et praktisk vigtigt element for mange ejere, nemlig sporene for overtagelse af hele ejendomme og restejendomme, og det viderefører muligheden for at få dækket rimelige omkostninger til sagkyndig bistand i udvalgte situationer.
Fremrykket overtagelse gøres lettere og myndighedernes klagespor strammes
Lovforslag L 105 sigter direkte mod den velkendte “fastlåsningssituation” for boligejere ved store vej- og jernbaneprojekter, hvor usikkerhed, støjforventninger og værditabsrisiko kan gøre det svært at planlægge salg, flytning eller finansiering.
Lempelse af kriterier for overtagelse
Kernen er en lempelse af kriterierne for fremrykket overtagelse, hvor forslaget afskaffer krav, der i praksis ofte har været dokumentationstunge (bl.a. knyttet til særlige personlige omstændigheder og salgsvanskeligheder), så vurderingen i højere grad samles om, hvorvidt ejendommen bliver særligt indgribende berørt og reelt står til senere fuld overtagelse.
Restejendomme og begrænset klageadgang
Samtidig udvides adgangen til at kræve overtagelse af hele ejendommen ved delekspropriation, når gener for beboelsen, støj, vibrationer, dominans og værditab gør en restejendom uforholdsmæssigt belastet. Et tredje retssikkerhedsgreb er forslaget om begrænset klageadgang for anlægsmyndigheder, så en borger, der får medhold, som udgangspunkt ikke skal igennem et langt ekstra spor, medmindre der foreligger særlige grunde og politisk godkendelse.
Delegation til Ankestyrelsen ændrer maskinrummet i statens erstatningssager
Med bekendtgørelsen af 5. februar 2026 delegeres social- og boligministerens beføjelser i visse erstatningssager til Ankestyrelsen i to følsomme sagskomplekser: sager om tidligere anbragte under børneforsorgen eller sær- og åndssvageforsorgen samt sager om international adoption, hvor der rejses erstatningskrav eller anerkendelsessøgsmål mod ministeriet.
Delegationens omfang og betydning
Delegationen er bredt formuleret og omfatter ikke blot sagsoplysning og vurdering, men også dialogen med modparter og repræsentanter, koordination med ministeriets advokat og forberedelse af eventuelle retssager. I praksis kan det give et mere ensartet administrativt “single point of contact”, men det flytter også tyngden i de indledende vurderinger, som ofte er afgørende for, om en sag ender som forligsdrøftelse eller egentlig proces.
Initiativer på adoptionsområdet
Det falder ind i en bredere bevægelse på adoptionsområdet, hvor staten samtidig har igangsat flere initiativer, bl.a. en pulje til gratis juridisk rådgivning til internationalt adopterede. (sbst.dk)
Grønland får nye kapitaliseringsfaktorer med tydelige økonomiske forudsætninger
Beskæftigelsesministeriets vejledning af 31. januar 2026 fastlægger de faktorer, der bruges, når løbende arbejdsskadeerstatning i Grønland omsættes til et kapitalbeløb i 2026. Vejledningen er praktisk vigtig, fordi et kapitaliseret beløb i mange sager bliver det reelle “endelige opgør”, og fordi små ændringer i forudsætninger kan flytte beløb mærkbart.
Nye beregningsforudsætninger
Her er beregningerne bundet op på eksplicitte antagelser, bl.a. dødelighed baseret på et gennemsnit af mænd og kvinder med udgangspunkt i Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger 2024, rente på 3,07 pct., samt skatte- og pristalsforudsætninger, som samlet set forklarer, hvorfor faktorerne varierer så meget med alder og periode. (finanstilsynet.dk)
Konkret betydning for erstatningen
For rådgivere og parter betyder det, at man bør være ekstra omhyggelig med at kontrollere (1) skadestidspunktets “periodeinddeling”, (2) den relevante tabel og (3) den konkrete alder på omsætningstidspunktet, fordi det er her, de store spring ligger. Som illustration (erhvervsevnetab til 67 år for skader fra 2026 og frem) ser udvalgte faktorer således ud:
| Fyldt alder | Faktor i 2026-tabellen |
|---|---|
| 30 | 23,763 |
| 40 | 16,673 |
| 50 | 10,093 |
Indsatte og samfundstjeneste får præciseret erstatningsadgang efter arbejdsskadeprincipper
Justitsministeriets bekendtgørelse af 30. januar 2026 præciserer rammerne for, hvornår staten yder erstatning og godtgørelse til indsatte i institutioner under Danmarks Fængsler samt dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.
Arbejdsskadesikring og afgrænsning
Hovedgrebet er, at sagerne behandles efter lov om arbejdsskadesikring med de særlige tilpasninger, bekendtgørelsen angiver, og at “skade” udtrykkeligt forstås som ulykke og erhvervssygdom i arbejdsskaderetlig forstand. Samtidig afgrænses sygdomsdækningen strammere ved at knytte den til forholdene under beskæftigelse i institutionerne, hvilket i praksis kan få betydning i gråzonen mellem generelle helbredsforhold og påvirkninger, der er arbejds- eller aktivitetsbetingede under afsoning.
Vigtigheden af dokumentation
For bistandsadvokater, pårørende og myndigheder er den praktiske nøgle derfor at få dokumenteret hændelsesforløb, aktivitetstype og sammenhængen mellem påvirkning og skade så tidligt som muligt, fordi arbejdsskadeprocessen typisk er mest følsom over for “første” faktumfastlæggelse.
Hvad bør borgere og rådgivere gøre i praksis
Der er især tre situationer, hvor de nye tiltag kan få konkret betydning i 2026, og hvor den rigtige dokumentation kan være udslagsgivende:
Boligejere ved kommende statslige projekter
Saml tidligt et “gener-katalog” med målinger, fotodokumentation og logbog over støj og vibrationer, og få en vurdering af, om påvirkningen reelt gør ejendommen uegnet som bolig eller medfører et dokumenterbart værditab, der taler for hel overtagelse frem for delekspropriation.
Erstatningskrav i historiske sagskomplekser
Strukturér materialet som en procesmappe: sagsakter, tidslinje, ansvarspåstand og tabsopgørelse. Når myndighedssagsbehandlingen centraliseres, bliver kvaliteten af den første, samlede aflevering ofte mere afgørende end mængden af løse bilag.
Arbejdsskaderelaterede opgør i Grønland
Tjek altid tabelvalg, alder og periode før kapitalisering. Hvis en sag overvejer kapitalisering, bør der regnes på flere scenarier, fordi spring i faktorerne kan gøre tidspunkt og restperiode økonomisk udslagsgivende i selve engangsbeløbet.
