Få overblik over den nye vejledning om forsørgertabserstatning, de forhøjede hæftelsesbeløb ved biludlejning og nye administrative bøder for manglende anmeldelse af arbejdsulykker.
Januar 2026 har leveret tre markante spor i forsikrings- og erstatningsretten: en opdateret vejledning om erstatning ved dødsfald efter arbejdsskade, et udkast til moderniserede regler for biludlejning (med kraftigt forhøjet maksimal hæftelse) samt et udkast, der udvider brugen af administrative bøder ved arbejdsmiljøovertrædelser – herunder ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker.
| Spor | Hvad er nyt i praksis | Hvem rammes først |
|---|---|---|
| Dødsfald efter arbejdsskade | Skarpere ramme for personkreds, bevisbyrde og skæring mellem ulykke og erhvervssygdom | Efterladte, arbejdsgivere, forsikringsselskaber, rådgivere |
| Billeje | Markant forhøjelse af lejers maksimale hæftelse og mere digital dokumentation | Udlejere, lejere, skadebehandlere |
| Arbejdsulykker | Hurtigere sanktionsspor ved manglende anmeldelse og udvidet bygherreansvar | Arbejdsgivere, bygherrer, compliancefunktioner |
Vejledning om erstatning ved dødsfald
Den nye vejledning om erstatning ved dødsfald efter arbejdsskade opdaterer en praksisramme, som mange rådgivere reelt har lænet sig op ad siden 2005, og den er værd at læse som procesværktøj lige så meget som regelsamling.
Personkreds og skadebegreb
For det første præciseres personkredsen ved at fastholde, at afdøde skal være omfattet af arbejdsskadesikringslovens kapitel 2 (eller en særlov med henvisning), hvilket i praksis ofte bliver et tidligt “gatekeeper”-tema i sager med atypiske ansættelsesformer og grænsetilfælde. For det andet skærpes den praktiske betydning af forskellen mellem arbejdsulykke og erhvervssygdom – ikke som teori, men fordi “skadedato” og retsvirkninger knyttes forskelligt, og det styrer både bevisførelse og sagsoplysning.
Bevisbyrde og årsagssammenhæng
For det tredje løftes bevisbyrdeafsnittet frem, herunder at dødsfald i denne sammenhæng i vidt omfang behandles som et ja/nej-spørgsmål om årsagssammenhæng, og at den omvendte bevisbyrde efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2 (at død anses som følge, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod), får en helt central rolle i tvistede sager.
Økonomisk opgørelse og forsørgertab
Endelig bliver de efterladtes økonomiske retstilling operationaliseret med klare holdepunkter for overgangsbeløb (engangsbeløb, i 2026-niveau omtalt som 208.000 kr., jf. også AES’ satsoversigt) og forsørgertabserstatning. Dette inkluderer de gennemgående vurderingstemaer (alder, helbred, uddannelse, beskæftigelse, forsørgerpligter og økonomi) samt de praktiske “skabeloner” for periodisering og eventuel kapitalisering. Det gør vejledningen særligt anvendelig i sagsforberedelse, hvor budgetter, indtægtsbilleder og dokumentation for faktisk forsørgelse ofte er det, der vælter sagen – ikke juraen i sig selv.
Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører
Udkastet til ny bekendtgørelse om biludlejning lægger op til en modernisering, hvor digital kontrol og digital opbevaring i højere grad sidestilles med de klassiske papirprocesser.
Øget hæftelse for lejere
Det er den erstatningsretlige økonomi, der springer i øjnene: lejers maksimale hæftelse foreslås løftet til 15.000 kr. (som aftalt selvrisiko/”holde skadesløs”-beløb i udlejningsforholdet). I praksis flytter dette en større del af den første risiko over på forbrugeren eller virksomhedslejeren, hvilket vil kunne påvirke både tvister om dækning, regres og “hvem-betaler-hvad” i gråzonen mellem ansvarsforsikring, kasko og kontraktuel hæftelse. Som bagtæppe er det værd at notere, at Færdselsstyrelsens nuværende information til branchen beskriver en aftalemulighed op til 5.000 kr., hvilket illustrerer størrelsesspringet og dermed konfliktpotentialet ved skader med begrænset omfang, hvor det netop er selvrisikoniveauet, der bliver afgørende.
Digital kontrol og dokumentation
Samtidig passer digitaliseringssporet ind i en hverdag, hvor lejere typisk kan dokumentere førerret via kørekort-appen (gyldig i Danmark), hvilket gør det mere realistisk – men også mere bevismæssigt sporbart – at gennemføre elektronisk kontrol ved skranken, i en app eller via fjernudlevering.
Bekendtgørelse om administrativt bødeforelæg ved arbejdsmiljøovertrædelser
Udkastet til ny bekendtgørelse om administrativt bødeforelæg udvider Arbejdstilsynets mulighed for at afslutte flere sager administrativt (altså uden politianmeldelse som førstespor). Systemmæssigt fastholdes grundideen bag administrativt bødeforelæg fra den eksisterende ordning: Sagerne skal være klare og ukomplicerede, og modtageren skal kunne vedtage bøden – ellers lander sagen i det almindelige strafferetlige spor.
Bøder for manglende anmeldelse
Set med erstatningsretlige briller er det især afgørende, at der åbnes for administrative bøder ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker: Det er ikke blot et compliance-spørgsmål, men et direkte dokumentationsspørgsmål i den efterfølgende erstatningskæde, fordi korrekt og rettidig anmeldelse typisk er det, der sikrer, at hændelsen bliver registreret og kan sagsoplyses ordentligt.
Skærpet bygherreansvar
Udkastet rummer samtidig et tydeligere sanktionsspor i bygherrerollen ved manglende plan for sikkerhed og sundhed på byggepladser, hvilket flugter med den politiske linje om styrket indsats mod social dumping og højere forventninger til store aktørers forebyggelse og styring.
Hvad bør man gøre nu i praksis
De nye regler medfører behov for justeringer i praksis for flere aktører, lige fra rådgivere og efterladte til udlejere og bygherrer. Herunder gennemgås de væsentligste opmærksomhedspunkter for de involverede parter.
Efterladte og rådgivere i dødsfaldssager
Det nye “normalbillede” i dødsfaldssager bliver i endnu højere grad, at sagen vindes på tidlig sagsoplysning og på at få dokumenteret (1) personkreds og årsagssammenhæng samt (2) den faktiske forsørgelse. AES’ egne beskrivelser af overgangsbeløb og betingelserne for udbetaling (herunder samlivskrav og varighed) er et nyttigt tjekpunkt, når man vurderer, om sagen overhovedet kan bære § 20-sporet om forsørgertabserstatning. Se fx: AES – Overgangsbeløb
Hvis der allerede er truffet afgørelse om en tidsbestemt periode, og spørgsmålet senere bliver forlængelse, er Ankestyrelsens principmeddelelse om yderligere erstatning fortsat et centralt “landkort” for, hvilke ændringer i helbred og økonomi der typisk flytter sagen. Se: Ankestyrelsen – Principmeddelelse 36-23
Udlejere, lejere og skadebehandlere ved biludlejning
Hvis hæftelsesloftet ender højere, vil flere sager reelt blive afgjort af kontrakt- og forsikringsdetaljer fremfor af “skyldsspørgsmålet”. Det gør disse punkter ekstra vigtige at få på plads i udlejningsflowet:
- Klart aftalt hæftelsesniveau og tydelig forklaring til kunden (især ved online “clickwrap”-vilkår)
- Bevis for førerretskontrol, hvor kørekort-appen kan spille en praktisk rolle i Danmark, men hvor udlejeren bør sikre sporbarhed og GDPR-robust logning af kontrollen. Se: Borger.dk – Kørekort-app
- Skadesproces der hurtigt adskiller “forsikringsdækket skade” fra “kontraktuel hæftelse” for at undgå dobbeltopkrævning og efterfølgende indsigelser
Til sammenligning beskriver Færdselsstyrelsens nuværende brancheinformation den nuværende aftalemulighed om dækning op til et beløb på 5.000 kr., hvilket illustrerer, hvorfor et nyt loft på 15.000 kr. vil have stor praktisk betydning. Se: Færdselsstyrelsen – Udlejning af motorkøretøjer
Arbejdsgivere og bygherrer der vil undgå “dårlige” erstatningssager
Når sanktionssporet strammes, bliver den bedste risikostyring stadig det banale, men afgørende: anmeld korrekt, anmeld rettidigt, og dokumentér. Arbejdstilsynet formulerer det i sin vejledning med en enkel fristlogik:
“En arbejdsulykke skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag.”
Se: Arbejdstilsynet – Arbejdsgivere har pligt til at anmelde ulykker
På bygge- og anlægsområdet er PSS ikke bare et arbejdsmiljøpapir, men ofte også et dokument, der senere bliver læst “baglæns” i tvister om ansvar, tilsyn, instruktion og systemfejl. Arbejdstilsynet har en detaljeret oversigt over, hvad planen skal indeholde, som er praktisk at bruge som compliance-tjekliste. Se: Arbejdstilsynet – Plan for sikkerhed og sundhed
Endelig ligger den politiske retning fast, herunder at større aktører skal kunne mødes med skærpede reaktioner, hvis de ikke løfter de grundlæggende pligter om ulykkesanmeldelse og sikkerhedsplanlægning. Se: Beskæftigelsesministeriet – Aftale om styrket indsats mod social dumping
