Nye afgørelser belyser skæringspunktet mellem skatteret og immaterielle rettigheder: Fra kryptoaktiver til generationsskifte

Analyse af nye afgørelser fra Skatterådet: Stablecoins beskattes som finansielle kontrakter, streng fortolkning af fraflytterregler og afgørende skelnen mellem gave og salg ved generationsskifte.

Indledning: Skatterådet sætter retning for beskatning af moderne immaterielle værdier

En række nylige afgørelser fra Skatterådet kaster lys over den komplekse skatteretlige behandling af immaterielle rettigheder og værdier i en moderne økonomi. Fra den volatile verden af kryptoaktiver til de fintunede juridiske manøvrer i forbindelse med generationsskifte og de skattemæssige konsekvenser af et globalt arbejdsliv, har Skatterådet leveret principielle afklaringer. Disse afgørelser viser en klar tendens: Myndighederne anvender etablerede juridiske rammer på nye teknologier, fastholder en streng fortolkning af reglerne om succession og fraflytning, og prioriterer substans over form i vurderingen af arbejdsforhold i den digitale økonomi. Denne artikel analyserer de centrale afgørelser og deres praktiske betydning for investorer, virksomhedsejere og rådgivere.

Kryptoaktiver under lup: Stablecoins og referencetokens er finansielle kontrakter

I en principiel afgørelse har Skatterådet fastslået, hvordan en række forskellige stablecoins og de tilknyttede referencetokens fra staking skal behandles skattemæssigt. Afgørelsen er afgørende for investorer i det voksende DeFi-marked (Decentralized Finance), da den skaber klarhed om beskatningsformen.

Sagen omhandlede fire forskellige typer stablecoins: en klassisk fiat-baseret (USDC), en over-collateralized (USDS), en algoritmisk (USDe) og en bakket op af Real-World-Assets (USD0). Fælles for dem er, at de sigter mod at fastholde en værdi tæt på 1 USD. Skatterådet bekræftede, at alle fire typer skal anses for finansielle kontrakter i henhold til kursgevinstlovens § 29. Rådet lagde vægt på, at de tre grundlæggende kriterier er opfyldt: "1. Der skal være en bindende aftale mellem parterne, 2. Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt, 3. Der skal være aftale om afviklingspris eller -kurs". Konsekvensen er, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, hvilket indebærer en årlig beskatning af urealiserede værdistigninger.

Mest bemærkelsesværdigt er afgørelsen om de såkaldte referencetokens (f.eks. sUSDC), som modtages ved staking. Skatterådet fastslog, at disse også skal behandles som selvstændige finansielle kontrakter. Begrundelsen var, at de udgør selvstændige aktiver, da deres værdi afspejler både det oprindelige indskud og det løbende afkast, og fordi de kan handles frit på likvide markeder. Skattestyrelsen understregede, at referencetokens ikke blot er "teknisk dokumentation for et indskud", men selvstændige aktiver med egen økonomisk eksistens. For investorer betyder dette, at der skal føres regnskab med og lagerbeskattes af to separate puljer af finansielle kontrakter: de oprindelige stablecoins og de modtagne referencetokens. Læs resumé af afgørelsen om stablecoins

Generationsskifte: Skattefri omstrukturering kan udløse delvis tillægsboafgift

Planlægning af generationsskifte involverer ofte komplekse selskabsretlige omstruktureringer for at sikre en smidig overdragelse. En afgørelse fra Skatterådet illustrerer, hvordan selv velplanlagte, skattefrie manøvrer kan have utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser.

I sagen havde to søskende arvet en landbrugsvirksomhed, som var omdannet til et anpartsselskab (V ApS) med skattemæssig succession og uden betaling af tillægsboafgift. For at forberede et generationsskifte for den ene arving, B, blev en fire-trins plan fremlagt, som inkluderede en skattefri anpartsombytning og to skattefrie ophørsspaltninger. Skatterådet godkendte, at disse omstruktureringer kunne gennemføres skattefrit og uden at udløse tillægsboafgift, da de overholdt betingelserne i aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven. Rådet fastslog, at "skattefrie omstruktureringer, hvor vederlaget udelukkende er anparter, ikke for en afståelse, der bryder treårsperioden for ejerskab" i henhold til boafgiftsloven.

Det afgørende punkt opstod dog ved selve overdragelsen af anparter fra B til hans to børn. Overdragelsen var struktureret som en delvis gave og delvist finansieret via et gældsbrev. Her foretog Skatterådet en skarp skelnen. Mens gavedelen var undtaget, blev den del, der var finansieret med gældsbrev, anset for et salg. Skattestyrelsen konkluderede utvetydigt: "Den del, der blev finansieret med et gældsbrev, blev anset for et salg og udløste derfor en forholdsmæssig tillægsboafgift for B." Afgørelsen er en vigtig påmindelse om, at finansieringsstrukturen i et generationsskifte kan have direkte konsekvenser for den tillægsboafgift, der oprindeligt blev undgået ved arv. Se resumé af afgørelsen om succession og omstrukturering

International skatteret: Streng fortolkning af fraflytterregler og processuelle krav

To afgørelser understreger Skatterådets strikse linje i sager om fraflytterbeskatning og de processuelle krav, der stilles til skatteydere i internationale forhold.

Fuld skattepligt trumfer udenlandsk skattehjemsted i 7-års reglen

I en sag om fraflytterbeskatning af aktier fastslog Skatterådet, at en person, der bibeholder sin fulde skattepligt til Danmark, ikke kan undtages fra fraflytterskat under den såkaldte 7-års regel, selvom personen i en periode har haft skattemæssigt hjemsted i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Fritagelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, gælder for personer, der ikke har været skattepligtige til Danmark i mindst 7 ud af de seneste 10 år.

Spørgeren havde boet i udlandet i fire år, hvor hans skattemæssige hjemsted var flyttet, men han havde bevaret sin fulde skattepligt til Danmark. Han argumenterede for, at perioden med udenlandsk skattehjemsted burde tælle som en periode uden skattepligt til Danmark. Skatterådet afviste dette synspunkt og fastslog, at vurderingen er baseret på intern dansk ret. I afgørelsen hedder det: "Opgørelsen af denne periode udelukkende baseres på, om personen har været skattepligtig efter interne danske regler, dvs. Kildeskatteloven § 1 eller § 2." Afgørelsen skaber en asymmetri, hvor flytning af skattemæssigt hjemsted kan udløse fraflytterskat, men perioden i udlandet tæller med i opgørelsen af den 7-årige tilknytning til Danmark. Dette er en væsentlig afklaring for personer med international mobilitet, der opretholder bolig i Danmark. Læs resumé af afgørelsen om 7-års reglen

Processuelle faldgruber ved anmodning om bindende svar

En anden sag illustrerer de processuelle faldgruber, der kan opstå. Skatterådet afviste at give et bindende svar om, hvorvidt aktiesuccession til et barn i udlandet var muligt, hvis barnet blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i udlandet. Afvisningen skete ikke på materielt, men på processuelt grundlag.

Skatterådet anførte tre grunde til afvisningen: For det første var anmodningen kun indgivet af gavegiver og ikke af gavemodtager, hvilket er et krav i skatteforvaltningslovens § 22. For det andet var anmodningen baseret på et alternativt og teoretisk faktum, da den allerede indsendte gaveanmeldelse var baseret på, at barnet var hjemmehørende i Danmark. For det tredje var der allerede en verserende sag hos Skattestyrelsen (gaveanmeldelsen), hvilket giver mulighed for afvisning. Skattestyrelsen begrundede det med, at "en verserende sag kan sidestilles med en 'kontrol eller revision', og et bindende svar ville i den situation omgå den normale sagsbehandling hos den kompetente enhed i Skattestyrelsen." Sagen er en klar lektion i vigtigheden af at overholde de formelle krav og undgå hypotetiske forespørgsler, når en disposition allerede er gennemført. Se resumé af afvisningen af bindende svar

Den digitale økonomi: Hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende?

I en sag, der er yderst relevant for den voksende gig-økonomi, tog Skatterådet stilling til den momsmæssige status for en person, der evaluerede AI-modeller for en udenlandsk virksomhed via en online platform. Selvom sagen omhandler moms, er dens kerne – afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig – af bredere skatteretlig interesse.

Spørger modtog en timeløn, arbejdede uden en formel ansættelseskontrakt og var ifølge platformens vilkår selv ansvarlig for skat og moms. Alligevel konkluderede Skatterådet, at der var tale om et lønmodtagerlignende forhold, og at personen derfor ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering, hvor Skatterådet lagde afgørende vægt på substansen i arbejdsforholdet frem for den formelle kontrakt. Følgende elementer talte imod selvstændighed: H1 havde en klar instruktionsbeføjelse gennem detaljerede specifikationer, spørger havde begrænset frihed og skulle udføre arbejdet personligt, H1 stillede platform og oplæring til rådighed, og spørger bar ikke en reel økonomisk risiko. Afgørelsen understreger, at myndighederne ser på de reelle magt- og ansvarsforhold, og at en kontraktuel ansvarsfraskrivelse fra en platform ikke i sig selv er afgørende for den skattemæssige klassifikation. Læs resumé af afgørelsen om AI-evaluering

Konklusion og fremadrettede perspektiver

De seneste afgørelser fra Skatterådet tegner et billede af en skatteadministration, der proaktivt adresserer de udfordringer, som nye teknologier og globale arbejdsformer medfører. Ved at klassificere komplekse kryptoaktiver som finansielle kontrakter skabes en forudsigelig, omend potentielt byrdefuld, ramme for investorer. Samtidig viser sagerne om generationsskifte og fraflytning, at reglerne fortolkes strengt og med begrænset fleksibilitet, hvilket kræver omhyggelig planlægning. Endelig er afgørelsen om AI-arbejde et signal til aktører i gig-økonomien om, at de reelle arbejdsforhold vejer tungere end formelle aftaler. For rådgivere og skatteydere understreger afgørelserne et fortsat behov for at navigere i et skattelandskab, hvor nye immaterielle værdier konstant udfordrer etablerede juridiske kategorier.