Danmark implementerer nu skrappe tilsynskrav til kunstig intelligens med den nye AI-lov. Samtidig ændres reglerne for biblioteksafgift, og en ny tysk vinbetegnelse får EU-beskyttelse.
Danmark strammer grebet om kunstig intelligens med et nyt lovforslag, der lægger en hård håndhævelsesmodel ned over EU’s AI-regler. Samtidig finjusteres biblioteksafgiften, og EU udvider værn om vinbetegnelser med en ny tysk traditionel term.
Ugens immaterialretlige bevægelser går i tre spor, der i praksis hænger tæt sammen: kontrol med AI-teknologi, økonomien i ophavsretlig kulturproduktion og beskyttelsen af produktbetegnelser på det indre marked. Det er tre områder, hvor reguleringens effekt i sidste ende måles i kontrakter, dokumentation og mærkning – og hvor virksomheder typisk mærker ændringerne først, når tilsynet eller udbetalingen banker på. (eur-lex.europa.eu)
AI-loven lægger tilsyn og bøder oven på EU’s AI-forordning
Lovforslag L 111 om supplerende bestemmelser til EU’s AI-forordning tegner en markant dansk håndhævelsesramme, hvor Digitaliseringsstyrelsen udpeges som centralt kontaktpunkt og koordinator, mens ministeren kan udpege sektormyndigheder som markedsovervågningsmyndigheder, og Domstolsstyrelsen får en særrolle for domstolenes administrative AI-anvendelse. Forslaget giver myndighederne vidtgående værktøjer, herunder oplysningskrav, adgang til erhvervslokaler uden retskendelse, tekniske undersøgelser og mulighed for kontrol under skjult identitet, samt en model for påbud, tilbagetrækning og i yderste fald blokering af onlinegrænseflader via domstolskendelse. Sanktionssporet læner sig op ad EU-forordningens bøderammer – som i de mest alvorlige tilfælde kan nå 35 mio. euro eller 7 pct. af global omsætning – men udmålingen forankres i dansk strafferetlig praksis, og der åbnes for administrative bødeforelæg i visse sager. Endelig etableres pligter om registrering i bestemte kritiske anvendelser, indberetning af alvorlige hændelser og en klageadgang, hvilket i praksis presser både leverandører og brugere til at kunne dokumentere risikovurderinger, dataflows og ansvarskæder. (eur-lex.europa.eu)
Praktiske konsekvenser og faldgruber
| Hvor strammer L 111 i praksis | Hvad det betyder i hverdagen | Typisk faldgrube |
|---|---|---|
| Kontrolbesøg og teknisk adgang | Leverandører skal kunne fremvise dokumentation og testgrundlag hurtigt | Dokumentation ligger hos underleverandør eller i udlandet |
| Skjult identitet ved udtagning | Produkter kan testes “som kunder oplever dem” | Markedsføring og faktisk funktionalitet divergerer |
| Påbud og standsning | Projekter kan blive sat i bero uden lang varsling | Manglende exit-plan i kontrakten |
| Bøder og bødeforelæg | Økonomisk og omdømmemæssig risiko bliver reel | Manglende governance og auditspor |
Immaterialret i AI compliance bliver et spørgsmål om rettighedsspor
Selv om L 111 primært er en håndhævelseslov, rammer den immaterialretten indirekte, fordi EU’s AI-forordning lægger copyright-forpligtelser ind i compliance for udbydere af general-purpose AI-modeller. Efter artikel 53 skal sådanne udbydere bl.a. have en politik for overholdelse af ophavsret og kunne håndtere rettighedsforbehold efter EU’s TDM-regler, samt offentliggøre et tilstrækkeligt detaljeret resumé af træningsindhold efter en EU-skabelon. (ai-act-service-desk.ec.europa.eu)
Det er ikke længere nok at “have styr på licenserne” i generelle vendinger. Kravet bevæger sig mod systematisk sporbarhed i datasæt, forbehold, filtrering og dokumentation – især når en model integreres i produkter, der markedsføres bredt. (ai-act-service-desk.ec.europa.eu)
Praktisk tjekliste til leverandørstyring (især relevant ved generativ AI og kreative værktøjer)
- Kræv en leverandørerklæring om håndtering af TDM-forbehold og ophavsretspolitik. (ai-act-service-desk.ec.europa.eu)
- Aftal, hvem der bærer omkostningen ved påbud, retræning eller “take-down” af modelkomponenter.
- Indbyg “audit rights” og en dokumentationspakke, der kan udleveres ved tilsyn, uden at forretningshemmeligheder blotlægges. (eur-lex.europa.eu)
- Forbered en incident-proces, så alvorlige hændelser kan indberettes med tekniske fakta frem for gæt. (digital-strategy.ec.europa.eu)
Biblioteksafgiften skifter teknisk sprogbrug med juridisk rækkevidde
Kulturministeriets ændringsbekendtgørelse justerer biblioteksafgiftsbekendtgørelsen, så henvisninger i bl.a. § 8 og § 12 går fra “folkeskolens pædagogiske læringscentre” til skolebiblioteker. På papiret er det en terminologisk opstramning, men i praksis påvirker den den administrative læsbarhed af reglerne for indberetning og beregningsgrundlag – og dermed en ordning, der fordeler over 200 mio. kr. årligt til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. ud fra bibliotekernes bestande og (for digitale titler) udlån. For rettighedshavere og udgivere er pointen, at “hvem der tæller med” i indberetningskæden, skal kunne identificeres entydigt, når der opstår tvivl om titellister, genrer, udgavevarianter og den data, der ligger bag en afgørelse om bibliotekspenge. (slks.dk)
Praktiske udslag for skoler, rettighedshavere og forlag
Hvor kan det give praktiske udslag
- Skoler og kommuner bør sikre, at interne systemnavne, aftaledokumenter og indberetningsrutiner matcher den terminologi, som regelsættet nu bruger.
- Rettighedshavere med uens registreringer på tværs af trykte og digitale udgaver får et ekstra incitament til at rydde op i metadata, fordi tvister ofte starter i små uoverensstemmelser (titel, medvirkende, udgave, format). (slks.dk)
- Forlag kan med fordel gennemgå standardvilkår i forfatterkontrakter om digitale udnyttelser og afledte vederlag, så forventningsniveauet om biblioteksafgiftens digitale komponent er realistisk. (kum.dk)
Federweisser får EU-beskyttelse som traditionel vinbetegnelse
EU har godkendt en ændring vedrørende den traditionelle tyske vinbetegnelse Federweisser gennem en gennemførelsesforordning, der knytter sig til vinsektorens system for traditionelle udtryk under den fælles markedsordning. For immaterialretten er pointen, at “traditionelle betegnelser” fungerer som et særskilt beskyttelseslag ved siden af varemærker og geografiske betegnelser, og at de i praksis kan indsnævre, hvordan importører, detailkæder og producenter må mærke og markedsføre bestemte produkter. I en dansk kontekst handler det især om compliance i etikettering og produkttekster i e-handel, hvor en tilsynssag ofte starter i ordvalg og slutter i ommærkning, tilbagetrækning eller tvist om, hvad der er vildledende for forbrugeren. (eur-lex.europa.eu)
Det virksomheder og rettighedshavere bør gøre nu
For virksomheder, der udvikler, indkøber eller integrerer AI, er det klogt at behandle dokumentation som et produktkrav på linje med sikkerhed og kvalitet: kortlæg AI-systemer og leverandører, læg ansvarskæden fast i kontrakter, og skab et internt “compliance-kit”, der kan udleveres ved kontrol uden at afsløre unødvendige forretningshemmeligheder. (eur-lex.europa.eu)
Fokus for kultursektoren
For rettighedshavere i kultursektoren er biblioteksafgiften stadig et område, hvor data og metadata har direkte økonomisk effekt: hold øje med titellister, medvirkendekreditering og udgavevarianter – og reagér hurtigt, hvis en beregning ser forkert ud, fordi små registreringsfejl kan forplante sig i opgørelsen. (slks.dk)
Etiket-audit for fødevare- og vinaktører
For fødevare- og vinaktører – især dem der sælger online – bør den praktiske øvelse være en “etiket-audit” af produktnavne og beskrivelser, så traditionelle udtryk og beskyttede betegnelser ikke bruges som generiske salgsord. Et simpelt greb er at indføre en fast godkendelsesproces for produkttekster, hvor marketing ikke kan publicere nye betegnelser, før jura eller compliance har tjekket, om ordet er reguleret i EU’s registre og gennemførelsesregler. (eur-lex.europa.eu)
