En række it-retlige forslag er bortfaldet i Folketinget. Det gælder blandt andet B 25, der skulle forhindre overvågning af borgeres beskeder, og forslaget om teleselskabers bistand til FE.
Et pludseligt lovgivningsstop i folketingssalen har trukket stikket på forårets mest højspændte it-retlige opgør. Dermed er både forsvarsministerens kontroversielle lovforslag om telebranchens bistand til FE's masseovervågning og et forsøg på at gennemtvinge et dansk veto mod EU's chatkontrol bortfaldet.
FE's adgang til telebranchens maskinrum er udskudt
Et af de mest indgribende lovforslag på det it-retlige og sikkerhedspolitiske område i nyere tid nåede lige netop ikke i mål. Forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) lovforslag om styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde ellers til formål at bringe dansk ret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis vedrørende efterretningstjenesters elektroniske masseindsamling af kommunikationsdata – den såkaldte bulkindhentning.
Formålet med de nye uafhængige nævn
Lovforslaget udmøntede en bred politisk aftale fra februar 2024 og indeholdt markante ændringer, herunder oprettelsen af to nye uafhængige nævn (Efterretningsnævnet og Nævnet for Indsigtsrettigheder), som fremover skulle føre henholdsvis forudgående og efterfølgende kontrol med FE.
Massiv kritik af udvidede overvågningskrav
Men forslaget indeholdt også en bestemmelse, der mødte massiv kritik under høringsfasen: Et krav om, at danske teleudbydere i langt højere grad skulle bistå FE's overvågningsindsats. Af lovbemærkningerne fremgik det, at teleselskaberne ville blive pålagt at stille både logisk og fysisk adgang til rådighed for tjenesten:
»En sådan forpligtelse vil bl.a. indebære, at teleudbyderen skal sørge for, at FE har mulighed for at installere og operere udstyr på steder, som udbyderen har rådighed over, herunder ved at give FE adgang til relevante lokaliteter.«
Blandt andre Teleindustrien og Danske Advokater advarede kraftigt imod beføjelserne, der blev kaldt "yderst indgribende i teleselskabernes drift af offentlige kommunikationsnet". Lovforslaget nåede frem til betænkningsstadiet og en politisk drøftelse den 26. marts 2026, men status er nu, at det er formelt bortfaldet.
Dansk opgør med EU's chatkontrol falder til jorden
Dansk Folkepartis beslutningsforslag (B 25), som forsøgte at tvinge regeringen til at nedlægge et utvetydigt dansk veto mod den udskældte CSA-forordning i EU – i folkemunde kendt som "chatkontrol" – har ligeledes lidt døden i folketingssalen.
Advarsel mod brud på kryptering
Forslaget ønskede at sætte en endegyldig stopper for EU-planerne om at pålægge digitale kommunikationstjenester at scanne borgernes private beskeder, billeder og mails for at bekæmpe børnepornografi. Et indgreb, som ifølge en samlet it-branche reelt vil kræve, at tech-virksomhederne bryder den indbyggede end-to-end kryptering og derved skaber gigantiske sikkerhedshuller.
Som forslagsstillerne, anført af Alex Ahrendtsen (DF), formulerede det skarpt i lovbemærkningerne:
»I stedet for at øge sikkerheden risikerer chatkontrol at gøre alle digitale beskeder og databaser fundamentalt mere sårbare. Dansk Folkeparti finder det uacceptabelt, at EU skal kunne gennemvinge lovgivning, der både bryder med grundlovens ret til privatliv og samtidig undergraver hele det digitale sikkerhedssystem, som borgere, virksomheder og myndigheder er afhængige af.«
Frivillig scanning som europæisk kompromis
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) havde forud for forslagets bortfald oplyst til Europaudvalget, at det danske kompromisforslag i Rådet ikke indeholder muligheden for deciderede opsporingspåbud, men derimod bygger på frivillig scanning fra tech-giganterne. Ikke desto mindre betyder bortfaldet af B 25 nu, at Folketinget ikke i denne omgang binder regeringen til en absolut afvisning af forordningen på europæisk plan.
Gigabitinfrastruktur og digital lejepost røg i svinget
Udover de tunge sager om masseovervågning og national sikkerhed, rev lovgivningsstoppet også to mere praktisk orienterede lovforslag inden for it-retten af bordet.
Forsinket udrulning af 5G og fibernet
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsens (M) lovforslag om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet nåede hele vejen til 3. behandling den 24. marts 2026, men faldt på målstregen. Lovforslaget skulle supplere EU's gigabitinfrastrukturforordning og sikre forudsigelige rammer for at gøre det hurtigere og billigere at udrulle 5G og fibernet. Forslaget gav blandt andet udbydere lettere adgang til at dele eksisterende infrastruktur som master, og fastsatte strammere kommunale sagsbehandlingsfrister. Med bortfaldet må telebranchen indtil videre kigge langt efter regelforenklingen.
Digitalisering af lejeretten sat på pause
Samtidig bortfaldt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) forsøg på at digitalisere de tungeste dele af lejeretten. Lovforslaget ville have gjort det lovligt for udlejere og lejere at indgå aftale om at sende "særligt bebyrdende meddelelser" – såsom opsigelser og betalingspåkrav – digitalt. Kravet var, at kommunikationen skulle ske via en sikker digital postleverandør med end-to-end kryptering og MitID-adgang (som f.eks. e-Boks eller mit.dk). I dag kræver lejeloven reelt brug af almindelig fysisk brevpost for disse skrivelser. Lovforslaget blev ellers hilst velkommen af branchen som en tiltrængt administrativ lettelse, men udlejere må fortsætte med at frankere de fysiske opsigelser lidt endnu. Se evt. Lovguiden – Om digital kommunikation om særlig bebyrdende meddelelser i lejeforhold. for detaljer om forslaget.
Forsvarets Efterretningstjeneste
Finansministeriet
