Digitalisering af Retsvæsenet og Nye Finansielle IT-Krav: Ugens Vigtigste Opdateringer i IT-ret

Stor digitaliseringsreform ved domstolene, nye IT-krav til finansielle konglomerater og øget brug af digitale portaler i den offentlige forvaltning.

Digitalisering af Retsvæsenet og Nye Finansielle IT-Krav: Ugens Vigtigste Opdateringer i IT-ret

Denne uge markerer et vendepunkt for digitaliseringen af den danske retspleje med et omfattende lovforslag, der vil transformere sagsbehandlingen i straffe- og skiftesager. Samtidig strammes de IT-retlige og tilsynsmæssige krav i den finansielle sektor med nye regler for både finansielle konglomerater og filialer af udenlandske kreditinstitutter. Disse ændringer, kombineret med en fortsat udrulning af digitale portaler i den offentlige forvaltning, understreger den voksende betydning af IT-systemer, datastyring og digital kommunikation i moderne lovgivning.

Revolution i Retsplejen: Domstolene Går Digitalt

Et nyt lovforslag signalerer en af de mest markante moderniseringer af Danmarks Domstole i nyere tid. Formålet er at effektivisere og digitalisere en lang række processer for at nedbringe sagsbehandlingstider og skabe en mere tidssvarende retspleje. Forslaget er et centralt element i udmøntningen af den politiske aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027.

Kernen i forslaget er indførelsen af en obligatorisk digital straffesagsportal. Denne portal vil blive den primære kanal for al skriftlig kommunikation mellem retten og professionelle aktører som forsvarere og bistandsadvokater. I praksis betyder det, at indlevering af processkrifter, anklageskrifter og anden korrespondance skal ske digitalt, hvilket eliminerer de nuværende krav om fysisk indlevering i flere eksemplarer og originale underskrifter. Loven giver dog mulighed for undtagelser i særlige tilfælde, eksempelvis ved tekniske nedbrud.

Samtidig udvides anvendelsen af den eksisterende skifteportal markant. Portalen bliver obligatorisk for en bred vifte af sager, herunder alle sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering. Også sager om ægtefælleskifte og tvangsopløsning af selskaber skal fremover behandles digitalt. Denne samling af sager på én platform forventes at skabe en mere ensartet, transparent og effektiv sagsgang til gavn for både borgere, virksomheder og de professionelle parter. Læs høringsmaterialet om digitalisering af domstolene

Skærpede IT- og Tilsynskrav i den Finansielle Sektor

Den finansielle sektor står over for nye og mere detaljerede regler, der stiller øgede krav til IT-systemer, risikostyring og digital rapportering. Et nyt udkast til en bekendtgørelse om finansielle konglomerater implementerer EU-regler, der skal sikre et supplerende tilsyn med store, tværsektorielle finanskoncerner.

Bekendtgørelsen fastsætter specifikke kvantitative tærskler for, hvornår en koncern skal klassificeres som et konglomerat. Disse tærskler er baseret på koncernens balancesum og solvenskrav, hvilket forudsætter robuste IT-systemer til løbende overvågning og rapportering. Der introduceres tre forskellige metoder til beregning af det supplerende kapitalkrav, som alle er datatunge og kræver avancerede beregningsmodeller. Finanstilsynet vil træffe beslutning om, hvilken metode den enkelte koncern skal anvende, hvilket understreger behovet for fleksible og pålidelige IT-infrastrukturer i de berørte virksomheder. Se udkast til bekendtgørelse om finansielle konglomerater

I forlængelse heraf er der udstedt en ny bekendtgørelse, som regulerer filialer af kreditinstitutter fra lande uden for EU. Reglerne indfører en ny klassificering af filialer som enten 'Klasse 1' eller 'Klasse 2' baseret på størrelsen af deres aktiver og indlån. Denne klassificering har betydning for de tilsynsmæssige krav. Et centralt element er kravet om føring af et særskilt 'filialregnskab', der omfatter alle risikoeksponeringer. Dette stiller krav om dedikerede IT-regnskabssystemer, der kan isolere og opgøre data specifikt for filialens aktiviteter i Danmark. Læs bekendtgørelsen om filialer af kreditinstitutter

Digital Forvaltning i Fremmarch: Nye Portaler og Indberetningssystemer

Tendensen mod øget digitalisering af den offentlige forvaltning fortsætter med en række nye bekendtgørelser, der gør digitale løsninger obligatoriske for borgere og virksomheder.

Inden for klima- og energiområdet skal virksomheder, der søger tilskud til CO2-reduktioner, nu anvende Energistyrelsens digitale "Ansøgningsportal". Al korrespondance mellem ansøger og myndighed skal som udgangspunkt foregå via denne portal, hvilket centraliserer og effektiviserer sagsbehandlingen. Læs bekendtgørelsen om tilskud til CO2-reduktioner

Tilsvarende gælder for tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer, hvor der henvises til brug af specifikke IT-løsninger, såkaldte "Standardløsninger", til at foretage beregninger. Dette sikrer en ensartet og standardiseret behandling af ansøgninger. Se reglerne i Erhvervspuljebekendtgørelsen

I sundhedssektoren indføres der nye krav til regionernes indberetning af lægekapaciteter. Ifølge en ny vejledning skal regionerne registrere data i IT-systemet "LUNA", hvorfra oplysningerne gøres direkte tilgængelige for Sundhedsdatastyrelsens "Yderregister". Dette illustrerer, hvordan integration og interoperabilitet mellem forskellige offentlige IT-systemer bliver afgørende for databaseret styring og planlægning. Læs vejledningen om indberetning af lægekapaciteter

Endelig ses samme udvikling i landbrugssektoren, hvor den nye gødskningsbekendtgørelse fastslår, at anmeldelse til Register for Gødningsregnskab skal ske digitalt via "Styrelsens Tast selv". Dette er endnu et eksempel på, hvordan digitale selvbetjeningsløsninger bliver den primære indgang til offentlige myndigheder. Læs mere i Gødskningsbekendtgørelsen

Konklusion

Ugens juridiske opdateringer viser med al tydelighed, at IT-ret ikke længere er en niche, men en integreret del af næsten alle retsområder. Den omfattende digitalisering af domstolene vil få vidtrækkende konsekvenser for den juridiske profession, mens de nye krav i finanssektoren skærper fokus på IT-compliance og risikostyring. For borgere og virksomheder betyder udviklingen en stadig mere digital interaktion med det offentlige, hvilket stiller krav om digital parathed, men også åbner for mere effektive og transparente processer.