Arbejdsretten underkender selskabsmanøvre og dømmer Human Care til millionbod

Arbejdsretten dømmer Human Care til en millionbetaling efter en mislykket selskabsmanøvre, mens byretten frifinder et socialtilsyn for erstatningsansvar efter tragiske hændelser på et bosted.

En kommune gav sig selv dispensation til at droppe træer på en parkeringsplads, og et nystiftet plejeselskab forsøgte forgæves at løbe fra en millionregning ved en fiks selskabsmanøvre. Samtidig frifinder byretten et socialtilsyn for erstatningsansvar efter tragiske selvmord og voldtægter på et bosted.

Arbejdsretten underkender selskabsmanøvre i plejebranchen

Når ledelsen i en virksomhed vælger at omstrukturere og udskille aktiviteter i et nyt selskab, kan man ikke blot efterlade sine overenskomstforpligtelser og personalemæssige hængepartier i det gamle selskab. Det må ledelsen bag plejevirksomheden Human Care sande, efter Arbejdsretten har slået fast, at der var såkaldt "arbejdsretlig identitet" mellem selskabets gamle A/S og et nystiftet ApS.

Sagen udsprang af en omstrukturering i foråret 2024, hvor ejerne af Human Care A/S stiftede et nyt selskab – Human Care ApS (senere Hovedstadens Hjemmehjælp Service ApS). Det nye selskab overtog kontrakten med Hvidovre Kommune og en stor del af medarbejderne, mens det gamle selskab ændrede branchekode til vikarbureau og kort efter gik konkurs.

Da FOA rejste krav om efterbetaling af løn og godtgørelser for tidligere uberettigede bortvisninger, forsøgte ledelsen i det nye selskab at frasige sig ansvaret med henvisning til, at der var tale om to juridisk adskilte enheder med forskellige formål og overenskomster.

Arbejdsretten købte dog ikke præmissen om, at der var tale om reelt adskilte forretninger. Retten lagde vægt på, at der var fuldstændigt sammenfald i ejerkreds og ledelse, og at selskaberne benyttede samme adresse, telefonnummer og logo. I dommen lyder den klare konklusion:

"Efter den bevisførelse, der har fundet sted, finder Arbejdsretten, at de to selskaber ikke kan anses for i de få måneder, hvor begge eksisterede, reelt at være blevet drevet som to selvstændige enheder, som skulle løse forskellige opgaver."

Konsekvensen for det nystiftede selskab er massiv. Arbejdsretten dømte selskabet til at betale 700.000 kr. i efterbetaling af løn, 175.000 kr. i bod for overenskomstbrud samt over 310.000 kr. i godtgørelse for uberettigede bortvisninger foretaget af det gamle selskab.

Læs mere her: Lovguiden – Arbejdsretlig identitet mellem Human Care A/S og Hovedstadens Hjemmehjælp Service ApS – efterbetaling og bod

Kerteminde Kommunes inhabilitet førte ikke til ugyldighed

I den offentlige forvaltning er balancen mellem at være bygherre og myndighed en klassisk ledelsesudfordring. I Kerteminde Kommune kom denne dobbeltrolle under lup, da kommunen gav dispensation fra en lokalplan til sig selv.

Sagen handlede om etablering af parkeringspladser. Lokalplanen krævede beplantning med træer, men kommunen vurderede, at træernes rødder ville ødelægge en underliggende vandledning. For at maksimere antallet af p-pladser dispenserede kommunen derfor fra kravet og anlagde i stedet græsarmering. Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen og anførte, at der dels ikke var hjemmel til dispensationen, dels at kommunen var inhabil.

Planklagenævnet fastslog, at kravet om træer var en detalje og ikke en del af lokalplanens principper, hvorfor kommunen havde hjemmel til at dispensere efter Planlovens § 19, stk. 1.

Nævnet gav dog klagerne ret i, at kommunen befandt sig i en situation med myndighedsinhabilitet i henhold til principperne i Forvaltningslovens § 3, stk. 1. Alligevel blev afgørelsen ikke kendt ugyldig. Årsagen var, at kommunens ledelse havde håndteret inhabiliteten efter bogen ved at anerkende den åbent og etablere vandtætte skotter internt:

"Ansøger og bygherre i denne sag er afdelingen 'Ejendomscenter, Kørsel og Flådestyring' og myndighed er afdelingen 'Byg, BBR, DAR, Miljø og Landzone'. Der er tale om to helt forskellige afdelinger, der sidder fysisk adskilt på to forskellige etager og som arbejder med hver deres opgaveportefølje og har hver deres leder."

Afgørelsen illustrerer, at myndighedsinhabilitet ikke per automatik er en showstopper for kommunale byggeprojekter, så længe ledelsen sikrer organisatorisk adskillelse og leverer en særligt udførlig begrundelse for den begunstigende afgørelse.

Læs mere her: Lovguiden – Planklagenævnet stadfæster Kerteminde Kommunes dispensation fra lokalplan til parkeringspladser uden træplantning

Socialtilsyn frifindes for ansvar efter tragedier på bosted

En af de mest komplekse ledelses- og myndighedsopgaver er tilsynet med socialt udsatte borgere. Retten på Frederiksberg har netop afgjort en tragisk sag, hvor Socialtilsyn Hovedstaden var sagsøgt for erstatningsansvar efter to selvmord og flere seksuelle overgreb på et bosted for psykisk sårbare unge.

De pårørende og ofrene gjorde gældende, at Socialtilsynet havde tilsidesat sine positive forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler om retten til liv og forbuddet mod umenneskelig behandling. De mente, tilsynet burde have grebet ind langt tidligere over for bostedets manglende faglighed.

Domstolen trak imidlertid en skarp juridisk streg i sandet mellem det driftsorienterede tilsyn, som ligger hos Socialtilsynet jf. Socialtilsynsloven § 7, og det personrettede tilsyn, som påhviler borgerens handlekommune efter Serviceloven § 148.

Retten fandt det ikke bevist, at Socialtilsynet vidste eller burde have vidst, at der var en konkret, akut fare for de specifikke beboeres liv eller sikkerhed. Selvom tilsynet havde noteret faglige udfordringer på bostedet, forhindrer det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip myndigheder i at gribe til de mest indgribende sanktioner uden skudsikkert bevisgrundlag:

"Socialtilsyn Hovedstaden kunne således ikke uden videre på baggrund af de bekymringer, som tilsynet konstaterede i forhold til bostedet undervejs, skride til skærpet tilsyn eller tilbagekaldelse af bostedets godkendelse, før tilsynet havde det fornødne sikre grundlag herfor."

Retten understregede, at Socialtilsynet handlede, da de blev opmærksomme på konkrete lovbrud – blandt andet ved at iværksætte skærpet tilsyn, da de blev underrettet om et seksuelt overgreb begået af en medarbejder. Tilsynet blev derfor pure frifundet, mens det stod klart, at ansvaret for at vurdere den enkelte borgers daglige sikkerhed lå hos bostedets egen ledelse og de visiterende kommuner.

Læs mere her: Lovguiden – Frifindelse af Socialtilsyn Hovedstaden for erstatningsansvar efter dødsfald og seksuelle overgreb på bosted

Markante linjer for ledelsesansvar og myndighedsudøvelse

De seneste domme tegner et tydeligt billede af, hvordan domstolene og klagenævn i praksis fortolker ledelsesansvar og forvaltningsskik. Hvor det private erhvervsliv slås ned på forsøg på ansvarsforflygtigelse via selskabskonstruktioner, anerkendes de offentlige myndigheders bundethed af legalitets- og proportionalitetsprincipperne.

Beskyttelsen af virksomhedens kerne og de ansattes rettigheder forbliver et centralt ledelsestema ved domstolene. Dette understreges også af en nylig afgørelse fra Østre Landsret, hvor ledelsen i en virksomhed blev holdt ansvarlig for ulovlig brug af en tidligere arbejdsgivers forretningshemmeligheder i forbindelse med udvikling af en prototype, hvilket ligeledes udløste økonomiske sanktioner.

Læs mere her: Østre Landsret – Dom om ulovlig brug af forretningshemmeligheder

Samlet set stiller domstolene høje krav til transparens. Uanset om man er en privat direktør, der overdrager medarbejdere til et nyt CVR-nummer, eller en kommunal forvaltningschef, der bygger parkeringspladser, er åbenhed om de faktiske forhold og klare organisatoriske rammer den eneste holdbare juridiske beskyttelse.