Seneste lovændringer og høringsudkast påvirker virksomheders compliance, HR, økonomi og strategiske planlægning. Fra skærpede krav til lægemiddellagre og kvalitetsledelse til nye regler for brintinfrastruktur og barselsdagpenge for selvstændige.
Nye krav til lagerpligt, cybersikkerhed, barsel og energiplanlægning rammer nu topledelsen på tværs af brancher – fra pharma og finans til transport, byggeri, sundhed og forsyningssektor.
Ledelse under voksende reguleringspres
De seneste uger har budt på en række reguleringsskridt, som direkte ændrer forudsætningerne for virksomheders styring af forsyning, compliance, HR, økonomi og data. Tilsynsmyndighederne får skarpere værktøjer, kravene til dokumentation og governance vokser, og flere områder kobles tættere på EU-regler om minimumsbeskatning, cybersikkerhed, eIDAS og bæredygtighed.
For bestyrelser og direktioner betyder det, at flere områder skal løftes op på strategisk niveau: forsyningssikkerhed for kritiske produkter, finansiel gennemsigtighed, robust skatte‑ og takststyring, sikker håndtering af biologiske og kemiske risici – og samtidig mere fleksible rammer for arbejdsliv og omstilling på arbejdsmarkedet.
Nedenfor gennemgås de vigtigste ændringer og deres praktiske ledelsesmæssige implikationer.
Kritiske lægemidler og veterinær GMP
Pligtmæssige lagre og tættere styring af forsyningssikkerhed
Indehavere af markedsføringstilladelse for udvalgte kritiske lægemidler til primærsektoren pålægges nu detaljerede krav om pligtmæssige lagre og løbende indberetning til Lægemiddelstyrelsen. Lageret skal som udgangspunkt svare til seks ugers salg på pakningsniveau, opgjort halvårligt, og lageret skal være placeret i Danmark med dokumentation for, hvilke pakninger der udgør det pligtige lager. Kravene kan i begrænset omfang overlades til andre aktører, men det juridiske ansvar bliver liggende hos markedsføringstilladelseshaveren, og dispensationsmulighederne er formaliseret med standardiserede ansøgningsblanketter. Bekendtgørelse (laegemiddelstyrelsen.dk)
For topledelsen i lægemiddelvirksomheder betyder det, at lager- og S&OP‑styring ikke længere alene er et økonomisk optimeringsspørgsmål, men et regulatorisk risikoområde på linje med farmakovigilans. Kravene om seks ugers lager, kort restholdbarhed og national placering kan påvirke kapitalbinding, kontrakter med 3PL‑partnere og intern KPI‑sætning i supply chain.
En ledsagende bekendtgørelse fastlægger, hvilke konkrete lægemidler – opgjort på ATC‑kode, formulering og styrke – der er omfattet af lager- og indberetningspligten. Listen er gjort dynamisk og rummer en vigtig undtagelse: præparater med ATC‑koden A10BJ06 semaglutid anses ikke som kritiske, hvis de alene er godkendt til behandling af overvægt. Det kan få væsentlig betydning for porteføljestyring, kapacitetsplanlægning og kommercielle prioriteringer i virksomheder med både diabetes- og fedmeindikationer. Bekendtgørelse (laegemiddelstyrelsen.dk)
God fremstillingspraksis for veterinærlægemidler
To nye gennemførelsesforordninger præciserer EU‑kravene til god fremstillingspraksis for virksomme stoffer anvendt som udgangsmateriale i veterinærlægemidler samt for selve veterinærlægemidlerne. Det skærper forventningerne til dokumentation, kvalitetsstyring, validering og leverandørkontrol på tværs af hele værdikæden – også for danske producenter og contract manufacturers, som leverer til andre EU‑markeder. Forordning
Virksomheder, der fremstiller færdige veterinærlægemidler, skal samtidig sikre, at egne kvalitetsledelsessystemer og inspektionsberedskab afspejler de mere detaljerede EU‑krav – herunder for produktkvalitet, ændringskontrol og markedsovervågning. Forordning
Revision, hvidvask og finansiel rapportering
Højere og mere detaljerede gebyrer til revisor- og hvidvasktilsyn
Erhvervsstyrelsen omlægger gebyrstrukturen for finansiering af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsynet. Alle godkendte revisorer tilknyttet revisionsvirksomheder samt udenlandske revisorer med konkrete hverv pålægges faste årlige gebyrer for kvalitetskontrol, undersøgelsesfunktion, Revisornævn og hvidvasktilsyn – med særskilte satser for virksomheder, der reviderer særligt regulerede virksomheder, og andre revisionsvirksomheder. Gebyrerne kan fremover pris- og lønreguleres årligt. Bekendtgørelse
For revisionshuse og deres kunder betyder det, at tilsynsomkostningen bliver mere forudsigelig – men også, at honorarforhandlinger i stigende grad må indarbejde den højere reguleringsomkostning, særligt i segmenter med lavmarginale kunder. Bestyrelser i PIE‑virksomheder bør forvente, at revisor vil efterspørge endnu stærkere governance omkring hvidvask, risikostyring og intern kontrol.
Vejledning til finansielle virksomheders årsrapporter
En ny vejledning til bekendtgørelsen om indberetning og offentliggørelse af årsrapporter for finansielle virksomheder præciserer, hvordan et bredt udsnit af finansielle virksomheder – fra pengeinstitutter og forsikringsselskaber til forvaltere af alternative investeringsfonde og UCITS – skal håndtere indberetning, offentliggørelse og frister. Der sondres skarpt mellem ”skal”‑krav, der følger direkte af national eller EU‑regulering, og ”bør”‑anbefalinger, som kan fraviges med begrundet forklaring over for Finanstilsynet. Vejledning
Ledelser i finansielle virksomheder bør sikre, at rapporteringskalender, bestyrelsesgodkendelse og digital indberetning til Erhvervsstyrelsen er integreret i interne compliance‑programmer, og at deviations fra vejledningens ”bør”‑anbefalinger kan forklares og dokumenteres.
Registrering efter minimumsbeskatningsloven
For koncernenheder omfattet af den globale minimumsbeskatning skærpes rammerne for registrering hos Skatteforvaltningen. Meddelelser om registrering skal ske efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning og indeholde navn, adresse, CVR/SE‑nummer og rapporteringsår; efterfølgende ændringer og fejl skal meddeles senest 30 dage efter, de konstateres. Manglende eller urigtige oplysninger kan udløse bødestraf ved forsæt eller grov uagtsomhed. Bekendtgørelse (info.skat.dk)
Store koncerner, der allerede arbejder med OECD’s Pillar II‑regler, bør opdatere interne processer, så master data om koncernenheder og rapporteringsår vedligeholdes centralt, og så eventuelle organisationsændringer automatisk udløser anmeldelse inden for 30‑dagesfristen.
Digitale tillidstjenester og eIDAS‑krav
To nye EU‑gennemførelsesforordninger til eIDAS‑forordningen præciserer de tekniske standarder og referencestandarder for risikostyring ved ikke‑kvalificerede tillidstjenester samt akkrediteringskrav til de organer, der overensstemmelsesvurderer kvalificerede tillidstjenesteudbydere.
For ikke‑kvalificerede tjenester skærpes forventningerne til formel risikovurdering, brug af anerkendte standarder (bl.a. ETSI og informationssikkerhedsstandarder) og dokumenteret sikkerhedsniveau i forhold til de konkrete tjenester. Det påvirker både leverandører af e‑signatur, tidsstempler og elektronisk leveringsservice, og de virksomheder, der bygger forretning på sådanne tjenester. Forordning (digst.dk)
For kvalificerede tillidstjenesteudbydere beskriver den nye gennemførelsesforordning mere detaljerede rammer for akkreditering, krav til overensstemmelsesvurderingsrapporter og den samlede vurderingsordning. Det får betydning for både udbydere, akkrediteringsorganer og Digitaliseringsstyrelsens eIDAS‑tilsyn, som skal sikre, at danske aktører lever op til de harmoniserede EU‑krav. Forordning
Kvalitetsledelse i installations- og asbestbranchen
Skærpede krav til interne kvalitetsledelsessystemer
Bekendtgørelsen om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede el‑, VVS‑, kloak‑ og gasvirksomheder samt asbestvirksomheder ændres med et nyt, omfattende bilag. Bilaget beskriver detaljeret, hvilke elementer et kvalitetsledelsessystem skal indeholde, herunder:
- organisationsplan, ansvars- og kompetencefordeling
- bemanding, instruktion, tilsyn og slutkontrol
- systematisk ledelsesevaluering og forbedringsaktiviteter ved afvigelser
- dokumentationskrav for slutkontrol, tilsyn, kursusbeviser, indlejning af personale m.v.
Kravene er tæt koblet til EU’s asbestdirektiv og stiller eksplicit krav til, at kvalitetsledelsen også omfatter beskyttelse mod udsættelse for asbeststøv. Bekendtgørelse
For autoriserede installationsvirksomheder betyder det, at kvalitetsledelsessystemet ikke kan reduceres til en papirøvelse: topledelsen skal kunne dokumentere, at systemet er implementeret i praksis, løbende efterprøves af en kontrolinstans og aktivt bruges til at forebygge fejl og arbejdsmiljørisici.
Kontrolinstanser og ISO 9001
Den parallelle ændringsbekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser opdaterer henvisningen til ISO‑standarden, så kontrolinstanser fremover eksplicit skal anvende ISO 9001 som referenceramme. Samtidig indarbejdes – igen via fodnote – gennemførelsen af det opdaterede EU‑asbestdirektiv. Bekendtgørelse
Det skærper forventningerne til, at både kontrolinstanser og de virksomheder, der bliver kontrolleret, arbejder med et fuldt udbygget kvalitetsledelsessystem, der kan modstå både teknisk og juridisk efterprøvning.
Genanvendelse af byggeaffald, jord og asfalt
Et nyt udkast til bekendtgørelse samler og strammer reglerne for anvendelse af restprodukter, jord, asfalt og sorteret bygge‑ og anlægsaffald. Der indføres et nyt kategorisystem (A, B, C) på tværs af materialetyper, skærpede grænseværdier for fororening og for første gang fælles regler for blandinger af natursten, uglaseret tegl, beton og asfalt. For flere materialer vil direkte genanvendelse ikke længere være mulig uden individuel tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse
Entreprenør‑ og udviklingsvirksomheder bør derfor tidligt i projekter indlægge ekstra tid og omkostninger til analyser og myndighedsdialog om genanvendelse, særligt hvor store mængder blandet byggeaffald eller asfalt indgår.
Bekæmpelsesmidler og gebyrer
Et parallelt udkast til ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse justerer gebyrerne for godkendelse, mærkning, opbevaring og anvendelse af pesticider og biocider, så Miljøstyrelsens indtægter bedre afspejler de faktiske sagsbehandlingsomkostninger. Samtidig fortsætter omlægningen mod lavere gebyrer for visse autorisationer i MAB‑systemet, mens sagsgebyrer for godkendelse af aktivstoffer og produkter fremover skal dække alle direkte og indirekte omkostninger. Bekendtgørelse (mst.dk)
Virksomheder med større pesticid‑ og biocidporteføljer bør indarbejde de nye gebyrstrukturer i deres business cases og vurdere, om porteføljerationalisering eller strategiske samarbejder kan reducere den samlede regulatoriske byrde.
Biosikring og håndtering af farlige biologiske stoffer
En ny bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale opdaterer reglerne for virksomheder, der håndterer særligt farlige eller dobbeltanvendelige biologiske materialer. Der indføres krav om:
- tilladelse fra Center for Biosikring og Bioberedskab (CBB) til besiddelse, fremstilling og transport
- systematiske sårbarhedsvurderinger og skriftlige sikringsplaner
- udpegning og uddannelse af sikringsansvarlige personer hos CBB
- løbende registrering af beholdninger samt straksmelding ved tyveri, bortkomst eller mistanke om misbrug.
Overtrædelser kan i skærpede tilfælde straffes med bøde eller fængsel. Bekendtgørelse (ssi.dk)
Biotek‑, lægemiddel‑, universitets‑ og laboratorievirksomheder bør derfor gennemføre et egentligt biosikkerheds‑compliance‑projekt, hvor eksisterende risikovurderinger og adgangskontroller holdes op mod CBB’s sikringskrav.
Transport, arbejdsmiljødata og APV
Køre‑ og hviletid og arbejdstid i vejtransport
Et udkast til ændring af bekendtgørelsen om køre‑ og hviletid præciserer, at nationale undtagelser kun kan omfatte visse artikler i EU’s køre‑ og hviletidsforordning, og giver samtidig Færdselsstyrelsen og politiet klar hjemmel til at kontrollere arbejdstiden for transporter, der ellers er undtaget fra køre‑ og hviletidsreglerne. Dermed bringes danske regler på linje med EU‑forordningen, og transporter omfattet af undtagelser føres nu ind under loven om arbejdstid for mobile lønmodtagere. Høring (fstyr.dk)
Transportvirksomheder skal derfor se på, om deres ruteplanlægning, registrering af arbejdstid og kontrakter med chauffører også dækker de hidtil undtagne transporter – og om HR‑systemer kan dokumentere overholdelse af arbejdstidsreglerne ved tilsyn.
Offentliggørelse af arbejdsmiljøoplysninger og IT‑nedbrud
Bekendtgørelsen om offentliggørelse af oplysninger om virksomheders arbejdsmiljø – som har afløst den tidligere smiley‑ordning – ændres nu, så Arbejdstilsynet i særlige perioder kan fravige den lovpligtige offentliggørelse, hvis IT‑udvikling, datafejl eller nedbrud gør det umuligt midlertidigt at vise data. Dermed undgås retlig tvivl om, hvorvidt Arbejdstilsynet handler i strid med offentliggørelsespligten under større systemændringer. Bekendtgørelse (at.dk)
For virksomheder betyder det, at ”Tilsynsindblik” fortsat er den primære kilde til offentliggørelse af arbejdsmiljødata – men at midlertidige ”sorte huller” i data i sig selv ikke indikerer, at virksomheden er ude af søgelyset. Internt bør man fortsat forvente, at tilsyn og afgørelser bliver registreret og senere offentliggjort.
APV‑værktøj uden persondata – ophævelse af fælles dataansvar
Arbejdstilsynet lægger op til at ophæve bekendtgørelsen om fælles dataansvar ved brug af det gamle APV‑værktøj. Baggrunden er, at værktøjet nu er erstattet af et nyt, simpelt APV‑værktøj uden login på at.dk, der ikke behandler personoplysninger, og at alle historiske brugerdata fra det gamle system er slettet. Bekendtgørelse (apv.at.dk)
For HR‑ og arbejdsmiljøorganisationer betyder det, at ansvaret for databeskyttelse nu primært ligger i egne systemer: de APV‑data, virksomheden selv indsamler, skal fortsat håndteres efter GDPR, men Arbejdstilsynet er ikke længere fælles dataansvarlig via værktøjet.
Barsel, beskæftigelsesforsøg og psykologuddannelse
Mere fleksibel barsel for selvstændige
To ændringsbekendtgørelser på barselsområdet giver nu selvstændige mulighed for at arbejde op til 3,5 timer om ugen i deres egen virksomhed uden, at det anses som egentlig genoptagelse af arbejdet – forudsat at der er tale om hele kalenderuger med ellers fuldt fravær på barselsdagpenge. Reglen indføres både i den generelle barselsbekendtgørelse og i bekendtgørelsen, der gælder for forældre til børn født eller modtaget fra august 2022. Bekendtgørelse Bekendtgørelse
Ledelser i mindre virksomheder, hvor ejeren selv er nøglemedarbejder, får dermed bedre mulighed for at holde virksomheden i gang under barsel – men bør samtidig sikre klar registrering af faktisk arbejdstid og tydelig intern politik, så grænsen ikke overskrides utilsigtet.
Afskaffelse af sporskifteordningen og forlængelse af forsøgsordninger
En ny bekendtgørelse om sporskifteordningen fastslår, at kommunerne ikke længere vil kunne bevilge nye sporskifteforløb, og at de tilbageværende regler alene vedrører slutregnskab, revision og afvikling af allerede bevilligede forløb. Bekendtgørelse
Samtidig foreslår Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at forlænge en række beskæftigelsesforsøg – bl.a. udvidede målgrupper for uddannelsesløft, fleksjob‑, løntilskuds‑ og jobrotationsforsøg samt mere fleksibel opfølgning for førtidspensionister – for udvalgte kommuner, indtil en større beskæftigelsesreform er gennemført. Bekendtgørelse
Arbejdsmarkedsaktører og større arbejdsgivere i de berørte kommuner bør fortsat betragte forsøgsordningerne som midlertidige – men også som et laboratorium for kommende nationale regler.
Reform af psykologers praksisuddannelse
Et nyt udkast til bekendtgørelse om psykologers praksisuddannelse etablerer en toårig, praksisbaseret videreuddannelse, der erstatter den hidtidige autorisationsordning. Uddannelsen gennemføres på baggrund af skriftlige uddannelsesaftaler, national målbeskrivelse, minimum 160 timers læringsaktiviteter og supervision, og giver ret til titlen ”Psykolog med praksisuddannelse (Klinisk psykolog)”, når Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt forløbet. Bekendtgørelse
For klinikker, regioner og private arbejdsgivere med psykologer ændrer dette HR‑landskabet: rekrutteringsprofiler, uddannelsesaftaler og kompetenceudvikling skal bringes på linje med den nye struktur, og rollen som uddannelsessted får tydeligere krav til supervision, evaluering og dokumentation.
Almen praksis, styring og sanktioner
Et omfattende lovforslag på almen‑medicinområdet indfører en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud. Sundhedsstyrelsen får mandat til at fastlægge nationale krav til funktioner, tilgængelighed og samarbejde, som alle almenmedicinske klinikker – uanset ejerform – som udgangspunkt skal leve op til. Regionsrådene bliver forpligtet til at tilrettelægge det samlede tilbud inden for denne ramme og får nye sanktionsmuligheder, hvis klinikker ikke efterlever kravene. Lovforslag
Centrale elementer for praksisejere og regioner:
- Nyt aftalegrundlag mellem regioner og praktiserende læger med smallere fokus på vilkår og økonomi, bundet op på basisfunktionen.
- Differentieret honorarstruktur, hvor betaling i højere grad afhænger af patienternes behandlingsbehov og klinikkens rolle i kapacitetsmodellen.
- Forhåndsgodkendelse af købere af ydernumre, med objektive kriterier om faglighed, tilstedeværelse, øvrig beskæftigelse og eventuelle sanktioner.
- Nye sanktioner – fra påbud og tilbagebetalingskrav til krav om afhændelse af ydernummer eller midlertidig indstilling af virke.
- Et uafhængigt Praksisklagenævn, der behandler klager over regionsrådets afgørelser og aftaleoverholdelse.
Ledelsen i praksisklinikker bør allerede nu se på governance, økonomistyring og risikoprofil: klinikker med mange klagesager, dokumentationsmangler eller høj fraværsgrad hos nøglelæger kan blive direkte eksponeret for skærpede sanktioner i den nye model.
Socialretlige sanktioner og indirekte HR‑effekter
Et lovforslag om frakendelse af førtidspension, seniorpension og tidlig pension ved visse former for alvorlig kriminalitet indfører en egentlig frakendelsesordning kombineret med skærpede karantæner i ydelsessystemet. Personer, der dømmes for bl.a. grov bandekriminalitet, grov narkokriminalitet, særlig grov økonomisk kriminalitet eller visse fremmedkrigerforhold, vil kunne miste deres pension og i en flerårig periode være udelukket eller begrænset i adgangen til en række ydelser – også når de kommer ud af fængsel. Lovforslag
For arbejdsgivere giver det indirekte HR‑konsekvenser:
- medarbejdere, der tidligere har haft pension eller særlige ydelser som væsentlig del af deres forsørgelsesgrundlag, kan efter dom og løsladelse stå i en langt mere udsat økonomisk situation
- det kan påvirke behovet for socialrådgiverbistand, fleksjobtilrettelæggelse og samarbejde med jobcentre i sager om reintegration efter afsoning
- interne whistleblower‑, disciplinær‑ og sanktionspolitikker bør være tydelige omkring håndtering af alvorlig kriminalitet begået af medarbejdere.
Brint, gas, net og vand – ny økonomisk regulering
Brint‑ og gasmarkedspakken
Lovforslaget om ændring af gasforsyningsloven gennemfører EU’s brint‑ og gasmarkedspakke i dansk ret. Det skaber et særskilt regelsæt for brintinfrastruktur og ‑marked, introducerer krav om selskabsretlig adskillelse af brintaktiviteter fra el‑ og metangasaktiviteter og giver det statslige distributionsselskab mulighed for at planlægge og nedlukke dele af gasnettet i områder med svindende kundegrundlag. Lovforslag (ens.dk)
Virksomheder med gasbaseret produktion eller større gasforbrug bør:
- vurdere risikoen for at blive omfattet af fremtidige nedlukningsområder
- analysere mulighederne som aktive kunder, der selv kan producere, lagre eller sælge vedvarende gas
- forberede sig på nye regler om intelligente målersystemer, forbrugerrettigheder og eventuelle prisinterventioner under naturgaspriskriser.
Indtægtsrammer for netvirksomheder og cybersikkerhed
Et nyt udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder præciserer, at elnetvirksomheder kan få forhøjet deres indtægtsramme for meromkostninger til beredskab og cybersikkerhed som følge af EU’s NIS2‑ og CER‑direktiver og den nye lov om styrket beredskab i energisektoren. Omkostninger kan indregnes for en periode, hvor mange selskaber allerede har investeret i opgraderet sikkerhed. Bekendtgørelse (ens.dk)
Samtidig tydeliggøres, at udgifter til fleksibilitetsydelser i højspændingsnettet kan indgå i projekter, der udløser elektrificeringstillæg – et vigtigt signal til både netselskaber og større elkunder om, at investeringer i fleksibilitet og demand response er en integreret del af den regulerede økonomi.
Brintinfrastruktur til Tyskland – aktivitetsbaseret gebyr
En særlig bekendtgørelse indfører et aktivitetsbaseret gebyr, som Energinet og eventuelle datterselskaber skal betale til Energistyrelsen for myndighedsbehandling af miljøvurderingen af et konkret brintinfrastrukturprojekt til Tyskland. Gebyret dækker både direkte sagsbehandling, andel af fællesomkostninger, ekstern konsulentbistand, IT‑drift m.v., og opkræves halvårligt – også hvis projektet senere annulleres. Bekendtgørelse
For andre større energiprojekter er signalet klart: myndighedsbehandling af komplekse projekter bevæger sig mod fuld omkostningsdækning via specifikke gebyrordninger, hvilket bør indregnes i projekters CAPEX‑ og OPEX‑budgetter fra start.
Vandforsyninger, takster og hvile‑i‑sig‑selv‑princippet
En ny vejledning til drikkevandstakstkontrolbekendtgørelsen forklarer og operationaliserer reglerne for almene vandforsyningers regulativer, anlægs‑ og driftsbidrag og det centrale hvile‑i‑sig‑selv‑princip. Vejledningen introducerer et kontantprincip, hvor økonomisk balance vurderes ud fra faktiske ind- og udbetalinger frem for regnskabsmæssige afskrivninger, og giver detaljerede anvisninger til, hvornår ændringer kræver kommunal godkendelse eller blot anmeldelse. Vejledning (ens.dk)
Vandselskabers bestyrelser bør derfor stramme op på flerårige likviditetsprognoser og dokumentere, at taksterne over en årrække hverken systematisk over‑ eller underdækker de nødvendige udgifter, samtidig med at forbrugerne mødes med klare og gennemsigtige regulativer.
Forhåndstilkendegivelser for grundkøbslån til almene boliger
Social‑ og Boligstyrelsen foreslår at give Landsbyggefonden hjemmel til at afgive uforbindende forhåndstilkendegivelser om, hvordan en konkret ejendom vurderes i forhold til kriterierne for grundkøbslån til almene boliger. Dermed kan bygherrer og grundejere få tidlig indikation af, om et projekt er låneegnet, selv om den konkrete almene boligorganisation endnu ikke er udpeget. Høring
For udviklere og kommuner kan dette reducere projektrisikoen i de tidlige faser – men det er afgørende at forstå, at tilkendegivelsen er uforbindende og ikke et tilsagn.
Elbiler, registreringsafgift og CO₂‑fangst
Et lovforslag om ændring af registreringsafgiftsloven og energiafgiftslovene udskyder indfasningen af højere registreringsafgift for nulemissionskøretøjer med ét år, så den nuværende nedsatte sats fastholdes et ekstra indfasningsår. Samtidig justeres bundfradragene for nulemissionspersonbiler, varebiler og motorcykler for at bevare en nogenlunde uændret afgiftsfri prisgrænse, og der sikres en længere, glidende overgang til fuld afgift. Lovforslag
Samtidig:
- fritages nulemissionspersonbiler anvendt til erhvervsmæssig persontransport (f.eks. taxa) fra periodiske ejerafgifter på linje med fossile taxier
- udvides ”procesformål” i energiafgiftslovene til også at omfatte energi anvendt til CO₂‑fangst med henblik på geologisk lagring, så energiforbruget til fangstprocessen kan afgiftslempes på linje med andre procesformål.
For ledelser i transport‑ og flådeintensive virksomheder giver det et fortsat stærkt incitament til at vælge elbiler i overgangsperioden, mens CO₂‑tunge industrier får bedre afgiftsmæssige rammer for at investere i CCS‑anlæg.
Forsvaret, ejendom og energiparker
Et lovudkast på forsvarsområdet udvider Forsvarets adgang til at rekvirere ejendom i krig og krisesituationer fra at gælde borgere til at gælde ”enhver” – dvs. også virksomheder, institutioner og andre rettighedshavere. Formålet er at sikre hurtig adgang til kritisk infrastruktur som havne, lufthavne, lagerhaller, skoler og idrætshaller, mod fuld erstatning til ejeren. Lovudkastet indeholder også en bemyndigelse til at fastsætte regler om fortrolighed i militære havariundersøgelser, så vidneforklaringer kan beskyttes mod brug i andre sager og dermed fremme åbenheden. Lovforslag
Plan‑ og landdistriktsområdet byder samtidig på et udkast til bekendtgørelse om en ca. 680 hektar stor energipark ved Tjele i Viborg Kommune, opdelt i delområder til solceller, vindmøller og et PtX‑anlæg (Power‑to‑X). Udkastet muliggør fravigelser fra planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven for at realisere projektet og fastsætter bl.a. særlige afstandskrav til nabobeboelse for solcelleanlæg. Bekendtgørelse
Virksomheder med ejendom, logistik eller produktionsfaciliteter i berørte områder bør allerede nu indgå i lokal dialog om beredskabsplaner, erstatningsspørgsmål og potentielle erhvervsmuligheder i tilknytning til energiparken.
Hvad bør ledelsen gøre nu
Tværs af sektorer tegner der sig et klart billede: reguleringen bevæger sig mod mere detaljerede, datadrevne og risikobaserede krav – med højere forventninger til, at bestyrelse og direktion aktivt styrer efter dem. Konkret kan ledelser overveje:
-
Compliance‑kortlægning pr. område
- Lægemiddel‑ og veterinærområdet: opdatering af lager‑ og GMP‑procedurer, kontrakter og nødplaner.
- Energi‑ og forsyningssektoren: integration af NIS2/CER‑krav og nye indtægtsrammeregler i investeringsplaner.
- Arbejdsmiljø og HR: justering af barsels‑, APV‑ og arbejdsmiljøpolitikker samt onboarding af nye psykolog‑ og almenpraksis‑regler.
-
Styrket governance og dokumentation
- Sikre, at kvalitetsledelsessystemer (især i installations‑ og asbestbranchen) er fuldt implementeret, dokumenteret og forankret i ledelsen.
- Indarbejde nye registrerings‑ og rapporteringskrav (minimumsbeskatning, årsrapporter, vandtakster) i risikostyrings‑ og internkontrolsystemer.
-
Strategiske tilpasninger
- Revurdere flåde‑, energi‑ og lokationsstrategier i lyset af udskudt afgiftsindfasning, mulige gasnet‑nedlukninger og planlagte energiparker.
- Analysere muligheder i de nye rammer for brint, CCS og fleksibilitetsydelser som nye forretningsben eller partnerskaber.
-
Data‑ og sikkerhedsløft
- Gennemgå digitale løsninger og tillidstjenester i lyset af eIDAS‑implementeringen.
- Etablere eller opdatere biosikkerhedsprogrammer og beredskabsplaner, hvor der håndteres biologiske stoffer eller kritisk infrastruktur.
Virksomheder, der tidligt omsætter de nye regler til konkrete politikker, kontrakter og styringsredskaber, vil stå stærkere – både i forhold til tilsynsmyndigheder og i konkurrencen om kunder, kapital og arbejdskraft.
