Ledelsens Juridiske Kompas: Nye afgørelser om skattestruktur, partnerstatus og procedure

Analyse af nye afgørelser om misbrug af DBO'er, partneres skattestatus, fraflytterskat og de formelle rammer for ledelsesbeslutninger.

Indledning: Navigering i et komplekst juridisk landskab

For moderne ledelser er det juridiske og skattemæssige landskab mere komplekst end nogensinde. Nylige afgørelser fra Skatterådet og Huslejenævnet understreger, at strategiske beslutninger – fra international selskabsstrukturering til aflønning af partnere og interne procedurer i boligforeninger – kræver en dybdegående juridisk forståelse. Denne artikel analyserer seks principielle afgørelser inden for kategorien "Management", der tilsammen tegner et billede af myndighedernes øgede fokus på substans, kommerciel realitet og streng overholdelse af formelle regler. Analysen er baseret på de fulde afgørelsestekster og afdækker de praktiske konsekvenser for virksomheder, ledere og deres rådgivere.

Tema 1: Selskabsstruktur og skattemæssig styring – Grænsen for kreativitet

To centrale afgørelser fra Skatterådet illustrerer de snævre rammer for international skatteplanlægning og de langsigtede konsekvenser af selskabsretlige dispositioner.

Misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomst under skærpet opsyn

En særligt principiel afgørelse omhandler en planlagt grænseoverskridende fusion, som Skatterådet fandt udgjorde et misbrug af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Sagen var en genoptagelse af en tidligere sag, hvor Landsskatteretten havde fundet, at et lignende arrangement var i strid med den generelle omgåelsesklausul. I den nye anmodning var faktum ændret, således at alle selskabsaktionærer nu ejede over 10 % af aktierne i det danske selskab (H1), hvilket i udgangspunktet fjerner den danske kildeskat på udbytte for disse aktionærer.

Trods denne ændring fandt Skatterådet fortsat, at arrangementet var uacceptabelt. Rådet flyttede dog sit fokus fra den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, stk. 1-4, til misbrugsbestemmelsen for dobbeltbeskatningsoverenskomster i § 3, stk. 5. Hovedformålet med strukturen, der involverede en aktieombytning til et nyt norsk selskab (H2) efterfulgt af en fusion, blev anset for at være at undgå dansk beskatning for en personlig aktionær (A) med bestemmende indflydelse, som var bosat uden for EU/EØS. Ved en direkte likvidation af det danske selskab ville denne aktionær blive beskattet af provenuet som udbytte. Skatterådet konkluderede, at strukturen var designet til at omgå denne beskatning ved at udnytte fordelene i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Rådet udtalte:

"A er efter det oplyste skattemæssigt hjemmehørende i Land-1, men ved det omhandlede arrangement udnyttes fordelen i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst til at undgå beskatning af likvidationsprovenuet. (...) Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at ligningslovens § 3, stk. 5 finder anvendelse, således at H2 nægtes fordelen af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst..."

Konsekvensen blev, at det modtagende norske selskab, H2, blev nægtet overenskomstfordelene, og fusionsudlodningen blev anset for skattepligtigt udbytte for H2. Afgørelsen er en markant advarsel mod strukturer, der har til formål at omgå beskatning af enkelte aktionærer ved at kanalisere midler gennem selskaber i lande med fordelagtige overenskomster, selvom strukturen for andre aktionærer måtte være skattemæssigt neutral. Læs resumé af afgørelsen om misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skift af administrationsselskab udløser ny 10-årig bindingsperiode

I en anden sag om international sambeskatning bekræftede Skatterådet, at et skifte af administrationsselskab i en koncern medfører, at en ny 10-årig bindingsperiode for den internationale sambeskatning påbegyndes. Sagen omhandlede en koncern, hvor det hidtidige administrationsselskab mistede sin bestemmende indflydelse, og et nyt selskab (H1) blev udpeget. Spørgsmålet var, om det nye administrationsselskab kunne succedere i den resterende del af den gamle bindingsperiode.

Skatterådet afviste dette med en klar fortolkning af reglerne. Rådet fandt, at reglerne om succession i bindingsperioden ikke finder anvendelse, når det eksisterende administrationsselskab udtræder af koncernen. I stedet starter en ny 10-årig periode for det nye administrationsselskab. Skatterådet udtalte:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at H1 ikke indtræder i bindingsperioden for B Holding ApS, men at der begynder en ny bindingsperiode på 10 år for H1, som følge af, at H1 er udpeget som administrationsselskab, der har valgt international sambeskatning."

Afgørelsen understreger de betydelige og langsigtede forpligtelser, der er forbundet med valget om international sambeskatning. En omstrukturering, der medfører et skifte i administrationsselskabet, er ikke en triviel administrativ ændring, men en beslutning, der binder koncernen i et nyt årti. Dette skal ledelsen nøje overveje i forbindelse med omstruktureringer. Se resumé af afgørelsen om ny bindingsperiode.

Tema 2: Den enkelte leders og partners retsstilling

To sager belyser de afgørende faktorer for den skattemæssige status af partnere og de strenge regler for fraflytterbeskatning af ledende medarbejdere og ejere.

Partner i rådgivningsvirksomhed anset for selvstændig erhvervsdrivende

I en sag af stor praktisk betydning for partnerskaber bekræftede Skatterådet, at en partner med en ejerandel på 14,29% i et nystiftet partnerselskab kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Afgørelsen hviler på en samlet vurdering af partnerens reelle indflydelse og økonomiske risiko.

Selvom stifteren havde vetoret over visse strategiske beslutninger, lagde Skatterådet vægt på, at partneren sammen med blot én anden partner kunne blokere for centrale beslutninger, såsom optagelse af nye partnere. Dette blev anset for en "ikke ubetydelig grad af indflydelse". Partnerens økonomiske risiko var også substantiel: vederlaget bestod udelukkende af en overskudsandel, og partneren hæftede personligt for selskabets forpligtelser med et beløb svarende til 60% af seneste års overskudsandel. Skatterådet konkluderede, at den økonomiske risiko var af et omfang, der er usædvanligt i et lønmodtagerforhold:

"Både absolut og set i forhold til størrelsen af hans forventede indkomst i det første år efter etableringen har Spørgers en økonomiske risiko en størrelse, der er usædvanligt i lønmodtagerforhold."

Afgørelsen giver værdifuld vejledning for rådgivningsvirksomheder og andre, der anvender partnermodeller. Den viser, at en ligelig stemmeret og en reel, personlig økonomisk risiko er afgørende for at opnå status som selvstændig erhvervsdrivende, selvom en stifter bevarer visse kontrolmekanismer. Læs resumé af afgørelsen om partneres skattestatus.

Fraflytterskat: Fuld skattepligt trumfer udenlandsk skattehjemsted i 7-års regel

For ledere og ejere med international mobilitet fastslog Skatterådet en vigtig præcisering af reglerne for fraflytterskat. En person, der påtænkte at fraflytte Danmark, var ikke omfattet af fritagelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, selvom han i en periode havde haft skattemæssigt hjemsted i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Fritagelsen gælder for personer, der ikke har været skattepligtige til Danmark i mindst 7 ud af de seneste 10 år.

Skatterådet slog fast, at vurderingen af 7-års perioden udelukkende baseres på, om personen har været fuldt skattepligtig efter interne danske regler (kildeskatteloven), uanset hvad en dobbeltbeskatningsoverenskomst måtte bestemme om skattemæssigt hjemsted. Da personen havde bibeholdt sin bopæl i Danmark og dermed sin fulde skattepligt under sit udlandsophold, skulle denne periode medregnes. Skatterådet udtalte:

"Målemetoden til at bestemme, om en fraflyttende aktionær har haft en længerevarende tilknytning til Danmark, foretages således alene efter interne danske regler, nemlig kildeskattelovens §§ 1 og 2. Hjemlen hertil er klar. Der er ikke hjemmel til at indlægge en fortolkning om hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne..."

Afgørelsen viser, at der ikke er symmetri i reglerne: Mens flytning af skattemæssigt hjemsted til udlandet kan udløse fraflytterskat, tæller den samme periode ikke som fravær fra Danmark i relation til 7-års fritagelsesreglen, så længe den fulde skattepligt efter kildeskatteloven opretholdes. Se afgørelsesresumé om 7-års reglen.

Tema 3: Procedural styring og formelle rammer

To afgørelser fra henholdsvis Skatterådet og et huslejenævn viser, at korrekt procedure og respekt for den formelle retsorden er afgørende for ledelsens beslutninger.

Afvisning af bindende svar: En lektion i processuel korrekthed

Skatterådet afviste at give et bindende svar om, hvorvidt aktiesuccession til et barn i udlandet var muligt i strid med aktieavancebeskatningslovens ordlyd, men i overensstemmelse med EU-retten. Afvisningen skete på et rent processuelt grundlag og illustrerer de faldgruber, man skal undgå, når man søger forhåndstilsagn.

Afvisningen var begrundet i fire centrale forhold: Anmodningen var indgivet efter den relevante gaveanmeldelse var indsendt, den var baseret på et alternativt og teoretisk faktum (hvad nu hvis Skattestyrelsen når en anden konklusion om barnets skattehjemsted?), den var ikke indgivet af både gavegiver og gavemodtager, og der verserede allerede en sag hos Skattestyrelsen. Skatterådet fandt, at en verserende sag kan sidestilles med "kontrol eller revision", hvilket kan begrunde en afvisning:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en igangværende sagsbehandling af en indsendt gaveanmeldelse kan sidestilles med, at 'der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om' (...) På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan gives svar på anmodningen..."

Afgørelsen er en vigtig påmindelse til rådgivere om, at anmodninger om bindende svar skal være rettidige, baseret på et konkret og ikke-hypotetisk faktum, og indgives af alle relevante parter for at blive realitetsbehandlet. Læs resumé af afvisningen af bindende svar.

Beboerdemokratiets grænser: Vedtægter har forrang for afdelingsmødebeslutninger

I en sag fra den almene boligsektor fastslog et huslejenævn, at et afdelingsmøde ikke kan træffe en permanent og bindende beslutning om, at fremtidige sager af en bestemt type altid skal sendes til urafstemning. Beboerne i en afdeling havde ønsket at indføre en fast regel om, at alle ændringer i ordensreglementet skulle afgøres ved urafstemning.

Huslejenævnet fandt, at en sådan beslutning ville være i strid med boligorganisationens vedtægter, som fastslog, at spørgsmålet om urafstemning skal afgøres fra sag til sag. Nævnet understregede hierarkiet mellem organisationens vedtægter og afdelingens beslutninger:

"Et afdelingsmøde kan godt beslutte at sende en sag til urafstemning – men det kan ikke vedtage en permanent regel om, at bestemte typer beslutninger altid skal afgøres via urafstemning. Det kræver vedtægtsændring på organisationsniveau."

Afgørelsen er en klar illustration af, at selv i en demokratisk styret organisation er der formelle rammer, som skal respekteres. En afdelingsledelse kan ikke indføre permanente procedurer, der fraviger de overordnede vedtægter, uden at gå vejen via en formel vedtægtsændring. Se resumé af afgørelsen om urafstemning.

Konklusion og fremadrettede perspektiver

De analyserede afgørelser tegner et klart billede: Skattemyndigheder og nævn lægger stigende vægt på substans, kommerciel begrundelse og overholdelse af formelle procedurer. For ledelser betyder det, at aggressive skattestrukturer, især dem der involverer traktatfordele for at omgå intern ret, vil blive mødt med skepsis og kreative modtræk fra myndighederne. Samtidig er det afgørende, at interne aftaler, som f.eks. partnerkontrakter, afspejler en reel fordeling af risiko og indflydelse. Endelig viser afgørelserne, at en solid forståelse for de processuelle og hierarkiske regler er en forudsætning for at træffe holdbare ledelsesmæssige beslutninger, hvad enten det gælder skatteanmodninger eller intern styring i en forening.