Nye administrative krav og økonomiske rammer for ledelsen i 2026

Hurtigt overblik til direktion og forvaltningsledelse

Den praktiske forskel for ledere er, at “styring” i 2026 i højere grad bliver et spørgsmål om kontraktvilkår, fristoverholdelse og efterprøvelig dokumentation – ikke kun faglige hensyn.

Betingelser for udbudsfrihed

Samarbejdet kan holdes uden for udbudspligt efter udbudslovens § 15, hvis betingelserne er opfyldt, herunder fælles målsætninger, almeninteressehensyn og at parterne tilsammen kun har begrænset aktivitet på det åbne marked. I praksis betyder det, at ledelsen skal kunne designe aftaler, der både er operationelle og “udbudssikre”.

Krav til kontraktindgåelse og frister

Ledelsen skal håndtere hårde proceskrav som bl.a. frister for kontraktindgåelse senest 1. april 2026 for aftaler, der ønskes tilrettelagt til opgaveovergange, samt frist for regionale anmodninger senest 15. april 2026. Ligeledes skal aftalerne indeholde styring af opgavefordeling, betaling uden profitelement, samt en detaljeret plan for overførsel og deling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og medarbejdere – og endelig et eksplicit setup for kontrol, tilsyn, håndtering af klager og regresspørgsmål ved erstatningskrav.

Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler og om anmodninger i det nære sundhedsvæsen

Fjernelse af barrierer

De primære ændringer omfatter fjernelse af kravet om selskabsudskillelse for kommuner og regioner ved produktion (og salg af overskudsstrøm) samt kommunal modregning af besparelser i bloktilskuddet. For den offentlige ledelse betyder det et skifte fra koncernjuridiske konstruktioner til klassisk porteføljestyring.

Porteføljestyring og overgangsordninger

Beslutninger kan i højere grad baseres på bygningernes forbrugsprofil, tagpotentiale og samlet investeringsplan. Ledelsen skal samtidig forholde sig til afgrænsningen af, hvilke anlæg der er omfattet (på eller integreret i bygninger samt visse tilknyttede konstruktioner og samplacerede batterier), samt til overgangslogikken for allerede etablerede kommunale solcelleselskaber, der kan give en “rydningsmulighed” i den eksisterende struktur uden at miste den tiltænkte forenkling.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning (Regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger)

Nye satser og bagatelgrænser

Gebyrerne stiger fra 65 kr. til 160 kr., og der indføres samtidig en lovfæstet bagatelgrænse for visse virksomhedssituationer på 200 kr. (hvor der i dag beskrives en lavere praksis). Dette gør samlet set “små” forfald og procesfejl dyrere og mere synlige i ledelsesrapporteringen.

Konsekvenser for økonomistyring

For ledere i både private virksomheder og offentlige enheder med selskabsdrift betyder det, at betalingsdisciplin og rettidig indberetning skal opgraderes fra regnskabsrutine til egentlig risikostyring. Gebyrforhøjelserne rammer bredt (moms, selskabsskatter, A-skat mv. samt visse motorkrav), og lovforslaget rydder også op i særregler i udvalgte afgiftslove, så gebyrlogikken i højere grad samles i opkrævningsloven. Dette skaber et behov for at sikre, at interne kontroller, betalingsflows og mandatfordelinger faktisk matcher den nye økonomiske friktion ved for sen betaling.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.)

Centraliseret klagestruktur

Der foreslås en ny, mere centraliseret klagestruktur med to taksationsklagenævn (frem for et mere fragmenteret kommissionssystem). Dette kombineres med processuelle effektiviseringer, hvor formænd kan få kompetence til at afgøre visse ikke-principielle sager og i nogle situationer basere afgørelser på skriftligt grundlag.

Nye tidsfrister og proceskrav

For ledere betyder det, at governance omkring ekspropriationssager bør tænkes som en samlet “case pipeline” med stram dokumentstyring, interessenthåndtering og tidskritiske beslutningspunkter. Retssager om lovlighed foreslås underlagt en 6-måneders frist fra afgørelsen, og projektrisikoen bliver i højere grad knyttet til, om man kan stå på mål for proportionalitet, forberedende undersøgelser, erstatningsfastsættelse og korrekt klagespor, frem for blot projektets tekniske gennemførelse.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Ekspropriationsprocesloven

Genanvendelse og ansvarsfordeling

Der etableres en klarere hjemmel til genanvendelse af udtjente olie- og gasanlæg til nye formål som fx CO₂-lagring. Der foreslås en ansvarsmodel, hvor den nye rettighedshaver overtager ansvaret, men hvor den oprindelige overdrager kan hæfte subsidiært, hvis staten ellers risikerer at stå med regningen.

Transitrørledninger og EU-krav

Tilladelsesordningen for transitrørledninger udvides, så den ikke kun relaterer sig til kulbrinter, men principielt kan omfatte transport af fx brint og CO₂. Endelig ophæves en national flaring-hjemmel med henvisning til, at metanreduktion i energisektoren nu i højere grad reguleres direkte af EU-regler. I ledelsesperspektiv flytter dette compliance-arbejdet fra dansk særregulering til et mere integreret EU-kravsæt. For energiselskaber og projektudviklere betyder det, at M&A-, projektfinansierings- og risikostyringsspor skal indrettes med større vægt på ansvarsoverdragelse, konkursrobusthed, afviklingsforpligtelser og myndighedsgodkendelser i “asset repurposing”-projekter.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet (Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer, boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvidelse af tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorie m.v.)

Præcisering af driftsomkostninger og procesrammer

Bekendtgørelsen præciserer centrale begreber og regnskabsmæssige afgrænsninger – herunder håndteringen af differencer mellem faktiske indtægter og indtægtsramme – samt giver Forsyningstilsynet en tydelig tids- og procesramme for afgørelser om indtægtsrammer (bl.a. knyttet til modtagelse af reguleringsregnskaber).

Krav til ledelsens økonomistyring

For ledere i net- og koncernstrukturer betyder det, at økonomistyring i højere grad skal kunne “tale regulering”: indtægts- og omkostningskomponenter skal kunne spores, dokumenteres og forklares i et reguleringsregnskabsperspektiv. Ledelsen skal sikre, at indtægter fra “andre ydelser” og interne koncernleverancer ikke skaber utilsigtede regulatoriske problemstillinger, ligesom definitioner af driftsomkostninger og afgrænsninger (fx sponsorater og markedsføring) skærper behovet for klare interne politikker og revisionsspor.

Læs mere her: Lovguiden – Indtægtsrammebekendtgørelsen

Opdaterede satser og regler

De justerede satser gælder for ledere i staten – og for private aktører, der spejler sig i statens praksis. Opdateringen omfatter en række centrale godtgørelser, som kræver opmærksomhed i organisationens administrative systemer.

Implementering i organisationen

Det betyder især, at rejsepolitikker, ERP-opsætning og bilagskrav bør genbesøges, så organisationen undgår systematiske fejludbetalinger, forkert håndtering af gratis måltider og uens praksis på tværs af enheder. I et managementperspektiv er dette et klassisk “lille” regelsæt med stor volumen, hvor gevinsten ligger i standardiserede workflows, stikprøvekontrol og tydelige retningslinjer til medarbejdere og ledere, der godkender rejser.

Læs mere her: Lovguiden – Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2026 for tjenesterejser (Til samtlige ministerier mv.)

Formalisering af årets dispositioner

Processen viser, at store dispositioner kan være besluttet og igangsat, men først “samles op” lovteknisk efterfølgende. Det understreger behovet for en forståelse af den dynamiske bevillingsproces i staten.

Governance og bevillingskontrol

For ledere i og omkring staten – herunder statslige selskaber, leverandører og offentlige samarbejdspartnere – er den praktiske konsekvens, at governance omkring økonomistyring og hjemmelsgrundlag skal være robust nok til at håndtere store enkelttransaktioner, ressortflytninger og udgiftsplacering “uden for loft”. Porteføljestyring af projekter og kontrakter bør tage højde for, at bevillingsmæssig forankring og dokumentation er et selvstændigt ledelseskrav på linje med leverance og effekt.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025

Nye kompetencekrav

For ledere i fitness- og oplevelsesbranchen – og for HR-ledere, der rekrutterer til drifts- og mellemlederlag – styrker det argumentet for at arbejde mere struktureret med elev- og praktikforløb, kompetencematricer og compliance i kundevendte sundhedsydelser.

Strategisk rekruttering og frontlinjeledelse

Bekendtgørelsen skærper forventningen om, at frontlinjeledelse kan håndtere både træningsfaglighed og forretningsdrift, herunder sociale medier og kundeservice som en integreret del af den daglige styring.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fitness- og træneruddannelsen