Tre afgørelser fra begyndelsen af februar 2026 viser, at “management” i praksis ofte handler om at kunne dokumentere, at man gjorde det rigtige *på det rigtige tidspunkt*.

## Tre afgørelser der skærper ledelsesansvar i driften

Tre afgørelser fra begyndelsen af februar 2026 viser, at “management” i praksis ofte handler om at kunne dokumentere, at man gjorde det rigtige på det rigtige tidspunkt.

Og at hverken korte transporter, små typografiske forskelle eller konkurs kan flytte ansvaret væk fra ledelsen.

Tre afgørelser der skærper ledelsesansvar i driften

De nyeste afgørelser i udvalget her rammer tre klassiske ledelsesdiscipliner: operationel compliance (dyrevelfærd), digital compliance (webshop og mærkning) og krisehåndtering i HR (uddannelsesaftaler under konkurs). Fællesnævneren er, at myndigheder og nævn lægger vægt på konkrete, observerbare forhold og på, hvem der bar risikoen, da det spidsede til.

Som bagtæppe ligger et tydeligt kontrol- og forbrugerhensyn på fødevareområdet (Fødevarestyrelsens fokus på online markedsføring og mærkning) samt et stabilt arbejdsmarkeds- og uddannelseshensyn i Tvistighedsnævnet, hvor forudsigelighed i godtgørelsesniveauet i sig selv fremhæves som et beskyttelsesformål. (foedevarestyrelsen.dk)

Når tidspunktet låser ansvaret

Afgørelserne kredser om et praktisk, men juridisk skarpt princip: vurderingen bindes til et “snap-shot”.

“Det er forholdene på pålæsningstidspunktet, der er afgørende.”
“Ved almindeligt visuelt syn ikke adskiller sig fra de øvrige …”
“En virksomhed selv må bære risikoen …”

Det lyder banalt, men det er i virkeligheden et ledelsesbudskab: Hvis din kontrol kun virker i teorien, virker den ikke i juraen. Det er også i tråd med myndighedernes generelle linje om, at obligatorisk information og sikkerhed skal være umiddelbart tilgængelig og anvendelig for henholdsvis kontrollen og slutbrugeren. (foedevarestyrelsen.dk)

Overblik over afgørelserne

Dyrevelfærd som driftsledelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster en indskærpelse for transport af fire grise, hvor to havde store navlebrok med sår, og to var svært gangbesværede og smertepåvirkede. Den juridiske akse er forbuddet mod at transportere dyr, så de risikerer unødig lidelse, jf. Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3, og nævnet gør det ledelsesmæssigt ubekvemme klart, at det ikke er nok at kunne pege på en vurdering “et par dage forud” fra besætningsdyrlægen. Nævnet skriver (i essensen), at selv om dyrene tidligere “har taget støtte på alle fire ben”, ændrer det ikke, at de “på pålæsningstidspunktet ikke var transportegnede” — og begrunder det konkret med tegn på længerevarende lidelse som deform klov og underudviklet muskulatur. At transporten kun varede 12 minutter, og at dyrene “blev slagtet uden bemærkninger”, ændrer heller ikke ansvarsvurderingen. Afgørelsen er samtidig et signal om procesdisciplin i compliance: visuel dokumentation (foto/video) og faglig beskrivelse får afgørende vægt, mens efterfølgende forklaringer om gode forhold under transporten ikke flytter ved, at risikoen var til stede. Og for ledelsen i landbrugsdrift er den praktiske konsekvens tydelig: transportegnethed skal kunne afgøres robust ved udlevering, ikke forklares bagefter. I øvrigt peger myndighederne selv på transportforordningen som det centrale regelsæt på området. (foedevarestyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Stadfæstelse af indskærpelse for transport af ikke-transportegnede grise med brok og gangbesvær

Webshop-compliance og når fed skrift ikke er fed nok

I den anden afgørelse stadfæster nævnet en indskærpelse for manglende obligatorisk fødevareinformation ved fjernsalg: næringsdeklarationer manglede for flere produkter, nettomængde manglede i et tilfælde, og allergener var ikke fremhævet visuelt tilstrækkeligt. Retsstillingen bindes op på fjernsalgsreglen i EU’s fødevareinformationsregime og den nationale hjemmel, jf. Fødevareloven § 58a, stk. 1. Det principielle ligger i nævnets meget konkrete synstest: Fremhævelse er ikke opfyldt, hvis allergenerne “ved almindeligt visuelt syn” ikke adskiller sig fra resten. Ledelsesmæssigt er det en dom over “vi havde jo lagt teksten ind” som compliance-strategi: virksomheden forklarede, at leverandørtekster var kopieret, og at allergener var markeret med fed, men IT-implementeringen gjorde markeringen for svag. Nævnet accepterer ikke intentionen som substitut for effekt. Og afgørelsen skærper også omkostningssiden: opfølgende kontrol udløser gebyr, og der er ingen hjemmel til at fritage ud fra private eller økonomiske forhold, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 1. For virksomheder med online salg flugter afgørelsen med den myndighedsmæssige udvikling, hvor online markedsføring kontrolleres kampagnevist, og hvor kravet er, at forbrugeren får de samme obligatoriske oplysninger online som i butikken (med få undtagelser). (foedevarestyrelsen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende obligatorisk fødevareinformation ved fjernsalg

Konkurs som ledelsesrisiko i uddannelsesforhold

Tvistighedsnævnet tilkender en tømrerlærling 40.000 kr. i godtgørelse, efter at konkursboet ophævede uddannelsesaftalen med “kortest muligt varsel” få dage før svendeprøven. Kendelsen er interessant som management-stof, fordi den rammer direkte ned i den situation, hvor ledelsen (eller kurator på vegne af boet) forsøger at “minimere tab” ved at afslutte relationer hurtigt — men hvor retten fastholder en risikoallokering: Efter prøvetiden er aftalen som udgangspunkt uopsigelig, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 60, og konkurs er ikke i sig selv en bristet forudsætning, der fritager efter Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2. Nævnet lægger samtidig vægt på timingen: ophævelsen skete i en fase, hvor lærlingen — fordi det som udgangspunkt er en betingelse at have en aftale for at gennemføre uddannelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 48, stk. 1 — reelt måtte “redde” sit uddannelsesforløb via skoleoplæring. Det harmonerer med ministeriets beskrivelse af, at mister man aftalen uforskyldt, kan man muligvis optages i skoleoplæring, hvis betingelserne er opfyldt. (uvm.dk) Kendelsen er også et sjældent klart indblik i, at standardtaksten ikke bare er et beløb, men et stabilitetshensyn: flertallet fremhæver, at der ikke bør skabes usikkerhed om niveauet, fordi det bruges bredt ved forlig. At to voterende ville ned på 20.000 kr. ændrer ikke, at flertallet værner om “standardsatsen” som et praktisk styringsredskab i hele systemet — også uden for nævnet. Endelig er kompetencedelen værd at notere for insolvensledelse: Tvistighedsnævnet fastholder sin kompetence trods konkurs, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 63, stk. 3, og peger på muligheden for domstolsprøvelse inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.
Læs mere her: Lovguiden – Tømrerlærling tilkendt 40.000 kr. i godtgørelse efter konkurs kort før svendeprøve

Det praktiske ledelsesgreb der går igen

Afgørelserne peger på tre kontrolpunkter, som ledelser kan operationalisere uden at drukne i jura.

Et tidspunktsbaseret compliance-setup

1. Definér “kritiske tidspunkter”
   Pålæsning, checkout, ophævelse — dér falder vurderingen.

2. Gør kravene synlige for frontlinjen
   Den, der læsser dyr, uploader produkttekster eller håndterer elever, skal kunne handle på en enkel regel og en enkel stopknap.

3. Dokumentér det, der kan ses
   Foto/video i stalddrift, skærmprint og versionsstyring i webshops, samt skriftlige beslutningsnotater ved insolvensrelaterede personalebeslutninger.

Mini-tjekliste til næste intern kontrol

• Stald og transport

  • Kan en medarbejder ved udlevering “fejle sikkert” og stoppe forsendelsen uden at skulle diskutere med nogen?
  • Er ansvaret placeret, hvis en dyrlægevurdering er foretaget, men dyrets tilstand ændrer sig inden afgang?

• Webshop

  • Er allergener reelt visuelt adskilt, også på mobilvisning?
  • Kan I dokumentere, hvad kunden så før købet blev afsluttet?

• Uddannelsesaftaler

  • Har virksomheden en konkurs- og betalingsstopprocedure, der prioriterer elever/lærlinge særskilt?
  • Ved I på forhånd, hvem der har beslutningskompetencen, hvis der skal skaffes værktøj, adgang eller løn i en kritisk prøveperiode?

Den type driftssikring koster timer, men i de tre afgørelser er prisen for ikke at have den opgjort i både sanktioner, gebyrer, godtgørelse — og i noget mere uhåndgribeligt, nemlig tabet af troværdighed, når myndighedens eller nævnets “snap-shot” ikke matcher virksomhedens egen fortælling fra hverdagen.