Dansk miljøret strammer grebet: markant skærpelse af straffe for miljøkriminalitet, nye regler for grøn energi og affaldshåndtering samt styrket beskyttelse af natur og drikkevand.
Dansk miljøret står foran et markant skifte: højere straffe for miljøkriminalitet, skærpede krav til grøn energi og transport, mere detaljeret affaldsregulering og nye balancer mellem naturbeskyttelse og arealudnyttelse.
Markante Miljøretslige Ændringer for Straffe Affald og Grøn Energi
De seneste lovforslag og bekendtgørelser på miljøområdet tegner et klart billede: myndighederne vil have bedre styr på forurenet jord og affald, hurtigere grøn omstilling i energi- og transportsektoren, mere cirkulær økonomi – og en stærkere, mere vidensbaseret beskyttelse af natur, vandmiljø og drikkevand.
Nedenfor gennemgås de mest centrale ændringer i fire hovedspor: miljøkriminalitet, grøn energi, cirkulær økonomi og natur/vand/landbrug.
Skærpede Sanktioner for Miljøkriminalitet
Nye bødeniveauer for forurenet jord og byggeaffald
Lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven og lov om forurenet jord sigter direkte mod de sager, hvor ulovlig håndtering af jord og bygge- og anlægsaffald har givet betydelige økonomiske gevinster.
Kernen er:
- En generel fordobling af de vejledende bødeniveauer for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven.
- En firdobling af bødeniveauet i sager, hvor sporbarheden af jord og byggeaffald undermineres – fx manglende anmeldelse, screening eller kortlægning af forurenet jord.
- Bøderne skal differentieres efter virksomhedens størrelse, så store virksomheder mærker en klart højere pønal effekt end små virksomheder.
- Hvor der er opnået økonomisk vinding, skal bøden som udgangspunkt fastsættes til det dobbelte af den skønnede fortjeneste eller besparelse, oven i den bøde der ellers ville være fastsat.
- Hvis konfiskation ikke kan gennemføres, skal bøden i stedet fastsættes, så den samlet set svarer til omkring tre gange fordelen.
Lovforslaget opstiller desuden konkrete minimumsbøder for erhvervsdrivende, bl.a. ved ulovlig drift uden § 33-godkendelse og alvorlige brud på reglerne om miljøscreening og kortlægning. Det vil især ramme aktører i jord- og affaldsbranchen, der bevidst forsøger at omgå reglerne.
For kommuner og regioner betyder det, at politianmeldelser bliver et mere effektivt redskab i de grovere sager, og at manglende sporbarhed af jord i praksis bliver langt dyrere end i dag.
Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord
Strafreformen og naturkriminalitet
Det brede strafreformforslag fra Justitsministeriet rummer også en markant miljøretslig dimension: bødestraffen for naturkriminalitet fordobles, og de allergroveste tilfælde skal fremover mødes med fængselsstraf.
Det gælder overtrædelser af fx:
- Naturbeskyttelsesloven – ulovlig rydning af beskyttede naturtyper, oppløjning af § 3-arealer, ulovlige indgreb i beskyttede kyst- eller engområder m.v.
- Jagt- og vildtforvaltningsloven – grov faunakriminalitet, herunder ulovlig nedskydning af fredede arter eller brug af ulovlige fangstmetoder.
Der lægges i bemærkningerne særlig vægt på, at tilsynsmyndighederne skal have klar hjemmel til at pålægge reetablering ved ulovlig ødelæggelse af natur, og at frakendelse af jagttegn skal anvendes konsekvent i grove faunasager. Samtidig fordobles bidraget til Offerfonden, hvilket indirekte styrker den støttestruktur, som også kan komme ofre for miljørelaterede forbrydelser til gode.
For grundejere og lodsejere betyder det, at økonomisk kalkulerede overtrædelser af naturreglerne bliver væsentligt mere risikable, både økonomisk og i forhold til frihedsstraf og fremtidig jagtret.
Acceleration af den Grønne Omstilling og Energisektoren
CO2-kvoter og varmeproduktion
Den nye bekendtgørelse om CO2-kvoter til varmeproduktion regulerer, hvordan gratis tildelte CO2-kvoter knyttet til varmeproduktion skal fordeles mellem varmeproduktionsenheder, varmeaftagere og eventuelle CO2-fangstaktører.
Bekendtgørelsen:
- Definerer, hvordan brændselsforbrug og CO2-udledning tilskrives varmeproduktion, herunder ved kombineret el- og varmeproduktion (kraftvarme).
- Fastlægger, at overskydende gratis kvoter skal overføres vederlagsfrit til varmeaftagerne, med mindre de skal anvendes til at dække returneringspligten eller overføres til en CO2-fangstvirksomhed.
- Åbner for, at parterne i stedet for fysisk overførsel kan aftale modregning i varmeprisen, så kvoternes værdi omsættes økonomisk.
- Skaber særlige regler, når der gennemføres CO2-fangst uden statsstøtte, hvor varmeaftageren helt eller delvist kan fritages for at tilbageføre kvoter.
Reglerne knytter CO2-kvoter tættere til den konkrete varmeleverance og giver både fjernvarmeselskaber og større individuelle aftagere et stærkere incitament til at efterspørge lavemissionsvarme og CCS-løsninger.(ens.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om CO2-kvoter til varmeproduktion
Datakrav til infrastruktur for alternative drivmidler
Bekendtgørelsen om databestemmelser for offentligt tilgængelig infrastruktur til alternative drivmidler gennemfører og supplerer den nye AFIR-forordning om infrastruktur for alternative drivmidler i EU. Den målretter sig udbydere af mobilitetstjenester samt operatører og ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere.
Centralt er:
- Krav om ansøgning om en unik identifikationskode via digital selvbetjening hos Færdselsstyrelsen, som er offentlig tilgængelig.
- Pligt til løbende ajourføring af oplysninger om operatøren inden for én hverdag ved ændringer.
- Klare krav til, hvilke data om ladepunkter og tankstandere, der skal stilles til rådighed via API, bl.a. til brug for realtidsinformation om tilgængelighed og priser.(fstyr.dk)
For operatører betyder det, at datastruktur og systemintegration bliver et egentligt myndighedskrav, ikke blot et markedsvilkår – med bødestraf ved manglende efterlevelse.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om databestemmelser om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler
Seriel operatørmåling og flere elaftaler på samme adresse
Udkastet til bekendtgørelse om seriel operatørmåling implementerer retten for elkunder til at have flere elaftaler på samme tilslutningspunkt. Helt konkret kan forbrugeren få en særskilt leverandør til fx elbilslader, varmepumpe eller batteri, mens resten af husstandens forbrug fortsat ligger hos en anden leverandør.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a.:
- Tekniske krav til elmålere efter EU’s måleinstrumentdirektiv (MID), med forskellige nøjagtighedsklasser for indendørs og udendørs placering.
- Krav om registrering i Datahub af den serielle måleenhed som enten ladestander, opvarmningsenhed eller batteri.
- Et kontrolregime med stikprøvevis egenkontrol af et udsnit af målerne hvert tiende år.
- At serielle elprodukter fritages for den almindelige leveringspligt og indberetningspligt til elpris.dk, hvilket understøtter udviklingen af nye, specialiserede elprodukter.
For både husholdninger og virksomheder betyder det nye valgmuligheder og øget konkurrence på strøm til elbiler og varmepumper, men også, at leverandører får et selvstændigt ansvar for måling, afregning og datakvalitet.
Læs mere her: Lovguiden – Høring over bekendtgørelse om anvendelse og tekniske krav til seriel operatørmåling
Forhøjede tilskud til varmepumper i helårsboliger
Det nye udkast til bekendtgørelse om tilskud til konvertering til varmepumper i helårsboliger strammer koblingen mellem klimamål og privatøkonomi:
- Tilskuddet til individuelle varmepumper hæves væsentligt, med en standardstøtte på 27.000 kr. til ikke-momsregistrerede ansøgere og en lidt lavere sats til momsregistrerede.
- Ordningen stiller krav om, at opvarmningen konverteres fra olie, gas, biobrændselskedler eller elvarme, og at der ikke er (besluttet) fjernvarmeforsyning til ejendommen.
- Række-, kæde- og dobbelthuse i blokvarmeområder får bedre adgang til støtte, hvis de reelt ikke forsynes med blokvarme.
- Arbejdet må ikke være påbegyndt før tilsagn, og tilskuddet er underlagt EU’s de minimis-regler for statsstøtte.
For boligejere i især tyndt befolkede områder uden fjernvarmeperspektiv kan de forhøjede tilskud være afgørende for, om skiftet til varmepumpe bliver økonomisk realistisk.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse
Nye reduktionskrav og bæredygtighedskriterier i transportsektoren
Bekendtgørelsen om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren og bæredygtighed justerer og samler et komplekst sæt regler om drivhusgasreducerende brændstoffer.
Nogle hovedtræk:
- Brændstofleverandører skal reducere vugge-til-grav-emissioner pr. energienhed for leveret brændstof til transport (bortset fra luftfart og søtransport) med stigende procenter i perioden frem mod 2030.
- I 2030 skal mindst 5,1 pct. af leverede brændstoffer (målt efter energiindhold) udgøres af en portefølje af avancerede biobrændstoffer, avanceret biogas, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og vedvarende brint som mellemprodukt – med særskilt krav om en vis andel ikke-biologiske vedvarende brændstoffer.
- Bekendtgørelsen indeholder detaljerede bæredygtighedskriterier for råvarer og produktionskæder, bl.a. for at undgå høj indirekte arealanvendelsesændring (ILUC) og sikre reel drivhusgasbesparelse.
- Brændstoffer til luftfart og søfart kan under visse betingelser tælle med i opfyldelsen, og særlige vægtninger (1,2 og 1,5 faktor) gør det mere attraktivt at anvende avancerede og ikke-biologiske VE-brændstoffer i disse sektorer.
For brændstofleverandører er konsekvensen, at almindelig fossil energi gradvis presses ud af sortimentet, hvis ikke den kombineres med betydelige mængder avancerede og vedvarende brændstoffer.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed
Oprindelsesgarantier udvides til hele energisystemet
Den nye bekendtgørelse om oprindelsesgarantier udvider og moderniserer det danske system for dokumentation af grøn energi:
- Oprindelsesgarantier kan nu udstedes for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder – og i tilknytning hertil også for visse former for grøn brint.(ens.dk)
- Energinet bliver myndighed for el og gas, mens Energistyrelsen får ansvaret for fjernvarme, fjernkøling og visse brintløsninger.
- Bekendtgørelsen definerer detaljerede registreringskrav til anlæg, ejere, energikilder og nettilslutning, samt procedurer for udstedelse, overførsel og annullering af garantier.
I praksis betyder det, at energiselskaber og større forbrugere får værktøjer til at dokumentere, at deres energiforbrug er baseret på vedvarende kilder – ikke kun for el, men også for gas, varme og køling. Det understøtter både frivillige klimamål og EU’s krav om sporbarhed af grøn energi.
Reduktion af metanemissioner i energisektoren
Metanbekendtgørelsen supplerer den nye EU-metanforderordning, der sætter rammerne for overvågning, rapportering og reduktion af metanemissioner fra energisektoren.(ens.dk)
Bekendtgørelsen fastslår bl.a.:
- At oplysninger, der opbevares efter metanforordningen, skal være i et digitalt, læsbart format, der kan stilles til rådighed for Energistyrelsen.
- At der opkræves et årligt gebyr pr. metanaktør til dækning af myndighedsopgaver, uden moms, med mulighed for renter og rykkergebyr ved forsinket betaling.
- At der kan opkræves særskilte inspektionsgebyrer i forbindelse med kontrol.
For operatører og importører i olie-, gas- og kulsektoren betyder det, at metanemissioner nu bliver et selvstændigt reguleringsspor med økonomiske konsekvenser og skærpede dokumentationskrav.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren
Cirkulær Økonomi og Affaldshåndtering
Nyt affaldsdatasystem med skærpet indberetningspligt
Bekendtgørelsen om Affaldsdatasystemet samler og præciserer virksomhedernes indberetningspligt for affaldsdata. Den omfatter alle virksomheder med ansvar for indsamling og behandling af affald efter miljøbeskyttelsesloven.
Bekendtgørelsen:
- Fastlægger et detaljeret begrebsapparat for affaldsfraktioner, affaldsbehandlingsanlæg, affaldsproducenter, transportører m.v., med direkte henvisning til affaldsbekendtgørelsen og EU’s affaldstransportforordning.
- Pålægger indberetning til et centralt Affaldsdatasystem, som føres af Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelserne.
- Skaber grundlaget for mere præcis overvågning af affaldsstrømme, genanvendelsesgrader og eksport/import af affald.
For affaldssektoren betyder det, at datakvalitet og rettidig indberetning bliver langt vigtigere – ikke mindst i lyset af EU’s krav til dokumentation af genanvendelse og cirkulær økonomi.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet
Prisloft for varme fra affaldsforbrændingsanlæg
Affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen indfører et egentligt prisloft og en maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, når varmen leveres til en varmeaftager under varmeforsyningsloven.
Hovedpunkterne er:
- Anlægget kan maksimalt opkræve den laveste af
- den varmepris, der er fastsat efter varmeforsyningslovens almindelige regler, og
- et særligt prisloft fastsat efter bekendtgørelsens §§ 7-9 og 11.
- Forsyningstilsynet kan ved uenighed eller tilsyn fastsætte den konkrete maksimalpris.
- Visse anlæg, der primært forbrænder farligt affald og lever op til skrappe IED-krav, er undtaget.
Ordningen skal dæmpe risikoen for, at høje varmepriser fra affaldsforbrænding undergraver incitamentet til energieffektivisering og grøn omstilling i fjernvarmesektoren – samtidig med at affaldsforbrænding fortsat kan bidrage til forsyningssikkerhed.
Læs mere her: Lovguiden – Affaldsvarmeprisloftbekendtgørelsen
Genanvendt plast til fødevarekontakt
Høringen om godkendelse af 20 processer til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer af genanvendt plast markerer et vigtigt skridt for cirkulær økonomi i emballageindustrien.
Fælles træk:
- Alle processer vedrører mekanisk genanvendelse af post-consumer PET, risikovurderet af EFSA.
- EU-afgørelserne fastlægger proces-specifikke driftsbetingelser, herunder krav til dekontaminering, råvarekvalitet og eventuelle begrænsninger for anvendelse (fx ikke i ovn eller mikrobølgeovn).
- Visse processer godkendes til op til 100 pct. genanvendt indhold, mens andre kun må blandes i bestemte forhold med ny PET.
For danske fødevarevirksomheder og emballageproducenter åbner det for mere omfattende brug af genanvendt plast i kontakt med fødevarer – men også for skrappe dokumentations- og sporbarhedskrav under forordning (EU) 2022/1616.
Læs mere her: Lovguiden – Høring over godkendelse af 20 processer til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer (FKM) af genanvendt plast
Skovrydningsforordningen og handel med risikoråvarer
EUDR-bekendtgørelsen gennemfører den nye EU-forordning om skovrydningsfri produkter (EUDR) i dansk ret.(environment.ec.europa.eu) Bekendtgørelsen:
- Gør Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til kompetent myndighed og tildeler styrelsen beføjelser til at føre tilsyn, udstede påbud/forbud og træffe midlertidige foranstaltninger.
- Giver mulighed for at beslaglægge relevante produkter ved potentiel manglende overholdelse – både til sikring af bevis, lovliggørelse og økonomiske krav.
- Pålægger virksomheder at yde bistand ved prøvetagning og dække omkostninger ved beslaglæggelse, donation eller destruktion.
For virksomheder, der importerer eller handler med råvarer som soja, oksekød, kaffe, kakao, gummi og træ (samt en række afledte produkter), betyder det, at due diligence-forpligtelserne under EUDR nu følges op af et klart nationalt sanktions- og håndhævelsessystem.
Læs mere her: Lovguiden – EUDR-bekendtgørelsen
Beskyttelse af Natur, Vandmiljø og Landbrug
Fiskerestriktioner i forurenede vandområder af hensyn til fødevaresikkerheden
Udkastet til ny bekendtgørelse om restriktioner for fiskeri i visse områder genindfører og opdaterer fiskerestriktioner i bl.a. Københavns Havn, Grindsted Å-systemet og Harboøre Tange.
Hovedelementer:
- Forbud mod hjemtagning af udvalgte arter (torsk, skrubbe, sild, aborre og ål) fra Københavns Havn, hvor der fortsat er bekymring for kviksølv og andre forureninger.(foedevarestyrelsen.dk)
- Generelt forbud mod hjemtagning af fisk fra Grindsted Å, Hoddeskov Kanal, Karlsgårde Sø, Varde Å og tilløb – dog med undtagelse af laks, ørred, skrubbe og dambrugsfisk.
- Totalforbud mod fiskeri i Knopper Enge på Harboøre Tange inkl. laguner, fyldgrave og visse kystnære områder.
- Forbud mod brug af trawl og andre slæbende redskaber i en afgrænset del af Nissum Bredning.
Bekendtgørelsen afspejler en klar prioritering af fødevaresikkerhed og sundhedsbeskyttelse over fritids- og erhvervsfiskeri i områder med langvarig eller kompleks forureningshistorik.
Læs mere her: Lovguiden – Høring om udkast til bekendtgørelse om restriktioner for fiskeri i visse områder
Opdateret udpegning af drikkevandsressourcer
Miljøstyrelsens udkast til ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer opdaterer de eksisterende områdeafgrænsninger for:
- Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
- Områder med almindelige drikkevandsinteresser (OD).
- Indvindingsoplande uden for OSD.
- Nitratfølsomme og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (NFI og SFI).
- Indsatsområder (IO) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Kortgrundlaget finjusteres på baggrund af ny statslig grundvandskortlægning, og visse BNBO foreslås slettet, hvor boringer er sløjfet. På landsplan er ændringerne procentvis små, men lokalt kan justeringerne få stor betydning for:
- Kommunal planlægning og indsatsplaner.
- Landbrugets muligheder for gødskning og pesticidanvendelse.
- Mulighederne for arealudvikling, skovrejsning eller andre projekter.
Som Miljøstyrelsens ældre redegørelser understreger, er OSD og tilhørende indsatsområder omdrejningspunkt for den målrettede grundvandsbeskyttelse i Danmark.(www2.mst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring af bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer 2025-2026
Råstofindvinding i fuglebeskyttelses- og Ramsarområder
Bekendtgørelsen om ophævelse af det gamle forbud mod efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden i EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder ændrer et mere end 30 år gammelt generelt forbud. Fremover skal råstofindvinding her vurderes efter:
- Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om konsekvensvurdering.
- De almindelige regler i råstof- og miljølovgivningen om beskyttelse af natur og havmiljø.
Ophævelsen gør det ikke automatisk lovligt at suge sand eller grus i internationalt beskyttede områder – men flytter vægten fra et generelt forbud til en sag-til-sag-vurdering.
For branche og myndigheder øger det behovet for stærk, forskningsbaseret dokumentation af påvirkninger på fugleliv, bundfauna og hydromorfologi.
Konditionalitet og tilskud til bio-ordninger i landbruget
Konditionalitetsbekendtgørelsen for 2026 fastlægger de minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og de lovbestemte krav, som alle tilskudsmodtagere under CAP-ordningerne skal overholde. Det omfatter bl.a.:
- Forbud mod pløjning på udpegede tørverige lavbundsjorder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
- Særlige kvælstofnormer på bestemte jordbundstyper (JB 11) for at begrænse nitratudvaskning.
- Et tæt samspil med reglerne om social konditionalitet, hvor overtrædelser af arbejdsmiljø- og ansættelsesregler kan få direkte konsekvens for landbrugsstøtten.(lbst.dk)
Bekendtgørelsen om tilskud til bio-ordninger for 2026 supplerer dette med økonomiske incitamenter:
- Økologisk arealstøtte (basis, omlægning, frugt/bær og reduceret kvælstoftilførsel).
- Tilskud til midlertidig ekstensivering af arealer, småbiotoper og brak.
- Støtte til miljø- og klimavenligt græs og til varieret planteproduktion.
Tabellen nedenfor illustrerer samspillet mellem konditionalitet og bio-ordninger:
| Element | Konditionalitet | Bio-ordninger |
|---|---|---|
| Grundkrav til jord og natur | GLM-krav (fx pløjeforbud, jorddække) | Skal være opfyldt for at få tilskud |
| Klima og kvælstof | Begrænsning af N-normer, fokus på lavbund | Ekstra tilskud til ekstensivering og græs |
| Socialt ansvar | Social konditionalitet | Overtrædelser kan reducere støtte |
For landbruget betyder det, at økonomien i driften i stigende grad knyttes til både miljø- og klimahensyn og til sociale og arbejdsmæssige forhold.
Læs mere her: Lovguiden – Konditionalitetsbekendtgørelsen
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026
Afgræsning af forurenede naturområder med særlige vilkår
Bekendtgørelsen om tilladelse til afgræsning af forurenede områder med særlige naturbeskyttelseshensyn adresserer et dilemma, der er blevet stadig tydeligere: hvordan man plejer forurenet natur med græssende dyr uden at kompromittere fødevaresikkerheden.
Bekendtgørelsen:
- Giver mulighed for, at fødevareproducerende dyr kan afgræsse forurenede naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovgivningen, hvis forureningen ikke skader dyrenes sundhed og velfærd, men kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.
- Indfører en restriktion mod anvendelse som fødevarer på de dyr (og deres afkom), der indgår i ordningen – de må hverken slagtes eller markedsføres som fødevarer.
- Fastlægger detaljerede krav til tilladelsesansøgningen, herunder identifikation af dyr, markblok, CHR-nummer og dokumentation for forurening og naturstatus.
Ordningen åbner for, at fx stærkt forurenede kyst- eller engarealer fortsat kan holdes åbne og artsrige ved afgræsning, uden at kødet efterfølgende havner på middagsbordet.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om tilladelse til afgræsning af forurenede områder med særlige naturbeskyttelseshensyn
Miljørettens Næste Skridt under Skærpet Kontrol
De nye regler peger samlet i én retning: mere præcise data, tungere straf, skarpere økonomiske incitamenter og tættere kobling mellem miljømål og sektorregulering. For virksomheder, kommuner og landbrug betyder det, at klassisk overholdelse af minimumskrav bliver utilstrækkelig – der skal arbejdes aktivt med sporbarhed af affald og råvarer, dokumentation af miljø- og klimaperformance og forebyggelse af både faktiske og potentielle lovbrud. Det er i den virkelighed, at dansk miljøret nu skal udfolde sig.
