Forbrugerombudsmanden forbyder klimakompensation i markedsføring af produkter

Forbud mod generiske klimaudsagn og klimakompensation

Det bliver fremover udtrykkeligt forbudt at bruge generiske miljøudsagn som "miljøvenlig", "grøn" eller "CO₂-neutral" uden en klar forklaring i umiddelbar tilknytning til udsagnet – medmindre produktet beviseligt opfylder kravene til en anerkendt fremragende miljøpræstation som Svanemærket eller EU Ecolabel. Endnu mere indgribende er forbuddet mod klimakompensation:

Virksomheder må under ingen omstændigheder markedsføre et produkt som "klimaneutralt" eller lignede, hvis påstanden bygger på kompensation uden for produktets egen værdikæde – eksempelvis gennem køb af klimakreditter i andre lande.

Krav om verificerbare handleplaner og skærpet straf

Anbefalingerne slår desuden fast, at udsagn om fremtidige miljøpræstationer, såsom at være "klimaneutral inden 2050", kræver en detaljeret, offentligt tilgængelig og realistisk gennemførelsesplan med målbare etaper, der regelmæssigt verificeres af en uafhængig tredjepart. Dokumentationskravet er skærpet betydeligt; ifølge fast retspraksis fra Højesteret er det ikke tilstrækkeligt blot at "sandsynliggøre" et miljøudsagn. Overtrædelser af det udvidede vildledningsforbud vil blive straffet efter en hård bødemodel, hvor de største virksomheder kan risikere millionbøder svarende til op til 1 procent af deres fulde omsætning.

Umiddelbar skyderet ved ulvesikrede hegn

Hvis en ulv trænger ind i et husdyrhegn, der lever op til de strenge tekniske krav for ulvesikring, må ulven nu nedlægges hele året og på alle tider af døgnet. Den samme umiddelbare skyderet gælder, hvis det vurderes som absolut nødvendigt for at afværge et igangværende ulveangreb, forudsat at landmanden eller skytten først har forsøgt at afbryde angrebet med skræmmeskud.

Tilladte hjælpemidler og stramme indberetningspligter

For at sikre en effektiv beskyttelse tillader bekendtgørelsen anvendelse af en række hjælpemidler, som under normal jagt er strengt forbudte. Det omfatter kunstigt lys, elektronisk lysforstærkede sigtemidler og håndholdt termisk kikkert. Nedlæggelse af det fredede rovdyr udløser dog straks en række pligter:

• Skytten skal have gyldigt jagttegn og være fyldt 18 år.
• Naturstyrelsens ulvekonsulent skal kontaktes hurtigst muligt og senest 12 timer efter skudafgivelsen.
• Ulven skal overdækkes, og den må under ingen omstændigheder flyttes, før konsulenten har besigtiget og afmærket skudstedet.
• Det nedlagte dyr tilfalder staten.

Nye tilskudssatser og lofter for hegnstyper

For at fordele de statslige midler retfærdigt og forhindre store enkeltprojekter i at udtømme puljen tidligt, indføres der et afgørende nyt loft på 250.000 kroner pr. ansøgning for de mobile hegn. For de stationære hegn gradueres tilskuddene derimod primært ud fra terrænets fysiske udfordringer:

Akutordning og kompensation ved tab af husdyr

Ved et dokumenteret angreb inden for de seneste tre uger aktiveres en akutordning, som lader berørte husdyrholdere springe de tre ordinære årlige ansøgningsrunder over. Herudover opererer bekendtgørelsen med faste listepriser for statslig kompensation ved dræbte husdyr – rangerende fra 950 kroner for et lille lam op til 11.000 kroner for store kvæg på over 600 kilo.

Strengere bevisbyrde og krav til prøvetagning

Hvor det i den tidligere bekendtgørelse fra 2015 "blot" var et krav, at anmelderen skulle følge de tekniske prøvetagningsbestemmelser, strammes tommeskruerne nu markant om bevisbyrden. Nu bliver det en nagelfast regel, at opfyldelsen af prøvetagningskravene udtrykkeligt skal dokumenteres, og at denne dokumentation fysisk eller digitalt skal vedlægges selve anmeldelsen.

For en anmelder betyder de nye krav rent praktisk, at dokumentationen for analyseresultater – fx af mindst én prøve pr. 30 ton forurenet jord – ubetinget skal følge med blanketten til myndighederne, før man lovligt kan starte flytningen.

Fjernelse af undtagelser og skærpelse af straf

Samtidig annullerer bekendtgørelsen en mangeårig administrativ genvej for branchen. Den hidtidige undtagelse, der tillod, at en modtagekommune slet ikke behøvede at blive underrettet, hvis jorden blev kørt direkte til et forhåndsgodkendt modtageanlæg, sløjfes nu fuldstændigt. Bliver de nye skærpelser ignoreret, straffes overtrædelser med bøde, som i særligt grove sager – eksempelvis ved forsætlig miljøskade for økonomisk vinding – kan konverteres til ubetinget fængsel i indtil to år, ligesom juridiske personer kan pålægges selvstændigt virksomhedsansvar.

Udvidet støtte til indkøb og etablering af forbindelsesledninger

Som en essentiel og materiel nyskabelse i det opdaterede regelsæt kan vandforsyningerne ikke længere udelukkende få økonomisk støtte til specialiserede rensefiltre eller omkostningstunge afværgeboringer. Modellen er nu blevet udvidet, så staten også vil medfinansiere indkøb af rent vand fra andre, uforurenede vandværker, samt yde anlægstilskud til etableringen af selve den fysiske forbindelsesledning, der fremadrettet skal koble de to naboværker sammen.

Skrappe kontrolkrav for store offentlige tilskud

Særligt for større, offentligt finansierede PFAS-projekter opstilles der dog skrappe kontrolkrav forud for udbetalingen af skattekroner. Overstiger et tilskud én million kroner, er det ikke længere tilstrækkeligt, at vandværkets ledelse og projektlederen blot attesterer regnskabet internt. Ved disse beløb indtræder et ufravigeligt krav om en officiel erklæring fra en uafhængig eller statsautoriseret revisor. Den stærke kontrol skal sikre, at statens prioriteringsmodel – hvor de specifikke vandværker med den absolut højeste procentvise overskridelse af de fastsatte kravværdier støttes før andre – munder ud i rent drikkevand til borgerne helt uden økonomisk slinger i valsen.