Nye miljøretlige tiltag adresserer grøn energi, vandforsyningssikkerhed, skærpede landbrugskrav og forvaltning af farlige stoffer og fiskeressourcer. Danmark ruster sig til en mere bæredygtig fremtid med omfattende juridiske justeringer.
Danmarks grønne omstilling får nu et tydeligt juridisk gearskifte: statslige energiparker, skærpede landbrugskrav, nyt vandberedskab og markant strammere styring af farlige stoffer på arbejdsplads og i vandmiljø.
Statens nye energiparker: Brønderslev som testcase
Bekendtgørelsen om energiparken ved Brønderslev udmønter loven om statsligt udpegede energiparker og fastlægger et statsligt udpeget område, opdelt i fire delområder til solceller, vindmøller og et særskilt PtX- og erhvervsområde. Energiparken udlægges med klare zoner til hhv. kombineret sol/vind (delområde 1), rene solcellefelter (delområde 2), rene vindmølleområder (delområde 3) og et PtX-/erhvervsområde (delområde 4), der eksplicit undtages planlovens almindelige krav om byzonetilknytning ved planlægning for PtX-anlæg og anden erhvervsbebyggelse.
Samtidig fastsættes detaljerede afstandskrav til solcelleanlæg: mindst 150 meter til landsbyer og sommerhusområder og 150, 300 eller 750 meter til nabobeboelse afhængigt af, hvor mange sider beboelsen omkranses af solfelter, med mulighed for kortere afstand på baggrund af konkret vurdering og frivillige aftaler. Bekendtgørelsen illustrerer, hvordan staten via energiparkloven skaber et særligt plangrundlag, der samler store VE-anlæg og PtX i få, planmæssigt “afskærmede” zoner med lempelser fra planlovens almindelige begrænsninger. (plst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om en energipark ved Brønderslev i Brønderslev Kommune
Energiparker ved Tjele og Torstedlund
Ved Tjele i Viborg Kommune er der sendt et udkast til bekendtgørelse og miljørapport i høring for en cirka 680 ha stor energipark, opdelt i fem delområder til solceller, vindmøller og et centralt PtX-område. Udkastet lægger op til vidtgående fravigelser fra planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven for at muliggøre både sol- og vindanlæg samt et større PtX-anlæg i landzone uden krav om tilknytning til byzone. Miljørapporten peger på markante visuelle ændringer i det bevaringsværdige sølandskab ved Tjele Langsø og potentielle konflikter med blandt andet damflagermus og tajgasædgæs.
Læs mere her: Lovguiden – Høring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport vedrørende en energipark ved Tjele i Viborg Kommune
Et lignende udkast er sendt i høring for energiparken ved Torstedlund i Rebild Kommune, hvor cirka 155 ha foreslås udpeget som statslig energipark med fokus på solceller og vindmøller. Også her anvendes den nye energiparklovs værktøjskasse: standardiserede afstandskrav til nabobeboelse (150–750 meter med mulighed for konkrete lempelser) og mulighed for at fravige natur- og skovbyggelinjer. (plst.dk)
Oversigt over de tre centrale energiparker:
| Energipark | Areal | Hovedindhold | Særlige træk |
|---|---|---|---|
| Brønderslev | Ikke angivet, 4 delområder | Solceller, vindmøller, PtX, erhverv | PtX-område undtaget planlovens § 11 a, stk. 8 |
| Tjele | Ca. 680 ha | Solceller, vindmøller, PtX, erhverv | Udbredte fravigelser fra natur- og skovlov |
| Torstedlund | Ca. 155 ha | Solceller, vindmøller | Fokus på herregårdslandskab og Natura 2000 |
CO2-fangst og afgifter
Skatteministeriets lovforslag L 79 ændrer energiafgiftslovene, så energi anvendt til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring fremover anses som et procesformål på linje med klassiske industrielle processer. Det betyder, at varme og brændsler brugt til selve fangstprocessen (opsamling, rensning m.v. af CO2 fra punktkilder) kan underlægges den lave processats eller opnå fuld godtgørelse for ikke-kvoteomfattet procesforbrug. Lovforslaget giver dermed længe efterspurgt afgiftsklarhed for CCS-projekter og reducerer driftsomkostningerne ved at drive fangstanlæg.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven m.v.
Overvågning af tunge køretøjer
En ny EU-gennemførelsesforordning, 2025/2161, fastsætter tekniske krav til ombordudstyr til overvågning af brændstof- og energiforbrug samt totalvægt i tunge køretøjer (M2, M3, N2 og N3). De såkaldte OBFCM-enheder skal registrere bl.a. livstidsforbrug af brændstof og el, tilbagelagt distance, køretøjets aktuelle og gennemsnitlige masse samt fordeling på hastighedsintervaller. Data skal lagres i standardiserede formater og bruges til at sammenligne realiserede CO2-udledninger med simulerede værdier. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Gennemførelse af forordning (EF) nr. 595/2009 vedr. tekniske krav til anordninger til ombordovervågning
Landbrug og Miljø
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt opdaterede vejledninger om konditionalitet på miljø- og dyreområdet for 2026 i høring. Dette markerer overgangen hvor krydsoverensstemmelse (KO) udfases endeligt, og konditionalitet bliver det centrale sanktionssystem for EU-støtten.
Konditionalitet 2026
De nye udkast præciserer en række centrale krav:
- Dokumentationskrav for opbevaringskapacitet til husdyrgødning, ensilagesaft og restvand, så landbrugeren skal kunne dokumentere beregninger og anlægskapacitet.
- En ny undtagelse i GLM 7 for lucerne til frø i reglerne om afgrøderotation.
- En klar formulering af den såkaldte 1-årsregel for § 3-beskyttede småbiotoper i GLM 10, så landmanden i visse tilfælde kan genetablere dyrkning inden for et år uden varig konditionalitetskonsekvens.
Overtrædelser kan medføre procentvise reduktioner i støtten og – ved grove eller gentagne forhold – udelukkelse i et eller flere år.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledninger om konditionalitet for 2026 (miljø- og dyreområdet)
Grundbetaling og småbiotoper
Udkastet til vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2026 rummer flere miljørelaterede præciseringer:
- Begrebet ”grønkorn” klassificeres som græs og andet grøntfoder.
- Bioordningen ”Biodiversitet & Bæredygtighed” omdøbes til ”Midlertidig ekstensivering”.
- Reglerne om småbiotoper og markkrat skærpes, så op til 1 ha pr. småbiotop kan være støtteberettiget uden landbrugsaktivitet, men samlet højst 20 pct. af markens areal kan bestå af sådanne strukturer under grundbetalingsordningen.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2026
Tast Selv-bekendtgørelsen
En ny bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv kodificerer den digitale infrastruktur omkring Fællesskemaet. Landbrugere skal indsende fællesskema via Tast Selv, og alle relevante arealer skal tegnes og indberettes i Internet Markkort. Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at alle bedriftens landbrugsarealer skal fremgå af markkortet, og at småbiotoper og markkrat inden for marken skal registreres med anvendelse for ansøgningen.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv
Social konditionalitet og stivelseskartofler
Udkastet til vejledning om tilskud til stivelseskartofler 2026 indfører social konditionalitet: overtrædelser af arbejdsmiljø- og lønmodtagerregler kan fremover føre til nedsættelse eller bortfald af tilskuddet. Ordningen er målrettet aktive landbrugere med arealer, der i forvejen er støtteberettigede til grundbetaling, og kræver anvendelse af en godkendt sort eller kontrakt med en kartoffelmelsfabrik. Kontrollen sker i stigende omfang via satellitovervågning.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om tilskud til stivelseskartofler 2026
Nye regler for pesticider og gebyrer
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt en ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse i høring, der primært justerer gebyrstrukturen for godkendelse af pesticider og biocider. Bekendtgørelsen fastholder de omfattende regler om godkendelsesprocedurer, klassificering og krav til salg og sikker opbevaring – fx aflåste skabe for særligt giftige midler. (mst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen
EU-afstemning om aktivstoffer
I et høringsbrev om kommende afstemninger i EU’s stående komité (SCoPAFF) lægger Miljø- og Ligestillingsministeriet op til, at Danmark stemmer imod en samlet administrativ forlængelse af visse aktivstoffer som flutolanil, penoxsulam og pyrimethanil, da der mangler dokumentation for sikker anvendelse. Omvendt støtter Danmark fornyelsen af lavrisikostoffet maltodextrin. (mst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler
Dyresundhed og aviær influenza
Fund af højpatogen aviær influenza (HPAI) giver igen anledning til restriktionszoner. For området ved Bjerregrav i Viborg Kommune og Møldrup i Viborg Kommune er der oprettet beskyttelseszoner på 3 km og overvågningszoner på 10 km. Inden for zonerne skal operatører følge detaljerede krav om biosikkerhed og transportbegrænsninger.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Bjerregrav
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Møldrup
For tidligere udpegede områder ved Ruds Vedby, Aarup, Vejrø og Lundby justeres reglerne løbende med opdaterede kort og ophævelse af visse restriktioner.
Læs mere her: Lovguiden – Ændring vedr. Ruds Vedby
Læs mere her: Lovguiden – Ændring vedr. Aarup
Læs mere her: Lovguiden – Ændring vedr. Vejrø
Læs mere her: Lovguiden – Ændring vedr. Lundby
Vand, Fiskeri og Forurening
Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat et lovforslag om beredskab i vandsektoren, som ændrer miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Forslaget retter sig mod de mange mindre almene vandforsyninger og spildevandsselskaber, der ikke er omfattet af NIS2- og CER-reguleringen, og giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om beredskabsplaner for hændelser som forurening, strømsvigt og cyberangreb.
Styrket beredskab i vandsektoren
Lovforslaget indebærer krav om fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger samt indberetning af beredskabsforhold til en central myndighed. Udgifterne til de skærpede krav kan indregnes i taksterne, hvilket forventes at give en moderat stigning i vand- og spildevandspriserne. Branchen, herunder DANVA, har efterlyst denne regulering for at skabe ensartede krav, men påpeger behovet for koordination med energisektoren. (mim.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Beredskab i vandsektoren)
Realtidslukning i Skagerrak
Straksregulering nr. 41/2025 lukker midlertidigt et klart afgrænset område i Skagerrak for fiskeri med bundslæbende redskaber, efter at en prøve har påvist for høje koncentrationer af ungfisk af torsk, kuller, hvilling og sej. Lukningen gælder alle redskaber, bortset fra bl.a. flydetrawl til pelagiske arter, og tvinger fartøjer til akut at omlægge fangststrategien.
Læs mere her: Lovguiden – Straksregulering nr. 41, 2025 Midlertidig lukning af et område i Skagerrak
Fiskeriregulering: Kuller og rødfisk
Med Straksregulering nr. 40/2025 ophæves de hidtidige kvartalsrationer for kuller for fartøjer i Kattegat & Skagerrak, hvilket giver større fleksibilitet. Samtidig indfører EU et generelt forbud mod fiskeri efter rødfisk i internationale farvande i ICES-områderne 1 og 2, da kvoten for 2025 er opbrugt. (eur-lex.europa.eu)
Derudover erstatter EU’s nye gennemførelsesforordning 2025/2196 den tidligere kontrolforordning med detaljerede regler for digitale logbøger og sporingssystemer. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Straksregulering nr. 40, 2025 Om ophævelse af kuller kvartalsrationerne
Læs mere her: Lovguiden – Forbud mod fiskeri efter rødfisk internationale farvande
Læs mere her: Lovguiden – Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
Miljøfarlige stoffer og blandingszoner
Miljøstyrelsen har sendt en opdatering af FAQ-afsnittet i vejledningen om udledning af miljøfarlige stoffer i høring. Det præciseres, at miljømyndigheden skal fastsætte udlederkrav for alle problematiske stoffer, og at blandingszoner kan udpeges for både EU-prioriterede og nationalt specifikke stoffer. Indberetning skal ske via et standardiseret Excel-skema. (mst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til opdatering af FAQ i vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer
Asbest, Kemiske Agenser og Arbejdsmiljø
Bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet samler og opdaterer reglerne for alt arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Reglerne gælder nu ved ethvert arbejde med risiko for asbeststøv og stiller krav om dokumenteret uddannelse for alle, der udfører asbestarbejde.
Ny asbestbekendtgørelse
Bekendtgørelsen definerer asbest som seks navngivne silikatmineraler og henviser til REACH-forordningens forbud. Sammenholdt med nye uddannelseskrav betyder bekendtgørelsen et markant løft i kravene til både arbejdsgivere, selvstændige og virksomheder, der håndterer asbest. (at.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
Grænseværdier for kemiske agenser
Den parallelle bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet opdaterer de generelle krav. Bekendtgørelsen definerer bl.a. 8-timers grænseværdi, korttidsgrænseværdi, loftværdi og biologiske grænseværdier. Der indføres klare strafbestemmelser, herunder mulighed for bøder og fængselsstraf, hvis grænseværdierne eller påbud ikke overholdes.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet
Kvalitetsledelse og autorisation
Sikkerhedsstyrelsens områdebekendtgørelser er justeret til at implementere det opdaterede EU-asbestdirektiv. Ændringerne betyder bl.a., at kvalitetsledelsessystemer for asbestvirksomheder skal beskrive organisation, instruktion og tilsyn samt dokumentere uddannelse. Samtidig præciseres det, at kontrolinstanser skal basere deres akkreditering på ISO 9001. (sik.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet
Praktiske Implikationer for Myndigheder og Virksomheder
De nye regler medfører betydelige ændringer i hverdagen for både offentlige myndigheder og private aktører på tværs af sektorer.
Kommuner og forsyning
For kommuner og forsyningsselskaber betyder de nye regler, at miljø- og vandplanlægning skal tænkes mere integreret: energiparker presser på med behov for fravigelse af natur- og skovlovgivning, vandsektoren mødes af systematiske beredskabskrav, og myndighederne pålægges en mere aktiv rolle i at identificere alle problematiske stoffer ved udledning og fastsætte konkrete udlederkrav.
Landbrugssektoren
For landbrugerne skærper konditionalitet 2026 og de nye vejledninger om grundbetaling og stivelseskartofler kravet om præcis digital arealregistrering, dokumentation for gødningslagre, korrekt håndtering af småbiotoper og nu også overholdelse af sociale regler, hvis støtten skal bevares fuldt ud. Det stiller nye krav til både rådgivere og interne systemer på bedrifterne.
Byggeri og asbest
For entreprenører og autoriserede asbestvirksomheder betyder kombinationen af de nye asbestregler og kvalitetsledelseskrav, at der skal investeres i uddannelse, dokumentation og systematisk intern kontrol. Virksomheder, der allerede er autoriserede, må gennemgå deres kvalitetsledelsessystemer og sikre, at alt mandskab har den påkrævede uddannelse – ellers risikerer de både arbejdsmiljøpåbud, bøder og tab af autorisation.
