Nye miljøretlige tiltag adresserer grøn energi, vandforsyningssikkerhed, skærpede landbrugskrav og forvaltning af farlige stoffer og fiskeressourcer. Danmark ruster sig til en mere bæredygtig fremtid med omfattende juridiske justeringer.
Danmarks grønne omstilling får nu et tydeligt juridisk gearskifte: statslige energiparker, skærpede landbrugskrav, nyt vandberedskab og markant strammere styring af farlige stoffer på arbejdsplads og i vandmiljø.
Grøn Omstilling og Energi
Statens nye energiparker som rygrad i VE-udbygningen
Brønderslev Energipark som fuldskala test af energiparkloven
Bekendtgørelsen om energiparken ved Brønderslev udmønter loven om statsligt udpegede energiparker og fastlægger et statsligt udpeget område, opdelt i fire delområder til solceller, vindmøller og et særskilt PtX- og erhvervsområde. Energiparken udlægges med klare zoner til hhv. kombineret sol/vind (delområde 1), rene solcellefelter (delområde 2), rene vindmølleområder (delområde 3) og et PtX-/erhvervsområde (delområde 4), der eksplicit undtages planlovens almindelige krav om byzonetilknytning ved planlægning for PtX-anlæg og anden erhvervsbebyggelse. Samtidig fastsættes detaljerede afstandskrav til solcelleanlæg: mindst 150 meter til landsbyer og sommerhusområder og 150, 300 eller 750 meter til nabobeboelse afhængigt af, hvor mange sider beboelsen omkranses af solfelter, med mulighed for kortere afstand på baggrund af konkret vurdering og frivillige aftaler. Bekendtgørelsen illustrerer, hvordan staten via energiparkloven skaber et særligt plangrundlag, der samler store VE-anlæg og PtX i få, planmæssigt “afskærmede” zoner med lempelser fra planlovens almindelige begrænsninger. (plst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om en energipark ved Brønderslev i Brønderslev Kommune
Tjele og Torstedlund Energiparker viser hvor langt staten vil gå
Ved Tjele i Viborg Kommune er der sendt et udkast til bekendtgørelse og miljørapport i høring for en cirka 680 ha stor energipark, opdelt i fem delområder til solceller, vindmøller og et centralt PtX-område. Udkastet lægger op til vidtgående fravigelser fra planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven for at muliggøre både sol- og vindanlæg samt et større PtX-anlæg i landzone uden krav om tilknytning til byzone. Miljørapporten peger på markante visuelle ændringer i det bevaringsværdige sølandskab ved Tjele Langsø og potentielle konflikter med blandt andet damflagermus og tajgasædgæs, som skal håndteres gennem afværgeforanstaltninger – fx friholdte fourageringsarealer til gæs. Afstandskravene til solcelleanlæg følger samme skala som i Brønderslev (150–750 meter afhængigt af placering rundt om beboelser) og kan fraviges efter konkret vurdering.
Læs mere her: Lovguiden – Høring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport vedrørende en energipark ved Tjele i Viborg Kommune
Et lignende udkast er sendt i høring for energiparken ved Torstedlund i Rebild Kommune, hvor cirka 155 ha foreslås udpeget som statslig energipark med fokus på solceller og vindmøller. Også her anvendes den nye energiparklovs værktøjskasse: standardiserede afstandskrav til nabobeboelse (150–750 meter med mulighed for konkrete lempelser), mulighed for at fravige natur- og skovbyggelinjer samt vurdering af væsentlige landskabelige påvirkninger – i Torstedlunds tilfælde især herregårdslandskabet omkring Torstedlund og Nørlund samt nærliggende Natura 2000-områder. Miljøvurderingen konkluderer, at parken kan etableres uden skade på Natura 2000-områdernes integritet, hvis der gennemføres målrettede hensyn til natur, vandløb og naboer. (plst.dk)
En samlet oversigt over de tre centrale energiparker:
| Energipark | Areal | Hovedindhold | Særlige træk |
|---|---|---|---|
| Brønderslev | Ikke angivet i bekendtgørelse, opdelt i 4 delområder | Solceller, vindmøller, PtX, anden erhvervsmæssig bebyggelse | PtX-område undtaget planlovens § 11 a, stk. 8; detaljerede afstandskrav til solceller |
| Tjele | Ca. 680 ha | Solceller, vindmøller, PtX, erhverv | Udbredte fravigelser fra plan-, natur- og skovlov; markante landskabspåvirkninger ved Tjele Langsø |
| Torstedlund | Ca. 155 ha | Solceller, vindmøller | Fokus på herregårdslandskab og Natura 2000; samme afstandsmodel som Brønderslev |
CO2-fangst anerkendes afgiftsmæssigt som procesformål
Skatteministeriets lovforslag L 79 ændrer energiafgiftslovene, så energi anvendt til CO2-fangst med henblik på efterfølgende geologisk lagring fremover anses som et procesformål på linje med klassiske industrielle processer. Det betyder, at varme og brændsler brugt til selve fangstprocessen (opsamling, rensning m.v. af CO2 fra punktkilder) kan underlægges den lave processats eller opnå fuld godtgørelse for ikke-kvoteomfattet procesforbrug, mens almindelig rumvarme m.v. fortsat ikke giver ret til CO2-afgiftsgodtgørelse. Lovforslaget giver dermed længe efterspurgt afgiftsklarhed for CCS-projekter og reducerer driftsomkostningerne ved at drive fangstanlæg, hvilket kan være afgørende for større industrivirksomheder og fremtidige CO2-fangstprojekter på fx kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg.
Lovforslaget justerer samtidig registreringsafgiften for nulemissionskøretøjer og sikrer fortsat afgiftsfordele for elbiler og erhvervsmæssige nulemissionstaxier, hvilket understøtter både elektrificering af transporten og investeringer i CCS som to ben i klimapolitikken.
Brændstofforbruget i tunge køretøjer bliver målbar reguleringsfaktor
En ny EU-gennemførelsesforordning, 2025/2161, fastsætter tekniske krav til ombordudstyr til overvågning af brændstof- og energiforbrug samt totalvægt i tunge køretøjer (M2, M3, N2 og N3). De såkaldte OBFCM-enheder (on-board fuel and electric energy consumption monitoring devices) skal registrere bl.a. livstidsforbrug af brændstof og el, tilbagelagt distance, køretøjets aktuelle og gennemsnitlige masse samt fordeling på hastighedsintervaller. Data skal lagres i standardiserede formater og bruges til at sammenligne realiserede CO2-udledninger med de simulerede værdier fra VECTO-værktøjet, der ligger til grund for EU’s CO2-krav til lastbilproducenter. (eur-lex.europa.eu)
For danske vognmænd og busoperatører betyder det, at nye tunge køretøjer fremover leveres med standardiseret realdriftsmonitorering, som både myndigheder og producenter kan bruge til at evaluere CO2-målene – samtidig med at virksomhederne selv får et mere præcist grundlag for at optimere ruter og kørsel.
Landbrug og Miljø
Støttebetingelser 2026 skærpes og målrettes
Konditionalitet 2026 afløser krydsoverensstemmelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt opdaterede vejledninger om konditionalitet på miljø- og dyreområdet for 2026 i høring. Krydsoverensstemmelse (KO) udfases endeligt, og konditionalitet bliver det centrale sanktionssystem for EU-støtten. De nye udkast præciserer bl.a.:
- Dokumentationskrav for opbevaringskapacitet til husdyrgødning, ensilagesaft og restvand, så landbrugeren skal kunne dokumentere beregninger og anlægskapacitet.
- En ny undtagelse i GLM 7 for lucerne til frø i reglerne om afgrøderotation.
- En klar formulering af den såkaldte 1-årsregel for § 3-beskyttede småbiotoper i GLM 10, så landmanden i visse tilfælde kan genetablere dyrkning inden for et år uden varig konditionalitetskonsekvens.
- Justeringer på dyreområdet, herunder ophævelse af forbuddet mod fjerpilningshæmmende midler i konditionalitetsreglerne og præcisering af plads- og redekrav for kalve og søer.
Overtrædelser kan medføre procentvise reduktioner i støtten og – ved grove eller gentagne forhold – udelukkelse i et eller flere år.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledninger om konditionalitet for 2026 (miljø- og dyreområdet)
Grundbetaling og småbiotoper får mere detaljerede rammer
Udkastet til vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2026 fastholder kravet om, at ansøger skal være aktiv landbruger, og at der som hovedregel skal være mindst 2,00 ha støtteberettiget areal – ellers skal der opnås et vist minimum i dyrepræmier. Vejledningen rummer flere miljørelaterede præciseringer:
- Begrebet ”grønkorn” klassificeres som græs og andet grøntfoder, hvilket påvirker, hvornår arealer overgår til permanent græs.
- Bioordningen ”Biodiversitet & Bæredygtighed” omdøbes til ”Midlertidig ekstensivering” med uændret fokus på natur- og klimahensyn.
- Braklagte arealer må ikke slås i den centrale yngleperiode for markvildt og fugle, og aktivitetskravet skal være opfyldt i efteråret.
- Reglerne om småbiotoper og markkrat skærpes, så op til 1 ha pr. småbiotop kan være støtteberettiget uden landbrugsaktivitet, men samlet højst 20 pct. af markens areal kan bestå af sådanne strukturer under grundbetalingsordningen.
For projektarealer (vand-, natur- og klimaprojekter) lægges der op til fleksible regler, som skal beskrives nærmere i en særskilt brugerguide, så landmænd kan bevare grundbetaling, selv om arealerne omlægges til fx vådområder.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2026
Tast Selv-bekendtgørelsen gør digital arealforvaltning bindende
En ny bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv kodificerer den digitale infrastruktur omkring Fællesskemaet. Landbrugere skal indsende fællesskema, tilsagns-, fastholdelses- og ekstensiveringsskema via Tast Selv, og alle relevante arealer skal tegnes og indberettes i Internet Markkort. Bekendtgørelsen definerer centrale begreber som markblok, korttema og landbrugsarealer og fastlægger, at:
- alle bedriftens landbrugsarealer skal fremgå af markkortet,
- hver mark skal have entydigt marknummer,
- småbiotoper og markkrat inden for marken skal registreres med anvendelse for ansøgningen,
- Styrelsen opgør ansøgers marker med to decimaler uden oprunding.
Sammenkoblingen mellem digitale kort, konditionalitet og støtteudbetaling betyder, at selv små afvigelser i arealangivelse og registrering af naturstrukturer kan få økonomiske konsekvenser.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv
Social konditionalitet og stivelseskartofler
Udkastet til vejledning om tilskud til stivelseskartofler 2026 viderefører den midlertidige støtteordning for sektoren, men med en tilskudspulje på 10 mio. kr. og et forventet maksimalt tilskud på omkring 42 EUR (ca. 313 kr.) pr. ha. Ordningen er målrettet aktive landbrugere med arealer, der i forvejen er støtteberettigede til grundbetaling, og kræver enten:
- anvendelse af en godkendt stivelseskartoffelsort, eller
- kontrakt med en kartoffelmelsfabrik.
Den væsentligste nyskabelse er indførelsen af social konditionalitet: overtrædelser af arbejdsmiljø- og lønmodtagerregler kan fremover føre til nedsættelse eller bortfald af tilskuddet, udover de eksisterende klima-, miljø- og dyrevelfærdskrav. Kontrollen sker i stigende omfang via satellitovervågning, suppleret af fysiske kontrolbesøg på udvalgte bedrifter.
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om tilskud til stivelseskartofler 2026
Pesticider og aktivstoffer under tættere økonomisk og faglig styring
Ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse med justerede gebyrer
Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt en ny bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse i høring, der primært justerer gebyrstrukturen for godkendelse af pesticider og biocider. Formålet er at skabe bedre balance mellem Miljøstyrelsens omkostninger og gebyrindtægter, men med midlertidig delvis bevillingsfinansiering i 2026–2027, så gebyrerne ikke stiger så kraftigt som ved fuld brugerfinansiering. Bekendtgørelsen fastholder samtidig de omfattende regler om:
- godkendelsesprocedurer for aktivstoffer og produkter,
- klassificering og mærkning efter CLP-forordningen,
- krav til salg og sikker opbevaring – fx aflåste skabe for særligt giftige midler,
- begrænsninger i anvendelse på sårbare arealer (offentlige arealer, befæstede arealer m.v.),
- særlige autorisationskrav til rotte- og musebekæmpelse (R1- og R2-autorisation). (mst.dk)
For producenter og importører betyder det mere forudsigelige sagsbehandlingsomkostninger, mens brugerne i marken må forvente fortsat stram kontrol med adgang til og brug af de mest problematiske midler.
Læs mere her: Lovguiden – Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen
Danmarks kritiske linje ved EU-afstemning om aktivstoffer
I et høringsbrev om kommende afstemninger i EU’s stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) lægger Miljø- og Ligestillingsministeriet op til, at Danmark stemmer imod en samlet administrativ forlængelse (forslag B.02) af en lang række aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler. Begrundelsen er særligt:
For stofferne flutolanil, penoxsulam og pyrimethanil vurderes det, at der enten foreligger nyere EFSA-konklusioner eller manglende dokumentation for sikker anvendelse, som gør en automatisk forlængelse uacceptabel.
Omvendt støtter Danmark fornyelsen af lavrisikostoffet maltodextrin og en udvidelse af godkendelsen for maleinhydrazid, der begge vurderes at ligge inden for standardmandatet på pesticidområdet. Høringen viser, at Danmark fortsætter den traditionelle, forsigtighedsprægede linje i EU’s pesticidregulering. (mst.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler
Dyresundhed og aviær influenza
Fund af højpatogen aviær influenza (HPAI) giver igen anledning til en tæt regulering af husdyrhold og transport i afgrænsede zoner.
For området ved Bjerregrav i Viborg Kommune oprettes der med en ny bekendtgørelse en restriktionszone efter EU’s dyresundhedslov, med en beskyttelseszone på 3 km og en overvågningszone på 10 km. Inden for zonerne skal operatører, der holder listeopførte dyrearter, følge forordningens detaljerede krav om biosikkerhed, transportbegrænsninger og overvågning, og visse aktiviteter er direkte forbudt uden særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Bjerregrav i Viborg Kommune
En tilsvarende bekendtgørelse er udstedt for et fund ved Møldrup i Viborg Kommune, ligeledes med en 3 km beskyttelseszone og 10 km overvågningszone. Kravene til operatørerne er identiske: skærpet biosikkerhed, forbud mod visse flytninger og aktivitetsrestriktioner for både listeopførte og visse ikke-listeopførte dyr, når de holdes på samme bedrift.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Møldrup i Viborg kommune
For tidligere udpegede områder justeres de gældende regler løbende:
-
Ved Ruds Vedby i Sorø Kommune ophæves en særskilt overskrift og § 3, og bilag 1 – kortet over overvågningszonen – opdateres. Ændringerne afspejler den løbende tilpasning i takt med udviklingen i smittesituationen.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Ruds Vedby i Sorø Kommune
-
Ved Aarup i Assens Kommune foretages tilsvarende tekniske ændringer, hvor § 3 og tilhørende henvisninger ophæves, og zonekortet i bilag 1 omskrives.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Aarup i Assens Kommune
-
For udbruddet på Vejrø i Lolland Kommune ændres den oprindelige bekendtgørelse på samme måde med ophævelse af § 3 og opdatering af bilag 1’s kort over overvågningszonen.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza på Vejrø i Lolland Kommune
-
Ved Lundby i Slagelse Kommune justeres bekendtgørelsen tilsvarende ved at ophæve § 3, rette henvisninger i § 6, stk. 1, og erstatte bilag 1 med et nyt kort over overvågningszonen.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Lundby i Slagelse Kommune
Samlet viser de mange HPAI-bekendtgørelser, at dyresundhedsreguleringen i stigende grad er en permanent del af miljø- og landbrugspolitikken, hvor hurtige zonetilpasninger bliver et standardværktøj for at beskytte såvel fjerkræproduktion som vilde fuglebestande.
Vand, Fiskeri og Forurening
Styrket beredskab i vandsektoren
Miljø- og Ligestillingsministeriet har fremsat et lovforslag om beredskab i vandsektoren, som ændrer miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. Forslaget retter sig mod de mange mindre almene vandforsyninger og spildevandsselskaber, der ikke er omfattet af NIS2- og CER-reguleringen, og giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om:
- beredskabsplaner for hændelser som forurening, strømsvigt og cyberangreb,
- fysiske og digitale sikkerhedsforanstaltninger,
- indberetning af beredskabsforhold til en central myndighed,
- differentierede krav afhængigt af forsyningernes størrelse og samfundsmæssige betydning.
Lovforslaget indebærer, at udgifterne til de skærpede krav kan indregnes i taksterne, hvilket forventes at give en moderat stigning i vand- og spildevandspriserne for husholdninger. Branchen, herunder DANVA, har efterlyst netop denne regulering for at skabe mere ensartede krav på tværs af forsyninger, men påpeger samtidig behovet for koordination med energisektorens beredskabslovgivning. (mim.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Beredskab i vandsektoren)
Fiskeriregulering mellem biodiversitet og erhverv
Realtidslukning i Skagerrak beskytter ungfisk
Straksregulering nr. 41/2025 lukker midlertidigt et klart afgrænset område i Skagerrak for fiskeri med bundslæbende redskaber, efter at en prøve (RTCDNK2540) fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens søkontrol har påvist for høje koncentrationer af ungfisk af torsk, kuller, hvilling og sej. Lukningen er et led i EU’s ordning for realtidslukninger i Nordsøen og Skagerrak og gælder alle redskaber, bortset fra bl.a. flydetrawl til pelagiske arter, snurpenot, drivgarn, pilke, tejner, kammuslingeskrabere og hildingsgarn. For fiskeriet betyder det, at fartøjer med bundslæbende redskaber akut må omlægge deres fangststrategi, når overvågningen viser kritisk høj andel af ungfisk.
Læs mere her: Lovguiden – Straksregulering nr. 41, 2025 Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2540
Fleksibilitet i kullerfiskeriet og nye EU-forbud mod rødfisk
Med Straksregulering nr. 40/2025 ophæves de hidtidige kvartalsrationer for kuller for fartøjer, der fisker på MAF-vilkår i Kattegat & Skagerrak (3A). Ophævelsen gælder alle MAF-længdekategorier og giver fartøjerne større fleksibilitet i disponeringen af deres kvote i årets sidste måneder. Tiltaget illustrerer den finmaskede danske regulering, hvor rationer justeres løbende for at sikre fuld udnyttelse af kvoterne uden at overskride de samlede biologiske rammer.
På EU-plan indfører forordning 2025/2342 et generelt forbud mod fiskeri efter rødfisk i internationale farvande i ICES-områderne 1 og 2 for fartøjer, der fører et EU-medlemsflags flag eller er registreret i EU. Baggrunden er, at den samlede NEAFC-kvote for 2025 er udnyttet, hvorefter EU som kontraherende part skal sikre, at fiskeriet stoppes for at beskytte bestanden. For danske fartøjer med pelagisk fiskeri i Norskehavsområdet betyder det et fuldt stop for målrettet rødfiskeri i disse internationale farvande og krav om at overholde et totalforbud mod at beholde, omlaste eller lande rødfisk fra de omfattede områder efter lukningen. (eur-lex.europa.eu)
Samtidig erstatter EU’s nye gennemførelsesforordning 2025/2196 den tidligere kontrolforordning 404/2011 og fastlægger detaljerede regler for bl.a. adgang til farvande og ressourcer, elektroniske fiskeritilladelser, positions- og fangstrapportering, inspektion, kvotefradrag og dataudveksling. Forordningen hænger tæt sammen med revisionen af kontrolforordningen 1224/2009 og indebærer en gradvis udvidelse af digitale krav til fartøjernes logbøger, sporingssystemer og indberetning af landinger. Danske myndigheder og fiskerierhvervet står dermed overfor en omfattende opdatering af IT-systemer og procedurer, men får samtidigt et mere gennemsigtigt og harmoniseret regelsæt for kontrol på tværs af EU. (eur-lex.europa.eu)
Læs mere her: Lovguiden – Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
Miljøfarlige stoffer og blandingszoner i vandmiljøet
Miljøstyrelsen har sendt en målrettet opdatering af FAQ-afsnittet i vejledningen om krav til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand og havområder i høring. Ændringerne i FAQ 55, 56, 64 og 71 – og sletningen af FAQ 57 – skal gøre det lettere for kommuner og forsyninger at anvende reglerne i praksis. Hovedpunkter:
- Det præciseres, at miljømyndigheden skal fastsætte udlederkrav for alle problematiske stoffer, ikke kun for dem, der har et formelt miljøkvalitetskrav.
- Det tydeliggøres, at blandingszoner kan udpeges for både EU-prioriterede og nationalt specifikke stoffer, når forudsætningerne er opfyldt.
- Indberetning af blandingszoner til Miljøstyrelsen standardiseres via et obligatorisk Excel-skema, som skal indeholde oplysninger om bl.a. lokalisering, beregningsmetoder og planlagte tiltag til gradvis reduktion af blandingszonens udstrækning. (mst.dk)
For forsyningsselskaber betyder det et tydeligere krav om at dokumentere stofsammensætning og påvirkning, mens kommunerne får en mere stram pligt til at anvende beregninger og stille vilkår, også for stoffer uden officielle EQS-værdier.
Asbest, Kemiske Agenser og Arbejdsmiljø
Ny asbestbekendtgørelse og skærpede grænseværdier
Bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet samler og opdaterer reglerne for alt arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv – både arbejde for en arbejdsgiver, visse undtagne arbejdsgivere og arbejde uden arbejdsgiverrelation. Bekendtgørelsen:
- fastlægger, at den gælder ved ethvert arbejde med risiko for asbeststøv,
- præciserer hvilke kapitler, der kun gælder, når der er tale om arbejde for en arbejdsgiver,
- definerer asbest som seks navngivne silikatmineraler med fiberstruktur, klassificeret som kræftfremkaldende (1A) efter CLP,
- henviser til REACH-forordningens bilag XVII om forbud mod fremstilling og markedsføring af asbestfibre og asbestholdige produkter, også ved genbrug og genanvendelse.
Sammenholdt med Arbejdstilsynets ændringer af reglerne om arbejdsmiljøfaglige uddannelser – hvor alle, der udfører asbestarbejde, fremover skal have dokumenteret uddannelse og uddannelsesbevis – betyder bekendtgørelsen et markant løft i kravene til både arbejdsgivere, selvstændige og virksomheder, der håndterer asbest. (at.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
Den parallelle bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet opdaterer og præciserer de generelle krav til kemisk påvirkning. Bekendtgørelsen definerer bl.a.:
- 8-timers grænseværdi, korttidsgrænseværdi og loftværdi for luftforurening,
- biologiske grænseværdier (f.eks. koncentrationer i blod eller urin),
- sumværdi-begrebet, hvor eksponering for flere stoffer samtidig vurderes samlet,
- et krav om, at grænseværdierne i bilag 2 og 3 skal overholdes, og at korttidsgrænseværdien som udgangspunkt er det dobbelte af 8-timersværdien, hvis der ikke er angivet andet.
Bekendtgørelsen indfører også klare strafbestemmelser, herunder mulighed for bøder og fængselsstraf samt selskabsansvar efter straffelovens kapitel 5, hvis arbejdsgiveren ikke overholder grænseværdierne eller påbud meddelt efter reglerne.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet
Kvalitetsledelse og autorisation på asbestområdet
Sikkerhedsstyrelsens områdebekendtgørelser på asbestområdet er samtidig justeret, så de understøtter de nye arbejdsmiljøkrav og implementerer det opdaterede EU-asbestdirektiv.
En ændringsbekendtgørelse til reglerne om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs-, kloak- og asbestområdet samt gasvirksomheder indsætter en ny fodnote, der udtrykkeligt angiver, at bekendtgørelsen gennemfører dele af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest, som ændret ved direktiv (EU) 2023/2668. Samtidig omskrives bilag 1, så kvalitetsledelsessystemet for asbestvirksomheder bl.a. skal beskrive:
- virksomhedens organisation, ansvar og kompetencer,
- bemanding, instruktion og tilsyn,
- dokumentation for uddannelse, slutevalueringer og tilsyn med, at arbejdet følger reglerne i asbestbekendtgørelsen,
- håndtering af afvigelser og forbedringsaktiviteter. (sik.dk)
En anden ændringsbekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser til efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer på bl.a. asbestområdet justerer fodnoten, så den også henviser til det ændrede asbestdirektiv, og ændrer henvisningen i bilag 1 fra ISO 9000 til ISO 9001. Dermed slås det fast, at kontrolinstanserne skal basere deres akkreditering og kontrol på den gældende internationale standard for kvalitetsledelse.
Endelig ændres bekendtgørelsen om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet, så fodnoten nu både angiver tjenesteydelsesdirektivet (2006/123/EF) og det opdaterede asbestdirektiv som retsgrundlag. Samtidig rettes nogle interne henvisningsfejl i § 27, så bestemmelserne om sanktioner og tilbagekaldelse af autorisation henviser korrekt til § 26. Det mindsker risikoen for fortolkningsfejl i sager om fx tilbagekaldelse af autorisation ved grove overtrædelser.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet
Praktiske Implikationer for Myndigheder og Virksomheder
For kommuner og forsyningsselskaber betyder de nye regler, at miljø- og vandplanlægning skal tænkes mere integreret: energiparker presser på med behov for fravigelse af natur- og skovlovgivning, vandsektoren mødes af systematiske beredskabskrav, og myndighederne pålægges en mere aktiv rolle i at identificere alle problematiske stoffer ved udledning og fastsætte konkrete udlederkrav – også når der endnu ikke findes formelle miljøkvalitetskrav.
For landbrugerne skærper konditionalitet 2026 og de nye vejledninger om grundbetaling og stivelseskartofler kravet om præcis digital arealregistrering, dokumentation for gødningslagre, korrekt håndtering af småbiotoper og nu også overholdelse af sociale regler, hvis støtten skal bevares fuldt ud. Det stiller nye krav til både rådgivere og interne systemer på bedrifterne.
For entreprenører og autoriserede asbestvirksomheder betyder kombinationen af de nye asbestregler og kvalitetsledelseskrav, at der skal investeres i uddannelse, dokumentation og systematisk intern kontrol. Virksomheder, der allerede er autoriserede, må gennemgå deres kvalitetsledelsessystemer, opdatere procedurerne for forundersøgelser, gennemførsel og slutevaluering samt sikre, at alt mandskab har den påkrævede uddannelse og bevis – ellers risikerer de både arbejdsmiljøpåbud, bøder og tab af autorisation.
