Nye Miljøkrav: Skærpet Fokus på Vandbeskyttelse og Fremskyndet Grøn Omstilling

Seneste opdateringer i miljøretten indfører nye krav til vandselskaber, præciserer regler for jordvarme og udvider mulighederne for CO2-lagring i Danmark.

Nye krav til vandsektoren, skærpet BNBO-vejledning og grønt lys til CO2-lagringstests tegner ugens juridiske miljøbillede. Fokus er både på at forebygge forurening af drikkevand og på at gøre plads til nye klimaløsninger.

Styrket beskyttelse af Danmarks vandmiljø

Vandselskaber skal måle miljøfarlige stoffer – benchmarking udvides

Energistyrelsen har sendt en ændring af benchmarking-bekendtgørelsen i høring, som pålægger spildevandsforsyningsselskaber at indsamle og indberette data om miljøfarlige forurenende stoffer ved renseanlæggenes indløb og udløb. Kravet supplerer de eksisterende nøgletal for kvælstof, fosfor og BI5 og skal skabe et fælles datagrundlag til både national planlægning og implementering af EU-regler på spildevandsområdet. Selskaberne får samtidig ansvaret for finansiering og kvalitetskontrol af prøvetagning og analyser. Bekendtgørelse

“Fuldkemien” rykker ind i performanceværktøjet: Når de samme stoffer måles på tværs af anlæg, kan forskelle i indhold og aflastning spores – og investeringsprioriteter målrettes der, hvor effekten er størst.

Miljøstyrelsen har parallelt igangsat et landsdækkende projekt med KU og Eurofins, der kemisk kortlægger spildevandet på alle anlæg over 10.000 PE for netop miljøfarlige stoffer og deres toksicitet. Det giver myndigheder og selskaber et referencekatalog for kommende krav og løsninger. Baggrund

Revideret BNBO-vejledning: Risikovurder først – indgrib målrettet

Den opdaterede BNBO-vejledning præciserer, at kommunerne skal risikovurdere alle BNBO og beskytte sårbare områder mod erhvervsmæssig pesticidanvendelse med afsæt i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Vejledningen skitserer en trinvist forløb: identifikation af trusler, fastsættelse af acceptabel risiko, valg af indsatser (aftaler/påbud/forbud), samt indberetnings- og tinglysningspraksis. Den adresserer også 25 m-zonen, erstatning, klageveje og tilsyn. Vejledning

Som led i opdateringen understreger Miljøstyrelsen, at beskyttelsen i BNBO kan være tidsbegrænset, og at alle aftaler og påbud skal indberettes – også når de ikke er tinglyst. Vejledningen samspiller dermed tæt med de skærpede data- og statuskrav i Danmarks Arealinformation. Baggrund

Jordvarme: Afstandskrav præciseres efter klagenævnspraksis

Efter en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserer en ændringsbekendtgørelse, at afstandskrav i jordvarmebekendtgørelsen angår vandindvindingsboringer og -brønde – ikke hele vandforsyningsanlæg med ledningsnet. Ændringen genetablerer den hidtidige kommunale praksis og indfører klare definitioner for at undgå fremtidig tvivl i sagsbehandlingen. Bekendtgørelse

Klagenævnets kendelser fra 22. august 2025, som udløste præciseringen, udlagde begrebet “vandforsyningsanlæg” bredt og skabte betydelig usikkerhed i kommunerne om afstande til hoved-, forsynings- og stikledninger. Miljøstyrelsen har efterfølgende varslet hurtig opfølgning for at sikre fortsat sagsbehandling af jordvarme. Afgørelse

Sammenligning: afstandskrav ved jordvarme

Hvad betyder vandpakken i praksis?

• Vandselskaber bør etablere et QA-system for prøvetagning/analyser af prioriterede miljøfarlige stoffer og sikre data-integritet til benchmarkingplatformen. Info
• Kommuner opdaterer BNBO-risikovurderinger og indberetninger – med fokus på datalinje fra sårbarhed til indsatser og tinglysning. Status
• Projektholdere for jordvarme dokumenterer afstande til indvindingsboringer/-brønde og anvender de nye definitioner som styrende i projekteringen. Viden

Acceleration af den grønne omstilling

AF25: Rammesætning af en markant udbygning – fra net til nye sektorer

“Analyseforudsætninger til Energinet 2025” fungerer som målopfyldelsesscenarie for el-, gas- og brintinfrastrukturen og forudsætter massiv elektrificering, kraftig udbygning af havvind og indfasning af CO2-fangst – inklusive direkte luftfangst – som nødvendige værktøjer mod 2045/2050. Dokumentet anvendes af Energinet til net- og systemplanlægning samt kapacitets- og fleksibilitetsbehov. Materiale

Som generel metode rammes AF25 ind af Energistyrelsens årlige analyseforudsætninger, der lægger til grund, at politiske mål indfries og dermed adskiller sig fra “frozen policy”-fremskrivninger. Baggrund

SMV for CO2-lagring: Pilotprojekter kan placeres i hele landet – med lokal VVM-pligt

Energistyrelsen har sendt en strategisk miljøvurdering (SMV) i offentlig høring, der udvider muligheden for pilot- og demonstrationsprojekter for geologisk lagring af CO2 (under 100 kt, tidsbegrænsede) fra dele af Nordsøen til hele Danmarks land- og havareal inden for den eksklusive økonomiske zone. SMV’en konkluderer, at påvirkninger på overordnet niveau kan håndteres, men at hvert projekt kræver særskilt VVM/habitatvurdering og hensyn til natur, grundvand og havplan. Høring

Energistyrelsen har sideløbende åbnet høringer og informationsspor om CO2-lagring på land og kystnært, herunder afgrænsninger, miljørapporter og borgerdialog – med klare sondringer mellem strategisk niveau (SMV) og projekt-niveau (VVM). Baggrund

CCS-reguleringen bygger på “dobbelt sikkerhedsnet”: Strategisk screening af områder og efterfølgende stedspecifik VVM for hver enkelt injektions- og lagringsaktivitet.

Miljø- og sikkerhedsrammen for CCS fastholder, at fuldskala-lagring er VVM-pligtig, mens små pilotprojekter er reguleret særskilt – i alle tilfælde med krav om helhedsvurdering af fangst, transport og lagring på tværs af myndigheder. Info

Praktiske implikationer for planlæggere og investorer

• Net- og lokationsvalg for PtX, batterier og store varmepumper bør mappes mod AF25’s kapacitetsforudsætninger og forventet elforbrug/datacenterudbygning, så myndighedsbehandling og nettilslutning optimeres. Info
• CCS-aktører bør tidligt adressere grundvands- og naturhensyn i projektmodningen og dokumentere overvågning/beredskabsplaner i VVM-materialet. Høring

Perspektiv og næste skridt

Overblik: nye krav og muligheder

Tjekliste til handling

• Vandselskaber: Fastlæg analysetargets for prioriterede stoffer, kontraktér akkrediteret lab og definér intern QA, så data kan anvendes i benchmarking og myndighedsanalyser. Vand
• Kommuner (BNBO): Opdatér BNBO-status i DAI, indarbejd vejledningens risikokriterier og sikre sporbar tinglysning/indberetning af aftaler/påbud. Vejledning
• Rådgivere/ansøgere (jordvarme): Dokumentér afstande til indvindingsboringer/-brønde i projektmateriale og henvis til præciserede definitioner ved partshøring. Afgørelse
• CCS-aktører: Brug SMV’en som geografisk pejlemærke, men planlæg for fuld projekt-VVM inkl. beredskab og monitorering, samt tidlig dialog med myndigheder og lokalsamfund. CCS