Gebyrer stiger for familiesammenføring nye krav til vielsesforrettere og øget værgevederlag

Fællesnævneren i de nye regler

Fællesnævneren er en mere formaliseret og kontrolleret praksis, hvor adgang til ordninger i stigende grad kobles til dokumentation, standardiserede satser og tydelige afgrænsninger af rettigheder.

Overblik over centrale gebyrer

Nedenfor er et koncentreret overblik over de centrale beløb, som typisk vil blive mødt i rådgivningen:

Konsekvenser for sagsbehandlingen

Det praktiske hovedpunkt er, at gebyrspørgsmålet i endnu højere grad bliver et compliance-spørgsmål: Betales der forkert, kan det få procesmæssige konsekvenser, og rådgivere bør derfor indarbejde en fast kontrolrutine, hvor man afstemmer sagstype, hjemmel og gebyrkategori før indgivelse – især i familie- og forlængelsessager, hvor små variationer i grundlaget kan flytte ansøgningen over i en anden takstgruppe.

Betingelser for ansøger og værtsfamilie

Betingelserne på ansøgersiden fastholder en relativt snæver målgruppe. Der stilles krav om alder (18 år eller derover og under 30 år), og ansøger må hverken have været gift/registreret partner, leve i fast samlivsforhold eller have børn. Hertil kommer et graviditetskriterium, som begrænser adgangen, med en snæver undtagelse hvis ansøger allerede opholder sig i Danmark på au pair-grundlag. På værtsfamiliens side skærpes kravene til, hvem der overhovedet kan anses som værtsfamilie, herunder kravet om mindst ét hjemmeboende barn under 18 år og kravet om, at værtsfamilien ikke modtager hjælp efter aktiv socialpolitik (med snævre undtagelser for små, enkeltstående ydelser).

Dokumentationskrav og betaling

Den nye bekendtgørelse binder også ordningen tættere til dokumenterbare rammer: Værtsfamilien skal bl.a. være forsikringsmæssigt på plads, og der fastsættes et konkret beløb til dækning af statens udgifter til danskundervisning, som værtsfamilien skal indbetale. På Ny i Danmark-sitet fremgår det tilsvarende, at betaling til danskundervisning er en betingelse, og at forsikringskravene er et afgørende punkt før endelig opholdstilladelse. (nyidanmark.dk)

Rådgivning som tjekliste

I rådgivningssituationen betyder det, at au pair-sager i højere grad bør behandles som en “tjekliste-ordning”, hvor svag dokumentation på fx boligforhold, forsikring eller økonomiske ydelser hurtigt kan blive afgørende. Samtidig udvides det materielle vurderingsrum, fordi myndighederne kan inddrage en bred kreds af oplysninger om ansøgerens baggrund, motivation, tidligere ophold og sprogfærdigheder, når det vurderes, om opholdet reelt er egnet til at give det udbytte, ordningen forudsætter.

Vielsesbemyndigelse som kvalifikation

I praksis er det en væsentlig markering af, at vielsesbemyndigelse ikke kun er et administrativt spørgsmål, men også et kvalifikationsspørgsmål med en tydelig værdimæssig og rettighedsbaseret dimension. Det harmonerer med den eksisterende kursusmodel, hvor ministeriet i forvejen beskriver et to-dages kursus med tung vægt på familieret og elementer om frihed og folkestyre, herunder menneskerettigheder og retssikkerhed. (blkm.dk)

Samspil mellem prøve og kursus

Det centrale greb er, at regelstrukturen nu eksplicit tager højde for situationer, hvor en vielsesforretter har bestået prøven, og at dette får retsvirkninger i kursussporet. Derudover justeres reglerne om frister og håndtering af lovligt forfald, hvilket i praksis kan få betydning for trossamfund, der arbejder med rekruttering af nye forrettere eller udskiftning i forbindelse med organisationsændringer.

Betydning for planlægning

For rådgivere til trossamfund er den praktiske implikation, at man allerede ved planlægningen af en ansøgning om vielsesbemyndigelse bør afklare, hvilket “kompetencespor” der vælges, og hvordan dokumentationen bedst tilrettelægges, så sagsbehandlingen ikke forsinkes af formalia.

Satser for 2026

Cirkulæret oplister bl.a. følgende 2026-beløb:

Modernisering af værgemål

I praksis bør man se cirkulæret sammen med den generelle bevægelse på værgemålsområdet mod mere smidig økonomihåndtering. Familieretshuset har i 2025 beskrevet, hvordan lovændringer gør det lettere at bruge midler til gavn for personen under værgemål, bl.a. ved at reducere behovet for godkendelse af “ethvert forbrug” og ved at arbejde med mere standardiserede rammer. (familieretshuset.dk) Det gør vederlagsreguleringen til mere end en teknisk øvelse: Når værger får et klarere handlefelt, bliver det også vigtigere, at honorering, kontorhold og timeforbrug kan dokumenteres og budgetteres.

Lovteknisk konstruktion

Lovteknisk er ordningen interessant af to grunde:

1. Den er konstrueret som en hurtig og ubureaukratisk støtte, hvor kommunen identificerer og bevilger uden klassisk ansøgningslogik.
2. Den indeholder et markant retssikkerhedsmæssigt greb, fordi der ikke er klageadgang over afgørelser om netop dette tilskud.

Økonomiske hovedpointer

Dertil kommer to økonomiske hovedpointer, som i praksis vil være afgørende for målgruppen: Tilskuddet er skattefrit og skal ikke modregnes i andre ydelser eller få betydning for boligstøtteberegning. På Folketingstidendes oversigt fremgår lovforslaget som fremsat i samlingen 2025-26, hvilket understreger, at kommuner og støtteaktører allerede tidligt bør planlægge administration, dataflow og identifikation af målgruppen. (folketingstidende.dk)

Aldersgrænser og forældremyndighed

Sundhedsdatastyrelsen beskriver tilsvarende, at 15-17-årige kan tilmelde sig registeret, men at en konkret donation før 18 år i praksis altid vil forudsætte samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e). (sundhedsdatastyrelsen.dk) Sundhedsstyrelsen forklarer bredere, at aldersgrænsen for at registrere holdning i Organdonorregisteret er 15 år, og at forældremyndighedens rolle fortsat er central, hvis donation bliver aktuelt før myndighedsalderen. (sst.dk)

Konsekvenser for rådgivning

I praksis er det en opstramning, der kommer til at kræve mere præcis rådgivning til sårbare grupper: Unge kan tage stilling tidligere, men personer med værgemål på helbredsforhold får en anden og mere analogt orienteret handlevej gennem donorkort eller tilkendegivelse til pårørende.

Krav til organisationer og rådgivning

Udkastet lægger vægt på organisering og uafhængighed: Ansøgere skal være organisationer med landsdækkende kapacitet, og rådgivningen skal som minimum have tilknyttet én færdiguddannet jurist med dokumenteret erfaring. Der opstilles også en stram økonomisk ramme for, hvilke udgifter tilskud kan dække, og der indføres skærpede revisionskrav ved større tilskud.

Politisk baggrund og fremtidig indsats

Indsatsen passer ind i den politiske linje fra 2025, hvor Social- og Boligministeriet har beskrevet en flerårig samlet indsats på adoptionsområdet, herunder afsættelse af midler i perioden 2026-2029 til netop gratis juridisk rådgivning for internationalt adopterede. (sm.dk)

Råd til værtsfamilier og au pair-ansøgere

For værtsfamilier og au pair-ansøgere bliver dokumentation et nøgleord: forsikringer, boligforhold, økonomiske ydelser og realiteten i udvekslingsformålet bør kunne dokumenteres fra start, og parterne bør forvente, at myndighederne i højere grad foretager en samlet egnethedsvurdering frem for en ren formalitetstest.

Anbefalinger til trossamfund

For trossamfund er den væsentligste ændring, at vielsesbemyndigelse fremover bør behandles som et kompetenceforløb, ikke kun en ansøgning. Det betyder konkret, at man i god tid bør planlægge, hvem der skal kunne dokumentere kursus eller prøve, og hvordan man internt sikrer ensartet praksis for fx vejledning af par om borgerlig gyldighed og retsvirkninger af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed.