Selvom en arbejdsgiver ulovligt snagede i en medarbejders private eBay-konto, slår EU-Domstolen fast, at GDPR ikke er en absolut hindring for at bruge beviserne i en civil retssag.
En arbejdsgiver snagede i en tidligere medarbejders private eBay-konto for at bevise svindel, men EU-Domstolen afviser et absolut forbud mod at bruge ulovligt indsamlede data i retssale. Samtidig frifinder Sø- og Handelsretten en dyrlæge for brud på loyalitetspligten, selvom hun forud for sin afskedigelse havde downloadet næsten tusind interne filer.
GDPR blokerer ikke for ulovligt indhentede beviser i civile retssager
Når en civil retssag spidser til, kan parterne ty til drastiske metoder for at skaffe beviser.
Sagens baggrund og eBay-snageriet
I en principiel sag (C-484/24) fra den tyske arbejdsret havde varme- og klimateknikvirksomheden NTH Haustechnik GmbH skaffet sig adgang til en tidligere medarbejders private eBay-konto. Arbejdsgiveren ville bevise, at medarbejderen uretmæssigt havde solgt virksomhedens aktiver. Adgangen blev skaffet via en browserhistorik og familiemapper på en fælles server.
EU-Domstolens vurdering og retsplejens interesser
Spørgsmålet for EU-Domstolen var, om GDPR udgør en absolut barriere for domstoles brug af personoplysninger, der oprindeligt er indsamlet ulovligt af en af parterne. Svaret er et klart nej. Domstolen fastslår, at selve retsplejen og domstolenes pligt til at vurdere fremlagte beviser udgør en retlig forpligtelse i samfundets interesse, som trumfer den ulovlige indsamling.
"Hverken databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, eller nogen af de andre rettigheder og principper [...] forbyder generelt og absolut, at en offentlig myndighed som f.eks. en domstol tager hensyn til personoplysninger, der tidligere har været genstand for en ulovlig behandling."
EU-Domstolen understreger dog, at domstolene skal overholde princippet om dataminimering. Det betyder ikke, at en dommer skal foretage en tung proportionalitetsafvejning for hvert eneste bilag, der indleveres. Men inden domstolen eventuelt videregiver eller publicerer oplysningerne over for tredjemand, skal den foretage tiltag – som eksempelvis anonymisering – for at beskytte de implicerede.

Værnetingsreglerne splittes mellem flow-tv og streaming
I en opsigtsvækkende sag om historieforfalskning har EU-Domstolen (C-232/25) trukket en skarp grænse mellem traditionelt tv og internettet, når det gælder fastlæggelsen af internationalt værneting for erstatningskrav.
Sagen om "Generation War"
Sagen udspringer af den tyske tv-serie "Generation War" (Unsere Mütter, unsere Väter), som en tidligere polsk modstandsmand og en veteranforening mente fremstillede polske soldater som antisemitiske og medskyldige i Holocaust.
Sagsøgerne anlagde sagen i Polen med krav om erstatning for den samlede skade i alle lande. Reglen har hidtil været (siden eDate-dommen), at man ved krænkelser på internettet kan sagsøge for den fulde skade i det land, hvor man har sit "interessecentrum". Men EU-Domstolen afviser at overføre denne regel til traditionelle tv-udsendelser.
Forskellen på geografisk og global spredning
"En sådan udsendelse er nemlig i princippet ikke tilgængelig øjeblikkeligt og i hele verden, men er stedbaseret og begrænset til det geografiske område, hvor TV-signalet kan modtages."
Hvis krænkelserne sker på flow-tv i flere lande, kan de polske domstole udelukkende tilkende erstatning for den skade, der er lidt i Polen. Samtidig fastslog retten et vigtigt princip om identifikation. Selvom serien var fiktion, skildrede den en meget snæver og afgrænset historisk militærenhed. Derfor kunne veteranforeningen, der beskytter denne specifikke gruppes ære, godt anlægge sag, mens den enkelte soldat ikke var tilstrækkeligt identificerbar til at føre en personlig sag om internetkrænkelse.
Forbrugerbeskyttelse overlever i komplekse differencekontrakter
Finansielle instrumenter som differencekontrakter (CFD'er) er spekulative, risikable og ofte svære at gennemskue.
Tvisten mellem FIBO Markets og forbrugeren
I sag C-346/25 mellem den cypriotiske mægler FIBO Markets og en tjekkisk forbruger, J.P., forsøgte mægleren at trække hele aftalekomplekset ud af de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler i Rom I-forordningen.
J.P. afgav en ordre på køb af valuta, som FIBO Markets udførte med 16 sekunders forsinkelse. I de 16 sekunder svingede markedet, og ordren blev gennemført til en anden og dårligere kurs for forbrugeren, som derved mistede en potentiel gevinst på cirka 7.600 euro. FIBO henviste til deres standardvilkår, som tillod dem at ændre prisen ved "tekniske fejl", og fastholdt, at sagen udelukkende skulle bedømmes efter cypriotisk ret.
Vandtætte skotter i Rom I-forordningen
Rom I-forordningen tillader, at "rettigheder og forpligtelser, der udgør et finansielt instrument" undtages fra de normale lovvalgsregler for forbrugere. EU-Domstolen konkluderer dog, at der er vandtætte skotter mellem selve det finansielle instrument og den finansielle tjenesteydelse (måden ordren udføres på).
"En udvidende fortolkning af udtrykket [...] som omfatter bestemmelserne i en rammeaftale, der gør det muligt for den erhvervsdrivende ensidigt at ændre betingelserne for udførelsen af ordren [...] ville fratage forbrugeren den beskyttelse, som vedkommende sikres."
Dermed er forbrugeren fortsat beskyttet af sit hjemlands (i dette tilfælde Tjekkiets) ufravigelige forbrugerregler, når det gælder mæglerens håndtering af selve ordren.
Manglende beviser for misbrug koster dyrlægeklinik et midlertidigt forbud
At få nedlagt et midlertidigt forbud mod en tidligere ansat kræver tung og konkret bevisførelse for, at virksomhedens rettigheder reelt bliver udnyttet til at skabe unfair konkurrence. Det måtte dyrlægeklinikken My Peterinarian ApS sande i Sø- og Handelsretten.
Dyrlægens download af fortrolige filer
Klinikken forsøgte at få nedlagt forbud mod deres tidligere dyrlæge, Anna Bolsakova, der havde startet sin egen konkurrerende enkeltmandsvirksomhed, Vetica, mens hun var på barsel. Sagens logfiler viste, at dyrlægen umiddelbart før sin barsel havde downloadet 982 filer – herunder prislister, certifikatskabeloner og lister over "transferable clients".
Sø- og Handelsretten skulle vurdere, om Retsplejeloven § 413, nr. 2 var opfyldt, altså om sagsøgtes adfærd gjorde et forbud absolut nødvendigt.
Retten fandt ingen beviser for unfair konkurrence
| Forbudsbetingelse | My Peterinarians påstand | Sø- og Handelsrettens vurdering |
|---|---|---|
| Kundekapring | Dyrlægen overførte tidligere kunder til sit eget regi. | Kun bevis for to kunder, som selv opsøgte dyrlægen. Omfanget retfærdiggør ikke et forbud. |
| Forretningshemmeligheder | 982 downloadede filer blev brugt til at starte Vetica. | Sagsøgte sværger at filerne er slettet. Ingen konkrete beviser for at filerne reelt indgår i Veticas drift. |
| Konkurrence | Den ansatte drev ulovlig virksomhed under ansættelsen. | Der forelå ingen gyldig konkurrenceklausul. |
Retten lagde afgørende vægt på, at selve handlingen at downloade materialet ikke i sig selv er nok til at udløse et erhvervsforbud efter lov om forretningshemmeligheder. Der skal føres konkret bevis for anvendelsen af materialet i den nye virksomhed. Da dyrlægen forklarede, at hun havde slettet filerne efter bortvisningen, og arbejdsgiveren ikke kunne påvise, at Veticas drift konkret baserede sig på de stjålne filer, faldt forbudsanmodningen til jorden.





