EU-Kommissionen fremlægger en massiv reformpakke, der skal bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Europols budget fordobles, og Eurojusts mandat udvides for at sikre hurtigere retsforfølgelse.
EU-Kommissionen præsenterer en massiv reformpakke med et fordoblet milliardbudget til Europol og nye, proaktive beføjelser til Eurojust. Initiativet skal bekæmpe organiseret kriminalitet i realtid, men stiller samtidig skarpt på det danske retsforbeholds fremtidige betydning for politiets adgang til data.
Et budget på 3 milliarder euro og et helt nyt, skybaseret politi-dataspace er fundamentet i EU-Kommissionens netop fremlagte reformpakke, som udgør den største modernisering af det europæiske politisamarbejde i Europols 25-årige historie. Cyberkriminalitet koster årligt EU's økonomi billioner af euro, og forslaget understreger nødvendigheden af et integreret strafferetssystem, der binder efterforskning og retsforfølgelse tættere sammen.
Betydningen for dansk praksis og retsforbeholdet
For danske jurister og retshåndhævere indebærer reformen store teknologiske og processuelle forandringer i Europa, som uundgåeligt vil påvirke dansk praksis. Da Danmark på grund af retsforbeholdet står uden for overstatsligt samarbejde på retsområdet, deltager dansk politi og anklagemyndighed i Europol og Eurojust gennem særlige parallelaftaler. Kommissionens nye, vidtgående forordninger kan derfor kræve svære forhandlinger, hvis Danmark skal opretholde en tidssvarende adgang til de europæiske værktøjer.
Et nyt digitalt dataspace og et fordoblet budget til Europol
Som en central del af EU's interne sikkerhedsstrategi, ProtectEU, lægger Kommissionen op til en massiv oprustning af Europol. Medlemsstaterne vil i den næste flerårige finansielle ramme (2028-2034) se agenturets budget fordoblet til 3 milliarder euro. Dette finansierer ikke blot en fordobling af medarbejderstaben, men i høj grad også en teknologisk revolution af samarbejdet.
Police Shared Data Space skaber realtids-efterforskning
Hjørnestenen i det nye Europol er etableringen af et såkaldt "Police Shared Data Space". Det er et sikkert, cloud-baseret samarbejdsmiljø, hvor politimyndigheder på tværs af EU kan dele oplysninger automatisk og efterforske i realtid. Hvor datadeling før har været fragmenteret og reaktiv, automatiseres upload af informationer nu direkte til Europol.
Ny hub til teknologi og innovation
Dette suppleres af oprettelsen af en Teknologi- og innovationshub, som skal samle forskning og udvikling af kritisk polititeknologi, herunder dekryptering og kunstig intelligens, så medlemslandene ikke skal opfinde den samme teknologi uafhængigt af hinanden. Derudover etableres der Europol-støttekontorer i de enkelte lande for at integrere agenturets analyseværktøjer direkte i de nationale efterforskninger.
Eurojust udrustes til at agere proaktivt
Sideløbende med politiets oprustning gennemgår anklagersamarbejdet Eurojust den første gennemgribende revision af sin forordning siden 2018. Agenturet har oplevet en eksplosiv vækst i kompleksiteten af grænseoverskridende sager.
"Siden 2020 er Eurojusts sagsmængde steget med over 60 procent, og antallet af efterforskede mistænkte er seksdoblet. Samtidig er mængden af beslaglagte narkotika tidoblet i samme periode," fremgår det af fremlæggelsen.
Øget rådgivning og fokus på nye kriminalitetsformer
Med den nye reform ændres Eurojusts mandat grundlæggende, idet agenturet får beføjelse til at agere proaktivt. Det betyder konkret, at Eurojust fremover på eget initiativ kan identificere sammenhænge mellem sager på tværs af grænser og rådgive nationale myndigheder tidligt i forløbet, frem for kun at reagere på indkomne anmodninger.
Desuden udvides mandatet til at dække nye højaktuelle kriminalitetsformer, herunder cyberkriminalitet, overtrædelser af EU's sanktioner og kønsbaseret vold. For at understøtte det udvidede fokus indføres et nyt automatiseret informationssystem, der lynhurtigt kan krydstjekke data og identificere sager af relevans for både Europol og Eurojust.
Værdien af tidlig retlig koordinering
"Når retlig koordinering sættes tidligt ind, kan man adressere juridiske og processuelle udfordringer, før de bliver til hindringer – samtidig med at retshåndhævelsens ekspertise forbliver tilgængelig gennem hele retsprocessen," understreger Kommissionen i sit forslag.
Fjerndeltagelse og nye regler for bevisoptagelse
Den strafferetlige søjle i Kommissionens pakke byder også på markante processuelle nyskabelser, som vil få direkte indflydelse på europæisk retspleje. Kommissionen foreslår en opdatering af den europæiske efterforskningskendelse (European Investigation Order) for at smidiggøre grænseoverskridende bevisindsamling og fjerne de operationelle hindringer, som forsvarsadvokater og anklagere ofte støder på i dag.
European Remote Participation Order (ERPO)
Det mest nyskabende tiltag er introduktionen af en europæisk ordning for fjerndeltagelse, navngivet European Remote Participation Order (ERPO). Dette værktøj gør det retsligt muligt og praktisk standardiseret for mistænkte, tiltalte og ofre at deltage i strafferetlige retsmøder via videoforbindelse fra et andet medlemsland. Tiltaget forventes at nedbringe sagsbehandlingstiderne og afhjælpe logistikken ved internationale straffesager under fuld hensyntagen til retssikkerheden.
"Hvis cyberkriminalitet var et land, ville det have verdens tredjestørste økonomi ifølge nyere undersøgelser," bemærkede ledende næstformand Henna Virkkunen, som et tungtvejende argument for, hvorfor domstolene skal digitaliseres i samme tempo som de kriminelle netværk.
Revision af regler for udveksling og databeskyttelse
Endelig omfatter pakken en revision af databeskyttelsesforordningen for EU-institutioner (EUDPR). Revisionen harmoniserer reglerne og udvider anvendelsesområdet til også at dække Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), hvilket skal muliggøre en fuldstændig gnidningsfri udveksling af beviser og sagsakter mellem EPPO, Eurojust, Europol og OLAF.
Med disse forslag udstikker Kommissionen en ambitiøs politisk retningslinje for det næste årtis strafferetlige samarbejde, hvor man reelt forsøger at udviske grænserne mellem national efterforskning og europæisk domstolsbehandling.
De Forenede Nationer
FN-kontoret i Genève
Afdelingen for Økonomiske og Sociale Anliggender