Folketinget har førstebehandlet og henvist flere markante forslag på retsområdet til udvalg. Det gælder blandt andet beslutningsforslag om at afskaffe koranloven og indføre ny minimumsstraf.
Danmarksdemokraternes opgør med den omstridte koranlov har nu ramt Folketingssalen og tvinger det nyvalgte Folketing til at tage stilling til ytringsfrihedens grænser. Samtidig præger krav om skærpede straffe for udbredelse af børneporno og et grundlæggende opgør med kommunernes magtanvendelse i børnesager retsudvalgets dagsorden.
Opgør med koranloven i det nyvalgte Folketing
Straffelovens § 110 e, stk. 2 – i folkemunde kendt som koranloven – blev oprindeligt vedtaget af den daværende SVM-regering under massiv samfundsdebat. Nu har Danmarksdemokraterne, med Inger Støjberg i spidsen, valgt at trykprøve lovens mandat i det nye Folketing, som trådte sammen efter folketingsvalget i foråret 2026.
Forslagets 1. behandling
Forslaget har netop undergået 1. behandling i Folketingssalen og er formelt henvist til videre udvalgsbehandling. Af beslutningsforslaget fremgår det krystalklart, hvad forslagsstillerne ønsker:
"Det foreslås at pålægge regeringen hurtigst muligt og senest i åbningsugen af folketingssamlingen 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der afskaffer koranloven ved at ophæve bestemmelsen i straffelovens § 110 e, stk. 2."
Betydningen i praksis
Afskaffelsen vil i praksis betyde, at det ikke længere vil være kriminaliseret offentligt at behandle skrifter med væsentlig religiøs betydning "utilbørligt". Forslaget er nu sendt i Retsudvalget, og det forventes at blive et centralt barometer for, hvordan det nye parlamentariske flertal vægter ytringsfrihed over for religiøse hensyn og internationalt pres.
Løsgænger kræver minimumsstraf i overgrebssager
På den strafferetlige dagsorden blæser der ligeledes nye vinde. Folketingsmedlem Jacob Harris, der for nylig markerede sig ved at blive løsgænger få dage efter valget, har fremsat et beslutningsforslag, der sigter direkte mod en skærpelse af domstolenes strafudmålingspraksis, når ofrene er børn.
Skærpelse af strafudmåling
Forslaget vil tvinge Justitsministeriet til at indføre lovbundne minimumsstraffe for både besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige. Juridisk set vil det indskrænke domstolenes skøn i disse sager markant og sikre, at domfældelser på området rammer et bestemt og højere straffeniveau. Forslaget har gennemgået sin 1. behandling og er fremmet til udvalgsbehandling i Retsudvalget.
Skal ungerabatten ved vold afskaffes?
Et klassisk konfliktpunkt i retspolitikken – den såkaldte ungerabat – er atter landet på lovgivernes bord. Denne gang er fokus skarpt rettet ind mod personfarlig kriminalitet.
Markant brud med traditionen
Med beslutningsforslag B 8 foreslås det, at domstolene slet ikke skal kunne lade gerningspersonens unge alder indgå som en formildende omstændighed ved strafudmålingen, når der er tale om personfarlig kriminalitet såsom grov vold. Hvis forslaget ender med at vinde gehør, vil det være et markant brud med den årelange retsplejetradition i Danmark, hvor hensynet til den unge gerningsmands udvikling og rehabilitering traditionelt har afspejlet sig i domslængden. Forslaget er foreløbigt fremsat og afventer sin 1. behandling.
Nyt krav om en forvaltningsdomstol for at sikre udsatte børn
Et dybdegående processuelt og forfatningsretligt nybrud trækker dog også overskrifter i Rets- og Socialudvalget, nemlig diskussionen om at indføre egentlige forvaltningsdomstole i Danmark. Danmark skiller sig i dag ud i Europa ved ikke at have et sådant specialiseret domstolssystem til afprøvning af offentlige afgørelser.
Retssikkerhedsmæssige udfordringer
Konsekvensen rammer borgerne hårdt, pointerer en bred forslagsstillerkreds bestående af Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der har fremsat beslutningsforslag B 18. I forslagets bemærkninger bliver de aktuelle retssikkerhedsmæssige udfordringer beskrevet skarpt:
"Ankestyrelsen har omgjort mange tusinde sager, hvor borgere efter mange års tovtrækkeri endelig har fået den hjælp eller støtte, som de har retskrav på (...) I 2024 var omgørelsesprocenten på socialområdet 44,9. På børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten 48,9."
Krav om ekspertgruppe og akut handlingsplan
Forslaget pålægger regeringen at etablere en ekspertgruppe, der inden udgangen af 2027 skal levere en konkret model for en forvaltningsdomstol. Parallelt hermed har Danmarksdemokraterne fremsat endnu et beslutningsforslag, der kræver en mere akut handlingsplan. Dette udspringer direkte af Rigsrevisionens heftige kritik af kommunernes håndtering af anbringelser og tvangsbortadoptioner af børn, hvor der i dag tegner sig et billede af vilkårlig praksis og mangel på uvildig kontrol.
Begge initiativer er fremsat, og Folketinget tvinges hermed til for alvor at drøfte, om Grundlovens § 63 skal aktiveres i en helt ny, uafhængig instans for at beskytte landets svageste borgere mod fejl i forvaltningen.
Institut for Menneskerettigheder
Rigsrevisionen
Ankestyrelsen
