Få overblik over seneste ændringer i retsplejen, herunder opdaterede regler for kreditvurdering, skærpede konsekvenser af kriminalitet, strømlinede myndighedsopgaver og et nyt klagenævn.
Strammere kreditregler, hårdere økonomiske konsekvenser af alvorlig kriminalitet og nye klageveje i sundheds- og revisionssektoren er på vej til at ændre den juridiske hverdag for både borgere, virksomheder og myndigheder.
Overblik over Nye Regler
Den seneste bølge af regelændringer på retspleje- og procesområdet trækker en tydelig linje: mere styring, skarpere tilsyn og stærkere forbruger- og samfundsbeskyttelse. På kreditområdet gennemfører Justitsministeriet det reviderede forbrugerkreditdirektiv og skærper kreditværdighedsvurderingen, mens Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden opdaterer deres fælles vejledning. Samtidig strammes grebet om alvorlig kriminalitet gennem frakendelse af pension og længerevarende karantæner fra ydelser, og retsplejen moderniseres med nye procedurer for nordiske straffuldbyrdelser, flytning af opgaver mellem myndigheder og et nyt Praksisklagenævn på sundhedsområdet.
Strammere Rammer for Forbrugerkredit
Kernen i lovændringen om kreditaftaler er gennemførelsen af det nye EU-forbrugerkreditdirektiv (EU) 2023/2225, som bl.a. udvider lovens rækkevidde, skærper informationskravene og styrker kontrollen med kreditgiveres adfærd. Lovændringen omskriver centrale bestemmelser i kreditaftaleloven, markedsføringsloven og lov om forbrugslånsvirksomheder.
Nogle af de mest praktisk vigtige ændringer er:
- En ny og detaljeret pligt til forudgående information i §§ 7 a og 7 b, hvor alle væsentlige kreditvilkår skal præsenteres klart, kort og på et varigt medium – med standardiserede formularer, der gør det lettere at sammenligne tilbud.
- En ny generel pligt til god forretningsskik i § 4 c, der kræver, at kreditgivere og kreditformidlere handler redeligt, gennemsigtigt og professionelt gennem hele kundeforløbet – fra produktudvikling til rådgivning og inddrivelse.
- En markant udbygget kreditværdighedsvurdering i § 7 c, hvor fokus eksplicit flyttes til at beskytte forbrugeren mod uansvarlig långivning og overdreven gældsætning. Bestemmelsen forbyder brug af særlige kategorier af følsomme oplysninger og data fra sociale medier og indfører ret til menneskelig indgriben ved automatiske afgørelser.
- Nye regler om henstand, pakkesalg og kombinationssalg (§§ 12-15), som skal hindre, at forbrugere skubbes ind i komplekse pakker eller accessoriske ydelser via forhåndsafkrydsede felter eller uklare samtykker.
- En ny pligt til henstand og tidlig indsats over for forbrugere i økonomiske vanskeligheder (§§ 29 a og 29 b), herunder krav om procedurer for tidlig identifikation og mulighed for f.eks. løbetidsforlængelse, afdragsfrihed eller delvis gældseftergivelse.
- Et selvstændigt kapitel om kompetente myndigheder (§ 55 a), hvor Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden får klart definerede tilsynskompetencer, herunder tilsyn med både kreditgivere og kreditformidlere.
For virksomheder i kreditbranchen betyder det, at processer, dokumentation og lønstrukturer skal gennemgås systematisk. For forbrugerne betyder det mere gennemsigtighed, stærkere rettigheder og bedre værn mod aggressiv markedsføring og overgældssætning.
| Tema | Hidtidig praksis | Nye krav | Praktisk betydning |
|---|---|---|---|
| Oplysninger før aftale | Varierende detaljeringsgrad | Standardiserede formularer (bilag 2 og 3) med centralt nøgleblad | Lettere at sammenligne lån og gennemskue ÅOP og samlede omkostninger |
| God skik | Spredte regler | Én samlet bestemmelse om god forretningsskik | Skærpet tilsyn og enklere grundlag for sanktioner |
| Overtræk og kassekredit | Få procesregler | Løbende kontoudtog, varsling ved væsentligt overtræk og krav om afdragsordning | Mindre risiko for “skjult” gældsopbygning |
| Forbrugere i restance | Begrænset regulering | Pligt til rimelig henstand og henvisning til gældsrådgivning | Mindre risiko for hurtig overgang til tvangsfuldbyrdelse |
Ny Vejledning om Kreditværdighedsvurdering
Parallelt med lovændringen har Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden opdateret deres fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering. Den erstatter vejledningen fra 2021 og indarbejder ny praksis fra EU-Domstolen, de danske domstole og en markant landsretsdom om Finanstilsynets påbud til Resurs Bank.
Vejledningen:
- præciserer, hvad der forstås ved ”fyldestgørende” og ”korrekte” oplysninger om indtægter, udgifter, aktiver og forpligtelser,
- tydeliggør, at der som udgangspunkt skal beregnes et rådighedsbeløb for alle lån – et krav, landsretten har accepteret i sagen mod Resurs Bank,
- beskriver, hvordan kreditgivere skal anvende databaser, og hvilke typer oplysninger de ikke må bruge (f.eks. følsomme oplysninger og data fra sociale medier),
- skelner skarpt mellem, hvad der skal gøres (retskrav) og hvad der bør gøres (forventet god praksis med plads til alternative løsninger).
Vejledningen understreger samtidig, at den metode, der beskrives i 2021-vejledningen, fortsat er lovlig – kreditgivere kan derfor fastholde velfungerende processer, hvis de allerede lever op til kravene. For kreditgivere, der i dag ligger på kanten af praksis, er signalet klart: mangelfuld kreditværdighedsvurdering vil blive mødt med tilsynspåbud og potentielt ugyldighedsvirkninger over for forbrugeren. (forbrugerombudsmanden.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning om kreditværdighedsvurdering
Hårdere Økonomiske Konsekvenser af Alvorlig Kriminalitet
Lovforslaget om frakendelse af førtidspension m.v. og skærpelse af karantæneordninger (L 80) udmønter den brede politiske aftale fra juni 2025 om, at alvorlig kriminalitet skal have mærkbare og langvarige økonomiske følger for dømte, der modtager offentlige ydelser. (bm.dk)
Hovedelementerne er:
- En ny frakendelsesordning for førtidspension, seniorpension og tidlig pension, der rammer personer, som ved endelig dom idømmes ubetinget fængsel eller anden frihedsberøvende retsfølge for en række særligt alvorlige forbrydelser – bl.a. rocker- og bandekriminalitet, grov narkokriminalitet, særlig grov økonomisk kriminalitet og visse fremmedkrigerforhold.
- Frakendelsen betyder, at pensionen ikke genoptages efter udstået straf; i stedet indtræder en femårig periode, hvor personen ikke kan få pensionen tilkendt på ny, men må søge andre ydelser på almindelige betingelser.
- En generel forlængelse og udvidelse af karantæneordninger i ydelsessystemet fra tre til fem år, hvor dømte som udgangspunkt kun kan få ydelser på kontanthjælpsniveau og i visse tilfælde helt udelukkes fra bl.a. dagpenge, efterløn, barselsdagpenge, fleksydelse, sygedagpenge og børne- og ungeydelse.
- For fremmedkrigere fjernes kravet om, at den dømte skal have modtaget ydelser i den kriminelle periode for at udløse karantæne; dommen i sig selv bliver tilstrækkelig.
I praksis placeres et betydeligt ansvar hos Udbetaling Danmark, der via registersamkøring skal identificere relevante domme og sikre korrekte afgørelser om frakendelse og karantæne. For advokater og retter betyder det, at strafsager mod personer på pension eller andre ydelser i stigende grad får tunge social- og forsørgelsesmæssige konsekvenser, som bør indgå i rådgivningen.
Kritikken har særligt fokuseret på risikoen for, at børn rammes indirekte af forældres karantæne, når f.eks. børne- og ungeydelsen inddrages i fem år. Det rejser retspolitiske spørgsmål om forholdet mellem kriminalitetsbekæmpelse og børns ret til forsørgelse. (boerneraadet.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af lov om social pension m.v. (Frakendelse af førtidspension m.v.)
Overførsel af Frihedsstraffe i Norden
Rigsadvokatmeddelelsen om overførsel af frihedsstraffe i Norden opdaterer og samler retningslinjerne for, hvordan danske myndigheder håndterer sager, hvor frihedsstraffe overføres mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Grundlaget er den nordiske straffuldbyrdelseslov fra 1963, der regulerer, hvordan f.eks. en dansk fængselsstraf kan fuldbyrdes i Norge – og omvendt. (elov.dk)
Meddelelsen:
- definerer klart, hvilke myndigheder der er kompetente i hvilke situationer – bl.a. hvornår sagen ligger hos den lokale anklagemyndighed, hvornår hos politiet og hvornår hos Styrelsen for Danmarks Fængsler,
- skelner skarpt mellem betingede og ubetingede straffe og mellem sager, hvor Danmark modtager eller afgiver fuldbyrdelsen,
- beskriver proceduren for, hvordan anmodninger fra andre nordiske lande skal håndteres, videresendes og kommunikeres til den dømte, herunder krav om vejledning.
Et centralt praktisk greb er den oversigt, der opstiller myndighedsfordelingen i tabelform. Den gør det lettere for både anklagere, forsvarere og fængselsmyndigheder at identificere, hvor en sag hører hjemme.
For den dømte betyder reglerne bl.a., at der er større mulighed for at afsone i det land, hvor man har bopæl eller stærk tilknytning, hvilket kan lette kontakten til familie og støtte resocialisering – samtidig med at de nordiske lande i højere grad kan fordele afsoningsopgaver hensigtsmæssigt.
Læs mere her: Lovguiden – Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet Overførsel af frihedsstraffe i Norden
Justering af Konfliktrådsordningerne
To små, men ikke uvæsentlige bekendtgørelsesændringer flytter den formelle kompetence på konfliktrådsområdet:
Konfliktråd i Straffesager
Bekendtgørelsen om konfliktråd i anledning af en strafbar handling ændres, så henvisninger til ”Politiets Administrative Center” erstattes af ”politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi”. Midt- og Vestjyllands Politi huser i forvejen Politiets Administrative Center, som i praksis håndterer en lang række landsdækkende opgaver, herunder administrative funktioner. (politi.dk)
Ændringen er først og fremmest organisatorisk og teknisk, men den præciserer, at ansvaret er forankret direkte hos politidirektøren i den politikreds, hvor centeret er placeret. For borgere og fagpersoner betyder det formentlig en mere entydig kontaktflade i konfliktrådssager på landsplan.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konfliktråd i anledning af en strafbar handling
Konfliktråd ved Tilhold, Opholdsforbud og Bortvisning
En parallel ændring gennemføres i bekendtgørelsen om konfliktråd i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Også her udskiftes ”Politiets Administrative Center” med politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi som kompetent myndighed.
Konfliktråd på dette område bruges bl.a. i sager om personforfølgelse og vold i nære relationer, hvor der allerede er truffet afgørelse om tilhold eller opholdsforbud efter tilholdsloven. En mere samlet og professionelt understøttet administration kan styrke kvaliteten og ensartetheden i vurderingen af, hvornår konfliktråd er forsvarligt og hensigtsmæssigt.
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konfliktråd i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
Politiets Rolle ved Offentlige Forlystelser
Udkastet til ændring af bekendtgørelsen om offentlige forlystelser er led i en bredere plan om opgavebortfald i staten, herunder en reduktion af politiets administrative opgaver. På forlystelsesområdet vurderes det, at politiet i dag varetager tekniske opgaver uden særlige faglige forudsætninger – opgaver som akkrediterede inspektionsvirksomheder allerede håndterer.
Efter udkastet:
- skal politiet ikke længere teknisk godkende konstruktionen af særlige forlystelsesapparater (f.eks. rutsjebaner og store karruseller),
- flyttes tyngden til akkrediterede inspektionsvirksomheder, der udsteder tilsynsbøger efter teknisk syn,
- koncentreres politiets rolle om at kontrollere, at der ved ibrugtagning kan forevises en attesteret tilsynsbog og dokumentation for lovpligtig ansvarsforsikring, samt at udstede selve tilladelsen. (politi.dk)
Derudover foreslås mindre forhøjelser af gebyrsatserne for sagsbehandlingen og en opdatering af bilaget om kontrolattest.
| Led i processen | Hidtidig rolle | Foreslået rolle |
|---|---|---|
| Tekniske syn | Politiet godkender på baggrund af dokumentation | Udelukkende akkrediterede inspektionsvirksomheder |
| Før ibrugtagning | Teknisk vurdering + kontrol af tilsynsbog og forsikring | Fokus på tilsynsbog og forsikring, ingen egen teknisk vurdering |
| Skærpet kontrol | Politiet kan iværksætte skærpet kontrol | Politiet kan gøre det efter indstilling fra inspektionsvirksomhed |
For arrangører og forlystelsesoperatører betyder det, at dialogen om teknik i højere grad vil være med inspektionsvirksomhederne, mens politiet fastholder sin rolle som tilladelses- og kontrolmyndighed på sikkerhed og forsikring – men med færre egentlige ingeniørovervejelser.
Læs mere her: Lovguiden – Høring om ændring af reglerne for offentlige forlystelser
Nyt Tvistløsningssystem i Almen Praksis og Etablering af Praksisklagenævnet
Lovforslaget om ændring af sundhedsloven på almenmedicin-området er et centralt element i Sundhedsreformen 2024. Det sigter mod at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe et mere ensartet og styrbart almenmedicinsk tilbud på tværs af landet. (ism.dk)
National Opgavebeskrivelse og Basisfunktion
Sundhedsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte en national opgavebeskrivelse og en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud. Det betyder, at:
- der kommer et landsdækkende, bindende katalog over, hvilke opgaver almen praksis skal varetage,
- alle klinikker – uanset ejerform – som udgangspunkt skal leve op til samme mindstekrav til funktioner, tilgængelighed, samarbejde og kvalitet,
- regionsrådene får en tydeligere styringsopgave: at tilvejebringe det samlede almenmedicinske tilbud i overensstemmelse med de nationale krav.
For patienter kan det på sigt betyde mere ensartet adgang og kvalitet, uanset om lægen er traditionel ydernummerklinik, udbudsklinik eller anden klinikform.
Ny Aftalemodel og Differentieret Honorar
Lovforslaget indsnævrer aftalegrundlaget mellem regionerne og de alment praktiserende læger til en mere fokuseret aftale om vilkår og økonomi, der bygger direkte på basisfunktionen. En del af honoreringen skal differentieres ud fra behandlingsbehovet i patientgrundlaget og regionernes fordelingsmodel for lægekapacitet.
Det betyder bl.a.:
- klinikker med mange syge og komplekse patienter skal kompenseres bedre for den højere belastning,
- økonomien i højere grad knyttes til objektive behovsparametre frem for udelukkende aktivitet.
Forhåndsgodkendelse af Ydernumre
Regionsrådet får pligt til at forhåndsgodkende speciallæger i almen medicin ved køb af ydernumre. Kriterierne omfatter bl.a.:
- autorisation og speciallægetitel,
- eventuelle indskrænkninger i virksomhedsområdet,
- geografisk beliggenhed af andre klinikker og mulighed for fysisk tilstedeværelse,
- øvrig beskæftigelse (krav om reelt hovedvirke i klinikken),
- straffeattest og tidligere faglige sanktioner.
En læge kan højest eje tre ydernumre. Afgørelser kan påklages til det nye Praksisklagenævn.
Praksisklagenævnet
Som noget nyt etableres et uafhængigt Praksisklagenævn som administrativt klageorgan for:
- klager over regionsrådets afgørelser om sanktioner mod almenmedicinske tilbud (f.eks. påbud, tilbagebetalingskrav, krav om afhændelse af ydernummer),
- klager over afslag på forhåndsgodkendelse af ydernumre,
- klager over regionens manglende overholdelse af aftaler med almenmedicinske tilbud.
Nævnet får en dommerformand (byretsdommer), næstformænd og sagkyndige medlemmer, udpeget efter indstilling fra regioner og læger. Afgørelserne er endelige administrativt, men kan indbringes for domstolene. Et klagegebyr på 1.800 kr. skal modvirke åbenbart grundløse klager.
For almen praksis markerer forslaget et paradigmeskifte: fra overenskomstbaseret tvistløsning i samarbejdsudvalg til et lovbaseret klagenævn, hvor proces og kompetence er klart defineret.
Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Praksisklagenævn m.v.)
Gebyrfinansiering og Tilsyn i Revisionsbranchen
Bekendtgørelsen om finansiering af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsynet samler og tydeliggør, hvordan revisionsbranchen skal finansiere det offentlige tilsyn.
Konkret fastsættes faste årlige gebyrer pr. revisor til:
- kvalitetskontrol (med særskilte satser for revisorer i virksomheder, der reviderer særligt regulerede virksomheder – f.eks. finansielle virksomheder – og øvrige revisionsvirksomheder),
- undersøgelsesfunktionen,
- Revisornævnet,
- tilsyn efter hvidvaskloven.
Gebyrene kan pris- og lønreguleres årligt, hvilket giver Erhvervsstyrelsen et fleksibelt styringsredskab. (elov.dk)
For revisorer og revisionsvirksomheder betyder det:
- mere forudsigelige tilsynsomkostninger, men også et højere, fast omkostningsniveau, der må indregnes i honorarer,
- skærpet økonomisk incitament til at undgå sager i Revisornævnet og hvidvasktilsynet, da tilsynssystemet nu finansieres direkte af branchen.
For klienterne – særligt mindre virksomheder – kan det på sigt give højere revisionshonorarer, men samtidig et mere robust tilsynssystem, der styrker tilliden til revisors uafhængighed, kvalitetsstyring og hvidvaskkontrol.
Statens Erstatningsordning for Praktikanter
Den nye vejledning til bekendtgørelsen om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. systematiserer og præciserer det erstatningsretlige værn for en meget bred personkreds af praktikanter.
Vejledningen beskriver bl.a.:
- hvilke grupper der er omfattet – fra folkeskoleelever i erhvervspraktik og elever på frie grundskoler og efterskoler til gymnasieelever, deltagere i danskuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser, STU og FGU,
- hvilke aktiviteter der er dækket, med hovedvægt på ulønnet praktik, hvor uddannelses- og erhvervsorientering er et væsentligt formål,
- hvordan tidsbegrænsningen fungerer, f.eks. ved praktik i ferieperioder,
- i hvilket omfang staten dækker skader på praktikanten selv efter arbejdsskadesikringsloven og skader, som praktikanten forvolder på andre personer eller ting, når de kan ifalde ansvar efter almindelige erstatningsregler.
Formålet er, at praktikanter i praksis får samme erstatningsmæssige stilling som virksomhedens ansatte, og at arbejdsgivere ikke afholder sig fra at tilbyde praktikpladser af frygt for uklare erstatningsrisici. Vejledningen tager samtidig højde for statens almindelige selvforsikringsordning, hvor det normalt er elevens eller forældrenes private forsikring, der bærer risikoen – med erstatningsordningen som en vigtig undtagelse på netop praktikområdet. (hoeringsportalen.dk)
Læs mere her: Lovguiden – Vejledning til bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.
Praktiske Implikationer for Borgere og Professionen
De samlede ændringer stiller skærpede krav til compliance og proces på tværs af sektorer:
- Finansielle virksomheder og kreditgivere skal opdatere kreditpolitikker, scoringsmodeller, lønpolitikker og markedsføring, dokumentere kreditværdighedsvurderinger tydeligt og sikre, at alle kundevendte medarbejdere opfylder nye kompetencekrav.
- Kommuner og Udbetaling Danmark får et udbygget sanktions- og kontrolregime at administrere i kølvandet på frakendelse af pension og karantæne på ydelser – med behov for tydelig vejledning til borgere om konsekvenserne af alvorlig kriminalitet.
- Anklagere, forsvarere og kriminalforsorg må forholde sig til mere præcise processer ved nordisk straffuldbyrdelse og de vidtgående sociale følgevirkninger af visse domme.
- Regioner og almen praksis skal indstille sig på en mere reguleret og dataunderstøttet styring, hvor konflikter fremover i stigende omfang afgøres i et specialiseret Praksisklagenævn.
- Revisionsbranchen må kalkulere faste tilsynsgebyrer ind i deres forretningsmodeller og samtidig indrette kvalitetsstyring og hvidvaskkontrol på et niveau, der modsvarer det styrkede offentlige fokus.
- Uddannelsesinstitutioner og praktikværter kan med den nye vejledning til erstatningsordningen mere sikkert planlægge praktikforløb, men bør fortsat sikre klare aftaler og instrukser, så skader forebygges.
Perspektiver for Retsplejen
På tværs af de mange tilsyneladende forskelligartede regler tegner der sig et fælles billede: retsplejen bevæger sig fra brede standarder til mere detaljerede, procesnære krav. Kreditgivere, revisorer, læger og offentlige myndigheder mødes af krav om dokumenterede procedurer, systematiske risikovurderinger og skærpede klage- og tilsynsstrukturer.
For jurister, rådgivere og myndigheder betyder det, at proces og organisation i stigende grad bliver lige så vigtig som materiel ret. Den praktiske udfordring bliver at omsætte de nye regler til robuste arbejdsgange, der både beskytter borgernes rettigheder og sikrer en effektiv, forudsigelig retspleje – fra kreditindgåelse og straffuldbyrdelse til sundhedsydelser, tilsyn og uddannelsespraktik.
