Pressenævnet straffer medier for at ignorere en verserende anmodning om navneforbud. Samtidig viser nye sager, at udlejers formfejl ved flyttesyn koster dyrt, medmindre lejeren faktisk møder op.
I to parallelle sager har Pressenævnet udtalt hård kritik af medierne EjendomsWatch og Nordjyske. Sagerne udspringer af et fælles journalistisk samarbejde om en stor politiaktion mod en nordjysk ejendomsudvikler, der i januar 2025 blev mistænkt for omfattende skatte- og momssvig.
Kapløbet med rettens it-systemer
Sagens processuelle kerne er yderst principiel. Den 31. januar 2025 indgav ejendomsudviklerens advokat en anmodning om navneforbud til Retten i Aalborg og orienterede samme dag journalisterne telefonisk om dette skridt. Alligevel valgte begge medier at publicere artikler den 3. februar med fuld navns nævnelse. På grund af tekniske fejl hos retten kom retsmødet om navneforbud ikke på listerne, og et formelt navneforbud blev først officielt nedlagt den 14. februar.
Presseetisk pligt uafhængigt af domstolene
Medierne argumenterede for, at de ikke kunne straffes for at bryde et navneforbud, der endnu ikke var formelt afsagt af en dommer efter retsplejelovens regler. Den rent strafferetlige vurdering hører rigtignok under domstolene, men Pressenævnet fastslog, at der uafhængigt af straffeloven eksisterer en selvstændig presseetisk forpligtelse til anonymisering i medfør af Medieansvarsloven § 34.
Et flertal i Pressenævnet udtalte i sagen mod EjendomsWatch:
"Vi finder herefter, at det ikke som led i EjendomsWatchs omtale af ransagningerne og mistanken af [Klager], som utvivlsomt har offentlig interesse, var nødvendigt at offentliggøre [Klager]s navn, og at artiklen i sin nuværende, uændrede form – navnlig under henvisning til sagens tidlige stadie – vil kunne indebære en unødvendig krænkelse af [Klager]."
Pressenævnet pålagde medierne med henvisning til Medieansvarsloven § 49 at offentliggøre kritikken med en fremtrædende placering. Afgørelserne fastslår utvetydigt, at når et medie er bevidst om en verserende anmodning om navneforbud, skal der udvises ekstrem tilbageholdenhed – uanset om rettens it-systemer midlertidigt svigter. Den tilsvarende afgørelse for mediets samarbejdspartner kan ligeledes læses i sin helhed via Lovguiden – Navneforbud og god presseskik: Kritik af Nordjyske for identifikation af sigtet erhvervsmand.
Lejelovens ubønhørlige formkrav ved fraflytning
I en helt anden gren af den administrative procesret har Huslejenævnet i Vejle truffet to afgørelser, der smukt illustrerer spændingsfeltet mellem lejelovens benhårde formkrav og reglernes reelle formål.
Når en lejer flytter, er udlejere, der udlejer mere end én beboelseslejlighed, forpligtet til at indkalde skriftligt til flyttesyn med mindst en uges varsel. Dette er et ufravigeligt krav, der følger direkte af Lejeloven § 187, stk. 3.
I den første sag i Vejle havde udlejeren angiveligt udarbejdet en indkaldelse den 21. juli 2025. Lejemålet blev dog først ophævet af lejeren ti dage senere, og da udlejer ikke over for nævnet kunne dokumentere rent faktisk at have afsendt indkaldelsen, faldt hammeren prompte. Udlejeren mistede sit istandsættelseskrav på over 31.000 kr. i medfør af sanktionsbestemmelsen i Lejeloven § 187, stk. 5. Desuden mistede udlejeren retten til over 3.700 kr. i efterbetaling for vand og varme, da forbrugsregnskabet var fremsendt efter fristerne i Lejeloven § 75.
Når formålet trumfer procedurefejlen
Manglende formalia er imidlertid ikke altid nok til at fælde en udlejer, hvis formålet med lovreglen reelt er blevet opfyldt. I den anden aktuelle sag fra Vejle havde udlejer begået nøjagtig samme formelle procedurefejl: Der var ikke indkaldt skriftligt til det lovpligtige flyttesyn.
Forskellen i denne sag var, at lejeren forinden havde modtaget en telefonisk indkaldelse og derefter faktisk var mødt op til selve synet og havde kvitteret for modtagelsen af rapporten. Nævnet vurderede sagen med udgangspunkt i fastslået retspraksis:
"Ifølge retspraksis kan udlejer dog bibeholde sine istandsættelseskrav – på trods af manglende iagttagelse af skriftlig indkaldelse til fraflytningssynet – såfremt lejer møder til fraflytningssynet på baggrund af den telefoniske indkaldelse."
Som følge heraf fastholdt nævnet udlejers krav på 39.191 kr. for flere lag spærrende maling efter en voldsom røgskade.
Sammenligning af udlejers formfejl
Forskellen på de to afgørelser viser overskueligt, hvordan lovens strenge krav suppleres af pragmatiske undtagelser, afhængig af parternes konkrete ageren.
| Sag fra Vejle Kommune | Formel fejl begået af udlejer | Lejers handling ved fraflytning | Processuelt udfald for udlejers krav |
|---|---|---|---|
| Sag 630-128902 | Indkaldelse ikke dokumenteret sendt | Mødte ikke op til synet | Tab af krav (31.062 kr.) |
| Sag 630-129538 | Kun telefonisk indkaldelse (ikke skriftlig) | Mødte op til synet | Krav opretholdt (39.191 kr.) |
Administrative klagenævns processuelle grænser
En tredje nylig huslejenævnssag, denne gang fra Faaborg-Midtfyn, understreger en anden fundamental processuel grænse: Spørgsmålet om kompetence. Her forsøgte en lejer i forbindelse med et opgør om istandsættelse at rejse massive modkrav om erstatning for personskade, mén og helbredstab, som angiveligt var forårsaget af et dårligt indeklima i boligen.
Et administrativt klagenævn kan dog udelukkende behandle sager ud fra lejelovgivningens skrevne klageregler, hvor processen primært forløber skriftligt og baseres på simple bilag. Nævnet afviste derfor kravet med den klassiske begrundelse, at sager om generelle helbredsforhold kræver en form for specialiseret bevisførelse – for eksempel i form af lægelige udtalelser og syn og skøn – der fuldstændig falder uden for nævnets rækkevidde. Sådanne komplekse erstatningskrav er i stedet henvist til afgørelse ved de civile domstole.
Læren for professionelle aktører
For både den samlede danske presse og de professionelle aktører på boligmarkedet er den gennemsyrende lære fra de seneste afgørelser krystalklar. Klagenævnene har en skarp forventning om, at de professionelle parter mestrer de processuelle spilleregler til fulde. Medier kan ikke dække sig ind under rettens utilsigtede it-nedbrud, når redaktionen reelt kender til en verserende sag om navneforbud. Samtidig må de professionelle udlejere have fuldkommen styr på dokumentationen af deres lovpligtige indkaldelser og regnskabsfrister, hvis de overhovedet vil gøre sig forhåbninger om at bevare deres økonomiske retsstilling ved indsigelser.
Ankenævnet på Energiområdet