Strafskærpelser procesoptimering og nye satser i dansk ret

En storstilet strafreform skærper sanktioner for vold og miljøforbrydelser. Samtidig justeres regler for gældseftergivelse, retshjælp, klagefrister og tinglysning, mens nye takster for advokater og erstatningsbeløb indføres. Vigtige ændringer for borgere og erhvervsliv træder i kraft.

En storstilet strafreform, skærpede miljøstraffe og nye økonomiske satser ændrer de kommende år både retspraksis og retssystemets hverdag.

Strammere regler for gældseftergivelse, klagefrister, retshjælp og tinglysning giver samtidig myndigheder og advokater nye procesmæssige spilleregler.

Strafreformen Flytter Straffen og Processen

Den fremsatte strafreform samler en række markante ændringer af både straffeloven, retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven. Målet er dobbelt: langt hårdere sanktioner for alvorlig personfarlig kriminalitet – og mere målrettet brug af fængsel og alternative afsoningsformer. (justitsministeriet.dk)

På straffesiden er der særligt tre spor: vold og seksualkriminalitet, angreb på offentligt ansatte – herunder digital chikane – samt trafikdrab og fareforvoldelse. Processuelt omlægges både varetægtsfængsling, fodlænkeordninger og håndteringen af sagsomkostninger.

Markant hårdere straffe for vold og seksualkriminalitet

For grov og særdeles grov vold hæves strafferammerne, og strafniveauet løftes generelt med omkring 100 %. Simpel vold, herunder gadevold, gruppevold og vold i nære relationer, skærpes typisk med omkring 50 %, ligesom gentagen vold skal udmåles markant hårdere end i dag.

På seksualområdet hæves straffen for voldtægt begået ved vold eller trussel om vold, herunder overfalds- og gruppevoldtægter, samtidig med at besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med unge under 18 år og digitale sexkrænkelser (fx videregivelse af intime billeder) får væsentligt højere straffe og forhøjede strafferammer.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Chikane og trusler mod offentligt ansatte – også online

Strafreformen styrker beskyttelsen af personer i offentlig tjeneste og hverv, herunder fx politifolk, socialrådgivere, sagsbehandlere – og fremover også beskikkede forsvarsadvokater og visse familieretsadvokater. Straffen for vold og trusler mod denne personkreds forhøjes væsentligt. (justitsministeriet.dk)

Endnu mere nyskabende er udvidelsen af bestemmelsen om chikane af offentligt ansatte på sociale medier. Hvor der tidligere skulle en vis systematik eller grovhed til, bliver også enkeltstående opslag strafferetligt relevante, hvis de er egnet til at chikanere den pågældende. Deling af lyd- og videooptagelser af offentligt ansatte kan dermed være strafbar, når personen kan identificeres, og formålet i realiteten er at hænge vedkommende ud – også selv om optagelsen er foretaget lovligt i det offentlige rum.

Samtidig forhøjes de typiske bøder i førstegangstilfælde for chikane af offentligt ansatte, og reglerne suppleres med adgang til at pålægge sletning af krænkende indhold på nettet, så straffen ikke kun bliver økonomisk, men også reetablerende over for den krænkede.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Trafikdrab, vanvidskørsel og naturkriminalitet

Reformen indfører en særskilt bestemmelse om trafikdrab, målrettet uagtsomt manddrab i forbindelse med blandt andet spiritus- og vanvidskørsel. Strafferammen hæves i disse sager, og strafniveauet løftes, så de mest alvorlige sager om dødsulykker i trafikken i højere grad afspejler forbrydelsens grovhed. (justitsministeriet.dk)

Også uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med alvorlige færdselslovsovertrædelser får et tydeligt løft i strafniveau. Samtidig fordobles bødeniveauet i naturbeskyttelseslovgivningen, og de groveste sager om ulovlig natur- og faunaskade kan fremover udløse egentlige frihedsstaf­fe.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Fodlænke, varetægtsfængsling og sagsomkostninger

På fuldbyrdelsessiden omlægges brugen af fodlænke markant. Front door-fodlænke – afsoning på egen bopæl – bliver mulig i længere perioder for mindre alvorlig, ikke-personfarlig kriminalitet, mens back door-udstationering (fodlænke eller udslusningsfængsel) rykkes frem i strafforløbet for visse dømte. Samtidig strammes adgangen til prøveløsladelse for livstidsdømte, hvor den reelle afsoningstid øges betydeligt, før en løsladelse kan komme på tale. (justitsministeriet.dk)

I retsplejeloven introduceres varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl under intensiv elektronisk overvågning som et mere systematisk alternativ til almindelig fængsling. Domstolene skal oftere overveje fodlænke som varetægtsmiddel, og de maksimale perioder for almindelig varetægtsfængsling, før der kræves ”særlige omstændigheder”, forkortes.

Endelig indføres en betinget ordning for straffesagsomkostninger for unge og visse førstegangsdømte: staten kan kræve omkostningerne betalt, hvis den dømte falder tilbage i alvorlig kriminalitet, men efter en længere kriminalitetsfri periode bortfalder kravet. Det ændrer retsfølgerne markant for især unge lovovertrædere, der i dag ofte hæmmes af betydelige gældsposter fra omkostninger. (justitsministeriet.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Gældseftergivelse Kobles til Kriminalitetsfrihed

Forslaget om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige ændrer fundamentalt præmissen for at få ”en ny økonomisk start”. Eftergivelse bliver ikke længere en endelig lukning af gælden, men en slags prøveperiode, hvor skyldneren skal holde sig fri af alvorlig kriminalitet. (skm.dk)

Kernen er en femårig observationsperiode: hvis skyldneren i denne periode sigtes for kriminalitet, som efterfølgende fører til en endelig sanktion af en vis grovhed – fx betinget eller ubetinget fængsel, visse foranstaltningsdomme eller større bøder for skatte- og afgiftskriminalitet – kan eftergivelsen tilbagekaldes, og gælden genopstår som en ubetinget fordring.

Retsplejemæssigt betyder det, at straffesystemet og gældsinddrivelsen bindes tættere sammen:

• eftergivelsen kan bortfalde på grundlag af en straffedom, der ligger flere år efter selve eftergivelsesafgørelsen
• ved strafbaseret tilbagekaldelse forrentes gælden først fra den nye betalingsfrist, ikke bagudrettet
• forældelsesfristen løber fra det nye forfaldstidspunkt, hvilket giver myndighederne et nyt tidsvindue til inddrivelse

Ordningen suppleres af en femårig karensperiode før ny ansøgning om eftergivelse, hvis en eftergivelse bortfalder på grund af kriminalitet.

Samtidig indføres en social sikkerhedsventil: særligt socialt udsatte skyldnere – eksempelvis borgere med langvarigt misbrug, alvorlig psykisk sygdom eller hjemløshed – kan efter nærmere regler få ophævet en tilbagekaldelse, hvis de hurtigt reagerer og dokumenterer deres situation. Dermed forsøger lovgiver at balancere incitamenterne mod ny kriminalitet med hensynet til de mest udsatte grupper. (ft.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Miljøkriminalitet Mødes med Bødechok

På miljøområdet lægger et nyt lovudkast op til et historisk løft af bødeniveauerne for ulovlig håndtering af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald. Lovforslaget bygger blandt andet på politisk fokus efter tv-dokumentarer om ulovlig bortskaffelse af forurenet jord og markante gevinster ved at omgå reglerne. (ft.dk)

De vejledende bøder for miljøovertrædelser fordobles generelt, mens overtrædelser, der undergraver sporbarheden af jord og affald – fx manglende anmeldelse, screening eller kortlægning – som udgangspunkt skal koste fire gange så meget som i dag. Dertil kommer:

• eksplicit skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen sker som led i erhvervsvirksomhed
• en trappemodel, hvor bøderne forhøjes betydeligt for større virksomheder efter medarbejderantal
• minimumsbøder for erhvervsdrivende, fx mindst 100.000 kr. ved ulovlig drift uden § 33-godkendelse

Økonomisk vinding gøres til et centralt udmålingskriterium. Hvor en sag indebærer en skønnet fortjeneste eller besparelse, skal bøden som udgangspunkt sættes til mindst det dobbelte af fordelen. Hvis fortjenesten ikke kan konfiskeres, skal bøde og eventuel tillægsbøde tilsammen som tommelfingerregel svare til mindst tre gange fordelen.

For miljøsager vil det ændre retspraksis væk fra relativt beskedne bøder, der ofte blev betragtet som en kalkuleret forretningsomkostning, og over mod et niveau, hvor lovbrud i praksis ikke ”kan betale sig”.

Læs mere her: Lovguiden – Lovforslag om skærpelse af strafniveauer i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven

Skærpede Promillekrav og Alkolåse for Nye Bilister

En ny alkolåsbekendtgørelse tilpasser de tekniske regler til den politisk vedtagne nultolerance over for nye bilister. For førstegangserhververe af kørekort til almindelig bil skal alkolåsen nu indstilles til en grænse svarende til 0,2 promille i de første år efter erhvervelsen. Den almindelige promillegrænse på 0,5 bevares for øvrige bilister. (fdm.dk)

Samtidig skærpes de tekniske og driftsmæssige krav:

• alkolåse skal opfylde standarden DS/EN 50436-1
• udstyret skal serviceres og kalibreres regelmæssigt, og data logges systematisk
• enheden skal kunne kræve løbende re-test under kørsel og registrere forsøg på manipulation

For retsplejen betyder det mere robuste beviser i sager om vilkårskørsel med alkolås – fx ved vilkår i forbindelse med betinget frakendelse af førerretten – og en klarere afgrænsning mellem teknisk svigt og egentlige overtrædelser.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over ny bekendtgørelse om tekniske krav til alkolåse

Retshjælp og Fri Proces Følger Indkomstudviklingen

De årlige bekendtgørelser om offentlig retshjælp og fri proces hæver igen indkomstgrænserne, så adgang til advokatbistand i civile sager følger løn- og prisudviklingen.

Både for retshjælp på trin 2 og 3 og for fri proces anvendes nu et indtægtsgrundlag, hvor loftet for enlige er 404.000 kr., mens samlevende par tilsammen må have op til 513.000 kr. Indkomstgrænsen forhøjes med 70.000 kr. for hvert barn under 18 år, som bor hos eller i overvejende grad forsørges af den retshjælpssøgende. Det er et løft i forhold til de tidligere beløb, der lå lavere og med et mindre tillæg pr. barn. (themis.dk)

*Tidligere niveauer er afrundede og baseret på tidligere års bekendtgørelser.

Kravet om dokumentation skærpes samtidig i lyset af digital skattekontrol: borgeren skal som udgangspunkt fremvise seneste årsopgørelser for sig selv og eventuel samlever. Myndigheder og advokater må derfor forvente mere systematisk brug af skattemyndighedernes data som grundlag for afgørelser om retshjælp og fri proces.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om fri proces

Højere Takster til Offentlige Forsvarere og Beskikkede Advokater

Den nye takstbekendtgørelse hæver grundtaksten for offentlige forsvarere, beskikkede advokater i familieretlige sager og bistandsadvokater til 2.055 kr. pr. time. Det er en regulering i tråd med den udvikling, der allerede er sket i domstolenes vejledende salærtakster, hvor timetaksten de senere år løbende er justeret op. (domstol.dk)

Ændringen får særlig betydning i straffesager og børne- og familieretssager, hvor advokatinddragelse er obligatorisk eller stærkt anbefalet. For staten betyder det højere samlede udgifter til salærer, men samtidig kan mere realistiske takster understøtte kvalitet og forberedelse i de mest komplekse sager – ikke mindst i lyset af strafreformens skærpede konsekvenser.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v.

Nye Spilleregler for Klagefrister i en Digital Forvaltning

Justitsministeriet opdaterer vejledningen om beregning af klagefrister som konsekvens af, at den traditionelle landsdækkende brevbefordring ophører, og den offentlige forvaltning i stigende grad er fuldt digital. Hvor den hidtidige vejledning byggede på faste antagelser om brevenes rejsetid, skal myndighederne nu lægge de konkrete leveringsbetingelser for den valgte distributør til grund. (ast.dk)

For digitale afgørelser gøres hovedreglen klarere: fristen løber fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i borgerens digitale postløsning – uanset om beskeden sendes uden for normal arbejdstid eller i en weekend. Samtidig fastslås det, at:

• udløber en frist på en weekend- eller helligdag, forlænges den til første hverdag – også ved digital post
• fysiske klager skal være myndigheden i hænde inden kontortids ophør på fristdagen
• digitale klager kan indgives helt frem til kl. 23:59 på fristdagen

Vejledningen præciserer også bevisbyrden: det er myndigheden, der skal kunne dokumentere, hvornår en afgørelse er kommet frem, typisk ved systemlog eller journalnotat, mens borgeren bærer risikoen for, at en klage når frem rettidigt – dog med undtagelser ved myndighedens systemnedbrud.

Myndigheder opfordres samtidig til eksplicit at angive både dato og eventuelt klokkeslæt for fristens udløb i afgørelser, frem for alene at skrive fx ”fire uger”.

I flerpartssager, hvor nogle parter modtager digital post og andre fysisk post, åbner vejledningen for, at klagefristen kan udløbe på forskellige tidspunkter for de forskellige parter – et procesretligt komplekst punkt, der vil kræve skærpet opmærksomhed i myndighedernes sagsstyring.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til opdateret vejledning om beregning af klagefrister

Ensartet Dokumentation i Tinglysningen

På tinglysningsområdet skærpes de processuelle krav til, hvordan visse oplysninger afgives i forbindelse med tinglysning af fast ejendom. Tinglysningsretten får en klar pligt til at påse, at der er afgivet den fornødne erklæring, og stiller en særskilt dokumenttype til rådighed, som skal anvendes til formålet.

Det betyder, at advokater, pengeinstitutter og ejendomsmæglere i praksis skal indarbejde den nye dokumenttype i deres standarddokumenter og digitale arbejdsgange. Gevinsten er mere ensartede oplysninger, færre fejl og hurtigere ekspeditionstid i tingbogen, om end det i en overgangsperiode kan kræve tilpasninger af systemer og skabeloner hos de aktører, der arbejder med masse-tinglysninger.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen

Erstatningsniveauer Løftes for Personskade og Offererstatning

Justitsministeriet regulerer årligt de centrale erstatnings- og godtgørelsesbeløb efter erstatningsansvarsloven. Årets regulering hæver blandt andet den daglige godtgørelse for svie og smerte, maksimumsbeløbene for varigt mén og erhvervsevnetab samt loftet for tab af forsørger. Beløbene reguleres med en fast procentsats samt en tilpasningsprocent, hvorefter de afrundes til nærmeste passende beløb. (virk.dk)

For erstatning til ofre for forbrydelser justeres to nøglebeløb:

• grænsen for hurtig tilkendelse af mindre krav, så små og ukomplicerede sager fortsat kan afgøres administrativt
• maksimumsbeløbet for visse tingsskader, der erstattes efter offererstatningsloven

Begge beløb hæves, så ordningen i højere grad følger prisudviklingen og værdien af typiske skadegenstande.

Samlet betyder reguleringerne, at både domstole, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og offentlige erstatningsordninger skal anvende nye satser i personskadesager, herunder i sundheds- og patientskadesager, hvor erstatningsansvarslovens beløb spiller en central rolle.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar
Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Klarere Rammer for Hvidvasktilsyn og Finansiel Regulering

Et bredere finansielt lovudkast rummer også en mindre, men vigtig præcisering på hvidvaskområdet. Tilsynsmyndighedernes afgørelser – fx påbud eller påtaler for mangelfuld hvidvaskindsats – skal som udgangspunkt bygge på det materiale, der foreligger ved afslutningen af selve tilsynet. Efterfølgende dokumentation kan kun inddrages i særlige tilfælde, eksempelvis ved dokumenterede tekniske eller helbredsmæssige hindringer. (nationalbanken.dk)

Processuelt giver det både virksomheder og tilsyn en klar skæring for, hvornår ”spillet er slut”: virksomheder kan ikke i al almindelighed reparere sig ud af en truende sanktion i høringsfasen ved at fremsende store mængder nyt materiale, men må sikre, at deres set-up er på plads, når tilsynet afsluttes. Omvendt styrker klare rammer for skæringstidspunkt og undtagelser retssikkerheden ved, at det bliver mere forudsigeligt, hvilket faktumgrundlag en afgørelse hviler på.

Lovudkastet indeholder desuden ændringer om mindreåriges adgang til basal bankkonto og en omlægning af KommuneKredits finansieringsmodel, men disse ændringer har primært finansiel og ikke egentlig procesretlig karakter.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over lovforslag om unges ret til bankkonto m.v. og justerede tilsynsregler

Administrative Bøder for RUT-overtrædelser Finjusteres

Endelig justeres reglerne om administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Ændringen tilpasser bekendtgørelsens henvisninger til udstationeringslovens bestemmelser, så de svarer til den udvidede regulering i lovens § 7 a. (ft.dk)

I praksis sikrer det, at Arbejdstilsynet fortsat kan udstede administrative bøder i de situationer, hvor udenlandske virksomheder ikke oplyser korrekt om deres aktiviteter i Danmark. RUT-ordningen er et centralt værn mod social dumping og sort arbejde, og præcise hjemler til administrative bøder er afgørende for hurtig og effektiv håndhævelse uden nødvendigvis at skulle anlægge straffesag ved domstolene.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser

Hvad Det Betyder for Praksis

Samlet set peger ændringerne i én retning: hårdere og mere differentierede straffe for den alvorlige kriminalitet, tydeligere økonomiske konsekvenser af lovbrud – fra miljøsager til skatteunddragelse – og en mere finmasket procesretlig regulering af alt fra klagefrister til advokatsalærer og tinglysningsdokumenter. Offerfonden får via forhøjede bidrag flere midler til støtteprojekter for ofre, samtidig med at nye erstatningssatser og lempeligere adgang til retshjælp og fri proces skal sikre, at ofre og svagere parter faktisk kan gøre deres krav gældende. (politi.dk)

For domstole, advokater, myndigheder og virksomheder betyder det, at de kommende år skal bruges på at omsætte reformerne til konkret praksis: justering af påstandsniveauer i straffesager, opdatering af standardvilkår og processer i forvaltningen, opkvalificering af rådgivere på miljø- og skatteområdet – og en langt skarpere opmærksomhed på, hvordan digitale processer som e-Boks, alkolåse og hvidvasksystemer dokumenteres og kan bære i retlig prøvelse.