Omfattende Revisionsnyheder Skærpede Krav til Rapportering og Tilsyn

Nye bekendtgørelser skærper kravene til finansiel rapportering, bæredygtighed og risikostyring for finansielle virksomheder. Læs om ny regulering af systemrevision, forbrugerkreditaftaler, leasingvirksomheder, reviderede revisorgebyrer og specifikke revisionskrav i apotekersektoren.

Nye regler om bæredygtighed, forbrugerkredit, leasing og digital infrastruktur flytter markant på revisions- og tilsynsopgaven i både finans- og apotekssektoren de kommende år.

Omfattende Revisionsnyheder Skærpede Krav til Rapportering og Tilsyn

Med en stribe nye love og bekendtgørelser skærpes kravene til både finansielle virksomheders rapportering, styring og it-sikkerhed, revisorernes egne tilsynsgebyrer og helt konkrete revisionskrav i apotekssektoren. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden får samtidig tydeligt udvidede roller, ikke mindst på forbrugerkreditområdet, mens leasingbranchen står foran en egentlig tilsynsordning.

Overblik over de centrale ændringer

De seneste opdateringer kan groft opdeles i syv hovedspor:

1. Finansiel rapportering og bæredygtighed (CSRD) for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og UCITS.
2. Ledelse, styring og risikostyring i pengeinstitutter, med fokus på ESG-, model- og operationel risiko.
3. Systemrevision hos operatører af finansiel digital infrastruktur, hvor eksterne systemrevisorer får en tydelig og reguleret rolle.
4. Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv, med gennemgribende krav til information, kreditværdighedsvurdering, rådgivning og tilsyn.
5. Ny regulering af leasingvirksomheder, herunder tilladelseskrav, betalingsevnevurdering og integration under hvidvaskloven.
6. Nye gebyrer for revisorer til finansiering af kvalitetskontrol, Revisornævnet og hvidvasktilsyn.
7. Særlige revisionskrav for apoteker, herunder pligt til at anvende Lægemiddelstyrelsens standardiserede revisorerklæringsformat.

Nedenfor gennemgås ændringerne med fokus på, hvad de betyder i praksis for revisorer, finansielle virksomheder, leasingaktører og apotekssektoren.

Bæredygtighedsrapportering og Finansielle Rapporter i den Finansielle Sektor

Kreditinstitutter, fondsmæglere og CSRD

Bekendtgørelse nr. 1336 af 20. november 2025 ændrer fodnoten til bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, så den nu eksplicit henviser til det opdaterede EU-regime for bæredygtighedsrapportering, herunder CSRD‑direktivet (EU) 2022/2464 og det nye direktiv (EU) 2025/794, der justerer datoerne for, hvornår medlemsstaterne skal anvende visse krav til bæredygtighedsrapportering og due diligence. Samtidig indarbejdes Kommissionens delegerede direktiv 2023/2775 om justering af størrelseskriterierne for mikro-, små, mellemstore og store virksomheder og koncerner, hvilket får betydning for, hvornår virksomheder bevæger sig mellem regnskabsklasser og dermed omfattes af de nye rapporteringskrav.(erhvervsstyrelsen.dk)

En væsentlig praktisk ændring er forskydningen af virkningstidspunkterne for bæredygtighedsbestemmelserne:

• For store virksomheder, der ikke allerede er omfattet af tidligere overgangsregler, gælder §§ 159‑160 nu for regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere.
• For små og mellemstore børsnoterede virksomheder samt små og ikkekomplekse institutter med værdipapirer på reguleret marked i EU/EØS, gælder §§ 159‑161 for regnskabsår, der begynder 1. januar 2028 eller senere.

For revisorer og institutter betyder det:

• Mere tid til at opbygge systemer, dataflows og interne kontroller omkring bæredygtighedsrapportering.
• Længere forberedelsesvindue til at indfase de nye europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) og de kommende krav til erklæring om bæredygtighedsrapportering.(erhvervsstyrelsen.dk)

Samtidig må mange institutter forvente at skulle genbesøge deres klassifikation som små/mellemstore/store i lyset af de nye størrelsesgrænser, da dette vil være styrende for, hvornår CSRD-kravene reelt slår igennem på revisionsopgaven.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

UCITS og justering af rapporteringsrammen

For danske UCITS ændrer bekendtgørelse nr. 1337 af 20. november 2025 den eksisterende rapporteringsbekendtgørelse ved at ophæve § 66 og justere en intern henvisning i § 76, stk. 1. Det lyder teknisk, men har klare praktiske konsekvenser:

• Ophævelsen af § 66 fjerner en særregel, som i praksis har fungeret som overgangsbestemmelse, og rydder op i et regelsæt, der tidligere har været ændret flere gange.
• De nye regler træder i kraft 1. januar 2026, men finder anvendelse på årsrapporter for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Det betyder, at UCITS-selskaber allerede for indeværende regnskabsår skal aflægge rapporter efter den opdaterede struktur.

For revisorer på UCITS‑området kræver det tilsvarende tilpasning af revisionsplanlægningen for 2025‑rapporterne, herunder opdatering af tjeklister og dokumentation, så erklæringen er konsistent med de nye formelle krav.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS

Ledelse, Styring og Risikostyring i Pengeinstitutter

ESG-risici og langsigtet horisont

Bekendtgørelse nr. 1335 af 14. november 2025 skærper kravene til ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. På ESG‑området indføres et nyt nr. 12 i § 3, stk. 1, som pålægger bestyrelse og direktion at sikre:

• Robuste strategier, politikker, procedurer og systemer til identifikation, måling, styring og overvågning af ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt.
• En langsigtet horisont på mindst ti år for arbejdet med ESG-risici.

Samtidig præciserer § 4, stk. 3, at risikopolitikkerne eksplicit skal adressere risici som følge af både nuværende virkninger og forventede fremtidige virkninger af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer. Kravene lægger sig tæt op ad Finanstilsynets arbejdstemaer om god praksis for styring af ESG‑relaterede risici, hvor tilsynet bl.a. har efterlyst bedre data, flere porteføljeanalyser og tydeligere planer for omstilling af risikoprofilen.(finanstilsynet.dk)

For institutterne betyder det:

• ESG‑risici kan ikke længere behandles som et bilag til kreditrisikoen, men skal integreres i den samlede risikostyring.
• Bestyrelsen skal kunne dokumentere, hvordan den tiårige horisont afspejles i risikostrategi, stresstest og kapitalplanlægning – et område, revisorerne vil skulle udfordre og dokumentere i deres governance‑gennemgang.

Modelrisiko, operationel risiko og kryptoaktiver

Bekendtgørelsen moderniserer også risikobegreberne:

• Operationel risiko defineres nu eksplicit som risiko for tab som følge af svigt i interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl eller eksterne hændelser – og omfatter nu udtrykkeligt modelrisiko og IKT‑risiko (it- og kommunikationsteknologi) samt risici ved outsourcing.
• Modelrisiko henvises direkte til definitionen i CRR‑forordningen (forordning (EU) nr. 575/2013), hvilket giver en mere præcis og EU-harmoniseret ramme for interne modeller.

Derudover pålægges institutterne at:

• Etablere procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette koncentrationsrisici mod centrale modparter (CCP’er), herunder særlige planer og mål for at håndtere eksponeringer mod CCP’er, der har væsentlig systemisk betydning.
• Indføre principper for vurdering og håndtering af risici fra direkte og indirekte eksponeringer mod kryptoaktiver og kryptoaktivtjenesteudbydere.

For revisorerne skærper det forventningen om en mere dybdegående vurdering af, om institutternes risikostyringssystemer reelt adresserer disse nye risikokategorier – ikke mindst i lyset af nye EU‑krav om kreditrisiko, operationel risiko og outputgulv.(finanstilsynet.dk)

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2026, mens de nye krav om CCP‑koncentrationsrisiko i bilag 2, nr. 7 og 11, først gælder fra 25. juni 2026.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Systemrevision hos Operatører af Finansiel Digital Infrastruktur

Ny ramme for ekstern systemrevision

Bekendtgørelse nr. 1323 af 10. november 2025 etablerer en detaljeret ramme for systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur. Bekendtgørelsen gælder for virksomheder, der er udpeget som operatører efter lov om finansiel virksomhed § 333 p og kapitel 19 c – dvs. centrale it‑leverandører som bl.a. de store datacentre og betalingsinfrastruktur‑aktører, som Finanstilsynet har udpeget under NIS2/DORA‑regimet.(finanstilsynet.dk)

Begrebet systemrevision omfatter nu eksplicit:

1. Generelle it‑kontroller og ledelsessystemer i relation til it‑sikkerhed.
2. It‑baserede brugersystemer, som operatøren tilbyder til tilsluttede finansielle virksomheder og koncerner.
3. It‑systemer til dataudveksling med tilsluttede virksomheder og andre operatører.

Samtidig defineres system-, data- og driftssikkerhed som resultatet af politikker, forretningsgange og kontroller, der skal sikre pålidelige systemer, fortrolig og korrekt databehandling samt godkendt adgang og ændring af data.

Ekstern systemrevisor som nøgleaktør

Operatørernes generalforsamling eller øverste ledelsesorgan skal årligt vælge mindst én godkendt revisor som ekstern systemrevisor. Den eksterne systemrevision:

• Udføres gennem en godkendt revisionsvirksomhed.
• Skal ske i overensstemmelse med god revisorskik og omfatter både vurdering af kontrol- og sikringsforanstaltninger i udvikling, vedligeholdelse og drift, samt vurdering af forretningsgange med relation til tilsluttede virksomheder.
• Skal koordineres med revisionen i de tilsluttede finansielle virksomheder og systemrevisionen i andre operatører.

Bestemmelserne om revisors funktionsperiode, uafhængighed og rapporteringspligt fra revisorloven og selskabsloven gælder tilsvarende, og operatøren har pligt til at give systemrevisor fuld adgang til oplysninger og bistand.

For de udpegede operatører betyder det, at systemrevisionen nu ensrettes på tværs af sektoren og bliver et centralt redskab i Finanstilsynets IKT‑tilsyn, der allerede omfatter særlige inspektioner af bl.a. datacentraler.(finanstilsynet.dk)

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i operatører af finansiel digital infrastruktur m.fl.

Forbrugerkredit Skærpede Informationskrav, Kreditvurdering og Tilsyn

Totalharmoniseret regulering med bredt sigte

Med lov nr. 1322 af 20. november 2025 gennemfører Danmark det reviderede forbrugerkreditdirektiv (EU) 2023/2225. Loven ændrer både kreditaftaleloven, markedsføringsloven, lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om finansiel virksomhed. Direktivet er totalharmoniserende, og loven tilpasser derfor en lang række bestemmelser – fra definitioner og informationskrav til kreditværdighedsvurdering og tilsyn.(folketingstidende.dk)

Loven skal efter EU‑krav træde i kraft den 20. november 2026, og giver dermed et år til forberedelse – men det arbejde bør allerede være i fuld gang hos banker, finansieringsselskaber, forbrugslånsvirksomheder og de mange nye kreditformidlere, der nu kommer direkte ind i reguleringen.

Informationskrav før og under aftalen

Kreditaftaleloven får et gennemgribende løft af informationsreglerne:

• § 4 a–4 c fastslår, at alle oplysninger skal gives omkostningsfrit, uden diskrimination og i overensstemmelse med god forretningsskik.
• § 7 a og § 7 b indfører nye standardiserede oplysningsformularer (bilag 2 og 3) med krav til, hvilke nøgleoplysninger der skal gives fremhævet på én side (eller to, i særlige tilfælde), herunder ÅOP, samlet tilbagebetalingsbeløb, vilkår for forsinket betaling, fortrydelsesret og ret til førtidig tilbagebetaling.
• § 8 og § 10 udvider kravene til, hvad selve kreditaftalen og de løbende kontoudtog skal indeholde, bl.a. om ændringer i debitorrenten, amortiseringsplan og minimumsbeløb for betalinger.

Dette bygger videre på Forbrugerombudsmandens hidtidige praksis, hvor mangelfulde oplysninger om låneomkostninger i markedsføringen har udløst bøder, og hvor manglende eller forkert beregnet ÅOP er blevet sanktioneret hårdt.(forbrugerombudsmanden.dk)

På markedsføringsområdet indsættes bl.a. nye §§ 11 c–11 d og ændringer i § 18:

”Advarsel! Det koster penge at låne penge”

skal fremover stå klart og tydeligt i markedsføring af kreditaftaler, som ikke er omfattet af de eksisterende boligkreditregler. Der lægges også eksplicit forbud mod markedsføring, der antyder, at kredit kan forbedre forbrugerens økonomi, eller at eksisterende gæld kun har ringe betydning for kreditvurderingen.

Kreditværdighedsvurdering, databaser og gældsrådgivning

§ 7 c om kreditværdighedsvurdering bliver et af lovens centrale omdrejningspunkter:

• Kreditgiver skal foretage en grundig vurdering af forbrugerens indtægter, udgifter og øvrige finansielle forhold, proportionalt med kredittens art og risiko.
• Oplysninger skal være korrekte, verificerbare og må ikke omfatte særlige kategorier af personoplysninger efter GDPR.
• Ved brug af automatisk behandling og profilering får forbrugeren ret til menneskelig indgriben, forklaring af afgørelsen og mulighed for at anfægte denne.

Databestemmelserne i § 7 h sikrer samtidig, at:

• Grænseoverskridende kreditgivere på ikke‑diskriminerende vilkår får adgang til de databaser, der bruges til kreditvurdering.
• Forbrugeren skal underrettes, hvis en kreditansøgning afslås på baggrund af databaseoplysninger, og senest 30 dage efter registrering af restancer.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har allerede udsendt en fælles vejledning om kreditværdighedsvurdering, som præciserer, at kravene både skal beskytte forbrugeren mod overgældsætning og samtidig give kreditgiver et rimeligt skøn til at tilpasse vurderingen til det konkrete lån.(finanstilsynet.dk)

Kombinationssalg, rådgivning og uopfordret kredit

Loven adresserer også udbredte markedspraksisser:

• § 12–13 begrænser kombinationssalg og forbyder brug af forhåndsafkrydsede felter til at ”aflede” samtykke til kredit og accessoriske tjenesteydelser.
• § 14 regulerer rådgivningstjenester, bl.a. krav om at indhente tilstrækkelige oplysninger om forbrugerens økonomi, at handle i forbrugerens bedste interesse, og om hvornår man må markedsføre sig som ”uafhængig rådgiver”.
• § 15 forbyder uopfordret kreditgivning uden forudgående anmodning og udtrykkeligt samtykke.

På den baggrund må både banker, forbrugslånsvirksomheder og kreditformidlere forvente et langt mere detaljeret tilsynsblik på sammensatte produkter, forsikringspakker og salgsincitamenter.

Henstand, gældsrådgivning og styrket forbrugerbeskyttelse

Med de nye §§ 29 a–29 b indføres en egentlig pligt for kreditgiver til – hvor relevant – at yde henstand og tilbyde ændring af kreditaftalens vilkår, før der indledes tvangsfuldbyrdelse. Henstanden kan f.eks. bestå i:

• forlænget løbetid
• afdragsfri perioder
• nedsættelse af rente
• delvis eftergivelse eller gældskonsolidering.

Kreditgiver skal samtidig kunne henvise til lettilgængelige gældsrådgivningstjenester.

På boligkreditområdet indføres en parallel bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 70 b, der forpligter penge- og realkreditinstitutter til at udvise rimelig tilbageholdenhed før tvangsauktion, herunder vurdere muligheder for omlægning eller ændring af lånets vilkår.

Udvidet tilsynsrolle for Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden

Endelig etablerer et nyt kapitel 12 a i kreditaftaleloven en klar opdeling af tilsynskompetencen:

• Finanstilsynet fører tilsyn efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om ejendomskreditselskaber.
• Forbrugerombudsmanden fører tilsyn efter markedsføringsloven – men for pengeinstitutter og realkreditinstitutter sker det offentligretlige tilsyn efter lov om finansiel virksomhed § 348.

Finanstilsynet får derudover en styrket rolle på forbrugslånsområdet via ændringer i lov om forbrugslånsvirksomheder, bl.a. med kompetence til at registrere kreditformidlere, kontrollere kompetencekrav og føre tilsyn med aflønning og betalingsevnevurderinger.

Læs mere her: Lovguiden – Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love

Leasingbranchen Ny Tilsynsmodel, Tilladelseskrav og Hvidvaskregulering

Obligatorisk tilladelse og fit and proper-krav

Forslag til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer (L 81), fremsat 26. november 2025, etablerer en ny, skærpet regulering af leasingvirksomheder, der udbyder leasing på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b. Lovforslaget omfatter både forbruger- og erhvervsleasing og udpeger Finanstilsynet som kompetent tilsynsmyndighed.(ft.dk)

Kerneelementerne er:

• Leasingvirksomheder skal have tilladelse fra Finanstilsynet.
• Selskabet skal være hjemmehørende i Danmark, EU eller EØS.
• Bestyrelse, direktion og ejere af kvalificerede andele skal opfylde skærpede egnetheds- og hæderlighedskrav, bl.a. frihed for visse straffedomme og manglende insolvensbehandling.
• Direktionen skal have mindst 1 års relevant erfaring med leasingvirksomhed og betalingsevne- eller kreditværdighedsvurdering.

Betalingsevnevurdering og hvidvasklovens fulde værn

Lovforslaget kobler leasingvirksomhederne tæt til de eksisterende forbrugerbeskyttelses- og hvidvaskregimer:

• Virksomhederne skal have forretningsgange for betalingsevnevurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 52 a, som udvides til også at omfatte leasingvirksomheder omfattet af den nye lov.
• Leasingvirksomhederne føjes til hvidvasklovens anvendelsesområde, hvilket indebærer krav om kundekendskabsprocedurer, risikovurdering, løbende overvågning og indberetning af mistænkelige transaktioner.

Det sker på baggrund af erfaringer med grove overtrædelser af afgiftslovgivningen, hvidvask og bedrageri i dele af leasingbranchen, herunder aktiviteter knyttet til rocker- og bandemiljøet.

Tilsynsbeføjelser, sanktioner og offentlighed

Finanstilsynet får omfattende tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser:

• Ret til at indhente alle nødvendige oplysninger og foretage inspektioner uden retskendelse i virksomhedens lokaler.
• Mulighed for at påbyde afsættelse af ledelsesmedlemmer, allerede når der er rejst tiltale i alvorlige straffesager.
• Adgang til at inddrage tilladelsen ved grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, inkl. hvidvask-, skatte- og afgiftsreglerne samt regler om betalingsevnevurdering.

Reaktioner fra Finanstilsynet samt beslutninger om politianmeldelse skal offentliggøres på tilsynets hjemmeside, og virksomhederne får pligt til selv at offentliggøre påbud, domme og bødevedtagelser via et synligt link på deres egen hjemmeside.

Lovforslaget lægger op til ikrafttrædelse den 1. januar 2027, med overgangsordning frem til 30. juni 2027 for eksisterende leasingvirksomheder.

Læs mere her: Lovguiden – Forslag til lov om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer

Revisorbranchen Nye Gebyrer til Kvalitetskontrol, Revisornævn og Hvidvasktilsyn

Fast struktur for tilsynsfinansiering

Bekendtgørelse nr. 1313 af 15. november 2025 samler og opdaterer reglerne om finansiering af driften af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet og hvidvasktilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder.

Erhvervsstyrelsen opkræver fremover:

• Årlige gebyrer fra alle godkendte revisorer, der pr. 1. januar er tilknyttet en revisionsvirksomhed.
• Årlige gebyrer fra revisionsvirksomheder, der er registreret efter revisorlovens §§ 13 a og 15, beregnet efter antal tilknyttede revisorer.
• Gebyr fra udenlandske revisorer, der midlertidigt afgiver erklæringer i Danmark.

Herudover indføres et særskilt årligt gebyr fra alle godkendte revisorer til finansiering af hvidvasktilsynet, dog ikke for revisorer tilknyttet holdingselskaber, der alene ejer ejerandele i andre revisionsvirksomheder – i tråd med Erhvervsstyrelsens eksisterende praksis på området.(erhvervsstyrelsen.dk)

Nye satser i 2025-niveau

Bekendtgørelsen fastsætter satser i 2025‑niveau:

Gebyrene kan pris- og lønreguleres årligt fra 2026, hvilket giver Erhvervsstyrelsen et mere fleksibelt finansieringsredskab, men også stiller krav til revisionsvirksomhedernes budgettering og honorarfastsættelse. I praksis vil mange firmaer være nødt til at indregne de højere tilsynsomkostninger i deres prissætning, især i segmenter med stærk priskonkurrence.(opkurser.dk)

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. december 2025 og afløser den tidligere ordning fra 2021.

Læs mere her: Lovguiden – Bekendtgørelse om finansiering af driften af kvalitetskontrol, undersøgelser, Revisornævnet samt hvidvasktilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder

Apoteksområdet Standardiseret Revisorerklæring og Skærpede Regnskabskrav

Obligatorisk brug af Lægemiddelstyrelsens revisorformat

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt seks udkast til bekendtgørelser på apoteksområdet i høring, der tilsammen justerer både økonomiske rammer, priser, tilskud og regnskabs- og revisionskrav. Et centralt element er, at apotekernes revisorer fremover skal anvende et standardiseret revisorerklæringsformat udviklet af Lægemiddelstyrelsen.

Formatet retter sig bl.a. mod:

• Dokumentation af omkostningsbegrundede rabatter fra grossister og leverandører.
• Kontrol af markedsføringsaktiviteter og andre økonomiske fordele, der kan påvirke bruttoavancen.
• Ensartet rapportering af nøgletal og efterlevelse af de særlige regler for prisdannelse og tilskud i apotekssektoren.

For revisorerne betyder det, at revisionsprocessen på apotekernes regnskaber i højere grad standardiseres – både i indhold og præsentation. Det vil øge sammenligneligheden på tværs af apoteker og samtidig give Lægemiddelstyrelsen et mere ensartet grundlag for tilsyn og økonomisk opfølgning.

Læs mere her: Lovguiden – Høring over udkast til bekendtgørelser på apotekerområdet

Nye ydelser, priser og budgetstyring med revisionsmæssige konsekvenser

Høringsmaterialet indeholder samtidig en række ændringer med direkte betydning for apotekernes omsætning og indtjening:

• En forsøgsordning i 2026 med medicingennemgang bestilt af praktiserende læger i lægedækningstruede områder, med faste honorarsatser pr. ydelse.
• Et årligt tilskud pr. linje til Apotekets Hotline, som skal bogføres og dokumenteres korrekt i regnskabet.
• Opdaterede avanceformler for både lægemidler og cannabisslutprodukter, hvor registerprisen fremover beregnes som AIP tillagt 3,5 pct. af AIP samt 9,45 kr., samt pris- og lønregulering af en række gebyrer og ydelser (fx receptgebyr, udbringnings- og vagtgebyrer).

Da bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 1. januar 2026 (forbrugerpriser fra 5. januar 2026), skal både apotekere og deres revisorer hurtigt indarbejde de nye takster og formler i både økonomistyring, interne kontroller og revisionsprogrammer. Det gælder ikke mindst i forhold til budgetloftet for apotekssektoren, hvor ændringen fra ”skal” til ”kan” ved honorarnedsættelser giver Lægemiddelstyrelsen en større skønsmargin – men også stiller skarpere krav til dokumentation af, hvordan udgiftsrammen reelt er overholdt.

Praksisnære Konsekvenser for Revisorer, Finansielle Virksomheder og Myndigheder

Set samlet tegner ændringerne et billede af et revisions- og tilsynslandskab, der bliver mere datatungt, standardiseret og sektorspecifikt, men også mere finmasket i forhold til forbruger- og investorsikkerhed.

• På bæredygtighedsområdet får kreditinstitutter og UCITS ekstra tid, men ikke mindre forpligtelse, til at etablere robuste rapporterings- og kontrolmiljøer, som revisor skal kunne erklære sig på.
• På risikostyringsområdet i pengeinstitutter løftes ESG‑, IKT‑ og modelrisici op på linje med traditionelle finansielle risici – et skifte, der vil præge både revisionsmetodik og dialogen med bestyrelser i mange år frem.
• Med den nye systemrevisionsbekendtgørelse bliver it‑revisionen af den finansielle sektors digitale infrastruktur en selvstændig disciplin, hvor revisor får en central rolle i at bygge bro mellem operatører, tilsluttede institutter og Finanstilsynet.
• På forbrugerkredit- og leasingområdet skærpes kravene til information, kreditværdigheds- og betalingsevnevurdering og governance, mens Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden får et langt mere detaljeret sæt redskaber til at gribe ind over for uansvarlig kreditgivning og aggressive salgsmodeller.
• Endelig vil både de nye revisorgebyrer og de standardiserede revisorerklæringer i apotekssektoren konkret ændre den økonomiske og metodiske ramme for revisionsopgaver – med krav om nøje prioritering af ressourcer og skarpere dokumentation over for både Erhvervsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og de finansielle tilsynsmyndigheder.

Hvor hurtigt og smidigt de nye regler omsættes i praksis, vil afhænge af samspillet mellem virksomhedernes egne investeringsvillighed i systemer og kompetencer, revisorernes evne til at omsætte komplekse krav til konkrete revisionshandlinger – og Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens brug af deres udvidede værktøjskasse i de første tilsynssager under de nye regimer.