Nye regler for CO2-kompensation til gartnerier og opdaterede satser for tjenesterejser

Ugens fire hovedspor

Opdateringerne omfatter:

1. En midlertidig støtteordning til gartnerier, der skal afbøde omkostninger til CO2- og emissionsafgifter
2. Opdaterede satser for godtgørelse på tjenesterejser pr. 1. januar 2026
3. Administrative justeringer i skatteankenævnene med digital fleksibilitet og målrettet vederlag
4. Et udkast, der omorganiserer myndighedsopgaver og klageveje under CBAM

Fokus på processer

I praksis handler det om likviditet, dokumentation og proces — og om at få interne arbejdsgange til at matche en mere detaljeret regulering.

Krav om de minimis-erklæring

Ordningen er udtrykkeligt indrettet som de minimis-støtte i landbrugssektoren efter EU-reglerne, hvilket gør dokumentationskravene til et omdrejningspunkt i ansøgningsarbejdet, herunder en obligatorisk de minimis-erklæring om modtaget støtte de seneste tre år og eventuelle koncernforbindelser.

Compliance og forbud mod kumulation

Samtidig skærpes “compliance”-vinklen ved, at støttemodtagere kan udelukkes, hvis de ikke har efterkommet tilbagebetalingskrav fra tidligere ulovlig statsstøtte. Der indbygges et klart forbud mod kumulation med anden offentlig støtte til samme støtteberettigede omkostninger, hvis det udløser overskridelse af støtteintensitet, hvilket i praksis kræver en intern kortlægning af alle relevante ordninger, før der trykkes “send” på ansøgningen. Ordningen føjer sig til den politiske udmøntning på området, hvor der parallelt er peget på behovet for stabile rammevilkår for gartnerier under den grønne skattereform (se fx Fødevareministeriets omtale af udmøntningen).

Specificering af kørsel og kost

I bilagene fastsættes bl.a. transportgodtgørelse ved almindelig godkendt kørsel til 2,28 kr. pr. km og ved bemyndiget kørsel til 3,94 kr. pr. km indtil 20.000 km (herefter 2,28 kr.), cykel/knallert til 0,64 kr. pr. km, samt time- og dagpenge i Danmark på 22,42 kr. pr. time og 538 kr. pr. døgn (med reducerede satser i særlige situationer). Måltidsfradragene standardiseres med procentfradrag for morgenmad, frokost, middag og fuld kost, hvilket i praksis stiller krav om mere præcis registrering af, hvornår gratis måltider er ydet i tilknytning til rejsen.

Udpluk af centrale satser i 2026

Praktisk tommelfingerregel

Praktisk tommelfingerregel i lønadministration
Når satser reguleres, bør både rejseskabeloner, udbetalingskonti og kontrolspor opdateres samtidigt, så man undgår, at den gamle sats “lever videre” i automatiske workflows.

Ny fordeling af indstillinger

Bilagsmodellen om indstilling af 7 særlige medlemmer præciseres med en fordeling mellem Advokatsamfundet (1), Danske Advokater (1), Danske Universiteter (3) og FSR – danske revisorer (2), hvilket i praksis kan få betydning for både rekrutteringsgrundlaget og den faglige tyngde i nævnenes sammensætning.

Konsekvenser for sagsbehandlingen

Dette gælder særligt i perioder med mange komplekse sager om værdiansættelse, indkomstkorrektioner og moms/afgift; ændringen skal også ses i sammenhæng med den generelle organisatoriske ramme for nævnene, hvor Skatteankestyrelsen beskriver nævnenes mødeform og digitale muligheder som en del af den løbende sagsafvikling.

Mulighed for digital deltagelse

For det første åbnes der for, at særlige medlemmer i særlige tilfælde kan deltage digitalt ved møder, hvilket kan øge robustheden ved sygdom eller afbud og mindske risikoen for udsættelser i sagsbehandlingen.

Nyt transportvederlag

For det andet indføres en adgang til ekstra vederlag for faste medlemmer med ekstraordinær lang transporttid fra ikke-brofaste øer, når rejse til og fra møde indebærer fly- eller færgeforbindelse og den samlede transporttid overstiger 5 timer. Bilaget fastsætter beløbet til 833 kr. pr. møde med et loft knyttet til mødefrekvens, hvilket retter sig mod et konkret, kendt rekrutterings- og fastholdelsesproblem for visse geografier og kan få betydning for nævnenes mulighed for stabil bemanding.

Ny rollefordeling og klagestruktur

Styrelsen bliver bl.a. kompetent i forhold til autorisation af CBAM-deklaranter samt administration af konti og transaktioner i CBAM-registersammenhæng, og det mest markante greb er den klare opdeling af klageadgang: Afgørelser om autorisation foreslås placeret med klage til Erhvervsankenævnet, mens afgørelser om konti og transaktioner foreslås med klage til Energiklagenævnet.

Strategisk betydning for virksomheder

I praksis kan dette få stor betydning for processuelle valg, partsstrategi og “time-to-decision” afhængigt af tvistetypen; høringsfristen er angivet til 13. februar 2026, og virksomheder, der importerer CBAM-omfattede varer, bør allerede nu sikre, at compliance-setup og ansvarskæder matcher den myndighedsmodel, som Erhvervsstyrelsen i øvrigt beskriver i sin vejledning om CBAM.

De tre centrale fokusområder

• Dokumentationsdisciplin
  Sørg for, at erklæringer, støtteoversigter, rejsebilag og beslutningsnotater kan genskabes ved kontrol — også når medarbejdere skifter rolle.

• Systemopsætning og governance
  Når satser og arbejdsgange ændres, bør ansvar være placeret entydigt mellem fagkontor, økonomi og løn, så ingen “ejerløse” felter ender i manuel praksis.

• Proces og klagevej
  Med nye eller justerede nævns- og klagestrukturer bliver det endnu vigtigere at vurdere, hvilken instans der reelt kommer til at bedømme sagen, og hvordan det påvirker formkrav og argumentation.

Fremtidsperspektiv

Det næste, markedet vil holde øje med, er, hvordan CBAM-delegationen endeligt udmøntes i dansk administration, og om støtte- og afgiftsmodeller på klimaområdet i stigende grad bliver koblet til EU-statsstøtterammer og sektorspecifikke kontrolkrav i en grad, der gør “skattefunktion” og “bæredygtighedsfunktion” til to sider af samme compliance-mønt.