Ét konsulenthonorar kan udløse skat i tre lag, hvis Skattestyrelsen mener, at det er personen og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager. Venstre har nu fremsat beslutningsforslag B 27, der skal sikre, at ingen ender med at betale mere i skat, end de har tjent.
Sådan opstår trippelbeskatningen af et konsulenthonorar
Beslutningsforslag B 27 er fremsat af Venstres ordførere Marie Brixtofte og Morten Dahlin og pålægger regeringen at tage initiativer til at løse problemstillingen om rette indkomstmodtager, inden folketingsåret 2026-27 for alvor er i gang. Formålet er ifølge forslagsstillerne at sikre, at ingen risikerer en samlet skattebetaling på over 100 pct.
Skatteretligt skal en indkomst beskattes hos den, der har erhvervet ret til den — ikke nødvendigvis hos den, der har sendt fakturaen. Vurderer skattemyndighederne, at arbejdet reelt har karakter af lønmodtagerbeskæftigelse, fordi konsulenten for eksempel i en periode kun har haft én kunde, kan det samme vederlag blive beskattet i flere lag:
| Lag | Hvad beskattes | Hos hvem |
|---|---|---|
| 1 | Honoraret som selskabets indkomst | Konsulentselskabet |
| 2 | Samme honorar som lønindkomst | Konsulenten personligt |
| 3 | Udlodning af beløbet fra selskabet | Hovedaktionæren som udbytte |
Når indkomsten flyttes fra selskabet til personen, forsvinder selskabsskatten ikke af sig selv — og så kan tre skattelag lægge sig oven på den samme krone.
Regnestykket er ikke teoretisk. PwC har opgjort den samlede beskatning i den type sager til op til 112 pct., og EY har beskrevet eksempler med en beskatning på 111 pct. af indtægten.
Omgørelse efter skatteforvaltningsloven rækker ikke altid
Den nuværende ventil er reglerne om skattemæssig omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, hvor parterne kan ændre en privatretlig disposition med skattemæssig virkning. Adgangen er dog betinget — blandt andet af, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af skattehensyn, at de utilsigtede skattemæssige virkninger er væsentlige, at dispositionen har været lagt klart frem for myndighederne, og at alle berørte parter tiltræder anmodningen.
Forslagsstillerne peger på, at de betingelser ikke altid kan opfyldes i sagerne om rette indkomstmodtager. Derfor foreslår Venstre, at personer, der uforvarende rammes, får generel adgang til skattemæssig omgørelse, så indkomsten kan placeres ét sted i stedet for tre.
Skattelovrådets seks modeller og kritikken af dem
Som baggrund henviser forslaget til konkrete eksempler fra Weekendavisen og til en rapport fra Skattelovrådet, der har opstillet seks modeller til at løse problemet med dobbelt- og trippelbeskatning — herunder rådets model 4.
Modellerne har imidlertid mødt kritik. Skattebetalerne har vurderet, at Skattelovrådets forslag ikke løser problemet, og at konsulenter fortsat kan ende med en effektiv beskatning på 98 pct. Selve beslutningsforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser.
Hvad der får en konsulentaftale til at ligne et ansættelsesforhold
Afgrænsningen mellem selvstændig erhvervsvirksomhed og tjenesteforhold hviler på de kriterier, der er gengivet i Skattestyrelsens vejledning om selvstændig erhvervsvirksomhed og afgrænsningen til lønmodtagerforhold, mens praksis om placeringen af indkomsten er samlet i afsnittet om rette indkomstmodtager og rette udgiftsbærer.
De forhold, der trækker i retning af et lønmodtagerforhold, er blandt andet:
- Kun én hvervgiver over en længere periode
- Hvervgiveren har adgang til at instruere i, hvordan arbejdet udføres
- Vederlag beregnet efter tid frem for efter opgave og resultat
- Ingen reel økonomisk risiko eller egne driftsmidler af betydning
- Løbende arbejdsydelse med aftalt opsigelsesvarsel og fast arbejdssted
For lønkontoret er det ikke kun konsulentens problem. Bliver vederlaget omkvalificeret til A-indkomst, har der manglet indeholdelse af A-skat og AM-bidrag samt indberetning til eIndkomst, og hvervgiveren kan blive mødt med kravet, hvis der er handlet forsømmeligt ved den manglende indeholdelse. Oveni kommer de civilretlige spørgsmål om ansættelsesbevis, ferie og eventuel funktionærstatus.
Det gør dokumentationen i konsulentforholdet til en lønopgave: flere hvervgivere, aftaler der beskriver opgave og resultat frem for arbejdstid, egen forsikring og egne arbejdsredskaber samt fakturaer, der ikke ligner en lønseddel med fast månedligt beløb.
Rykkergebyret hæves til 160 kr. og bagatelgrænsen lovfæstes
Samme uge er lovforslag L 8 om Skatteforvaltningens rykkergebyrer genfremsat. Gebyret for for sen betaling af skatter og afgifter hæves fra 65 kr. til 160 kr. — en sats, der har været uændret siden 1992, og som ifølge bemærkningerne har mistet både realværdi og incitamentsvirkning. Forhøjelsen rammer blandt andet opkrævningslovens § 6, stk. 1, momslovens § 54, stk. 3 om lister og ligningslovens § 12 B, stk. 10.
Samtidig indføres en lovfæstet bagatelgrænse på 200 kr. i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4. Der rykkes dermed ikke for nye debetsaldi under 200 kr., når virksomheden allerede har skattekontogæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Grænsen erstatter den hidtidige administrative praksis på 100 kr., og samtidig lovfæstes reglerne om, hvornår der rykkes over for ophørte virksomheder og dødsboer.
Dertil ryddes der op i særreglerne: bestemmelserne om rykkergebyrer i vandafgiftslovens § 16, spildevandsafgiftslovens § 17 og selskabsskattelovens § 24 ophæves, fordi kravene allerede er dækket af opkrævningslovens generelle regler. Forhøjelsen skønnes at give et merprovenu på ca. 35 mio. kr. i 2026 og ca. 105 mio. kr. i 2027 og udmønter dele af finansieringen bag flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi for 2023-2027.
AUB overtager administrationen af SVU
Med lovforslag L 20 flyttes administrationen af Statens Uddannelsesstøtte og befordringsrabat fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til Udbetaling Danmark, mens administrationen af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) overføres til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De opgaver, som uddannelsesinstitutionerne i dag varetager, fordeles mellem Udbetaling Danmark og AUB, mens enkelte opgaver med særligt fagligt indhold — som godkendelse af uddannelser som SU-berettigende — forbliver i styrelsen.
For lønfunktionen er det SVU-delen, der har praktisk betydning. Får medarbejderen fortsat løn under uddannelsen, udbetales støtten til virksomheden som refusion, og SVU-ansøgninger med udbetaling til arbejdsgiveren har egne frister og dispensationsregler. Fremover skal den refusion søges hos den samme institution, som virksomhederne allerede kender fra elevrefusion og AUB-bidrag.
Lovforslaget indeholder desuden de organisatoriske konsekvenser: medarbejdere i styrelsen, der primært beskæftiger sig med de overførte opgaver, overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter reglerne om virksomhedsoverdragelse, og lånerammen for Udbetaling Danmark hæves fra 95 mio. kr. til 115 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter.
