Da overførslerne fra selskabet blev kendt ugyldige ved endelig dom og betalt tilbage til konkursboet, forsvandt skattekravet med dem. Højesteret frifandt den 8. september en skatteyder for beskatning af to års løn og maskeret løn – uden at der var søgt om omgørelse. Samtidig lægger Rigsrevisionen og en stribe folketingsspørgsmål pres på de 164 mia. kr., der ligger til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Højesteret afviser beskatning af beløb der er betalt tilbage
Højesteret afsagde den 8. september 2026 dom i sag BS-53040/2025-HJR og stadfæstede Vestre Landsrets dom af 3. oktober 2025. Resultatet er, at skatteyderen ikke er skattepligtig af de beløb, Skattestyrelsen havde anset som løn og maskeret løn, og at Skatte- og Vækstministeriet skal betale 100.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret.
Højesteret finder, at A ikke kan anses for at have erhvervet endelig ret til beløbene, jf. statsskattelovens § 4, og at A ikke er skattepligtig af disse beløb.
Afgørelsen trækker en praktisk vigtig grænse for retserhvervelsesprincippet: en udbetaling, der efterfølgende ved endelig dom fastslås at være ugyldig og faktisk føres tilbage, er ikke en endeligt erhvervet økonomisk fordel. Dommen kan læses i sin helhed hos domstolene.
Fra skatteforhøjelse til konkursbo
Skattestyrelsen forhøjede i 2018 skatteyderens personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Styrelsen anså en række overførsler fra selskabet til skatteyderen selv og til nærtstående fysiske og juridiske personer som løn og maskeret løn, beskattet på det tidspunkt, hvor beløbene blev modtaget. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen den 14. oktober 2021.
Selskabet var i mellemtiden gået konkurs, og kurator anlagde sag mod modtagerne med påstand om, at overførslerne var uden forretningsmæssig begrundelse og derfor ugyldige. Retten i Holstebro gav den 14. februar 2022 kurator medhold, og under anken indgik modtagerne forlig og accepterede afgørelsen. Beløbene blev herefter betalt tilbage til konkursboet.
Omgørelse var ikke en betingelse
Skatte- og Vækstministeriet gjorde gældende, at beskatningen kun kunne ophæves med tilbagevirkende kraft, hvis der var givet tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 – og det var hverken søgt eller givet. Ministeriet henviste desuden til, at forarbejderne til ligningslovens § 16 E om aktionærlån og § 16 A om udbytte forudsætter, at en tilbagebetaling ikke ophæver beskatningen.
Højesteret fulgte ikke den linje. Ligningslovens § 16 A omfatter efter sin ordlyd alene udbytte, og § 16 E alene lån, og ingen af bestemmelserne kunne bringes i anvendelse i sagen. Afgørende var i stedet, at dispositionerne ved endelig dom var fastslået ugyldige – både overførslerne til skatteyderen selv og til de nærtstående.
Rækkevidden er dog afgrænset: skatteyderen frafaldt for Højesteret de dele af sagen, der vedrørte dispositioner, som ikke var omfattet af Holstebro-dommen og det efterfølgende retsforlig. Det er altså den endelige dom om ugyldighed – ikke en efterfølgende aftale mellem parterne – der bærer resultatet.
Skat af penge der aldrig blev modtaget er blevet politik
Samme uge, som dommen faldt, blev spørgsmålet rejst politisk. I § 20-spørgsmål S 348 spørger Frederik Bloch Münster (KF) skatte- og vækstministeren, om det er rimeligt, at borgere kan blive pålagt skat af løn, de aldrig har fået udbetalt – og dermed ende med en skattegæld af indkomst, de aldrig har modtaget.
I svaret på et beslægtet spørgsmål om bevisbyrden ved skønsmæssige ansættelser redegør ministeren for de rammer, der gælder i dag:
- En skønsmæssig ansættelse kan foretages, når oplysningspligten ikke er opfyldt, eller oplysningerne er så mangelfulde, at de ikke kan bruges som grundlag for en korrekt ansættelse.
- Skønnet skal være realistisk, sagligt og konkret og bygge på oplysninger fra tidligere år – for erhvervsdrivende også moms- og afgiftsoplysninger.
- Afgørelsen skal begrundes, så den skattepligtige kan se de bestemmende hovedhensyn, og der skal være adgang til at komme med indvendinger, inden afgørelsen træffes.
Ministeren oplyser samtidig, at der er udpeget retssikkerhedskoordinatorer i alle styrelser i Skatteforvaltningen, at der kører et større compliance-arbejde efter TV 2-dokumentaren om identitetsmisbrug – som fik ministeren til at gå i rette med sin egen styrelse – og at der er lovforslag på vej om dobbelt- og tripelbeskatning samt kryptobeskatning. Skattestyrelsen har allerede beklaget fejlene og iværksat seks konkrete initiativer.
Ministeren er åben for, at spørgsmålet om bevisbyrde indgår i det videre arbejde med retssikkerhed på skatteområdet.
Et bestridt krav standser ikke automatisk inddrivelsen
Ministerens svar på § 20-spørgsmål S 309 giver et sjældent præcist billede af omfanget: ca. 840.000 borgere og virksomheder har gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen for i alt ca. 164 mia. kr., fordelt på ca. 44 mio. unikke krav. Den årlige bruttotilgang har i 2023-2025 ligget over 30 mia. kr. fordelt på ca. 9 mio. krav. Spørgeren tog udgangspunkt i en opgørelse på 108 mia. kr.
For virksomheder og rådgivere er det afgørende, hvad der sker, når kravet bestrides – for en indsigelse gør det ikke af sig selv:
| Situation | Konsekvens |
|---|---|
| Indsigelse mod kravet | Har som udgangspunkt ikke opsættende virkning |
| Begrundet formodning for, at kravet er forkert eller ikke eksisterer | Gældsstyrelsen kan tillægge indsigelsen opsættende virkning |
| Skatte- og afgiftskrav under klage eller retssag | Henstand kan bevilges, dog højst 4 år ad gangen – yderligere henstand kræver fornyet ansøgning |
| Henstand bevilget | Kravet sendes tilbage til Skattestyrelsen, og lønindeholdelse ophæves |
| Modregning | Kan fortsætte, selv om kravet ikke inddrives aktivt |
Henstand bevilges som udgangspunkt ved ansøgning, men kan nægtes eller betinges af sikkerhedsstillelse. Pointen for praktikere er, at henstanden skal søges aktivt – den følger ikke automatisk af, at sagen er påklaget.
Med ca. 9 mio. nye krav om året afviser ministeren en ordning, hvor hvert enkelt krav skal prøves ved domstol eller anden uafhængig instans, inden det sendes til inddrivelse.
Rigsrevisionen går ind i Gældsstyrelsens inddrivelse
Rigsrevisionen har sat en undersøgelse i gang af, om Gældsstyrelsen inddriver borgernes gæld til det offentlige på en tilfredsstillende måde. Baggrunden er, at borgernes gæld til det offentlige samlet overstiger 100 mia. kr. Resultaterne ventes offentliggjort i 1. kvartal 2027.
Det er vigtigt, at Gældsstyrelsen inddriver mest muligt af borgernes gæld af hensyn til statens finanser og af hensyn til alle de borgere, der betaler det, de skylder.
Parallelt presser Folketinget på flere fronter, som også rammer virksomheder med bestridte skatte- og momskrav:
- Ventetid på afklaring: Marie Brixtofte (V) spørger, om det er rimeligt, at borgere kan vente op til 15 år på at få afklaret, om deres gæld overhovedet kan inddrives (S 358).
- Ventetid på udbetaling: Samme medlem spørger til, at der kan gå mere end seks måneder, før skat, moms og omkostningsgodtgørelse udbetales, efter at en sag er vundet i eksempelvis Landsskatteretten (S 335).
- Renteasymmetrien: Emilie Schytte (UFG) rejser spørgsmålet om, at staten systematisk betaler en lavere rente, når den skylder penge, end den opkræver af skyldnere (S 353).
Tilsammen tegner ugen konturerne af den regning, der følger med et forkert opgjort krav: renter, modregning og lønindeholdelse løber videre, mens sagen kører – også når kravet til sidst viser sig ikke at holde.
