Stål fra ni af EU's frihandelspartnere udløser nu 50 pct. told, når de bilaterale toldkontingenter er opbrugt. Samtidig viser en koordineret EPPO-aktion i tre lande, at debetnotaer udstedt efter importen kan koste dyrt: et anslået toldtab på 285.000 euro på tre års import af kollagenråvarer.
Bilaterale toldkontingenter aktiveret for stål fra frihandelspartnere
Europa-Kommissionen har med en gennemførelsesforordning aktiveret de bilaterale beskyttelsesforanstaltninger i EU's frihandelsaftaler for stål. Der åbnes bilaterale toldkontingenter for de omfattede frihandelspartnere, og import ud over kontingentet pålægges den samme sats på 50 pct., som gælder under EU's generelle stålværn.
Det nye stålværn, som afløste den tidligere safeguard-ordning, er markant strammere end forgængeren:
Foranstaltningen fastsætter toldfrie kontingenter til 18,3 mio. ton om året og indfører en told uden for kontingentet på 50 % for 26 kategorier af stålvarer.
Den toldfrie mængde er dermed skåret ned med omkring 47 pct. i forhold til den tidligere ordning, og aftagerindustrien har advaret om markante prisstigninger på stål til produktion og byggeri. Med de bilaterale kontingenter udvides logikken til lande, der hidtil har handlet stål til EU på præferencevilkår — se Kommissionens beskrivelse af det nye stålværn.
For importfunktionen betyder det, at kontingentsituationen bliver en del af prisberegningen:
- Toldkontingenter under beskyttelsesforanstaltninger tildeles som udgangspunkt efter først til mølle-princippet på grundlag af toldangivelsens antagelsesdato — to identiske sendinger kan derfor ende med vidt forskellig told.
- Er kontingentet opbrugt, skal der stilles sikkerhed eller betales fuld sats, hvilket rammer likviditeten hårdt ved store stålindkøb.
- Indkøbsaftaler og prisformler bør indeholde en klausul om, hvem der bærer risikoen for beskyttelsestold, og Incoterms-valget afgør, om det er køber eller sælger, der står med regningen.
- Tarifering og oprindelsesdokumentation skal holdes ajour, fordi både varekategori og oprindelsesland afgør, hvilket kontingent sendingen trækker på.
Tillægstolden på amerikanske landbrugsvarer bliver ikke genindført
I den modsatte retning trækker EU's håndtering af udligningsforanstaltningerne over for USA. Kommissionen har besluttet, at suspensionen af tillægstolden på en række amerikanske landbrugsvarer fortsætter på ubestemt tid, indtil EU eventuelt træffer en anden beslutning.
Beslutningen er en direkte følge af den fælles erklæring mellem EU og USA om toldsamarbejde, hvor EU forpligtede sig til at nedsætte tolden på visse varer med oprindelse i USA. Toldnedsættelserne blev gennemført med forordning (EU) 2026/1455 og forordning (EU) 2026/1461, og suspensionen af udligningsforanstaltningerne er senest forlænget med gennemførelsesforordning (EU) 2026/1893. Toldstyrelsen har tilsvarende orienteret om, at EU har fjernet eller nedsat tolden på visse USA-varer.
Stabiliteten er dog betinget:
Kommissionen overvåger løbende suspensionen af udligningsforanstaltningerne og kan træffe yderligere foranstaltninger for at forsvare Unionens interesser, hvis det bliver nødvendigt.
Tillægstolden har været suspenderet i flere omgange siden 2023 — og blev i mellemtiden kortvarigt genindført igen i 2025. Importører af de omfattede varer bør derfor kende de konkrete varekoder i deres portefølje og have et beredskab for, hvordan en genindførelse slår igennem i kalkulation, kontrakter og momsgrundlag ved import.
Debetnotaer efter importen skal med i toldværdien
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) har gennemført koordinerede ransagninger i Brasilien, Belgien og Tyskland i en sag om systematisk undervurdering af importerede råvarer. Sagen er et lærebogseksempel på, hvordan koncerninterne prisjusteringer kolliderer med toldreglerne.
Sådan opstod undervurderingen
Et selskab i Baden-Württemberg importerer kollagenråvarer fra sit brasilianske datterselskab og forarbejder dem til gelatine til fødevare-, medicinal- og sundhedsindustrien — blandt andet vingummi og frugtgeleer.
Datterselskabet fakturerede først til en lav pris, som dannede grundlag for toldberegningen ved importen. Senere i samme regnskabsår udstedte datterselskabet yderligere debetnotaer for de samme produkter, uden at beløbene blev indregnet i toldværdien.
"Det anslås, at undervurderingen af produkterne resulterede i et samlet toldtab på cirka 285.000 euro i perioden 2021-2023," oplyser EPPO.
Ransagningerne blev gennemført med bistand fra brasilianske myndigheder, tysk toldefterforskning i Stuttgart og det belgiske føderale politis afdeling for økonomisk kriminalitet. Alle anses for uskyldige, indtil skyld er bevist ved en kompetent domstol.
Kontrolpunkter i koncerninterne varestrømme
Sagen rammer et klassisk blindt punkt mellem transfer pricing og toldafdelingen: prisen justeres regnskabsmæssigt ved årsafslutning, men toldangivelserne følger ikke med.
| Risikopunkt | Hvad der bør ske |
|---|---|
| Årlige TP-justeringer og debetnotaer | Vurdér om betalingen vedrører de importerede varer og dermed skal indgå i toldværdien |
| Foreløbige koncerninterne priser | Overvej ordning for efterfølgende regulering af toldværdien frem for at lade justeringen ligge i bogholderiet |
| Royalties, licenser og fragtomkostninger | Kontrollér om beløbene er tillagt eller korrekt holdt uden for toldværdien |
| Rollefordeling | Fastlæg skriftligt, hvem der reagerer, når finansfunktionen udsteder en debetnota på importerede varer |
En due diligence-gennemgang af sammenhængen mellem koncernens fakturaflow og de indgivne toldangivelser er ofte den hurtigste vej til at afdække, om der ligger en efterbetalingsrisiko — eller omvendt et tilgodehavende, hvor kreditnotaer har gjort toldværdien for høj.
Fiktive EU-modtagere efterlod importmomsen ubetalt
Parallelt har EPPO i Ostrava rejst tiltale ved Byretten i Prag mod fem personer og et selskab for at have unddraget mere end 17,4 mio. euro — 418 mio. tjekkiske kroner — i moms på varer importeret fra Kina.
Konstruktionen er velkendt for enhver, der arbejder med importmoms: selskaberne var momsregistreret i Tjekkiet uden at være etableret der, og efter toldbehandlingen blev varerne angivet som leveret videre til selskaber i andre EU-lande.
"Det formodes, at disse modtagere i virkeligheden var fiktive selskaber, og at varerne i stedet blev leveret til logistikcentre drevet af e-handelsplatforme og efterfølgende solgt til forbrugere i hele EU," fremgår det af EPPO's redegørelse.
Resultatet var, at momsen ved importen hverken blev angivet eller betalt. Fire af de tiltalte samt selskabet er tiltalt for at have handlet i en organiseret kriminel gruppe med en strafferamme på 9 år til 13 år og 4 måneder, mens den femte tiltalte risikerer 2-8 års fængsel for selvstændige overtrædelser.
For lovlydige virksomheder er pointen dokumentationen bag den momsfrie videreforsendelse:
- Kan det dokumenteres, at varen faktisk forlod importlandet — transportdokumenter, fragtbreve, lagerbevægelser?
- Er kundens momsnummer verificeret i VIES, og stemmer listeindberetningen med momsangivelsen?
- Hvem er reelt importør af hensyn til fortoldning, og hvem hæfter for importmomsen, når varen går videre til en platforms fulfilment-center?
- Er der styr på afgrænsningen til e-handelsordningerne, efter at told nu også opkræves på småpakker under 150 euro?
Uoverensstemmelser mellem VIES-oplysninger, toldangivelser og momsangivelsen er netop de datapunkter, som myndighederne krydser af i deres kontroller — og som en indledende controlling-gennemgang selv kan afdække, før kontrolbrevet lander.
