To linjer i EU's toldtarif har i mere end fire år udløst antidumpingtold, som der aldrig var retsgrundlag for at opkræve. Nu slettes koderne med virkning tilbage til februar 2022 — og den betalte told skal tilbage til importørerne.
Fire års antidumpingtold på skruer og bolte skal betales tilbage
EU-Kommissionen har rettet en fejl i antidumpingtolden på visse befæstelseselementer af jern eller stål med oprindelse i Kina — i praksis træskruer, selvborende skruer, andre skruer, bolte og spændeskiver, bortset fra varer af rustfrit stål.
To TARIC-koder, der vedrørte varer »afsendt fra Malaysia«, stammede fra en tidligere antiomgåelsesundersøgelse af det samme produkt. Koderne skulle have været lukket, da de oprindelige foranstaltninger udløb den 28. februar 2016, men blev utilsigtet videreført i gennemførelsesforordning (EU) 2022/191. Resultatet er, at der siden den 18. februar 2022 er opkrævet endelig antidumpingtold uden lovhjemmel.
| TARIC-kode | Status efter rettelsen |
|---|---|
| 7318 22 00 31 | Slettet — told opkrævet uden hjemmel siden 18. februar 2022 |
| 7318 22 00 95 | Slettet — told opkrævet uden hjemmel siden 18. februar 2022 |
»Enhver endelig told, der er betalt ved import af produkter henhørende under TARIC-kode 7318 22 00 31 og 7318 22 00 95, tilbagebetales i overensstemmelse med den gældende toldlovgivning.«
Tilbagebetalingen sker ikke automatisk
Forordningens formulering om, at tolden tilbagebetales »i overensstemmelse med den gældende toldlovgivning«, betyder i praksis, at importøren selv skal reagere. Godtgørelse af for meget opkrævet told forudsætter en ansøgning til Toldstyrelsen, og efter EU-toldkodeksens almindelige regler skal ansøgningen som udgangspunkt indgives inden tre år fra meddelelsen af toldskylden. Netop derfor haster det med de ældste angivelser fra 2022 og 2023.
En praktisk arbejdsgang for virksomheder med import af befæstelseselementer:
- Kortlæg angivelserne: Træk alle importangivelser fra 18. februar 2022 og frem, og filtrér på de to slettede TARIC-koder.
- Opgør beløbet: Sammenhold den opkrævede antidumpingtold pr. angivelse med de underliggende fakturaer og betalingsoversigter.
- Vurdér fristen: Angivelser, hvor toldskylden blev meddelt for mere end tre år siden, kræver særlig stillingtagen, før ansøgningen sendes.
- Tjek kæden bagud: Har en speditør eller toldrepræsentant angivet på virksomhedens vegne, skal det afklares, hvem der er rette ansøger.
Reglerne om tilbagebetaling og godtgørelse af antidumpingtold er beskrevet i Den juridiske vejledning, og ændringer i toldpositioner offentliggøres løbende under Nyt om tarifering.
Oprindelsen skal kunne dokumenteres og ikke bare deklareres
Mens Kommissionen retter op på egne kodefejl, viser en ny efterforskning fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), hvor dyrt det kan blive, når oprindelsen i toldangivelsen ikke holder.
EPPO i Katowice har afhørt direktøren for en polsk virksomhed, der mellem oktober 2023 og april 2025 mistænkes for at have importeret birkekrydsfiner fra Rusland og angivet varerne som havende oprindelse i Kasakhstan. Dermed omgik importen både EU's sanktioner og de korrekte told- og momsbeløb.
| Post | Anslået unddraget beløb |
|---|---|
| Toldafgifter | ca. 206.000 EUR |
| Moms | ca. 47.000 EUR |
| Samlet | ca. 253.000 EUR (ca. 1,9 mio. kr.) |
Sagen er et lærestykke i, at oprindelse, tarifering og sanktionsscreening hænger sammen: én forkert oprindelsesangivelse rammer samtidig toldværdi, præferencebehandling, importmoms og sanktionsreglerne. For danske importører betyder det, at leverandørerklæringer og oprindelsesbeviser skal kunne underbygges af den faktiske vareflow-dokumentation — transportdokumenter, produktionssted og fakturakæde — og ikke blot af et certifikat fra sælger. Den mistænkte er løsladt mod sikkerhedsstillelse, og alle involverede er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.
Fiktive fakturaer for 500 mio. euro endte i fængselsstraffe
Ved Tribunal of Nola i Italien er ti personer dømt for momssvig i en sag, som EPPO i Torino har efterforsket siden 2025. Straffene ligger mellem tre år og fire måneder og fire år og seks måneder, og retten har beordret konfiskation af kontanter, finansielle aktiver og luksusgoder for over 1,1 mio. euro.
Svindelsystemet kørte fra 2018 til 2023 gennem et netværk af skuffeselskaber i handlen med industrielle plastprodukter. Der blev udstedt fakturaer for ikke-eksisterende transaktioner til en samlet værdi af cirka 500 mio. euro, og det anslåede momstab er omkring 100 mio. euro. Mellemledsselskaberne opkrævede moms hos kunderne, men indbetalte den aldrig.
Den kriminelle struktur byggede på mellemledsselskaber, der systematisk undlod at opfylde deres momsforpligtelser, mens den reelle vare- og pengestrøm blev skjult i en kæde af fiktive transaktioner.
For virksomheder, der handler i lange leverandørkæder, er pointen ikke straffesagen, men hæftelsesrisikoen: en køber kan efter momslovens regler om solidarisk hæftelse komme til at betale momsen, hvis virksomheden vidste eller burde have vidst, at momsen i et tidligere led ikke ville blive afregnet. Det gør leverandørkontrol til en konkret momsdisciplin — validering af momsnumre, afstemning mellem VIES-oplysninger og momsangivelsen, kontrol af usædvanlige prisniveauer og af, om vare- og pengestrøm faktisk følger fakturakæden.
Direktøren skal kunne bestride selskabets momsansættelse
Hæftelsesspørgsmålet er også nået til EU-Domstolen. I sag C-158/25 har Domstolen taget stilling til, hvad der gælder, når en selskabsdirektør gøres solidarisk ansvarlig for selskabets momsgæld, men momsansættelsen allerede er blevet endelig over for selskabet selv.
Afgørelsen slår fast, at den, der reelt skal betale kravet, må kunne anfægte det grundlag, kravet hviler på. Ellers bliver hæftelsen indholdsløs som retssikkerhedsgaranti: hæftelsessubjektet ville skulle betale en ansættelse, som vedkommende aldrig har haft mulighed for at bestride.
For danske rådgivere er det relevant i alle sager, hvor et krav flyttes fra selskabet til en fysisk person eller et andet led i kæden — hvad enten det sker efter reglerne om solidarisk hæftelse ved kædesvig eller ved hæftelse for manglende indeholdelse og afregning. Er selskabet gået konkurs eller har opgivet at klage, skal den hæftende part have en selvstændig adgang til at føre bevis mod ansættelsen.
Split payment i Italien løber videre til 2029
Rådet har forlænget Italiens særordning med split payment frem til den 30. juni 2029. Ordningen fraviger momsdirektivets artikel 206 og 226 og betyder, at moms på leverancer til offentlige myndigheder og visse offentligt kontrollerede selskaber ikke betales til leverandøren, men indbetales direkte til en spærret konto hos de italienske skattemyndigheder. Børsnoterede selskaber har været undtaget siden 1. juli 2025.
»Split payment-mekanismen, som en ex ante-foranstaltning, har vist sig at være yderst effektiv og komplementær til obligatorisk elektronisk fakturering, som er en ex post-foranstaltning.«
For en dansk virksomhed, der er momsregistreret i Italien og leverer til italienske offentlige kunder, er konsekvensen kontant: den udgående moms modtages aldrig, mens den indgående moms på indkøb fortsat betales. Virksomheden havner i en permanent kreditposition og må søge momsen refunderet. Italien har oplyst, at refusionsanmodninger knyttet til ordningen behandles med prioritet, og landet skal senest i september 2027 rapportere til Kommissionen om blandt andet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for refusioner.
Ordningen er samtidig en påmindelse om retningen i EU: kombinationen af obligatorisk e-fakturering og betalingsopdeling er præcis den type kontrolarkitektur, som momsreformen i en digital tidsalder skalerer op. Virksomheder med grænseoverskridende leverancer bør derfor holde styr på tre ting — hvilke lande der har særordninger, hvordan likviditeten påvirkes, og hvilke frister der gælder for tilbagesøgning af moms i udlandet.
