En uskyldig mand sad varetægtsfængslet i 466 dage på grund af politiets grove fejl, men Højesteret afviser nu at betale ekstra tortgodtgørelse til trods for den mangelfulde efterforskning.
Politiet "glemte" et afgørende tip i sagen mod en drabssigtet mand, der endte med at sidde uskyldigt fængslet i 466 dage – alligevel nægter Højesteret ham nu ekstra tortgodtgørelse. Samtidig trækker landets øverste domstol en skarp linje for, hvornår politiet har lov til at aflytte familiemedlemmer til mistænkte i narkotikasager.
Højesteret har netop afsagt to principielle domme, der begge definerer grænserne for politiets beføjelser og statens erstatningsansvar i straffeprocessuelle indgreb. Mens den ene sag kaster lys over konsekvenserne af grove efterforskningsfejl, fastslår den anden de præcise beviskrav for indgreb i meddelelseshemmeligheden over for borgere, der ikke selv er mistænkt for kriminalitet. På særlovsområdet viser en ny dom fra byretten desuden, hvordan ansvaret for dyrevelfærd under transport fordeles mellem landmand og chauffør.
Højesteret afviser ekstra erstatning trods grov politifejl
En 466 dage lang varetægtsfængsling i isolation og under særdeles indgribende forhold dannede rammen om en af årets mest bemærkelsesværdige erstatningssager. Sagen, der udsprang af et opgør i bandemiljøet, førte i første omgang til anholdelse af en mand (E), der blev udpeget som passager i en bil nær gerningsstedet via et automatisk trafikkontrol-foto (ATK).
Det opsigtsvækkende i sagen var dog ikke selve frifindelsen, men derimod politiets håndtering af sagen. Det kom frem, at politiet allerede to dage før grundlovsforhøret havde modtaget tips fra to uafhængige politiansatte om, at personen på fotoet højst sandsynligt var en anden navngiven mand ("Person3"). Disse mails blev aldrig journaliseret på sagen, og oplysningerne blev tilbageholdt for både forsvarsadvokaten og retten.
Efter frifindelsen krævede E sin takstmæssige erstatning forhøjet med 200 procent. Anklagemyndigheden havde allerede anerkendt en forhøjelse på 100 procent på grund af sigtelsens grovhed (drabsforsøg), men afviste at lade politiets fejl udløse yderligere kompensation.
Højesteret skulle dermed tage stilling til, om politiets fejl udgjorde "ganske særlige forhold" efter Retsplejeloven § 1018a, stk. 1. Et flertal på fire dommere afviste kravet og fastslog:
"Vi finder, at der ved vurderingen af, om der foreligger ganske særlige forhold, skal tages udgangspunkt i den erstatningssøgendes situation i forbindelse med frihedsberøvelsen. [...] Det forhold, at der er begået fejl af myndighederne af betydning for frihedsberøvelsen, kan som det klare udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forhøjelse i forhold til standardtaksterne."
Flertallet lagde vægt på, at fejlen var utilsigtet, at anklagemyndigheden havde beklaget, og at den fastsatte erstatning på 808.000 kroner allerede dækkede det generelle ubehag ved fængslingen.
Læs mere her: Lovguiden – Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling: Myndighedsfejl udgør ikke 'ganske særlige forhold' — Sag 80/2025
Den omfattende redegørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) viste desuden, at betjentene undgik strafansvar for grov pligtforsømmelse efter Straffeloven § 157, da sagen var forældet.
Dissens åbner for debat om retssikkerhed
Dommen blev dog ikke afsagt i enighed. Højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen stemte for at imødekomme kravet om yderligere 404.000 kroner og skitserede en afgørende grænsedragning for myndighedsfejl:
"Der er efter min opfattelse forskel på den krænkelse, man som varetægtsfængslet udsættes for ved et efterforskningsmæssigt fejlskøn eller en ekspeditionsfejl sammenholdt med den situation, hvor f.eks. en meget grov myndighedsfejl har ført til, at ikke alle relevante og væsentlige oplysninger er tilgået forsvareren og retten."
Dommen cementerer dog foreløbigt den retstilstand, at selve ubehaget ved frihedsberøvelsen – og ikke myndighedernes eventuelle uagtsomhed bag den – er omdrejningspunktet for tortgodtgørelsen udmåling.
Læs mere her: Højesteret – Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling
Strenge krav for at aflytte familiemedlemmer
I en anden principiel straffeprocessag har Højesteret taget stilling til politiets adgang til at telefonaflytte personer, der ikke selv er mistænkt for en forbrydelse. Sagen angik en efterforskning af grov narkotikakriminalitet efter Straffeloven § 191, hvor politiet manglede den mistænktes (M) telefonnummer. For at finde det, anmodede politiet om tilladelse til at aflytte faderens (F) telefon.
Forsvarsadvokaten argumenterede for, at et simpelt familieforhold ikke i sig selv kan udgøre de "bestemte grunde", der kræves for at bryde meddelelseshemmeligheden efter Retsplejeloven § 781, stk. 1.
Højesteret gav forsvaret principielt medhold i, at familiebånd ikke er nok:
"En generel formodning om telefonisk kontakt mellem forældre og voksne børn som følge af den familiemæssige relation er ikke tilstrækkelig, men må sammenholdes med øvrige foreliggende oplysninger."
Alligevel endte Højesteret med at godkende indgrebet i den konkrete sag. Retten lagde vægt på, at faderen var M's eneste tilbageværende forælder, at de tidligere havde delt adresse, og at der forelå et konkret Facebook-opslag fra en café i udlandet, som bekræftede, at M's familie løbende støttede ham telefonisk. Betingelserne var dermed – snævert – opfyldt.
Senere i forløbet valgte byretten dog at stoppe aflytningen af proportionalitetshensyn efter Retsplejeloven § 782, stk. 1, da overvågningen havde stået på i flere måneder uden at kaste det ønskede resultat af sig.
Læs mere her: Højesteret – Om aflytning af en ikke-mistænkt
Overblik over straffeprocessuelle præcedensdomme
| Sagstype | Lovgrundlag | Rettens vurdering | Praktisk konsekvens |
|---|---|---|---|
| Erstatning (Myndighedsfejl) | RPL § 1018 a | Fejl øger ikke i sig selv ubehaget | Afvisning af forhøjet erstatning trods grov fejl |
| Aflytning (Tredjemand) | RPL § 781 | Kræver konkretiseret mistanke | Familierelation er utilstrækkelig uden understøttende beviser |
Forskelligt strafansvar ved transport af skadet gris
Udover de tungere processuelle sager byder den seneste retspraksis også på en afgørelse fra særlovgivningen. Retten i Svendborg har domfældt en svineproducent og en transportvirksomhed i en sag om dyrevelfærd. Sagen drejede sig om en gris, der blev transporteret til et slagteri, selvom den var springhalt og havde en gennemslidt hornkapsel som følge af en senekontraktur.
Det Veterinære Sundhedsråd slog i sagen fast, at lidelsen var voldsomt smertefuld, sammenlignelig med at få "stukket en nål op under neglene".
Retten foretog en markant sondring mellem producentens og transportørens ansvar i medfør af Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2. Svineproducenten blev dømt for "groft uforsvarlig behandling", idet personalet havde haft mulighed for at observere den voldsomme halthed forud for læsningen. Chaufføren blev derimod alene dømt for "uforsvarlig behandling".
Retten anerkendte Det Veterinære Sundhedsråds udlægning af de svære vilkår for chauffører:
"Grisene på videoen bevæger sig generelt i flok, klumper sig sammen, støtter sig op ad hinanden og bevæger sig fremad i ensartede ryk, hvilket gør det vanskeligt at konstatere halthed og læsioner på klove hos det enkelte dyr."
Producenten blev idømt en bøde på 17.500 kroner (nedskrevet på grund af lang sagsbehandlingstid). Transportvirksomheden blev kendt skyldig, men blev fritaget for yderligere bødestraf under henvisning til Straffeloven § 89, idet virksomheden for nylig var blevet idømt en række store bøder i andre sagskomplekser, som denne forseelse tidsmæssigt skulle have været sammendarbejdet med.
Læs mere her: Lovguiden – Svineproducent og transportvirksomhed domfældt for transport af springhalt gris til slagteri
Digitalisering af straffesager på vej
Mens domstolene løbende trækker grænserne for gældende ret, ændres også de praktiske rammer for advokaters arbejde. Domstolsstyrelsen har netop lanceret den første version af en ny Straffesagsportal, der udgør et centralt led i styrelsens store digitaliseringsprogram.
Systemet skal fremadrettet håndtere alt fra salæranmodninger til sagskommunikation og forventes at blive gjort obligatorisk for alle forsvars- og bistandsadvokater fra september 2026. Løsningen markerer et længe ventet skridt væk fra usikre e-mails og fysiske akter mod en mere strømlinet og sikker digital infrastruktur i retssystemet.
Læs mere her: Retten i Nykøbing Falster – Domstolsstyrelsen lancerer første version af ny webportal til advokater
